Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 361 - 370 af 953

    Hjemmehjælp til ældre

    Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 ,  , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får  hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

    Bag tallene

    Rekordmange førstegangskøbere

    I 2018 købte rekordmange ejendom for første gang. Antallet er steget næsten uafbrudt siden 2011 efter et kraftigt fald i forbindelse med finanskrisen. I forhold til før finanskrisen er førstegangskøberne overvejende ældre nu., 17. december 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2018 købte 62.500 personer en ejendom for første gang. Det er det højeste antal siden 2007, hvor denne opgørelse går tilbage til, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af førstegangskøbere er steget næsten hvert år siden 2011, hvor 37.300 købte en ejendom for første gang. , ”Den høje handelsaktivitet på boligmarkedet i 2018 er begunstiget af flere års økonomisk medvind med lave renter og høj beskæftigelse. Opsvinget i dansk økonomi har også smittet af på antallet førstegangskøbere, der er rekordhøjt i 2018,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antallet at købere af ejendom har i det hele taget været på et relativt højt i 2018, hvor 172.100 personer købte ejendom. Antallet var dog endnu højere tilbage i 2007, hvor 175.900 købte ejendom., Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme.,  , Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejendom i løbet af året og ikke i de 20 forudgående år har ejet ejendom. Opgørelsen dækker privatpersoner på mindst 20 år og hver person optræde kun en gang i statistik pr år. Har man erhvervet sig flere ejendomme på et år tæller man således kun én gang. Hver ejendom tæller også kun en gang i statistikken, så en ejendom kan i teorien blive købt at to i løbet af året, men kun optræde i statistikken en enkelt gang., Denne opgørelse dækker alle typer af ejendom og altså ikke kun beboelse., Læs mere om registeret med ejere af ejendomme på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Førstegangskøbere er ældre end før finanskrisen, Fordelt på alder topper antallet af førstegangskøbere i slutningen af 20’erne. I 2018 var 4.200 førstegangskøbere 28 år, mens der også var mere end 4.000 førstegangskøbere på henholdsvis 27 og 29 år.  , I forhold til 2007, hvor antallet af førstegangskøbere også var højt, er gruppen i dag en anelse ældre. I 2007 var den typiske førstegangskøber 27 år, og antallet af førstegangskøbere under 25 år var væsentligt højere end i 2018., Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere var 35,3 år i 2018 og 33,9 år i 2007. Gennemsnitsalderen har ligget nogenlunde stabilt omkring 35 år siden 2009.,  , Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , 39 17 31 24 og chefkonsulent, Ole Schnoor, , osc@dst.dk, , 39 17 39 36., Du kan finde , ejendomskøbere i perioden 2007-2018 fordelt på alder i dette regneark, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-17-rekordmange-foestegangskoebere

    Bag tallene

    Tilfredse forbrugere

    Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

    Bag tallene

    Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

    Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation