Forside

Søgeresultat

Viser resultat 541 - 550 af 952

Her bor de yngste kriminelle

Men det er da naturligvis bekymrende at se tallene i statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik)

Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i Lejeindeks for erhvervsejendomme, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt er det potentielt bias.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/lejeindeks-for-erhvervsejendomme--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika

Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og virksomheder og kan danne grundlag for analyser om bl.a. globalisering samt give et nærmere indblik i hvilke virksomheder, som står bag Danmarks udenrigshandel med tjenester.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Befolkningens højest fuldførte uddannelse

Hvor mange har taget en videregående uddannelse? Og hvor mange en erhvervsuddannelse? Hvordan udvikler befolkningens uddannelsesniveau sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse

Emneside

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Forskningsservice gennem et kvart århundrede

1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 , , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

Bag tallene

Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands , Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands , Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns , Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns , Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns , Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands , Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands , Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns , Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands , Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns , Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands , Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands , Lolland , Femø, 110, Fyns , Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands , Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands , Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns , Faaborg , Lyø, 85, Bornholms , Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns , Svendborg , Drejø, 58, Sjællands , Lolland , Askø, 41, Sydjyllands , Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne, , , A. Socialdemokratiet, Nyborg , Munkebo, 43,8, Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8, Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6, Brønderslev , Kaas, 40,6, Ballerup , Tapeten, 40,4, Aakirkeby , Christiansø, 40,0, Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4, Rønne , Rønne, 39,3, Thisted , Frøslev, 39,2, Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre, Nørrebro , Øst, 13,8, Lyngby , Kongevej, 13,5, Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3, Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3, Egedal , Hareskov, 13,3, Vesterbro , Nord, 13,2, Indre By , Nord, 13,0, Vesterbro , Øst, 13,0, Indre By , Indre By, 12,8, Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti, Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5, Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3, Faaborg , Marstal, 19,2, Fredensborg , Grønnegade, 15,7, Struer , Flynder, 14,3, Faaborg , Søby, 12,3, Gentofte , Skovgård, 12,2, Gentofte , Jægersborg, 11,6, Gentofte , Maglegård, 11,4, Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti, Djurs , Tirstrup, 12,4, Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9, Køge , Herfølge - Syd, 10,4, Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5, Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3, Aakirkeby , Christiansø, 9,1, Favrskov , Foldby, 8,9, Vesterbro , Vest, 8,5, Vesterbro , Vesterbro, 8,4, Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance, Fredensborg , Rungsted, 30,8, Rudersdal , Vedbæk, 25,7, Rudersdal , Vangebo, 25,0, Rudersdal , Ny Holte, 23,0, Gentofte , Skovshoved, 22,7, Rudersdal , Skovly, 22,2, Fredensborg , Karlebo, 21,5, Fredensborg , Grønnegade, 20,9, Rudersdal , Trørød, 20,5, Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne, Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4, Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6, Ringkøbing , Faster, 12,7, Ringkøbing , Videbæk, 12,0, Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5, Ringkøbing , Lønborg, 10,6, Herning Nord , Vinding, 9,2, Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2, Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0, Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti, Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7, Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5, Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6, Vejle Nord , Give Nord, 41,2, Ikast , Hampen, 40,5, Ikast , Nørre-Snede, 40,5, Aabenraa , Hjordkær, 39,5, Sønderborg , Kværs, 39,5, Herning Nord , Feldborg, 39,3, Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre, Ringkøbing , Højmark, 46,1, Ringkøbing , Holmsland, 44,6, Ringkøbing , Ølstrup, 44,6, Ringkøbing , Faster, 43,9, Ringkøbing , Stadil, 43,9, Struer , Thyborøn, 43,4, Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3, Varde , Fåborg, 42,4, Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1, Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten, Svendborg , Strynø, 30,3, Nørrebro , Syd, 30,0, Brønshøj , Nord, 28,0, Nørrebro , Vest, 27,3, Nørrebro , Nordvest, 27,2, Nørrebro , Nord, 27,0, Nørrebro , Nørrebro, 26,1, Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6, Bispebjerg , Syd, 24,4, Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet, Nørrebro , Nordvest, 19,6, Vesterbro , Vesterbro, 19,5, Nørrebro , Øst, 18,5, Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0, Vesterbro , Nord, 17,9, Vesterbro , Øst, 17,8, Nørrebro , Nord, 17,8, Nørrebro , Nørrebro, 17,7, Vesterbro , Vest, 17,4, Nørrebro , Midt, 17,4

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

Bag tallene

Danmarks største bank krakkede

Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Den historiske føljeton fra Danmarks Statistik er nået til 1921-1930. Læs blandt andet om danmarkshistoriens største bankkrise, da Danmarks og Nordens største bank krakkede., 8. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1921-1930:, DANMARKS STØRSTE BANK KRAKKEDE, Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Det kunne lige så godt være overskrifter fra sidste uge. Men vi befinder os i tredje afsnit i den historiske føljeton, der er nået til perioden 1921-1930. En periode, som på mange områder ligner den, vi befinder os i lige nu., Der kan på mange måder drages paralleller mellem 1920'erne og i dag. En økonomisk krise og stigende arbejdsløshed fyldte i tiden efter 1. verdenskrig., Danmarks største bank var i begyndelsen af 1920'erne Landmandsbanken - i dag bedre kendt som Danske Bank. Mange tusinde danskere nærede stor tiltro til, at deres penge var i sikre hænder i hovedkvarteret på Holmens Kanal i centrum af København. Banken voksede da også støt, og i 1921 kunne den fejre 50 års jubilæum som Skandinaviens største., Men allerede i 1919 fik den store bank likviditetsproblemer, og tre år senere i 1922 førte det til danmarkshistoriens største bankkrak., En voldsom oversatsning og kæmpe udlån tvang Landmandsbanken helt i knæ. Selskaber lånte over 80 mio. kr. (svarende til 2,1 mia. kr. i 2007) uden sikkerhed, ligesom den skandaleramte bank kunne se langt efter de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under 1. verdenskrig., Banken tabte samlet et trecifret millionbeløb i danske kroner, hvilket også berørte kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken., Danmarkshistoriens største bankkrak skinner igennem i tabel 92 i årbogen fra 1924. Her er bankernes driftsregnskaber for 1922 opgjort, og den gigantiske afskrivning under Landmandsbankens udgifter på næsten 232 mio. kr. (svarende til 6,1 mia. kr. i 2007) er et udtryk for, at banken stod over for nogle enorme tab., Skudsmålsbøger blev afskaffet, I begyndelsen af 1920'erne skulle tjenestefolk - i datidens sprog , tyendet, - eje en skudsmålsbog, som de som regel havde fået i konfirmationsgave. Her blev man noteret for til- og afgang i sognet af præsten, der i øvrigt også kunne finde på at tilføje et par ord om opførsel og karakter., Derudover skulle husbonden gøre rede for tyendets ansættelse, og tyendet havde pligt til at melde sig hos myndighederne, når de fik ny plads. Opfyldte man ikke reglerne for skudsmålsbogen, kunne det give bøde på mellem 2 og 20 kr. Til sammenligning tjente tyendet mellem 90 og 110 kr. (2.400 til 3.000 kr. i 2007) om måneden i 1918., Skudsmålsbøger og den officielle betegnelse tyendet om tjenestefolk blev afskaffet i 1921, da lov om Tyende ophørte. Det kan ses i årbogen fra 1922, hvor tabellen med Tyende- og Daglejerlønnen i Landbruget pludselig er erstattet af Arbejdslønnen i Landbruget., Første socialdemokratiske regering, Folketingsvalget i 1924 gav Socialdemokratiet stor fremgang, og for første gang nogen sinde kunne partiet med støtte fra de radikale danne regering alene. Det var Thorvald Stauning, som stod i spidsen for arbejderpartiet, og den karismatiske statsminister vakte opsigt, da han udpegede Nina Bang til undervisningsminister - verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering., Det blev kun til to regeringsår, der ikke var nogen dans på roser. Et borgerligt domineret Landsting og en alvorlig konflikt på arbejdsmarkedet i 1925 gjorde nemlig sit til, at flertallet i befolkningen smuldrede, og ved valget i 1926 gik Socialdemokratiet - og de radikale - tilbage. Dermed var det parlamentariske grundlag for den første socialdemokratiske regering væk, og Venstre overtog igen dirigentstokken., I årbogen fra 1925 kan man i tabel 147 se valgresultatet fra folketingsvalget i 1924. Desuden kan man i tabel 127 i årbogen fra 1926 se omfanget af storkonflikten i 1925 med over 28.000 strejkende og 67.000 lockoutede. I alt gik flere end 4 mio. arbejdsdage tabt i storkonflikten., Radioen gik i luften, Samme år som storkonflikten gik Statsradiofonien - i dag bedre kendt som DR - i luften. Dengang var radioen en forsøgsordning, der formidlede lyd via sendemaster. I 1926 sendte Pressens Radioavis første gang med nyheder en gang om dagen. Statsradiofonien blev landsdækkende i 1927, hvor der ifølge Statistisk Årbog var små 131.000 lyttere. Det lyttertal steg til 212.000 året efter, mens der ifølge årbogen fra 1930 (tabel 94) var 340.000 lyttere i 1929., Årbøgerne fortæller også, hvilke udsendelser, der kom i æteren. Mens man i det første år sendte 1.848 timer - heraf bestod en tredjedel af orkestermusik eller radiokoncerter - steg sendetiden i 1929 til 4.001 timer. , Lettere musik, blev sendt mest, , Presse-Avisen, næstmest, efterfulgt af dansemusik som det tredjemest sendte program., Vi slutter perioden 1921-1930 med samme tema, som vi begyndte med, nemlig økonomisk krise. For lige som de værste økonomiske problemer så ud til at være overstået i slutningen af 1920'erne, blev Danmark endnu engang ramt af en alvorlig økonomisk krise., Denne gang bredte krisen sig fra USA, hvor børsen på Wall Street i New York City krakkede i 1929. Effekterne af den sorte tirsdag - som den værste dag i amerikansk økonomisk historie blev døbt - rakte langt ind i perioden 1931-1940, som du kan læse meget mere om i næste afsnit af føljetonen., Hvis du vil videre, I 1924 blev , Lov om Folkeregistre, vedtaget, hvilket forbedrede grundlaget for befolkningsstatistikken. Der blev bl.a. indført kommunale folkeregistre, hvis tekniske ledelse det Statistiske Departement (Danmarks Statistik) stod for., Udvalg af nye statistikker, 1921-1930, Danmarks Betalingsbalance overfor Udlandet i Aarene 1907-1921 (tabel 82, 1922), Flyvetrafik i Aarene 1921-1925 (tabel 85, 1926), Statens Radiospredning 1926/27-1927/28 (tabel 88, 1928), De Kommunale Folkeregistre 1927/28 (tabel 22, 1930), Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008), , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008), , Pris for 250 gr. smør (1905-2008), , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008), , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 8. december 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-12-08-Aarbogsarkiv03

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation