Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 131 - 140 af 929

    NYT: Borgere har i gennemsnit 2,4 km til nærmeste læge

    Lægebesøg mv. 2024

    26. februar 2026, I Danmark har borgerne i gennemsnit ca. 2,4 km til nærmeste praktiserende læge. Dette dækker over kommunale forskelle, hvor der generelt er kortest til den praktiserende læge i hovedstadskommunerne (Frederiksberg 0,5 km, København 0,6 km samt Gentofte, Brøndby og Tårnby 0,8 km), mens der i landkommuner er længst (Langeland 8,7 km, Læsø og Morsø 5,3 km samt Thisted 5,1 km). Afstand til nærmeste praktiserende læge opgøres som geografisk afstand målt i kilometer via vejnettet. Den praktiserende læge, der er tættest på en persons bopæl, er ikke nødvendigvis den praktiserende læge, pågældende konsulterer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Afstand til nærmeste praktiserende læge inden for kommunegrupper, Der er variation i, hvor langt der i gennemsnit er til lægen på tværs af de fem kommunegrupper, og der er samtidig også variation inden for de fem kommunegrupper. I Hovedstadskommunerne har borgerne i gennemsnit 1 km til praktiserende læge, i storbykommuner ca. 1,7 km, i provinsbykommuner ca. 2,9 km, i oplandskommuner ca. 3,1 km og i landkommuner ca. 3,7 km. , Blandt borgere bosat i en landkommune, er det borgere i Langeland Kommune, der har længst til den nærmest praktiserende læge (8,7 km), mens borgere i Sønderborg Kommune har kortest (2,2 km). Blandt borgere bosat i en hovedstadskommune har borgere i Herlev Kommune længst til lægen (2,0 km), mens borgere i Frederiksberg Kommune har kortest til lægen (0,5 km). , Danmarks Statistik opdeler de danske kommuner i fem grupper på baggrund af bl.a. jobtilgængelighed og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. De fem grupper er hovedstadskommuner, storbykommuner, oplandskommuner, provinskommuner og landkommuner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf01, Personer med længst til nærmeste læge benytter lægen mindst, Der er en tendens til, at personer, der har langt til nærmeste praktiserende læge, går mindre til lægen end personer, der har kort til nærmeste praktiserende læge. Personer, der er 70 år og ældre med under 0,5 km til nærmeste læge, gik til lægen 13 gange i løbet af 2024. Personer, der er 70 år eller ældre med over 4 km til nærmeste læge, gik til lægen 11 gange i løbet af 2024. De 60-69-årige med under 0,5 km til nærmeste læge gik til lægen 9 gange i 2024. De 60-69-årige med over 4 km til lægen gik til lægen 8 gang i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sundaf02, Lægebesøg mv. 2024, 26. februar 2026 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Camilla Østerballe Nielsen, , , tlf. 20 28 52 49, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/57098

    Nyt

    Husholdningernes formue i fast ejendom

    Hvordan ser boligformuen ud i de forskellige regioner? Og hvordan har den udviklet sig gennem tiden? Her kan du se markedsværdien af husholdningernes faste ejendom fordelt på boligtyper, regioner, mm., Samlet formue fordelt på boligtyper og regioner, Den samlede formue i fast ejendom er opgjort og sammensat af formuen i forskellige boligtyper. Her kan du se, hvor stor den samlede formue er inden for hver boligtype i de forskellige regioner., Formue fordelt på boligtyper og regioner, Hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Total (mio. kr.), Markedsværdi, 2024, FAST EJENDOM I ALT, 4.978.750, 1.885.555, 754.895, 849.000, 1.053.839, 435.461, A. Enfamiliehuse, 2.912.517, 1.082.605, 449.209, 513.707, 643.046, 223.950, B. Ejerlejligheder, 545.619, 387.275, 28.932, 31.400, 76.819, 21.193, C. Flerfamiliehuse, 83.494, 38.402, 7.280, 15.413, 16.837, 5.562, D. Andelsboliger, 266.409, 218.079, 13.591, 11.162, 16.610, 6.967, E. Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 66.099, 19.237, 10.332, 13.972, 15.541, 7.017, F. Andre beboelsesejendomme, 145.233, 14.837, 29.997, 36.975, 43.208, 20.216, G. Bebyggede landbrug, 476.784, 27.893, 101.168, 131.147, 135.341, 81.235, H. Sommerhuse mm., 353.163, 77.432, 89.842, 62.209, 70.941, 52.740, I. Grunde, landbrugsarealer og naturområder, 84.956, 7.056, 18.049, 24.233, 24.469, 11.149, J. Erhvervsejendomme, 41.936, 12.172, 6.101, 8.025, 10.510, 5.128, K. Anden fast ejendom, 2.540, 568, 394, 758, 515, 306, Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 12.5.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Formuens udvikling i regionerne, Her kan du se, hvordan den gennemsnitlige formue i fast ejendom (pr. bolig) har udviklet sig i regionerne de seneste 10 år., Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 12.5.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Gennemsnitlig formue for forskellige familietyper, Den gennemsnitlige formue i fast ejendom varierer fra familietype til familietype. Her kan du få et hurtigt overblik over, hvordan de gennemsnitlige formuer for udvalgte familietyper placerer sig i forhold til hinanden. Bemærk: Kategorien ’Familier i alt’ omfatter både enlige og familier., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes formue i fast ejendom og gældskomponenter for familier (EJERFOF1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 12.5.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Husholdningernes formue i fast ejendom, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Brug for flere tal om Husholdningernes formue i fast ejendom?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om boligformuen fordelt på forskellige boligtyper og socioøkonomiske grupper, om friværdi i de forskellige landsdele og meget mere., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Bjerre Trolle, Telefon: 29 36 68 25, Mail: , mit@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation