Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5161 - 5170 af 5872

    NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

    Ventetid på plejebolig 2014

    5. maj 2015, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Ventetid på plejebolig 2014, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ventetid på plejebolig, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19306

    Nyt

    NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

    Støtte til udsatte børn og unge 2024

    23. maj 2025, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode.  , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024,  , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Støtte til udsatte børn og unge 2024, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51309

    Nyt

    NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i tredje kvartal

    Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025

    18. december 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 2.200 fra andet kvartal til tredje kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 700 fuldtidsbeskæftigede fra andet kvartal til tredje kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 400 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,3 pct. og 1.100 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Stat, 196, 839, 197, 573, 198, 279,  , 0,4, 0,4, Regioner, 132, 699, 133, 260, 133, 644,  , 0,4, 0,3, Kommuner, 438, 167, 438, 722, 439, 805,  , 0,1, 0,2, Sociale kasser og fonde, 2, 018, 2, 008, 2, 004, -0,5, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen, , , social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i tredje kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Generelle offentlige tjenester, 67, 363, 68, 035, 68, 485,  , 1,0, 0,7, Forsvar, 28, 223, 28, 447, 28, 819,  , 0,8, 1,3, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 073, 28, 198, 28, 339,  , 0,4, 0,5, Økonomiske anliggender, 28, 566, 28, 558, 28, 941,  , 0,0, 1,3, Miljøbeskyttelse, 4, 993, 4, 789, 4, 313,  , -4,1, -9,9, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 125, 1, 083, 1, 064,  , -3,7, -1,8, Sundhedsvæsen, 226, 488, 227, 147, 227, 734,  , 0,3, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 965, 29, 082, 29, 072,  , 0,4, 0,0, Undervisning, 140, 784, 140, 856, 141, 325,  , 0,1, 0,3, Social beskyttelse, 215, 141, 215, 368, 215, 639,  , 0,1, 0,1, Uoplyst, 0, 0, 0,  , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025, 18. december 2025 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51480

    Nyt

    NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

    Fornavne - nyfødte 2024

    11. juli 2025, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023,  ,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Emma, 445, 16, (5),  , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3),  , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2),  , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4),  , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1),  , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7),  , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9),  , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8),  , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10),  , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14),  , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6),  , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11),  , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15),  , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13),  , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12),  , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18),  , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20),  , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16),  , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17),  , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19),  , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21),  , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24),  , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22),  , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28),  , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36),  , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26),  , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23),  , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30),  , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25),  , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29),  , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34),  , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27),  , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31),  , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46),  , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37),  , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33),  , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35),  , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47),  , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32),  , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39),  , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44),  , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45),  , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42),  , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41),  , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38),  , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40),  , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68),  , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43),  , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67),  , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49),  , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2024, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51498

    Nyt

    NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

    Kulturvaner 2024

    1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51842

    Nyt

    NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

    Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

    28. oktober 2024, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct.  Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede.  , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49918

    Nyt

    NYT: Byggeomkostningerne faldt med 0,3 pct. i 3. kvartal

    Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvt. 2025

    8. december 2025, De samlede omkostninger ved boligbyggeri faldt med 0,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med andet kvartal. Omkostningerne til materialer faldt med 0,4 pct., mens arbejdsomkostningerne faldt med 0,2 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger. Omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse faldt med 0,6 pct., drevet af et fald i materialeomkostninger på 0,9 pct., samt et fald i arbejdsomkostninger på 0,1 pct. Byggeri af etageboliger steg med 0,1 pct., fordelt på 0,1 pct. stigning i materialeomkostninger og 0,1 pct. fald i arbejdsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Variation i udviklingen af materialepriser, Overordnet set bød tredje kvartal 2025 på relativt små ændringer inden for omkostninger til boligbyggeri. Der var dog variationer på tværs af faggrupper. Således havde jord- og betonarbejdet et fald i materialeomkostninger på 1,9 pct., og el-arbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde fald på 1,0 pct. I den anden ende af skalaen havde betonelementarbejdet og murerarbejdet stigninger på hhv. 0,7 og 0,4 pct. , Forskellen i materialeomkostninger mellem jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet er en stor del af forklaringen på den forskel, der ses mellem enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungere i beregningen af indekset for enfamiliehuse end for etageboliger, mens det omvendte er tilfældet for betonelementarbejdet. , I samme periode varierede udviklingen af arbejdsomkostninger fra et fald på 0,8 pct. for tømrer- og snedkerarbejdet til en stigning på 1,2 pct. for VVS-arbejdet., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,1 pct., I tredje kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,1 pct. set i forhold til tredje kvartal 2024. Materialeomkostningerne steg med 2,2 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 2,1 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,2 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger i byggebranchen var altså i perioden 3,4 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2024, 2025, Ændring, 2. kvt. 2025, Ændring, 3. kvt. 2024,  , Vægte, 1, 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2025, - 3. kvt. 2025,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 116,6, 116,3, 118,0, 119,5, 119,1, -0,3, 2,1, Materialer, 662, 119,1, 118,8, 121,6, 122,2, 121,7, -0,4, 2,2, Arbejdsomkostninger, 338, 109,7, 109,6, 109,3, 112,2, 112,0, -0,2, 2,1, Jord- og betonarbejde , 116, 120,7, 119,0, 121,4, 122,4, 121,0, -1,1, 0,2, Materialer, 80, 125,4, 123,3, 127,1, 127,3, 124,9, -1,9, -0,4, Arbejdsomkostninger, 37, 110,6, 109,7, 109,5, 112,0, 112,4, 0,4, 1,6, Betonelementarbejde, 183, 113,8, 113,1, 114,4, 116,6, 117,3, 0,6, 3,1, Materialer, 142, 113,5, 112,8, 114,7, 116,9, 117,7, 0,7, 3,7, Arbejdsomkostninger, 41, 110,5, 109,9, 109,6, 111,7, 111,9, 0,2, 1,3, Murerarbejde, 149, 118,1, 118,3, 118,7, 120,7, 120,8, 0,1, 2,3, Materialer, 67, 122,5, 122,9, 124,8, 124,8, 125,3, 0,4, 2,3, Arbejdsomkostninger, 82, 109,1, 109,2, 108,4, 111,8, 111,5, -0,3, 2,2, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,7, 118,5, 120,9, 121,9, 120,8, -0,9, 1,8, Materialer, 209, 122,6, 122,0, 125,8, 125,8, 124,6, -1,0, 1,6, Arbejdsomkostninger, 92, 109,2, 109,8, 109,2, 112,3, 111,4, -0,8, 2,0, Malerarbejde, 57, 107,2, 107,2, 107,5, 109,4, 109,0, -0,4, 1,7, Materialer, 20, 103,5, 103,9, 104,9, 105,3, 105,5, 0,2, 1,9, Arbejdsomkostninger, 37, 107,9, 107,7, 107,6, 110,3, 109,6, -0,6, 1,6, VVS-arbejde, 112, 112,2, 112,9, 114,9, 116,0, 116,5, 0,4, 3,8, Materialer, 81, 112,1, 113,2, 115,8, 116,4, 116,5, 0,1, 3,9, Arbejdsomkostninger, 30, 111,5, 111,6, 111,9, 114,4, 115,8, 1,2, 3,9, El-arbejde, 81, 120,4, 120,7, 122,7, 123,8, 123,1, -0,6, 2,2, Materialer, 63, 124,0, 124,9, 127,4, 127,7, 126,4, -1,0, 1,9, Arbejdsomkostninger, 18, 112,0, 110,6, 111,0, 114,7, 115,7, 0,9, 3,3, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 117,7, 117,8, 119,4, 120,9, 120,2, -0,6, 2,1, Materialer, 617, 120,4, 120,5, 123,5, 124,0, 122,9, -0,9, 2,1, Arbejdsomkostninger, 383, 109,7, 109,7, 109,3, 112,2, 112,1, -0,1, 2,2, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 114,6, 113,9, 115,7, 117,0, 117,1, 0,1, 2,2, Materialer, 726, 117,8, 116,9, 119,5, 120,3, 120,4, 0,1, 2,2, Arbejdsomkostninger, 274, 109,7, 109,6, 109,2, 112,1, 112,0, -0,1, 2,1, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvt. 2025, 8. december 2025 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50162

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sparede mindre op i 3. kvartal

    Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2025

    22. december 2025, I tredje kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette er en lavere andel end i andet kvartal 2025, hvor opsparingsandelen var 8,7 pct. Sammenlignet med tredje kvartal 2024 er opsparingsandelen også faldet, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2024 var 8,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomsterne steg mindre end forbruget, Den lavere opsparingsandel i tredje kvartal 2025 skyldes, at indkomsterne steg lidt mindre end forbruget. Mens indkomsterne steg med 4,6 mia. kr. svarende til 1,3 pct. steg privatforbruget med 5,0 mia. kr. svarende til 1,5 pct. Husholdningerne har bl.a. brugt flere penge på fritid, sport og kultur samt restauranter og hoteller.  , Husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, sæsonkorrigeret,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før,  ,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Disponibel bruttoindkomst, 343,4, 348,2, 351,0, 353,9, 362,1, 363,4, 368,0, 4,6, 1,3, 2, Forbrugsudgift, 312,9, 317,0, 319,9, 326,1, 328,9, 331,9, 336,9, 5,0, 1,5,  ,  , pct.,  ,  , 3, Opsparingsandel , ((1-2) i pct. af 1), 8,9, 9,0, 8,9, 7,9, 9,1, 8,7, 8,4,  ,  , *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fremgang i disponibel indkomst, I tredje kvartal 2025 steg de disponible indkomster i faktiske tal med 4,8 pct. i forhold til tredje kvartal 2024.  Fremgangen i disponibel indkomst skyldes, at indtægterne steg mere end udgifterne. Indtægterne steg med 24,6 mia. kr. mens udgifterne kun steg med 8,9 mia. kr. Udviklingen i indtægterne er især drevet af en fremgang i aflønning af ansatte, som steg med 16,2 mia. kr. svarende til 4,5 pct. Også modtagne sociale overførsler har bidraget til udviklingen med en fremgang på 8,0 mia. kr. svarende til 6,7 pct. Udviklingen i de sociale ydelser er hovedsageligt drevet af en fremgang i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner. I tredje kvartal 2025 steg skatterne med 5,9 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2024. , Husholdningernes indkomst, faktiske tal,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før,  ,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 48,8, 50,5, 45,7, 50,7, 50,0, 53,3, 50,3, 4,6, 10,0, 2, Aflønning af ansatte, 360,5, 382,8, 357,5, 381,0, 376,6, 399,0, 373,7, 16,2, 4,5, 3, Modtaget formueindkomst, 92,2, 47,2, 45,2, 40,6, 96,1, 43,2, 41,3, -3,8, -8,5, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 126,5, 120,6, 119,9, 123,2, 135,6, 128,7, 127,9, 8, 6,7, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 27,7, 27,8, 27,5, 27,2, 27,2, 27,4, 27,2, -0,3, -1,2, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 655,7, 629,0, 595,9, 627,7, 685,6, 651,5, 620,4, 24,6, 4,1, 7, Betalt formueindkomst, 16,2, 15,9, 16,0, 15,9, 14,2, 13,6, 12,9, -3,1, -19,6, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 196,3, 197,8, 190,6, 192,9, 200,5, 203,6, 196,5, 5,9, 3,1, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 43,8, 47,3, 45,2, 50,0, 50,3, 51,0, 51,3, 6,1, 13,6, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 19,7, 19,7, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 0,0, -0,1, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 275,9, 280,7, 271,5, 278,6, 284,8, 288,0, 280,4, 8,9, 3,3, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 379,8, 348,3, 324,3, 344,1, 400,8, 363,5, 340,0, 15,7, 4,8, Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 85,1 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger af husholdningernes pensionsformuer samt deres opsparing i kvartalet, imens negative omvurderinger af deres beholdning af aktier trak i modsatte retning. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.442 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2025, 22. december 2025 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50556

    Nyt

    NYT: Rekordfå tabte arbejdsdage som følge af konflikter

    Arbejdsstandsninger 2024

    19. marts 2025, I 2024 var der 4.500 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 10.800 færre tabte arbejdsdage end året før og samtidig det laveste niveau siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste 10 år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det især sygeplejerskestrejken, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2023, 2024,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 136, 7, 761, 15, 300, 86, 4, 267, 4, 500, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -, 2, 60, 0, Industri i alt, 31, 2, 344, 5, 300, 27, 1, 639, 2, 700, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 3, 500, 200, 12, 485, 600, Tekstil- og læderindustri, -, -, -, -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, -, -, -, 3, 110, 100, Kemisk industri og plastindustri, 5, 159, 100, 3, 331, 600, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 124, 0, 2, 148, 100, Jern- og metalindustri, 17, 1, 458, 5, 000, 5, 510, 1, 300, Møbelindustri og anden industri, 4, 103, 0, 2, 55, 0, Energi- og vandforsyning, -, -, -, 2, 105, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 46, 1, 563, 2, 700, 33, 838, 800, Handel, 4, 78, 100, 6, 452, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 1, 23, 0, 2, 101, 0, Transport, post og tele, 36, 2, 722, 5, 700, 8, 871, 500, Stat, regioner og kommuner , 8, 375, 900, 3, 31, 100, Øvrige, 10, 656, 600, 3, 170, 0, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2024 forekom over halvdelen af de tabte arbejdsdage inden for industrien, Samtidig med at det samlede antal tabte arbejdsdage som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked faldt fra 15.300 til 4.500 fra 2023 til 2024, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage også ændret en del. I 2023 var de mest berørte brancher , Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, med hhv. 37, 35 og 17 pct. af de tabte arbejdsdage. I 2024 var de mest berørte brancher fortsat, Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, , men her udgjorde deres respektive andele hhv. 11, 60 og 17 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Arbejdsstandsninger 2024, 19. marts 2025 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdsstandsninger, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50949

    Nyt

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation