Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 21 - 30 af 43

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    12. december 2018, De samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017 lå på 32,8 mia. kr. Det var en stigning på 0,9 pct. i forhold til 2016. Af de samlede udgifter gik 23,6 mia. kr. til , affalds- og spildevandshåndtering, , hvilket er 72 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Udgifterne til beskyttelse af , biodiversitet og landskab, lå på 4,2 mia. kr. og udgjorde 13 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017. Udgifterne til biodiversitet og landskab gik blandt andet til , forvaltning af beskyttede naturområder, indsatser for sammenhængende natur, og til , kystbeskyttelse, . De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 4,9 mia. kr. og udgjorde 15 pct. af de samlede udgifter. Disse udgifter gik blandt andet til aktiviteter inden for beskyttelse af, grundvand og overfladevand,, bekæmpelses af, luftforurening,, samt til , administration af offentlig miljøbeskyttelse, ., Færre investeringer siden 2014, De offentlige investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde omtrent 9 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Det er et fald på 5 pct. fra 2016 til 2017 og 11 pct. fra 2015 til 2017. Faldet kommer efter en stigning fra 2013 til 2015., Investeringerne i affald og spildevand dominerer, I perioden 2013-2017 tegnede affalds- og spildevandshåndteringsvirksomhederne sig for 90 pct. af den offentlige sektors samlede investeringer i miljøbeskyttelse. Affald- og spildevands samlede andel af investeringerne dækker over, at investeringerne i affald er steget siden 2013, mens investeringerne i spildevand er på niveau med 2013. Fra 2016 til 2017 steg investeringerne på affaldsområdet med 22 pct., mens investeringerne på spildevandsområdet faldt med 10 pct. i samme periode. Investeringerne på spildevandsområdet fylder dog stadig mest i de samlede miljøbeskyttelsesinvesteringer. , Klimatilpasning, Siden 2013 har kommunerne lavet spildevandsplaner for at fremtidssikre sig imod oversvømmelser ved hjælp af blandt andet skybrudssikring og lokal afledning af regnvand. Disse planer realiseres i form af såkaldte 'klimainvesteringer' finansieret af de kommunale spildevandsvirksomheder, med kommunerne som bidragydere. Kommunernes bidrag til klimainvesteringerne udgjorde i 2017 ca. 2 pct. af de samlede investeringer på spildevandsområdet., Revision, De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter er i forbindelse med denne offentliggørelse revideret for årene 2013-2016. De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er opjusterede for 2013-2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:454, , og kommunernes administrationsudgifter til miljøbeskyttelse er blevet revideret i årene 2013-2016, så der tages højde for nylige ændringer i bogføringspraksis. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016 og 2017, 12. december 2018 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28212

    NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

    1. december 2015, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Grønne varer og tjenester (tema) 2014, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester (tema), Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25318

    NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

    24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52884

    NYT: Stabile miljøbeskyttelsesudgifter i industrien

    2. december 2021, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er 4 pct. højere end i 2018 og 16 pct. højere end i 2014. Ud af disse udgifter var den største andel til , spilde- og regnvandshåndtering, . I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for , luftkvalitet og klima, samt , reduceret energi- og varmeforbrug, repræsenterede tilsammen ca. 30 pct. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014. De direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter ca. 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, . Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 mio. kr. i 2020. Heraf gik 56 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . Også den, kemiske industri, brugte en stor andel (52 pct.) til dette formål ud af sine i alt 450 mio. kr. i udgifter. Ud af en udgift af samme størrelse inden for , plast-, glas- og betonindustri, ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af , luftkvalitet og klima, .  Inden for , elektronik og maskinindustri, dominerer udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, med typisk mellem 40 og 50 pct. af miljøbeskyttelsesudgifterne., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2020*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 3, 407, 17, 34, 27, 13, 9, Råstofindvinding, 48, 21, 52, 8, 6, 8, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 874, 6, 56, 17, 14, 7, Tekstil- og læderindustri, 32, 6, 28, 47, 6, 16, Træ- og papirindustri, trykkeri, 128, 25, 18, 42, 9, 6, Olieraffinaderier mv., 81, 65, 23, 9, 1, 1, Kemisk industri, 452, 8, 52, 30, 5, 4, Medicinalindustri, 307, 12, 41, 24, 18, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 453, 38, 12, 25, 17, 8, Metalindustri, 228, 21, 18, 45, 6, 11, Elektronikindustri, 33, 12, 21, 45, 6, 15, Fremstilling af elektrisk udstyr, 43, 16, 14, 42, 21, 7, Maskinindustri, 200, 16, 14, 43, 19, 9, Transportmiddelindustri, 29, 14, 14, 48, 14, 10, Møbel og anden industri, 111, 14, 14, 49, 13, 10, Energi- og vandforsyning, 388, 22, 15, 22, 17, 24, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Flest interne udgifter i den kemiske industri, Opdelt på udgiftstype, dvs. på interne driftsudgifter, eksterne driftsudgifter og investeringer, er førstnævnte type dominerende i , kemiske industri, . Her var 40 pct. af udgifterne interne (målt som lønudgifter), typisk til specialiseret behandling af miljøfarlige stoffer. Omvendt anvendte , fødevareindustrien, ca. 60 pct. af sine udgifter til køb af tjenesteydelser (og enkelte varer). Hvad angår investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde disse ca. halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne, De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i , fødevareindustrien, og , medicinalindustrien, lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den , kemiske industri, brugte knap 2 pct. på direkte miljøbeskyttelse. Også inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i fx , maskinindustrien., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, 2. december 2021 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31427

    NYT: Flere grønne varer og tjenester, men ikke i 2018

    22. november 2019, Omsætningen af grønne varer og tjenester udgjorde i 2018 ca. 228 mia. kr., hvilket er lidt mindre end i 2017, men 15 pct. højere end i 2015. Industrien stod for knap 60 pct. af den samlede "grønne" omsætning i 2018 med ca. 130 mia. kr., mens brancherne , energiforsyning, , , renovation, og , bygge og anlæg, stod for i størrelsesordenen 10 pct. hver. Tallene for 2018 er foreløbige og delvist baseret på dataindsamling for 2017, hvorfor helt nye eller ophørte aktiviteter ikke er afspejlet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, ., Stigende omsætning siden 2015, Omsætningen af grønne varer og tjenester er i løbende priser steget fra 198 mia. kr. i 2015 til 228 mia. kr. i 2018, en stigning på knap 15 pct. Nominelt var den største stigning i , maskinindustrien, , hvorunder produktion af vindmøller indgår, med knap 20 mia. kr. mere end i 2015, mens den største relative stigning var inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 32 pct. Dette skyldes især mere økologisk landbrug. Også , energiforsyning, viser en stor stigning, hvilket hænger sammen med en øget anvendelse af fornybare energikilder. , Grønne varer og tjenester fordelt efter branche,  , Omsætning, Beskæftigelse,  , 2015, 2018*, Ændring, 2015, 2018*, Ændring,  , mio. kr., pct., årsværk, pct., Grønne varer og tjenester i alt, 198, 451, 227, 745, 15, 68, 898, 74, 886, 9, Landbrug, skovbrug og fiskeri., 4, 053, 5, 352, 32, 3, 143, 4, 155, 32, Maskinindustri, 75, 291, 94, 808, 26, 16, 268, 19, 436, 19, Industri, øvrigt, 34, 881, 35, 867, 3, 14, 079, 14, 869, 6, Energiforsyning, 17, 787, 21, 638, 22, 2, 398, 2, 541, 6, Renovation, 25, 885, 27, 804, 7, 7, 992, 7, 845, -2, Bygge og anlæg, 22, 473, 24, 867, 11, 13, 142, 14, 025, 7, Videnservice, 18, 081, 17, 409, -4, 11, 875, 12, 016, 1, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, ., Også et øget antal grønne jobs, Den øgede omsætning viser sig også i antallet af beskæftigede med grønne varer og tjenester, som samlet udgjorde ca. 75.000 årsværk i 2018, dvs. 9 pct. mere end i 2015. Ændringerne følger stort set samme mønster som for omsætningen, men dog med relativt lavere stigninger affødt af både øget produktivitet og af, at noget af omsætningsstigningen skyldes stigende priser, typisk 4-5 pct. i perioden., Øget aktivitet på alle miljøområder, Opgøres omsætningen efter miljøformål, er lidt over 70 pct. knyttet til ressourcebesparende aktiviteter og knap 30 pct. til miljøbeskyttelse. Det mest betydende miljøformål, målt på omsætningen, er , produktion af energi fra fornybare kilder, som stod for ca. 50 pct. Der indgår både aktiviteter med direkte formål (fx spildevandsrensning og vindmøller) og aktiviteter i form af renere og ressourcebesparende teknologi, (fx varer baseret på genanvendelse, samt LED-belysning). De direkte aktiviteter udgjorde ca. 70 pct. af omsætningen. Sammenlignet med 2015 var der øget aktivitet på alle miljøformål fra ca. 5 til ca. 20 pct. i løbende priser.  , Grønne varer og tjenester fordelt efter miljøformål,  , Omsætning, Eksport,  , 2015, 2018*, Ændring, 2015, 2018*, Ændring,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 198, 451, 227, 745, 15, 71, 706, 81, 352, 13, Miljøbeskyttelse i alt, 57, 144, 63, 461, 11, 12, 620, 14, 101, 12, Affaldshåndtering og genindvinding, 19, 058, 22, 108, 16, 4, 530, 4, 818, 6, Spilde- og regnvandshåndtering, 19, 378, 20, 321, 5, 2, 799, 3, 081, 10, Øvrige formål, miljøbeskyttelse, 18, 707, 21, 032, 12, 5, 290, 6, 203, 17, Ressourcebesparelse i alt, 141, 308, 164, 285, 16, 59, 086, 67, 252, 14, Produktion af energi fra fornybare kilder, 97, 134, 116, 191, 20, 43, 067, 49, 624, 15, Reduceret energi- og varmeforbrug, 27, 343, 30, 034, 10, 10, 455, 11, 421, 9, Øvrige formål, ressourcebesparelse, 16, 831, 18, 060, 7, 5, 564, 6, 207, 12, Direkte miljøformål, 137, 667, 159, 799, 16, 55, 837, 63, 119, 13, Renere og ressourcebesp. teknologi, 60, 785, 67, 946, 12, 15, 869, 18, 233, 15, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Også øget eksport, Eksporten af grønne varer og tjenester er beregnet til ca. 81 mia. kr. mod knap 72 mia. kr. i 2015, altså en stigning af samme relative størrelse som omsætningen. Over 80 pct. af eksporten er knyttet til ressourcebesparende miljøformål, mens kun ca. 18 pct. vedrører miljøbeskyttelse i mere snæver forstand. Det skal understreges, at opgørelsen af eksporten er indirekte beregnet og ret usikker. Vare- og tjenestetyper kan kun i få tilfælde opdeles efter grønne og ikke-grønne formål., Grøn omstilling er med i verdensmålene, Der er flere verdensmål, som har relation til grønne varer og tjenester, især nr. 6: , Rent vand og sanitet, , nr. 7: , Bæredygtig energi, , nr. 12: , Ansvarligt forbrug og produktion, og nr. 13: , Klimaindsats, . I regeringens handlingsplan fra 2017 er øget omsætning af grønne varer og tjenester anført som en målsætning., Grønne varer og tjenester 2018, 22. november 2019 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2020, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29515

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation