Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 51 - 60 af 84

    NYT: De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse falder

    14. december 2016, Udgifterne til miljøbeskyttelse faldt med 11,5 pct. eller 3,8 mia. kr. fra 2013 til 2015. Det største fald skete mellem 2013 og 2014 og var på 3,0 mia. kr., som svarer til et fald på 9,1 pct. Hovedparten af faldet kan henføres til offentlige virksomheders investeringer relateret til , spildevand, , der faldt med 2,2 mia. kr. fra 2013 til 2015, samt faldende udgifter til behandling af , affald, . Endvidere kan en del af det samlede fald henføres til faldende udgifter inden for , luft og klima, samt , biodiversitet og landskab, . Den offentlige sektor brugte i alt 30,3 mia. kr. i 2014 og 29,5 mia. kr. i 2015 på miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelsen udgjorde dermed 2,5 pct. i 2014 og 2,4 pct. i 2015 af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier., Offentlige miljøindtægter falder, De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter faldt samlet med 0,3 mia. kr. fra 2013 til 2015, og var i 2015 på 21,4 mia. kr. Miljøbeskyttelsesindtægterne udgjorde dermed 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015 mod 11,6 mia. kr. i 2013. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter ikke miljørelaterede skatter, som opgøres særskilt og i 2015 udgjorde 81,1 mia. kr. ekskl. kulbrinteskat mv., jf. , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Miljøbeskyttelsesindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 102,5 mia. kr. i 2015, som svarer til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter., Udvidelse af tidserien tilbage til 1995, Siden sidste offentliggørelse af offentlig miljøbeskyttelse i juni 2015 er tidsserien udvidet med årene 1995-2006. Både de offentlige miljøudgifter og miljøindtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 1995 udgjorde de samlede miljøbeskyttelsesudgifter 16,2 mia. kr. eller 2,2 pct. af de samlede offentlige udgifter i forhold til de nævnte 29,5 mia. kr. og 2,4 pct. i 2015. Det dækker dog over en stigning i de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter i perioden 1995-2008, hvor miljøbeskyttelsesudgifterne udgjorde 2,9 pct. af de samlede offentlige udgifter i 2008. Herefter har de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter været faldende med undtagelse af en stigning i 2013. De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter var i 1995 9,9 mia. kr. og udgjorde 1,6 pct. af de samlede offentlige indtægter, mod de nævnte 21,4 mia. kr. eller 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. De offentlige miljøindtægter har siden 1999 ligget mellem 1,8 pct. og 2,0 pct. af de samlede offentlige indtægter. I forbindelse med udvidelsen af tidsserien er tallene for perioden 2007-2013 blevet revideret., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret på det fælles europæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites).  De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses i tabellen , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter og - indtægter, ekskl. miljørelaterede skatter, fordelt på miljødomæner,  , 2013, 2014*, 2015*,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Drifts- og kapitaludgifter i alt, 33, 292, 100, 30, 253, 100, 29, 477, 100, Luft og klima, 1, 687, 5, 1, 168, 4, 1, 033, 4, Spildevand, 9, 540, 29, 7, 834, 26, 7, 331, 25, Affald, 12, 394, 37, 12, 244, 40, 11, 952, 41, Jord og grundvand, 807, 2, 1, 003, 3, 878, 3, Støj- og rystegener, 28, 0, 48, 0, 84, 0, Biodiversitet og landskab, 4, 846, 15, 4, 187, 14, 4, 468, 15, Stråling, 41, 0, 39, 0, 24, 0, Forskning og udvikling, 370, 1, 266, 1, 321, 1, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 3, 580, 11, 3, 465, 11, 3, 386, 11, Drifts- og kapitalindtægter i alt, 21, 717, 100, 21, 818, 100, 21, 408, 100, Luft og klima, 30, 0, 34, 0, 31, 0, Spildevand, 8, 087, 37, 8, 146, 37, 8, 140, 38, Affald, 12, 137, 56, 12, 310, 56, 11, 887, 56, Jord og grundvand, 62, 0, 110, 1, 131, 1, Støj- og rystegener, 0, 0, 2, 0, 0, 0, Biodiversitet og landskab, 1, 119, 5, 906, 4, 964, 5, Stråling, 2, 0, 3, 0, 3, 0, Forskning og udvikling, 40, 0, 37, 0, 35, 0, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 239, 1, 270, 1, 217, 1, * Foreløbige tal., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014 og 2015, 14. december 2016 - Nr. 527, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26425

    NYT: Øget grøn omsætning - dog ikke i vindindustrien

    28. november 2023, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg til 306 mia. kr. i 2022 mod 275 mia. kr. i 2021, dvs. en stigning på 11 pct. i løbende priser. Det er på niveau med stigningen i Bruttonationalproduktet (BNP) i løbende priser. 2022 var generelt karakteriseret af stigende priser og øget beskæftigelse. Det gælder også inden for grønne varer og tjenester, hvor beskæftigelsen steg 4 pct., dvs. omtrent det samme som den generelle beskæftigelse. I , maskinindustrien, faldt omsætningen af grønne varer og tjenester 8 pct., hvilket især skyldes, at vindmøllesektorens økonomiske resultater var lavere end i 2021. Resultaterne for 2022 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stor stigning i omsætningen af grønne energiprodukter, Inden for , Energiforsyning, er værdien af forsyningen med grøn energi øget med lidt under 70 pct. sammenlignet med 2021. Årsagen til stigningen fra 33 til 55 mia. kr.er især de meget høje priser på elektricitet i 2022. Bag udviklingen er imidlertid også en betydeligt højere produktion af biogas, samt små stigninger i andelen af vedvarende energikilder inden for elektricitet og fjernvarmeforsyning. De høje elektricitetspriser har også betydet en stor værdimæssig stigning i eksporten af grøn elektricitet, mens der kun har været en beskeden stigning i mængden., Også stigninger inden for andre brancher, Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er omsætningen af grønne varer og tjenester steget med 14 pct., hvilket er lidt højere end den generelle omsætningsudvikling inden for byggeriet. Omsætningen inden for , Videnservice, er nominelt steget med 13 pct., hvilket primært kan tilskrives ingeniørvirksomhed., Indenfor for , renovation, (spildevands- og affaldshåndtering) var der efter en betydelig stigning fra 2020 til 2021 kun marginale stigninger i omsætningen i 2022 baseret på de foreløbige opgørelser., Omsætning af grønne varer og tjenester efter formål,  , 2021, 2022*, 2022 ift. 2021,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 275,2, 305,9, 11,2,  ,  ,  ,  , Miljøbeskyttelse i alt, 68,8, 76,6, 11,3, Spilde- og regnvandshåndtering, 22,2, 23,8, 7,0, Affaldshåndtering og genindvinding, 24,8, 27,6, 11,2, Miljøbeskyttelsesformål, øvrige, 21,8, 25,2, 15,8,  ,  ,  ,  , Ressourcebesparelse i alt, 206,4, 229,3, 11,1, Produktion af energi fra fornybare kilder, 144,6, 160,1, 10,7, Reduceret energi- og varmeforbrug, 37,5, 42,2, 12,5, Ressourceformål, øvrige, 24,4, 26,9, 10,0, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stigende omsætning inden for alle hovedformål, Grønne varer og tjenester opgøres efter 14 formål, der af hensyn til overskueligheden er aggregeret til seks formål i tabellen inden for hhv. miljøbeskyttelse og (miljørelevant) ressourcebesparelse. Der var i 2022 en øget omsætning inden for alle disse formål, hvilket især hænger sammen med generel øget aktivitet i samfundet samt prisstigninger. Inden for , spilde- og regnvandshåndtering, skyldes stigningen primært industriens varer og videnserhvervenes tjenester inden for formålet. Disse produkter udgjorde i 2022 ca. halvdelen af beløbet på lidt under 24 mia. kr. Inden for , miljøbeskyttelsesformål, øvrige, er det især en højere værdi af økologisk jordbrug (som er skånsom over for jord og vand), som trækker op., Blandet udvikling inden for vedvarende energi, Når det gælder aktivitet inden for formålet , produktion af energi fra fornybare kilder, , er det primært maskinindustrien og energiforsyningen, som bidrager til den samlede omsætning. Bag den samlede stigning på lidt under 16 mia. kr. er der et fald i bidraget fra maskinindustrien på 11 mia. kr. og en stigning fra energiforsyningen på 23 mia. kr. Forklaringen er især lavere omsætning for vindmøller og højere omsætning for grøn energi. Inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, er det i høj grad byggeaktiviteten, som trækker op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, og , nan1, Stabil andel af aktiviteten i samfundet, Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også beregnet som en del af statistikken, og viser for 2022 et resultat på ca. 90. mia. kr. Dette kan sammenholdes med det samlede BNP og som det fremgår af figuren, udgør markedsmæssige grønne varer og tjenester ca. tre procent med en svag opadgående tendens siden 2015. Opgjort i beskæftigelse udgør de grønne varer og tjenester (83.000 årsværk i 2022) også ca. 3 pct. af den samlede aktivitet i samfundet., Grønne varer og tjenester 2022, 28. november 2023 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2024, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47619

    NYT: Fald i udslippet af CO2 i 2012

    7. oktober 2014, Det samlede udslip af CO, 2, fra danske økonomiske aktiviteter faldt fra 84,8 mio. tons i 2011 til 78,1 mio. tons i 2012, når der ses bort fra udslippene fra forbrænding af biomasse. Faldet i udslippet på næsten 8 pct. var større end det samtidige fald i bruttonationalproduktet, BNP, på 0,4 pct. (opgjort i 2010-priser, kædede værdier). Udslippene fra biomasse steg med 4 pct. i 2012. Ses der også bort fra de store udslip, der er knyttet til danske transportaktiviteter i udlandet mv., faldt udslippene fra 44,0 mio. tons i 2011 til 39,4 mio. tons CO, 2, i 2012., Store udslip fra bunkring i udlandet, Udslip fra transportaktiviteter i udlandet er for 2012 beregnet til i alt 38,7 mio. tons eller næsten 50 pct. af de samlede udslip ekskl. udslip fra biomasse. Især forbruget af olie, som danskopererede skibe bunkrer (tanker) i udlandet, medvirker til de store danske udslip. Udslippene fra skibenes bunkring i udlandet er beregnet til 35 mio. tons CO, 2, i 2012. Udslippene fra danskopererede fly samt vejtransport i udlandet mv. bidrog kun i mindre grad., Stigning i de samlede CO, 2, -udslip fra dansk økonomi fra 1990 til 2012, I perioden fra 1990 har der været en stigning i de samlede CO, 2, -udslip på cirka 20 pct. fra 64,9 mio. tons CO, 2, til 78,1 mio. tons CO, 2, , når man medregner udslippene fra de danske transportaktiviteter i udlandet, men ikke udslippene fra forbrænding af biomasse. Medtager man også udslippene fra biomassen, har stigningen været på 34 pct., Til sammenligning var stigningen i BNP i samme periode på 38 pct. (opgjort i 2010, -, priser, kædede værdier). De samlede udslip af CO, 2, fra de danske økonomiske aktiviteter har således generelt fulgt med den økonomiske vækst, men der har dog været en vis afkobling mellem CO, 2, -udslip og økonomisk vækst, når man ser bort fra udslippene fra forbrænding af biomasse. Afbrænding af biomasse regnes ofte som CO, 2, -neutral, da udslippene helt eller delvis opvejes af, at ny plantevækst binder CO, 2., Fald i CO, 2, -udslippene fra det geografiske område, Fraregner man såvel udslippene fra biomassen som udslippene fra transportaktiviteterne i udlandet mv., var der fra 1990 til 2012 et fald i udslippet af CO, 2, på 17 pct. fra 52,9 mio. tons til 39,4 mio. tons. Sidstnævnte tal, der kan opfattes som udslippene fra det danske geografiske område, svarer til dem, der er anvendt i forbindelse med DCE's (Dansk Center for Energi og Miljø) indberetning af drivhusgasser til FN's konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen. Opgjort på denne måde var der en relativ afkobling mellem CO, 2, -udslippene og den økonomiske vækst målt ved BNP., Ved sammenligning af udslippene fra det geografiske område med BNP skal man være opmærksom på, at tallene ikke er fuldt sammenlignelige, da BNP-opgørelsen medtager samtlige danske økonomiske aktiviteter, mens CO, 2, -opgørelsen udelader en del af den danskopererede skibsfart og dermed en stor del af de samlede udslip fra den danske økonomiske aktivitet., Stigende CO, 2, -udslip fra biomasse, Den stigende anvendelse af biomasse afspejler sig i at CO, 2, -udslippene fra afbrænding af biomasse steg fra 4,7 til 15,1 mio. tons CO, 2, mellem 1990 og 2012. , CO, 2, -udslip fra dansk økonomi,  , 1990, 1995, 2000, 2005, 2011, 2012,  , mio. tons, I alt inkl. udslip i udland mv. og forbrænding af biomasse, 69, 539, 79, 942, 82, 462, 97, 270, 99, 369, 93, 273, Udslip fra forbrænding af biomasse, 4, 662, 5, 725, 6, 899, 10, 728, 14, 579, 15, 156, I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 64, 877, 74, 217, 75, 563, 86, 542, 84, 790, 78, 117, Husholdninger, 10, 359, 10, 487, 10, 164, 9, 784, 8, 380, 7, 903, Brancher i alt, 54, 518, 63, 730, 65, 399, 76, 759, 76, 410, 70, 214, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2, 681, 2, 581, 2, 559, 2, 426, 2, 329, 2, 264, Råstofindvinding, 1, 113, 1, 441, 2, 442, 2, 397, 1, 806, 1, 777, Industri, 7, 312, 8, 508, 7, 986, 7, 439, 5, 969, 5, 801, Forsyningsvirksomhed, 24, 910, 30, 534, 24, 123, 21, 124, 17, 918, 14, 599, Bygge og anlæg, 901 , 881 , 1, 137, 1, 471, 1, 717, 1, 444, Handel og transport mv., 16, 033, 18, 364, 25, 792, 40, 115, 45, 088, 42, 793, Information og kommunikation, 151 , 120 , 127 , 109 , 103 , 96 , Finansiering og forsikring, 87 , 51 , 54 , 72 , 70 , 62 , Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44 , 36 , 70 , 84 , 82 , 91 , Boliger, 50 , 34 , 21 , 21 , 27 , 37 , Erhvervsservice, 252 , 223 , 289 , 458 , 412 , 381 , Offentlig administration, undervisning og sundhed, 826 , 826 , 634 , 852 , 748 , 727 , Kultur, fritid og anden service, 160 , 133 , 166 , 190 , 142 , 142 , Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 11, 962, 13, 223, 21, 610, 35, 317, 40, 755, 38, 706, I alt ekskl. udslip i udland mv. og forbrænding af biomasse, 52, 915, 60, 994, 53, 953, 51, 225, 44, 035, 39, 411, Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2012 luftemissioner, 7. oktober 2014 - Nr. 517, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20073

    NYT: COVID-19 gav lille knæk i grøn industriproduktion

    15. november 2021, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2020 knap 251 mia. kr. Det er 1 pct. mindre end i 2019, men dog 26 pct. mere end i 2015. Faldet i 2020 skyldes alene, at , industriens, grønne produktion faldt med 4 pct., fra 151 mia. kr. til 145 mia. kr. I de andre brancher med grønne varer og tjenester var der stigninger, bl.a. med 1 mia. kr. (4 pct.) inden for , bygge og anlæg, , hvor der var meget høj aktivitet i 2020. Inden for , renovation og affaldshåndtering, var der ligeledes stigning (på 1 mia. kr.), ligesom den øgede økologiske produktion i , landbruget, trak tallene op med en halv mia. kr. Resultaterne for 2020 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, Faldende efterspørgsel på eksportmarkederne, Nedgangen inden for industriproduktion af grønne varer og tjenester, fx vindmøller og anden miljøvenlig teknologi, synes i høj grad at kunne tilskrives manglende eller udsatte ordrer fra det COVID-19-ramte udland. Eksporten af grønne varer og tjenester faldt fra 86 mia. kr. i 2019 til 82 mia. kr. i 2020, hvilket især kan henføres til maskinindustrien. Det relative eksportfald (5 pct.) for grønne produkter er på niveau med det generelle fald i udenrigshandelen med varer i 2020. Det skal nævnes, at eksporten af grøn elektricitet faldt fra 1,8 til 0,8 mia. kr. Det skyldes ekstraordinært lave eksportpriser i 2020. , Stigning i miljøbeskyttelse, fald i ressourcebesparelse., Fordeles omsætningen af grønne varer og tjenester på de overordnede miljøformål, ses der en lille stigning inden for miljøbeskyttelse fra 2019 til 2020 fra 65 til 66 mia. kr., svarende til en stigning på 2 pct. Omvendt faldt omsætningen af produkter med ressourcebesparende formål fra 188 til 184 mia. kr., altså et minus på 2 pct. Udviklingen hænger sammen med, at miljøbeskyttelse primært er en hjemlig aktivitet med fx spildevands- og affaldshåndtering, mens produktionen inden for ressourcebesparelse, herunder vand- og energiteknologi, i højere grad er eksportrettet. Den største nedgang i absolutte tal er inden for miljøformålet , produktion af energi fra fornybare kilder, med knap 4 mia. kr. Her indgår bl.a. vindmøller og andet udstyr til ressourcebesparende energiproduktion. , Omsætning og beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter formål,  , Omsætning, Beskæftigelse,  , 2019, 2020*, Ændring, 2019, 2020*, Ændring,  , mio. kr., pct., årsværk, pct., Grønne varer og tjenester i alt, 253, 010, 250, 672, -1, 74, 914, 75, 140, 0, Miljøbeskyttelse i alt, 65, 371, 66, 437, 2, 28, 274, 28, 888, 2, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 8, 189, 7, 930, -3, 3, 415, 3, 484, 2, Spilde- og regnvandshåndtering, 21, 648, 21, 993, 2, 6, 809, 6, 929, 2, Affaldshåndtering og genindvinding, 22, 018, 22, 456, 2, 9, 593, 9, 805, 2, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 10, 227, 10, 769, 5, 6, 198, 6, 423, 4, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 1, 458, 1, 464, 0, 928, 926, 0, Beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, 563, 565, 0, 364, 355, -2, Miljørelevant forskning og udvikling, 449, 440, -2, 389, 385, -1, Anden/tværgående miljøbeskyttelse, 818, 819, 0, 578, 581, 1, Ressourcebesparelse i alt, 187, 639, 184, 236, -2, 46, 640, 46, 253, -1, Håndtering af vandressourcer, 4, 583, 4, 529, -1, 2, 711, 2, 732, 1, Håndtering af skovressourcer, 4, 765, 5, 186, 9, 2, 408, 2, 490, 3, Produktion af energi fra fornybare kilder, 136, 641, 133, 032, -3, 21, 979, 21, 634, -2, Reduceret energi- og varmeforbrug, 31, 472, 31, 252, -1, 14, 554, 14, 366, -1, Reduceret forbrug af fossile stoffer, 4, 730, 4, 723, 0, 1, 836, 1, 862, 1, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 2, 626, 2, 652, 1, 1, 034, 1, 051, 2, Forskning og udvikling i ressourceoptimering, 1, 843, 1, 898, 3, 1, 596, 1, 598, 0, Anden/tværgående ressourcebesparelse, 979, 965, -1, 522, 520, 0, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Uændret antal grønne arbejdspladser, Der var 75.000 årsværk beskæftiget i 2020 med produktion af grønne varer og tjenester i Danmark, hvilket er uændret i forhold til 2019. Der var 29.000 arbejdspladser inden for miljøbeskyttende formål. Inden for ressourcebesparende formål var antallet 46.000, hvoraf knap halvdelen var inden for miljøformålet , produktion af energi fra fornybare kilder, . Det skal nævnes, at beskæftigelsen alene er den hjemlige beskæftigelse, mens omsætningen også i et vist omfang dækker produktion i udlandet., Grønne varer og tjenester udgør ca. 3 pct. af den økonomiske aktivitet, Den grønne produktion på ca. 250 mia. kr. genererer en værditilvækst af størrelsesorden 70 mia. kr. Dette tal kan sammenholdes med bruttonationalproduktet (BNP) på ca. 2.300 mia. kr. Den markedsmæssige grønne produktion står således for lidt over 3 pct. af den økonomiske aktivitet i Danmark, en andel der har været let stigende siden 2015. Det skal nævnes, at der også er grønne varer og tjenester, som ikke er markedsmæssige. Det er typisk aktivitet, som den offentlige sektor står for., Grønne varer og tjenester 2020, 15. november 2021 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2022, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34695

    NYT: Øgede udgifter til affaldshåndtering i industrien

    13. december 2023, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 4,1 mia. kr. i 2022, hvilket er 19 pct. højere end i 2020, opgjort i løbende priser. Den største udgift var til , affaldshåndtering og genindvinding, med knap 1,2 mia. kr., hvilket er 27 pct. højere end i 2020 og formentligt påvirket af ny lovgivning på affaldsområdet. En relativ større stigning ses inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, . Her var der i 2022 ganske store investeringer i besparelser og omlægning til andre energityper, sandsynligvis en reaktion på høje energipriser på især naturgas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Tjenesteydelser udgør den største del af miljøbeskyttelsesudgifterne, Ud af de 4,1 mia. kr. i miljøbeskyttelsesudgifter blev 44 pct. anvendt til køb af tjenesteydelser, især vedr. spildevand og affaldshåndtering. 26 pct. blev anvendt internt i virksomhederne til aflønning af medarbejdere, som varetager opgaver inden for miljøbeskyttelse, samt til specifikke varekøb relateret til miljøbeskyttelse. De sidste knap 30 pct. af udgifterne var investeringer som bidrager til miljøbeskyttelse, enten i form af bedre produktionsanlæg eller oprensning., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 1,1 mia. kr. i 2022. Heraf gik 44 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . I den, kemiske industri,, hvor udgifterne udgjorde knap 700 mio., gik 37 pct. til dette formål og 39 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding., For , olieraffinaderier mv, . gik hovedparten af udgifterne, 43 pct., til , beskyttelse af, luftkvalitet og klima, . Samlet anvendtes 13 pct. til anden/tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, hvilket bl.a. omfatter foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand, støjbekæmpelse, beskyttelse af biodiversitet samt forskning i miljøbeskyttelse. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2022*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 4, 133, 15, 27, 29, 17, 13, Råstofindvinding, 114, 16, 47, 10, 4, 24, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 1, 088, 11, 44, 13, 28, 4, Tekstil- og læderindustri, 40, 8, 15, 45, 30, 5, Træ- og papirindustri, trykkeri, 161, 12, 12, 35, 34, 7, Olieraffinaderier mv., 105, 43, 19, 7, 12, 19, Kemisk industri, 696, 8, 37, 39, 2, 14, Medicinalindustri, 292, 7, 35, 35, 15, 8, Plast-, glas- og betonindustri, 328, 23, 14, 34, 16, 13, Metalindustri, 324, 28, 13, 37, 15, 6, Elektronikindustri, 69, 12, 16, 23, 14, 33, Fremstilling af elektrisk udstyr, 53, 13, 9, 36, 38, 6, Maskinindustri, 318, 14, 13, 28, 14, 30, Transportmiddelindustri, 47, 15, 15, 40, 26, 6, Møbel og anden industri, 158, 13, 11, 48, 20, 8, Energi- og vandforsyning, 340, 21, 6, 34, 12, 27, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Olieraffinaderier har højeste miljøbeskyttelsesudgifter pr. job, De direkte miljøbeskyttelsesudgifter udgør lidt over 13.000 kr. i gennemsnit pr. job i industrien, opgjort som beskæftigede i årsværk. De højeste udgifter er på olieraffinaderier med 150.000 kr. pr. job, hvilket skal ses i sammenhæng med, at branchen er meget kapitalintensiv i forhold til antal job. De næsthøjeste udgifter pr. job er inden for , kemisk industri, efterfulgt af , råstofindvinding, og , energi og vandforsyning., I , fødevareindustrien,, industribranchen med det næsthøjeste antal job, var der miljøbeskyttelsesudgifter på knap 23.000 kr. pr. job. I , maskinindustrien, , som har flest job blandt de omhandlede brancher, var udgifterne til direkte miljøbeskyttelse knap 6.000 kr. pr. job. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, og , www.statistikbanken.dk/fgf1, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,3 mia. kr. i 2022, se , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, 13. december 2023 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34745

    NYT: Stigning i fysisk nettoimport

    7. oktober 2014, Dansk økonomis nettoimport af varer (fysisk handelsbalance) steg med 2 mio. tons fra 2012 til 2013. Nettoimporten udgjorde dermed 20,6 mio. tons eller 3,7 tons pr. dansker i 2013. Det dækker over, at de udenlandskproducerede varer, der blev brugt af danske virksomheder eller husholdninger, tilsammen vejede 58,4 mio. tons, mens udlandet brugte 37,8 mio. tons danskproducerede varer. Den fysiske handelsbalance er opgjort som vægten af importen minus vægten af eksporten af alle varer til Danmark. Olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet medregnes til importen., Positiv men svingende fysisk nettoimport, Den fysiske nettoimport af varer har i alle år siden 1993 været positiv, men med store udsving. Fra starten af 90'erne lå nettoimporten på 15-20 mio. tons årligt. Fra slutningen af 90'erne faldt afhængigheden af udlandet, og i 2000 og 2002 nåede nettoimporten lavpunkter med blot 6 mio. tons årligt. , Stigende fysisk nettoimport efter krisen, I årene op til 2008 ses en generel stor stigning i den fysiske nettoimport til et niveau på 23 mio. tons i 2008. Under den økonomiske krise skete der et fald i nettoimporten. De seneste tre år har der dog igen været en større afhængighed af udlandet, idet den årlige nettoimport har ligget omkring eller over 20 mio. tons.  , Fossil energi har stor betydning for den fysiske nettoimport, Det er især importen af fossile energiprodukter, der trækker den fysiske nettoimport af varer til dansk økonomi op. Importen af fossil energi (hovedsageligt kul og olieprodukter) er foreløbig opgjort til 26,5 mio. tons i 2013. I dette tal er medtaget vægten af de olieprodukter som er købt af danske virksomheder i udlandet til brug for internationale transportaktiviteter. Især danskopererede skibes bunkring (tankning) i udlandet har betydning i den forbindelse.  Den tilsvarende eksport af fossile energiprodukter er opgjort til 14,4 mio. tons, hvilket resulterer i en nettoimport på 12,0 mio. tons., Den forholdsvis lave fysiske nettoimport  fra slutningen af 90'erne og frem til 2005 falder sammen med, at Danmark i disse år havde en stor udvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen, så afhængigheden af udenlandsk produceret fossil energi mindskedes., Beskeden nettoimport af produkter baseret på biomasse, Der er også en betydelig dansk import af produkter baseret på biomasse i form af bl.a. korn og foderstoffer, tømmer, og animalske produkter. I 2013 udgjorde importen 14,1 mio. tons, men da Danmark samtidig havde en stor eksport af biomasse var resultatet en nettoimport på knap 3 mio. tons biomasseprodukter., Nettoimport af sand og grus på 4,7 mio. tons, For ikke-metalliske mineraler og produkter heraf var nettoimporten på 4,7 mio. tons i 2013. Det dækker over, at der var en vægtmæssig stor import af sand og grus. Im- og eksporten af metal og metalprodukter vejede stort set lige meget, nemlig 5,9 mio. tons henholdsvis 5,6 mio. tons. Der var således stort set fysisk balance over for udlandet for denne varegruppe i 2013., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2013*,  , 1. Dansk ressource-indvinding, 2. Import, 3. Direkte materiale-, input , (3=1+2), 4. Eksport, 5. Indenlandsk materiale-, anvendelse, (5=3-4), 6. Netto-import , (6=2-4),  , mio. tons, I alt, 95,9, 58,4, 154,2, 37,8, 116,4, 20,6, Biomasse, 25,9, 14,1, 40,0, 11,2, 28,8, 2,9, Metalliske mineraler, 0,0, 5,9, 5,9, 5,6, 0,3, 0,3, Ikke-metalliske mineraler , 57,4, 9,1, 66,5, 4,3, 62,2, 4,7, Fossil energi, 12,5, 26,5, 39,0, 14,4, 24,5, 12,0, Andre produkter, 0,0, 2,9, 2,9, 2,3, 0,6, 0,6, * Foreløbige tal., Anm.: Materialekategorierne dækker over såvel råvarer som forarbejdede varer., Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet., Om opgørelsen af danske økonomiske fysiske materialestrømme, Opgørelsen af den fysiske nettoimport (fysiske handelsbalance) er en del af det samlede materialestrømsregnskab (jf. tabellen ovenfor) for Danmark, der indgår som en del af Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab for Danmark. Regnskabet omfatter delregnskaber for materialestrømme, udslip af drivhusgasser og luftforurenende stoffer, den offentlige sektors miljøindtægter - og udgifter samt miljørelaterede skatter. , Det miljøøkonomiske regnskab er opstillet i henhold til de internationale retningslinjer i System of Environmental-Economic Accounting (SEEA) samt efter principperne fastlagt for miljøøkonomiske regnskaber, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 materialestrømme, 7. oktober 2014 - Nr. 516, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20072

    NYT: Hver husstand betalte 16.700 kr. i miljøskatter

    7. oktober 2014, Hver husstand betalte i gennemsnit 16.700 kr. i miljøskatter sidste år, svarende til 43,9 mia. kr. i alt. Dermed kom 55 pct. af statens miljøskatteindtægter på 79,2 mia. kr. direkte fra husholdningerne. Størstedelen af husholdningernes miljøskattebetaling var energiafgifter på 25,9 mia. kr. og transportskatter på 15,7 mia. kr., Erhvervene bidrog med 45 pct. af miljøskatterne, De resterende 35,3 mia. kr. af miljøskatterne blev betalt af erhvervene. Dels som miljørelaterede afgifter mv. i forbindelse med den løbende produktion, som udgjorde 26,4 mia. kr., dels som afgifter på erhvervenes investeringer i bl.a. biler på i alt 8,9 mia. kr. , Afgifter relateret til elektricitet udgjorde 33 pct. af energiafgifterne, Elafgiften og den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligations), der begge relaterer sig til forbruget af el, bidrog med henholdsvis 9,5 mia. kr. og 5,7 mia. kr. til erhvervenes og husholdningernes samlede betaling af energiskatter i 2013. Herudover bidrog afgifter på visse olieprodukter med 9,3 mia. kr. og benzinafgifter med 7,3 mia. kr., mens CO, 2, -afgift bidrog med 5,7 mia. kr. til de samlede energiskatter, der i alt udgjorde 45,8 mia. kr. Energiskatter udgjorde 56 pct. af husholdningernes betaling af miljøskatter, mens energiskatter udgjorde 44 pct. af erhvervenes betaling. De enkelte afgiftsarters bidrag til miljøkategorierne er ikke vist her, men findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Ressourcerenter fra Nordsøen udgjorde 37 pct. af erhvervenes betaling, Betalinger for indvinding af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 20,5 mia. kr., hvilket svarer til 37 pct. af erhvervenes betaling af miljøskatter og ressourcerenter i 2013., Grønt skattetryk udgjorde 4,2 pct. af BNP i 2013, I 2013 udgjorde det grønne skattetryk 4,2 pct. af BNP. I 1999 toppede det grønne skattetryk med 5,3 pct. af BNP. Det grønne skattetryk beregnes som den samlede miljøskattebetaling (ekskl. ressourcerente) som andel af BNP., Om opgørelsen af miljøskatter, Hovedformålet med opgørelsen af de miljørelaterede skatter er at give en sammenhængende beskrivelse af, hvor store miljørelaterede skatter de forskellige erhverv og husholdningerne er pålagt. Opgørelsen kan anvendes i en række analyser, der relaterer sig til miljøøkonomiske spørgsmål, f.eks. princippet om, at forureneren betaler., De enkelte afgifter er inddelt i, hvad der er relateret til forurening, energi, transport eller ressourcer. I opgørelsen indgår desuden betalinger til staten knyttet til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen (kulbrinteskat mv.). Disse karakteriseres i regnskabet som ressourcerente, dvs. som betaling til staten for den olie og naturgas, der hentes op fra Nordsøen. , Som eksempel på anvendelse af regnskabet i tilknytning til de øvrige oplysninger i det miljøøkonomiske regnskab kan nævnes, at det er muligt at belyse hver enkelt branches energiforbrug og udslip af drivhusgasser eller forurening (fra energi- og udslips- regnskabet) og de samme erhvervs betaling af skatter knyttet til energiforbrug, CO, 2, , SO, 2, og NO, 2, ., Opgørelse følger EU-principper, Oplysningerne om miljøskatterne følger principperne fastlagt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. De offentliggjorte data for miljøskatterne er desuden i overensstemmelse med afgiftsopgørelsen i nationalregnskabet. Fra september 2014 er nationalregnskabet baseret på Europa-Parlamentets og Europarådets forordning nr.549/2013 om det europæiske nationalregnskabssystem., Miljørelaterede skatter og ressourcerenter fordelt på erhverv og husholdninger. 2013*,  , Forurenings-skatter, Energi-skatter, Heraf CO, 2, -skatter, Transport-skatter, Ressource-skatter, Miljøskatter, i alt, Ressourcerente, 1, I alt,  , mio. kr., Total, 3, 195, 45, 846, 5, 762, 28, 422, 1, 716, 79, 179, 20, 456, 99, 635, Husholdninger, 959, 25, 865, 2, 941, 15, 695, 1, 366, 43, 885, -, 43, 885, Erhverv i alt, 2, 237, 19, 981, 2, 821, 12, 727, 350, 35, 295, 20, 456, 55, 751, Erhvervenes investeringer mv., 62, -, -, 8, 848, 0, 8, 910, -, 8, 910, Erhververnes produktion, 2, 175, 19, 981, 2, 821, 3, 879, 350, 26, 385, 20, 456, 46, 841, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 572, 1098, 312, 188, 1, 1, 859, -, 1859, Råstofindvinding, 2, 43, 12, 5, 13, 63, 20, 456, 20, 517, Industri, 572, 3, 641, 589, 292, 44, 4, 529, -, 4, 549, Forsyningsvirksomhed, 82, 586, 74, 57, 0, 726, -, 726, Bygge og anlæg, 68, 1, 817, 298, 763, 58, 2, 706, -, 2, 706, Handel og transport mv., 589, 5, 693, 792, 1, 517, 5, 7, 804, -, 7, 804, Information og kommunikation, 18, 389, 57, 66, 0, 473, -, 473, Finansiering og forsikring, 8, 436, 40, 246, 3, 691, -, 691, Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend., 6, 237, 37, 61, 5, 310, -, 310, Boliger, 6, 137, 19, 13, 114, 271, -, 271, Erhvervsservice, 95, 1, 300, 138, 489, 7, 1, 891, -, 1, 891, Off. adm, undervisn., sundhed, 138, 3, 923, 375, 121, 91, 4, 273, -, 4, 273, Kultur, fritid, anden service, 19, 682, 78, 60, 10, 771, -, 771, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften, der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 miljørelaterede skatter, 7. oktober 2014 - Nr. 515, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20071

    NYT: Vækst i ressourcebesparende aktiviteter

    19. november 2020, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2019 knap 247 mia. kr. Det er 7 pct. mere end i 2018 og 24 pct. mere end i 2015. Den største del af omsætningen var relateret til ressourcebesparende aktiviteter, hvor der i 2019 var en omsætning på 182 mia. Ressourcebesparende aktiviteter stod dermed for 72 pct. af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester. I forhold til 2018 var der en stigning på 9 pct., mens stigningen i forhold til 2015 var på 29 pct. Der er stigninger inden for næste alle ressourcebesparende områder, i faktiske tal dog især inden for omlægning til ikke-fossile energikilder. Omsætningen er i løbende priser og der er nogen usikkerhed i opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Fokus på mange typer ressourcebesparelse, Aktiviteten inden for miljøformålet , produktion af energi fra fornybare kilder, dominerede ressourcebesparelserne med en omsætning på 133 mia. kr. ud af 182 mia. kr. i 2019, svarende til 73 pct. Fra 2015 til 2019 er der tale om en stigning på 37 pct. Der er imidlertid også stigning på andre områder, idet omsætningen inden for vandbesparende aktiviteter var 55 pct. højere end i 2015 og nu udgør 4,6 mia. kr. Under formålet , reduceret forbrug af fossile stoffer, , som især repræsenterer genbrug eller mindre forbrug af plastik i produktion, viser tallene en omsætning på 4,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 38 pct. siden 2015. Stigende tendens ses også inden for mindre anvendelse af jern, metal og glas i produktionen, men dog mindre udtalt. Aktiviteten inden for energibesparelse har også været stigende og omsætningen udgjorde knap 30 mia. kr. i 2019. Udviklingen skal ses på baggrund af generelle prisstigninger på producerede varer på ca. 5 pct. fra 2015 til 2019. , Miljøbeskyttelse viser moderat stigning., Inden for de miljøbeskyttende grønne varer og tjenester var omsætningen ca. 64 mia. kr. i 2019, en stigning på 12 pct. siden 2015. Hovedparten af aktiviteten handler om behandling af spildevand og affald i Danmark, men der er også tale om udstyr og viden, der eksporteres. Inden for , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, er der en stigning på 1,9 mia. kr. siden 2015, hvilket bl.a. hænger sammen med, at værdien af økologisk jordbrugsproduktion indregnes heri og at den har været stigende. Relativt er den største stigning fra 2015 til 2019 inden for bekæmpelse af støj med 45 pct.    , Grønne varer og tjenester efter formål,  , Omsætning, Eksport,  , 2015, 2019*, Ændring, 2015, 2019*, Ændring,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 198, 451, 246, 603, 24, 71, 706, 90, 568, 26, Miljøbeskyttelse i alt, 57, 144, 64, 270, 12, 12, 620, 12, 188, -3, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 7, 762, 7, 746, 0, 2, 861, 2, 591, -9, Spilde- og regnvandshåndtering, 19, 378, 21, 124, 9, 2, 799, 2, 580, -8, Affaldshåndtering og genindvinding, 19, 058, 22, 036, 16, 4, 530, 4, 578, 1, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 8, 236, 10, 150, 23, 1, 590, 1, 501, -6, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 1, 013, 1, 467, 45, 299, 375, 25, Beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, 562, 536, -5, 195, 168, -14, Miljørelevant forskning og udvikling, 401, 414, 3, 118, 149, 26, Anden/tværgående miljøbeskyttelse, 733, 797, 9, 228, 246, 8, Ressourcebesparelse i alt, 141, 308, 182, 333, 29, 59, 086, 78, 380, 33, Håndtering af vandressourcer, 2, 962, 4, 585, 55, 1, 048, 1, 759, 68, Håndtering af skovressourcer, 4, 487, 4, 880, 9, 1, 195, 1, 388, 16, Produktion af energi fra fornybare kilder, 97, 134, 132, 969, 37, 43, 067, 61, 415, 43, Reduceret energi- og varmeforbrug, 27, 343, 29, 425, 8, 10, 455, 10, 542, 1, Reduceret forbrug af fossile stoffer, 3, 536, 4, 871, 38, 1, 366, 1, 606, 18, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 2, 200, 2, 629, 19, 753, 565, -25, Forskning og udvikling i ressourceoptimering, 2, 255, 1, 975, -12, 663, 711, 7, Anden/tværgående ressourcebesparelse, 1, 391, 999, -28, 540, 395, -27, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Også stigning i eksporten af grønne varer og tjenester, For grønne varer og tjenester viser de foreløbige tal en eksportværdi på lige over 90 mia. kr. i 2019 - mod 72 mia. kr. i 2015. Der er således tale om en stigning på 26 pct., hvilket især kan tilskrives stor og stigende eksport af vindmøller, samt en betydelig stigning inden for vandbesparende aktiviteter. Det skal understreges, at tallene af eksporten er indirekte beregnet. , Mange grønne arbejdspladser, Der var 76.000 årsværk beskæftiget med produktion af grønne varer og tjenester i Danmark i 2019, heraf 28.000 inden for miljøbeskyttende formål. Inden for ressourcebesparende formål var antallet 48.000, hvoraf knap halvdelen var inden for fornybar energi. I forhold til 2015 er der tale om en stigning på 11 pct. i grønne jobs, og 2 pct. sammenlignet med 2018., Industrien er den største grønne branche, Omsætningen af grønne varer og tjenester er fordelt på seks hovedbrancher. I 2019 stod , industrien, for 60 pct. (147 mia. kr.), mens , renovation, udgjorde 12 pct. og , bygge og anlæg, 11 pct. De øvrige grupper var , energiforsyning, (9 pct.), , videnservice, (7 pct.) og , landbrug, skovbrug og fiskeri, (3 pct.) Siden 2015 er , industriens, andel steget med 4 procentpoint., Grønne varer og tjenester 2019, 19. november 2020 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32050

    NYT: Stigning i genanvendelse og materialebesparelser

    9. november 2022, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2021 knap 280 mia. kr., hvilket er 11 pct. højere end i 2020. Tallene er opgjort i løbende priser og en del af stigningen er en følge af højere priser. En reelt øget aktivitet ses inden for genanvendelse og materialebesparelser. Her er omsætningen på miljøformålene om bedre udnyttelse af hhv. træ, plastik, metal og andre mineraler samlet steget fra 12,6 mia. kr. i 2020 til 15,7 mia. kr. i 2021. En tilsvarende udvikling ses i antal arbejdspladser, der er steget fra 5.400 til 6.300 årsværk inden for de pågældende miljøformål. Det skal nævnes, at afgrænsningen af varer og tjenester på miljøformål er behæftet med en vis usikkerhed. Resultaterne for 2021 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Øget omsætning inden for fornybar energi, I opgørelsen af grønne varer og tjenester skelnes der mellem produkter som bidrager positivt inden for hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelser. I 2021 var tre fjerdedele af omsætningen inden for ressourcebesparelser. Her er den største aktivitet inden for , produktion af fornybar energi, , der i 2021 steg med 14 pct. til 151 mia. kr. Halvdelen af stigningen skyldes imidlertid højere priser på elektricitet og varme. Forøgelsen i beskæftigelsen inden for miljøformålet på 7 pct. indikerer en reelt øget aktivitet inden for eksempelvis produktion af udstyr til produktion af fornybar energi. , Også øget aktivitet inden for energibesparelse, Tallene viser ligeledes en øget aktivitet inden for , reduceret energi- og varmeforbrug,, idet omsætningen her er steget med 16 pct. til 37,4 mia. kr. Der ses en tilsvarende stigning for beskæftigelsen, hvilket indikerer en faktisk aktivitetsforøgelse, bl.a. affødt af højere aktivitet inden for byggeri og energirenovering. For ressourcebesparelser under ét er omsætningen steget med 14 pct. fra 2020 til 212 mia. kr., mens beskæftigelsen blev øget med 11 pct. Set i forhold til 2015, var der 20 pct. flere grønne arbejdspladser inden for ressourceformål., Uændret omsætning inden for miljøbeskyttelse, Samlet er den økonomiske aktivitet inden for miljøbeskyttelse opgjort til 67 mia. kr. i 2021, hvilket er stort set det samme som i 2020. De største områder er , affaldshåndtering og genindvinding, samt , spilde- og regnvandshåndtering, med omsætning på hhv. 23 og 22 mia. kr., omtrent det samme som i 2020. Sammenlignet med 2015 er der klart en højere økonomisk aktivitet inden for , affaldshåndtering og genindvinding, . Dette kan ses i sammenhæng med den tidligere nævnte udvikling inden for materialebesparelser, idet øget genanvendelse til dels forudsætter udvidet affaldssortering, også jf. ny regulering på området., Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter formål,  , 2015, 2017, 2019, 2021*, 2021 , ift. 2015,  , årsværk, pct., Grønne varer og tjenester i alt, 68, 898, 75, 093, 74, 886, 79, 617, 16,  ,  ,  ,  ,  ,  , Miljøbeskyttelse i alt, 25, 712, 26, 893, 28, 274, 27, 648, 8, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 3, 658, 3, 438, 3, 415, 2, 995, -18, Spilde- og regnvandshåndtering, 6, 816, 6, 942, 6, 809, 6, 624, -3, Affaldshåndtering og genindvinding, 8, 131, 8, 981, 9, 593, 9, 172, 13, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 5, 254, 5, 382, 6, 198, 6, 416, 22, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 653, 848, 928, 936, 43, Beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, 355, 343, 364, 593, 67, Miljørelevant forskning og udvikling, 375, 343, 389, 385, 3, Anden/tværgående miljøbeskyttelse, 471, 617, 578, 528, 12,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ressourcebesparelse i alt, 43, 186, 48, 200, 46, 612, 51, 969, 20, Håndtering af vandressourcer, 1, 900, 2, 502, 2, 711, 2, 450, 29, Håndtering af skovressourcer, 2, 275, 2, 480, 2, 392, 2, 897, 27, Produktion af energi fra fornybare kilder, 19, 709, 24, 558, 21, 967, 23, 431, 19, Reduceret energi- og varmeforbrug, 14, 003, 13, 804, 14, 554, 17, 578, 26, Reduceret forbrug af fossile stoffer, 1, 391, 1, 555, 1, 836, 2, 030, 46, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 1, 023, 1, 059, 1, 034, 1, 335, 30, Forskning og udvikling i ressourceoptimering, 2, 108, 1, 695, 1, 596, 1, 598, -24, Anden/tværgående ressourcebesparelse, 777, 548, 522, 649, -16, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stigende grøn beskæftigelse, Opgørelsen for 2021 viser, at der medgår knap 80.000 årsværk til produktion af grønne varer og tjenester. Det er en stigning på 16 pct. i gennemsnit blandt miljøformålene, fordelt med en stigning på 8 pct. inden for miljøbeskyttelse og 20 pct.  inden for ressourcebesparelser. For enkeltformål er der også generelt en øget aktivitet opgjort i arbejdskraft, men også enkelte med faldende beskæftigelse. Usikkerheden i at koble aktivitet til miljøformål kan dog spille en rolle i opgørelsen., Stigende grøn aktivitet i alle brancher, Når grønne varer og tjenester opgøres på brancheniveau ses også en øget grøn økonomisk aktivitet over tid, idet der dog var en stagnation i 2020, hvor især industrien blev negativt påvirket af Covid-19 restriktioner. På et mere detaljeret brancheniveau er der et mere differentieret billede med både stigninger og fald over tid, hvilket bl.a. kan være en følge af virksomheders brancheskift, ligesom usikkerheden er større ved de detaljerede opgørelser. Opgørelsen kan også være påvirket af, at beskæftigelsen alene omfatter arbejdspladser på dansk territorium, mens omsætningen i et vist omfang inkluderer aktivitet i udlandet. , Øget eksport af grønne varer og tjenester, Eksporten på det grønne område er opgjort til 88 mia. kr. Det er 10 mia. højere end i 2020, men kun 2 mia. kr. højere end i 2019. En medvirkende årsag til stigningen i eksporten i 2021 er, at elektricitet har kunnet eksporteres til langt højere priser end i tidligere år. Fraregnes dette i tallene, var eksporten af grønne produkter i 2021 lavere end i 2019. Over 85 pct. af den grønne eksport er varer og tjenester inden for ressourcebesparelsesformål, heraf langt hovedparten til energiformål., Grønne varer og tjenester 2021, 9. november 2022 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2023, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44268

    NYT: Industriens udgifter til miljøbeskyttelse steg i 2016

    8. december 2017, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse steg med 8,7 pct. til 3,4 mia. kr. i 2016 mod 3,1 mia. kr. i 2015 målt i løbende priser. Stigningen kan ses i sammenhæng med øget aktivitet i industrien i 2016. Størstedelen af miljøbeskyttelses-udgifterne omhandlede drift, dvs. køb af varer og tjenester samt udgifter til medarbejdere, som har miljøbeskyttende opgaver. En tredjedel af udgifterne bestod af investeringer med miljørelaterede formål, enten forebyggende eller bekæmpende. Statistikken dækker ikke virksomhedernes samlede miljørelaterede udgifter, da fx grønne afgifter, som udgjorde i alt 6,1 mia. kr. i 2016, ikke er med. Disse afgifter fremgår af statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Størst stigning i investeringerne, Investeringerne til miljøbeskyttelse steg mere end driftsudgifterne, nemlig fra 911 mio. kr. i 2015 til 1.112 mio. kr. i 2016, dvs. 22 pct. Investeringerne var fordelt med 626 mio. kr. til forebyggende investeringer og 486 mio. kr. til forureningsbekæmpelse. For driftsudgifter var der tale om en mere beskeden stigning på 3 pct. Den største post blandt driftsudgifterne var udgifter til tjenesteydelser, herunder renovation og konsulenter. Den udgjorde 1.421 mio. kr. i 2016 mod 1.329 mio. i 2015. Udgifter til interne miljøopgaver samt varekøb faldt og udgjorde 843 mio. kr. i 2016, mod 862 mio. kr. i 2015. Driftsudgifter er en mere stabil udgiftspost end investeringer, hvor enkelte større investeringer kan have betydelig påvirkning på det endelige resultat., Over halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne var til renovation, Ses på miljøbeskyttelsesudgifternes formål er , spilde- og regnvandshåndtering, den største udgiftspost med udgifter på 922 mio. kr., efterfulgt af , affaldshåndtering og genindvinding, med 802 mio. kr. Samlet set udgør renovation dermed 1.724 mio. kr., hvilket er 51 pct. af de samlede udgifter. De største stigninger i udgifterne er til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, og til , reduceret energi- og varmeforbrug, med en stigning på hhv. 32 pct. og 29 pct. i forhold til 2015., Forskel i niveau og sammensætning blandt brancher, Miljøbeskyttelsesudgifterne beløb sig gennemsnitligt til 0,33 pct. af industriens samlede omsætning, det samme som i 2015. Der er stor forskel på niveauet mellem brancher, idet den kemiske industri havde udgifter på 1,29 pct., mens de direkte miljøudgifter for halvdelen af branchegrupperne udgjorde under en kvart procent of omsætningen. Ses på fordelingen efter formål er de største udgifter typisk til enten spildevand eller affaldshåndtering. En markant undtagelse er , olieraffinaderier mv, ., hvor den overvejende del gik til beskyttelse af luft og klima., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche. 2016*,  , Miljøbe-, skyttelses-, udgifter , i alt, Beskyt-, telse af , luft og , klima, Spilde- og , regnvands-, håndtering, Affalds-, hånd-, tering , mv. , Mindre , energi-, forbrug, Andre , miljø-, formål, Miljøud-, gifter ift., omsæt-, ningen,  , kr., pct., I alt, 3, 372, 21, 27, 24, 15, 12, 0,33, Råstofindvinding, 54, 33, 14, 8, 39, 5, 0,19, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 923, 14, 47, 15, 18, 6, 0,49, Tekstil- og læderindustri, 29, 4, 18, 42, 30, 7, 0,29, Træ- og papirindustri, trykkeri, 100, 9, 20, 39, 19, 12, 0,35, Olieraffinaderier mv., 146, 81, 10, 7, 1, 0, 0,48, Kemisk industri, 513, 19, 34, 24, 15, 9, 1,29, Medicinalindustri, 216, 8, 37, 33, 7, 16, 0,21, Plast-, glas- og betonindustri, 290, 31, 13, 28, 11, 17, 0,62, Metalindustri, 231, 21, 18, 34, 18, 10, 0,38, Elektronikindustri, 37, 8, 11, 33, 8, 40, 0,10, Fremstilling af elektrisk udstyr, 30, 16, 14, 38, 14, 19, 0,14, Maskinindustri, 298, 9, 9, 32, 30, 20, 0,18, Transportmiddelindustri, 31, 8, 21, 48, 17, 6, 0,24, Møbel og anden industri, 94, 17, 20, 42, 14, 7, 0,13, * Foreløbige tal., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2015 og 2016, 8. december 2017 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27183

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation