Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 61 - 70 af 85

    NYT: Stigning i genanvendelse og materialebesparelser

    9. november 2022, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2021 knap 280 mia. kr., hvilket er 11 pct. højere end i 2020. Tallene er opgjort i løbende priser og en del af stigningen er en følge af højere priser. En reelt øget aktivitet ses inden for genanvendelse og materialebesparelser. Her er omsætningen på miljøformålene om bedre udnyttelse af hhv. træ, plastik, metal og andre mineraler samlet steget fra 12,6 mia. kr. i 2020 til 15,7 mia. kr. i 2021. En tilsvarende udvikling ses i antal arbejdspladser, der er steget fra 5.400 til 6.300 årsværk inden for de pågældende miljøformål. Det skal nævnes, at afgrænsningen af varer og tjenester på miljøformål er behæftet med en vis usikkerhed. Resultaterne for 2021 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Øget omsætning inden for fornybar energi, I opgørelsen af grønne varer og tjenester skelnes der mellem produkter som bidrager positivt inden for hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelser. I 2021 var tre fjerdedele af omsætningen inden for ressourcebesparelser. Her er den største aktivitet inden for , produktion af fornybar energi, , der i 2021 steg med 14 pct. til 151 mia. kr. Halvdelen af stigningen skyldes imidlertid højere priser på elektricitet og varme. Forøgelsen i beskæftigelsen inden for miljøformålet på 7 pct. indikerer en reelt øget aktivitet inden for eksempelvis produktion af udstyr til produktion af fornybar energi. , Også øget aktivitet inden for energibesparelse, Tallene viser ligeledes en øget aktivitet inden for , reduceret energi- og varmeforbrug,, idet omsætningen her er steget med 16 pct. til 37,4 mia. kr. Der ses en tilsvarende stigning for beskæftigelsen, hvilket indikerer en faktisk aktivitetsforøgelse, bl.a. affødt af højere aktivitet inden for byggeri og energirenovering. For ressourcebesparelser under ét er omsætningen steget med 14 pct. fra 2020 til 212 mia. kr., mens beskæftigelsen blev øget med 11 pct. Set i forhold til 2015, var der 20 pct. flere grønne arbejdspladser inden for ressourceformål., Uændret omsætning inden for miljøbeskyttelse, Samlet er den økonomiske aktivitet inden for miljøbeskyttelse opgjort til 67 mia. kr. i 2021, hvilket er stort set det samme som i 2020. De største områder er , affaldshåndtering og genindvinding, samt , spilde- og regnvandshåndtering, med omsætning på hhv. 23 og 22 mia. kr., omtrent det samme som i 2020. Sammenlignet med 2015 er der klart en højere økonomisk aktivitet inden for , affaldshåndtering og genindvinding, . Dette kan ses i sammenhæng med den tidligere nævnte udvikling inden for materialebesparelser, idet øget genanvendelse til dels forudsætter udvidet affaldssortering, også jf. ny regulering på området., Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter formål,  , 2015, 2017, 2019, 2021*, 2021 , ift. 2015,  , årsværk, pct., Grønne varer og tjenester i alt, 68, 898, 75, 093, 74, 886, 79, 617, 16,  ,  ,  ,  ,  ,  , Miljøbeskyttelse i alt, 25, 712, 26, 893, 28, 274, 27, 648, 8, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 3, 658, 3, 438, 3, 415, 2, 995, -18, Spilde- og regnvandshåndtering, 6, 816, 6, 942, 6, 809, 6, 624, -3, Affaldshåndtering og genindvinding, 8, 131, 8, 981, 9, 593, 9, 172, 13, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 5, 254, 5, 382, 6, 198, 6, 416, 22, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 653, 848, 928, 936, 43, Beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, 355, 343, 364, 593, 67, Miljørelevant forskning og udvikling, 375, 343, 389, 385, 3, Anden/tværgående miljøbeskyttelse, 471, 617, 578, 528, 12,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ressourcebesparelse i alt, 43, 186, 48, 200, 46, 612, 51, 969, 20, Håndtering af vandressourcer, 1, 900, 2, 502, 2, 711, 2, 450, 29, Håndtering af skovressourcer, 2, 275, 2, 480, 2, 392, 2, 897, 27, Produktion af energi fra fornybare kilder, 19, 709, 24, 558, 21, 967, 23, 431, 19, Reduceret energi- og varmeforbrug, 14, 003, 13, 804, 14, 554, 17, 578, 26, Reduceret forbrug af fossile stoffer, 1, 391, 1, 555, 1, 836, 2, 030, 46, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 1, 023, 1, 059, 1, 034, 1, 335, 30, Forskning og udvikling i ressourceoptimering, 2, 108, 1, 695, 1, 596, 1, 598, -24, Anden/tværgående ressourcebesparelse, 777, 548, 522, 649, -16, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stigende grøn beskæftigelse, Opgørelsen for 2021 viser, at der medgår knap 80.000 årsværk til produktion af grønne varer og tjenester. Det er en stigning på 16 pct. i gennemsnit blandt miljøformålene, fordelt med en stigning på 8 pct. inden for miljøbeskyttelse og 20 pct.  inden for ressourcebesparelser. For enkeltformål er der også generelt en øget aktivitet opgjort i arbejdskraft, men også enkelte med faldende beskæftigelse. Usikkerheden i at koble aktivitet til miljøformål kan dog spille en rolle i opgørelsen., Stigende grøn aktivitet i alle brancher, Når grønne varer og tjenester opgøres på brancheniveau ses også en øget grøn økonomisk aktivitet over tid, idet der dog var en stagnation i 2020, hvor især industrien blev negativt påvirket af Covid-19 restriktioner. På et mere detaljeret brancheniveau er der et mere differentieret billede med både stigninger og fald over tid, hvilket bl.a. kan være en følge af virksomheders brancheskift, ligesom usikkerheden er større ved de detaljerede opgørelser. Opgørelsen kan også være påvirket af, at beskæftigelsen alene omfatter arbejdspladser på dansk territorium, mens omsætningen i et vist omfang inkluderer aktivitet i udlandet. , Øget eksport af grønne varer og tjenester, Eksporten på det grønne område er opgjort til 88 mia. kr. Det er 10 mia. højere end i 2020, men kun 2 mia. kr. højere end i 2019. En medvirkende årsag til stigningen i eksporten i 2021 er, at elektricitet har kunnet eksporteres til langt højere priser end i tidligere år. Fraregnes dette i tallene, var eksporten af grønne produkter i 2021 lavere end i 2019. Over 85 pct. af den grønne eksport er varer og tjenester inden for ressourcebesparelsesformål, heraf langt hovedparten til energiformål., Grønne varer og tjenester 2021, 9. november 2022 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2023, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44268

    NYT: Øget grøn omsætning - dog ikke i vindindustrien

    28. november 2023, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg til 306 mia. kr. i 2022 mod 275 mia. kr. i 2021, dvs. en stigning på 11 pct. i løbende priser. Det er på niveau med stigningen i Bruttonationalproduktet (BNP) i løbende priser. 2022 var generelt karakteriseret af stigende priser og øget beskæftigelse. Det gælder også inden for grønne varer og tjenester, hvor beskæftigelsen steg 4 pct., dvs. omtrent det samme som den generelle beskæftigelse. I , maskinindustrien, faldt omsætningen af grønne varer og tjenester 8 pct., hvilket især skyldes, at vindmøllesektorens økonomiske resultater var lavere end i 2021. Resultaterne for 2022 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stor stigning i omsætningen af grønne energiprodukter, Inden for , Energiforsyning, er værdien af forsyningen med grøn energi øget med lidt under 70 pct. sammenlignet med 2021. Årsagen til stigningen fra 33 til 55 mia. kr.er især de meget høje priser på elektricitet i 2022. Bag udviklingen er imidlertid også en betydeligt højere produktion af biogas, samt små stigninger i andelen af vedvarende energikilder inden for elektricitet og fjernvarmeforsyning. De høje elektricitetspriser har også betydet en stor værdimæssig stigning i eksporten af grøn elektricitet, mens der kun har været en beskeden stigning i mængden., Også stigninger inden for andre brancher, Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er omsætningen af grønne varer og tjenester steget med 14 pct., hvilket er lidt højere end den generelle omsætningsudvikling inden for byggeriet. Omsætningen inden for , Videnservice, er nominelt steget med 13 pct., hvilket primært kan tilskrives ingeniørvirksomhed., Indenfor for , renovation, (spildevands- og affaldshåndtering) var der efter en betydelig stigning fra 2020 til 2021 kun marginale stigninger i omsætningen i 2022 baseret på de foreløbige opgørelser., Omsætning af grønne varer og tjenester efter formål,  , 2021, 2022*, 2022 ift. 2021,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 275,2, 305,9, 11,2,  ,  ,  ,  , Miljøbeskyttelse i alt, 68,8, 76,6, 11,3, Spilde- og regnvandshåndtering, 22,2, 23,8, 7,0, Affaldshåndtering og genindvinding, 24,8, 27,6, 11,2, Miljøbeskyttelsesformål, øvrige, 21,8, 25,2, 15,8,  ,  ,  ,  , Ressourcebesparelse i alt, 206,4, 229,3, 11,1, Produktion af energi fra fornybare kilder, 144,6, 160,1, 10,7, Reduceret energi- og varmeforbrug, 37,5, 42,2, 12,5, Ressourceformål, øvrige, 24,4, 26,9, 10,0, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stigende omsætning inden for alle hovedformål, Grønne varer og tjenester opgøres efter 14 formål, der af hensyn til overskueligheden er aggregeret til seks formål i tabellen inden for hhv. miljøbeskyttelse og (miljørelevant) ressourcebesparelse. Der var i 2022 en øget omsætning inden for alle disse formål, hvilket især hænger sammen med generel øget aktivitet i samfundet samt prisstigninger. Inden for , spilde- og regnvandshåndtering, skyldes stigningen primært industriens varer og videnserhvervenes tjenester inden for formålet. Disse produkter udgjorde i 2022 ca. halvdelen af beløbet på lidt under 24 mia. kr. Inden for , miljøbeskyttelsesformål, øvrige, er det især en højere værdi af økologisk jordbrug (som er skånsom over for jord og vand), som trækker op., Blandet udvikling inden for vedvarende energi, Når det gælder aktivitet inden for formålet , produktion af energi fra fornybare kilder, , er det primært maskinindustrien og energiforsyningen, som bidrager til den samlede omsætning. Bag den samlede stigning på lidt under 16 mia. kr. er der et fald i bidraget fra maskinindustrien på 11 mia. kr. og en stigning fra energiforsyningen på 23 mia. kr. Forklaringen er især lavere omsætning for vindmøller og højere omsætning for grøn energi. Inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, er det i høj grad byggeaktiviteten, som trækker op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, og , nan1, Stabil andel af aktiviteten i samfundet, Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også beregnet som en del af statistikken, og viser for 2022 et resultat på ca. 90. mia. kr. Dette kan sammenholdes med det samlede BNP og som det fremgår af figuren, udgør markedsmæssige grønne varer og tjenester ca. tre procent med en svag opadgående tendens siden 2015. Opgjort i beskæftigelse udgør de grønne varer og tjenester (83.000 årsværk i 2022) også ca. 3 pct. af den samlede aktivitet i samfundet., Grønne varer og tjenester 2022, 28. november 2023 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2024, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47619

    NYT: Fald i udslippet af CO2 i 2012

    7. oktober 2014, Det samlede udslip af CO, 2, fra danske økonomiske aktiviteter faldt fra 84,8 mio. tons i 2011 til 78,1 mio. tons i 2012, når der ses bort fra udslippene fra forbrænding af biomasse. Faldet i udslippet på næsten 8 pct. var større end det samtidige fald i bruttonationalproduktet, BNP, på 0,4 pct. (opgjort i 2010-priser, kædede værdier). Udslippene fra biomasse steg med 4 pct. i 2012. Ses der også bort fra de store udslip, der er knyttet til danske transportaktiviteter i udlandet mv., faldt udslippene fra 44,0 mio. tons i 2011 til 39,4 mio. tons CO, 2, i 2012., Store udslip fra bunkring i udlandet, Udslip fra transportaktiviteter i udlandet er for 2012 beregnet til i alt 38,7 mio. tons eller næsten 50 pct. af de samlede udslip ekskl. udslip fra biomasse. Især forbruget af olie, som danskopererede skibe bunkrer (tanker) i udlandet, medvirker til de store danske udslip. Udslippene fra skibenes bunkring i udlandet er beregnet til 35 mio. tons CO, 2, i 2012. Udslippene fra danskopererede fly samt vejtransport i udlandet mv. bidrog kun i mindre grad., Stigning i de samlede CO, 2, -udslip fra dansk økonomi fra 1990 til 2012, I perioden fra 1990 har der været en stigning i de samlede CO, 2, -udslip på cirka 20 pct. fra 64,9 mio. tons CO, 2, til 78,1 mio. tons CO, 2, , når man medregner udslippene fra de danske transportaktiviteter i udlandet, men ikke udslippene fra forbrænding af biomasse. Medtager man også udslippene fra biomassen, har stigningen været på 34 pct., Til sammenligning var stigningen i BNP i samme periode på 38 pct. (opgjort i 2010, -, priser, kædede værdier). De samlede udslip af CO, 2, fra de danske økonomiske aktiviteter har således generelt fulgt med den økonomiske vækst, men der har dog været en vis afkobling mellem CO, 2, -udslip og økonomisk vækst, når man ser bort fra udslippene fra forbrænding af biomasse. Afbrænding af biomasse regnes ofte som CO, 2, -neutral, da udslippene helt eller delvis opvejes af, at ny plantevækst binder CO, 2., Fald i CO, 2, -udslippene fra det geografiske område, Fraregner man såvel udslippene fra biomassen som udslippene fra transportaktiviteterne i udlandet mv., var der fra 1990 til 2012 et fald i udslippet af CO, 2, på 17 pct. fra 52,9 mio. tons til 39,4 mio. tons. Sidstnævnte tal, der kan opfattes som udslippene fra det danske geografiske område, svarer til dem, der er anvendt i forbindelse med DCE's (Dansk Center for Energi og Miljø) indberetning af drivhusgasser til FN's konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen. Opgjort på denne måde var der en relativ afkobling mellem CO, 2, -udslippene og den økonomiske vækst målt ved BNP., Ved sammenligning af udslippene fra det geografiske område med BNP skal man være opmærksom på, at tallene ikke er fuldt sammenlignelige, da BNP-opgørelsen medtager samtlige danske økonomiske aktiviteter, mens CO, 2, -opgørelsen udelader en del af den danskopererede skibsfart og dermed en stor del af de samlede udslip fra den danske økonomiske aktivitet., Stigende CO, 2, -udslip fra biomasse, Den stigende anvendelse af biomasse afspejler sig i at CO, 2, -udslippene fra afbrænding af biomasse steg fra 4,7 til 15,1 mio. tons CO, 2, mellem 1990 og 2012. , CO, 2, -udslip fra dansk økonomi,  , 1990, 1995, 2000, 2005, 2011, 2012,  , mio. tons, I alt inkl. udslip i udland mv. og forbrænding af biomasse, 69, 539, 79, 942, 82, 462, 97, 270, 99, 369, 93, 273, Udslip fra forbrænding af biomasse, 4, 662, 5, 725, 6, 899, 10, 728, 14, 579, 15, 156, I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 64, 877, 74, 217, 75, 563, 86, 542, 84, 790, 78, 117, Husholdninger, 10, 359, 10, 487, 10, 164, 9, 784, 8, 380, 7, 903, Brancher i alt, 54, 518, 63, 730, 65, 399, 76, 759, 76, 410, 70, 214, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2, 681, 2, 581, 2, 559, 2, 426, 2, 329, 2, 264, Råstofindvinding, 1, 113, 1, 441, 2, 442, 2, 397, 1, 806, 1, 777, Industri, 7, 312, 8, 508, 7, 986, 7, 439, 5, 969, 5, 801, Forsyningsvirksomhed, 24, 910, 30, 534, 24, 123, 21, 124, 17, 918, 14, 599, Bygge og anlæg, 901 , 881 , 1, 137, 1, 471, 1, 717, 1, 444, Handel og transport mv., 16, 033, 18, 364, 25, 792, 40, 115, 45, 088, 42, 793, Information og kommunikation, 151 , 120 , 127 , 109 , 103 , 96 , Finansiering og forsikring, 87 , 51 , 54 , 72 , 70 , 62 , Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44 , 36 , 70 , 84 , 82 , 91 , Boliger, 50 , 34 , 21 , 21 , 27 , 37 , Erhvervsservice, 252 , 223 , 289 , 458 , 412 , 381 , Offentlig administration, undervisning og sundhed, 826 , 826 , 634 , 852 , 748 , 727 , Kultur, fritid og anden service, 160 , 133 , 166 , 190 , 142 , 142 , Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 11, 962, 13, 223, 21, 610, 35, 317, 40, 755, 38, 706, I alt ekskl. udslip i udland mv. og forbrænding af biomasse, 52, 915, 60, 994, 53, 953, 51, 225, 44, 035, 39, 411, Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2012 luftemissioner, 7. oktober 2014 - Nr. 517, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20073

    NYT: Øgede udgifter til affaldshåndtering i industrien

    13. december 2023, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 4,1 mia. kr. i 2022, hvilket er 19 pct. højere end i 2020, opgjort i løbende priser. Den største udgift var til , affaldshåndtering og genindvinding, med knap 1,2 mia. kr., hvilket er 27 pct. højere end i 2020 og formentligt påvirket af ny lovgivning på affaldsområdet. En relativ større stigning ses inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, . Her var der i 2022 ganske store investeringer i besparelser og omlægning til andre energityper, sandsynligvis en reaktion på høje energipriser på især naturgas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Tjenesteydelser udgør den største del af miljøbeskyttelsesudgifterne, Ud af de 4,1 mia. kr. i miljøbeskyttelsesudgifter blev 44 pct. anvendt til køb af tjenesteydelser, især vedr. spildevand og affaldshåndtering. 26 pct. blev anvendt internt i virksomhederne til aflønning af medarbejdere, som varetager opgaver inden for miljøbeskyttelse, samt til specifikke varekøb relateret til miljøbeskyttelse. De sidste knap 30 pct. af udgifterne var investeringer som bidrager til miljøbeskyttelse, enten i form af bedre produktionsanlæg eller oprensning., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 1,1 mia. kr. i 2022. Heraf gik 44 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . I den, kemiske industri,, hvor udgifterne udgjorde knap 700 mio., gik 37 pct. til dette formål og 39 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding., For , olieraffinaderier mv, . gik hovedparten af udgifterne, 43 pct., til , beskyttelse af, luftkvalitet og klima, . Samlet anvendtes 13 pct. til anden/tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, hvilket bl.a. omfatter foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand, støjbekæmpelse, beskyttelse af biodiversitet samt forskning i miljøbeskyttelse. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2022*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 4, 133, 15, 27, 29, 17, 13, Råstofindvinding, 114, 16, 47, 10, 4, 24, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 1, 088, 11, 44, 13, 28, 4, Tekstil- og læderindustri, 40, 8, 15, 45, 30, 5, Træ- og papirindustri, trykkeri, 161, 12, 12, 35, 34, 7, Olieraffinaderier mv., 105, 43, 19, 7, 12, 19, Kemisk industri, 696, 8, 37, 39, 2, 14, Medicinalindustri, 292, 7, 35, 35, 15, 8, Plast-, glas- og betonindustri, 328, 23, 14, 34, 16, 13, Metalindustri, 324, 28, 13, 37, 15, 6, Elektronikindustri, 69, 12, 16, 23, 14, 33, Fremstilling af elektrisk udstyr, 53, 13, 9, 36, 38, 6, Maskinindustri, 318, 14, 13, 28, 14, 30, Transportmiddelindustri, 47, 15, 15, 40, 26, 6, Møbel og anden industri, 158, 13, 11, 48, 20, 8, Energi- og vandforsyning, 340, 21, 6, 34, 12, 27, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Olieraffinaderier har højeste miljøbeskyttelsesudgifter pr. job, De direkte miljøbeskyttelsesudgifter udgør lidt over 13.000 kr. i gennemsnit pr. job i industrien, opgjort som beskæftigede i årsværk. De højeste udgifter er på olieraffinaderier med 150.000 kr. pr. job, hvilket skal ses i sammenhæng med, at branchen er meget kapitalintensiv i forhold til antal job. De næsthøjeste udgifter pr. job er inden for , kemisk industri, efterfulgt af , råstofindvinding, og , energi og vandforsyning., I , fødevareindustrien,, industribranchen med det næsthøjeste antal job, var der miljøbeskyttelsesudgifter på knap 23.000 kr. pr. job. I , maskinindustrien, , som har flest job blandt de omhandlede brancher, var udgifterne til direkte miljøbeskyttelse knap 6.000 kr. pr. job. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, og , www.statistikbanken.dk/fgf1, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,3 mia. kr. i 2022, se , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, 13. december 2023 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34745

    NYT: Industriens udgifter til miljøbeskyttelse steg i 2016

    8. december 2017, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse steg med 8,7 pct. til 3,4 mia. kr. i 2016 mod 3,1 mia. kr. i 2015 målt i løbende priser. Stigningen kan ses i sammenhæng med øget aktivitet i industrien i 2016. Størstedelen af miljøbeskyttelses-udgifterne omhandlede drift, dvs. køb af varer og tjenester samt udgifter til medarbejdere, som har miljøbeskyttende opgaver. En tredjedel af udgifterne bestod af investeringer med miljørelaterede formål, enten forebyggende eller bekæmpende. Statistikken dækker ikke virksomhedernes samlede miljørelaterede udgifter, da fx grønne afgifter, som udgjorde i alt 6,1 mia. kr. i 2016, ikke er med. Disse afgifter fremgår af statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Størst stigning i investeringerne, Investeringerne til miljøbeskyttelse steg mere end driftsudgifterne, nemlig fra 911 mio. kr. i 2015 til 1.112 mio. kr. i 2016, dvs. 22 pct. Investeringerne var fordelt med 626 mio. kr. til forebyggende investeringer og 486 mio. kr. til forureningsbekæmpelse. For driftsudgifter var der tale om en mere beskeden stigning på 3 pct. Den største post blandt driftsudgifterne var udgifter til tjenesteydelser, herunder renovation og konsulenter. Den udgjorde 1.421 mio. kr. i 2016 mod 1.329 mio. i 2015. Udgifter til interne miljøopgaver samt varekøb faldt og udgjorde 843 mio. kr. i 2016, mod 862 mio. kr. i 2015. Driftsudgifter er en mere stabil udgiftspost end investeringer, hvor enkelte større investeringer kan have betydelig påvirkning på det endelige resultat., Over halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne var til renovation, Ses på miljøbeskyttelsesudgifternes formål er , spilde- og regnvandshåndtering, den største udgiftspost med udgifter på 922 mio. kr., efterfulgt af , affaldshåndtering og genindvinding, med 802 mio. kr. Samlet set udgør renovation dermed 1.724 mio. kr., hvilket er 51 pct. af de samlede udgifter. De største stigninger i udgifterne er til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, og til , reduceret energi- og varmeforbrug, med en stigning på hhv. 32 pct. og 29 pct. i forhold til 2015., Forskel i niveau og sammensætning blandt brancher, Miljøbeskyttelsesudgifterne beløb sig gennemsnitligt til 0,33 pct. af industriens samlede omsætning, det samme som i 2015. Der er stor forskel på niveauet mellem brancher, idet den kemiske industri havde udgifter på 1,29 pct., mens de direkte miljøudgifter for halvdelen af branchegrupperne udgjorde under en kvart procent of omsætningen. Ses på fordelingen efter formål er de største udgifter typisk til enten spildevand eller affaldshåndtering. En markant undtagelse er , olieraffinaderier mv, ., hvor den overvejende del gik til beskyttelse af luft og klima., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche. 2016*,  , Miljøbe-, skyttelses-, udgifter , i alt, Beskyt-, telse af , luft og , klima, Spilde- og , regnvands-, håndtering, Affalds-, hånd-, tering , mv. , Mindre , energi-, forbrug, Andre , miljø-, formål, Miljøud-, gifter ift., omsæt-, ningen,  , kr., pct., I alt, 3, 372, 21, 27, 24, 15, 12, 0,33, Råstofindvinding, 54, 33, 14, 8, 39, 5, 0,19, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 923, 14, 47, 15, 18, 6, 0,49, Tekstil- og læderindustri, 29, 4, 18, 42, 30, 7, 0,29, Træ- og papirindustri, trykkeri, 100, 9, 20, 39, 19, 12, 0,35, Olieraffinaderier mv., 146, 81, 10, 7, 1, 0, 0,48, Kemisk industri, 513, 19, 34, 24, 15, 9, 1,29, Medicinalindustri, 216, 8, 37, 33, 7, 16, 0,21, Plast-, glas- og betonindustri, 290, 31, 13, 28, 11, 17, 0,62, Metalindustri, 231, 21, 18, 34, 18, 10, 0,38, Elektronikindustri, 37, 8, 11, 33, 8, 40, 0,10, Fremstilling af elektrisk udstyr, 30, 16, 14, 38, 14, 19, 0,14, Maskinindustri, 298, 9, 9, 32, 30, 20, 0,18, Transportmiddelindustri, 31, 8, 21, 48, 17, 6, 0,24, Møbel og anden industri, 94, 17, 20, 42, 14, 7, 0,13, * Foreløbige tal., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2015 og 2016, 8. december 2017 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27183

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21760

    NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

    29. maj 2015, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Erhvervsbeskæftigelsen 2013, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervsbeskæftigelsen, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19275

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation