Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 441 - 450 af 503

    Stadigt flere skolebørn begynder på fri- og privatskoler (opdateret)

    I 2007 gik omtrent hver ottende nye skoleelev i 0. klasse på en fri- eller privatskole. I 2018 var det mere end hver sjette, og i 14 kommuner gik mere end hver fjerde elev i 0. klasse på fri- eller privatskole. , 2. august 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. juli 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Artiklen er opdateret med tal for 2018. I overskriften er ”nye skolebørn” ændret til ”skolebørn”, så den passer med den nyeste udvikling. Den sidste mellemrubrik er ændret fra ”Op til 40 pct. tilslutning til fri- og privatskoler”., Andelen af elever i 0 klasse, som går på fri- og privatskole er stigende. Således gik 12,4 pct. af de i alt 67.700 elever i 0. klasse på fri- eller privatskole 1. oktober 2007. I 2018 var andelen 17,1 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Blandt alle eleverne fra 0.-9. klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2018 gik 17,7 pct. af eleverne på fri- eller privatskole. , Danmarks Statistik kan ikke sige noget om, hvorfor andelen er stigende, men en , undersøgelse fra 2017, blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau. Desuden udtrykte en del forældre, at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som deres barn hører til. Undersøgelsen blev lavet af Danmarks Statistik i forbindelse med Folkemødet 2017., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Langt de fleste går i folkeskole, Selvom andelen af elever, der går på fri- og privatskoler er steget, går langt de fleste grundskoleelever i en folkeskole. 1. oktober 2018 gik 61.400 børn i 0. klasse. 81,7 pct. af dem gik i en folkeskole, mens størstedelen af resten gik på fri- og privatskoler. En lille gruppe – til sammen lidt over 1 pct. af eleverne – gik på specialskoler eller andre skoler., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Størst andel på fri- og privatskoler i Region Sjælland, Andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler, varierer mellem kommunerne. Således gik ingen af eleverne, der boede i Fanø og Læsø kommuner, på fri- og privatskole i 2018. I Dragør Kommune var andelen 1,0 pct., mens 38,8 pct. af de mindste elever med bopæl i Bornholms Regionskommune og 35,3 pct. af 0. klasseeleverne i Morsø Kommune gik på fri- og privatskoler., I 14 kommuner gik mere end 25 pct. af eleverne i 0. klasse på fri- og privatskole. To af disse kommuner ligger i Jylland. Syv er en del af Region Sjælland, der også er den region med den højeste andel elever i 0. klasse på fri- og privatskoler (20,4 pct.)., Andel elever i 0. kl. på fri- og privatskoler efter bopæl. 2018, Anm.: Kortet viser elever pr. 1. oktober 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt angående tallene i denne artikel:, Lene Riberholdt, fuldmægtig, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Du kan læse mere om udviklingen på fri- og privatskoler blandt eleverne i 0.-7. klasse i denne , bag-tallene-artikel, fra 2017.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-02-Stadigt-flere-nye-elever-paa-privatskoler

    Bag tallene

    Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

    Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation