Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2751 - 2760 af 3709

    Statistikdokumentation: Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , ebm@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2023 , Tidligere versioner, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2019, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2017, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2015, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, quality_igor_2017 (pdf), Formålet med statistikken Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning er at bidrage med information om omsætning og typer af serviceydelser i virksomheder med denne hovedaktivitet. Statistikken anvendes også til brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register. Statistikken er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). Statistikken blev første gang gennemført for året 1995. Før 2012 hed statistikken Produktstatistik for Juridisk Bistand. Fra 2023 er statistikken omlagt til kun at dække virksomheder med mindst 20 ansatte., Indhold, Statistikken belyser omsætning i Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning ved dens fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år omsætning og omsætningsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en totaltælling indenfor branchen, der indberetter via en online blanket. Der indberettet desuden information om eksport. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage omsætningen fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv for det pågældende år inden for branchen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle virksomhederne i populationen skal indberette til statistikken og den indberettede omsætning korrigeres mod omsætningen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som bygger på en stor stikprøve, administrative kilder og XBRL regnskaber fra Erhvervsstyrelsen. Statistikken vurderes på denne baggrund at give et retvisende billede af omsætningen og dens fordelinger på de forskellige serviceydelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives hvert andet år. Udgivelsestiden, dvs. den tid der går mellem referenceperiodens afslutning (slutningen af året) og offentliggørelsestidspunktet i NYT er ca. 11 måneder. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referenceårets afslutningen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1995. Spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode i 2013 og fra referenceåret 2023, hvor statistikken kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer og vil derfor kunne sammenlignes med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, tistikken indgår i Nyt fra Danmarks Statistik om , Serviceydelser for serviceerhverv, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenlignelige tal offentliggøres på Eurostat's hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/raadgivende-ingenioervirksomhed-og-anden-teknisk-raadgivning

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Indsatser og støtte til børn og unge

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Anne Morsing , 21 82 17 60 , AEM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indsatser og støtte til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2023, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2022, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2021, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2020, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2019, Formålet med statistikken er at belyse omfanget af indsatser og støtte, kommunerne bevilliger til børn og unge i alderen 0-22 år. Fra 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 og frem er ydelserne givet i henhold til paragraffer i lov om social service (herefter serviceloven). Fra og med 1. januar 2020 indsamles data om ydelser givet i henhold til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Fra 1. januar 2024 skiftede den gældende lovgivning fra serviceloven til barnets lov. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om indsatser og støtte til børn og unge, er en årlig opgørelse af støttende indsatser til børn, unge, og familier, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven, barnets lov samt lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises opdelt på landsdele og på kommune niveau. Statistikken formidles i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets kommuner fra deres fagsystemer, eller ved indtastning via Danmarks Statistiks web-løsning. Det indberettet data sammenkædes med det, der allerede er i registeret. Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer, der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtaget støtte efter gældende lovgivning. De indberettede oplysninger valideres i samarbejde med kommunerne, hvorefter de aggregeres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolkningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, der bruger data som grundlag til analyser, forskning, debat mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er forskelle i kommunernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk. Kommuner kan registrere samme hjælp på forskellig paragraf. Omfanget af dette kendes ikke. , Data vedrørende §54 i serviceloven / § 75 i barnets lov kan være en smule underestimeret i statistikbanktabellerne i forhold til registeret. Dette skyldes primært udfordringer i forbindelse med registreringspraksis af indsatser, der er beskrevet i punkt 3.5. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om indsatser og støtte til børn og unge udkommer senest 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indsatser-og-stoette-til-boern-og-unge

    Statistikdokumentation

    Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi

    Danmarks grønne nationalregnskab sætter fokus på klima, miljø og økonomi. Alle tre områder styrkes af cirkulær økonomi, der handler om at anvende ressourcer mere effektivt., 13. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Hvis hele verden fortsætter med at forbruge ressourcer som hidtil, så får vi brug for en ekstra jordklode i 2050, vurdererede EU tilbage i 2011. Cirkulær økonomi kan være med til at vende udviklingen., Cirkulær økonomi handler om at beskytte og bevare naturkapitalen (for eksempel råstoffer i undergrunden) så vidt som muligt, mens de ressourcer, der trækkes ud af naturen, bliver anvendt med mindst muligt tab. Kort sagt handler cirkulær økonomi om at bruge vores ressourcer varsomt og effektivt., Onsdag udgiver Danmarks Statistik rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der blandt meget andet indeholder data til at måle udviklingen henimod den cirkulære økonomi., Ressourceproduktiviteten som indikator, En overordnet målestok for den cirkulære økonomi er ressourceproduktiviteten. Den viser, hvor mange penge der tilføres samfundsøkonomien målt på bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til den mængde materialer, der anvendes i processen., I 2015 kom der i gennemsnit 16,70 kr. BNP ud af hvert kg materiale, der blev anvendt i Danmark. Til sammenligning var gennemsnittet for EU-landene 14,70 kr. BNP pr. kg. , Lande som Storbritannien og Holland har en ressourceproduktivitet omkring 30 kr. BNP pr. kg., mens nogle østeuropæiske lande er nede på blot 5 kr. BNP pr. kg., Det store spænd skyldes blandt andet, at forskellige sektorer med forskelligt ressourceforbrug ikke udgør lige store andele af landenes BNP. For eksempel fylder finanssektoren relativt meget i Storbritanniens BNP, mens produktion af biler, maskiner og kemikalier fylder relativt meget i Rumæniens BNP. , I faste priser er den danske ressourceproduktivitet steget 3,10 kr. fra 2004 til 2015. En fortsat stigning kan forventes, hvis brancher, der anvender relativt små mængder materiale (finansiering, forsikring, information og undervisning) vokser, samtidigt med at de materialetunge brancher (bygge- og anlægsvirksomhed og industri) til stadighed bliver mere ressourceeffektive og øger genbruget af materialer., Potentiel gevinst, En rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen estimerer, at dansk erhvervsliv kan tilføre 45 milliarder kroner ekstra til bruttonationalproduktet ved i højere grad at prioritere cirkulær økonomi frem mod 2035., Samtidig vil forbruget af ressourcer kunne reduceres med op til 50 procent, og det danske CO2-aftryk kan falde med 3-7 procent. , Genanvendelse af affald optimeres, Affaldsmængden i Danmark har ligget stabilt på godt 11 millioner tons de seneste år, men genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 procent i 2014., Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt., Omsætning af grønne varer og tjenester stiger, Det grønne nationalregnskab viser også, at omsætningen af grønne varer og tjenester er steget de seneste to opgjorte år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen 192,5 milliarder kroner., Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne., Hvis du ønsker flere oplysninger om rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der udkommer onsdag den 15. marts, kan du kontakte chefkonsulent Ole Gravgaard., Telefon: 39 17 34 88,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-13-cirkulaer-oekonomi

    Bag tallene

    Fald i produktionen af økologisk mælk

    Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år., 11. april 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Produktionen af økologisk mælk er faldet. Der blev i 2023 produceret 691 mio. kg mælk, mens dette tal i 2022 lød på 728 mio. kg. Det er et fald på 5 pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024. Noget af mælken går selvfølgelig til skummet-, mini-, let-, eller sødmælk til kaffen og skolemælken, men en del bruges også til produktion af fx ost, smør og yoghurt. Den økologiske mælk udgør ca. 12 pct. af den samlede mælkeproduktion i Danmark., ”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Køerne, der leverer økologiske mælk, er blandt dem, der snart kommer på græs. Mange landmænd markerer dagen på søndag, d. 14. april. , Indvejet økologisk mælk på de danske mejerier, januar 2010-januar 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Hver tiende slagtede ko er økologisk, Siden 2010 er det samlede antal af slagtet kvæg, hvilket er den samlede betegnelse for dyrene uafhængigt af køn og omfatter blandt andet kalve og køer, faldet 11 pct. fra 495.000 stk. i 2010 til 440.000 stk. i 2023. I samme periode er antallet af slagtet økologisk kvæg samlet set steget 52 pct. fra 20.600 i 2010 til 31.400 i 2023. Ser man alene på de økologiske køer, altså hunkvæg som har født, er antallet af slagtninger dog faldet lidt det seneste år., Økologisk kvæg udgør 7 pct. af alle slagtninger, og økologiske køer udgør 11 pct. af de køer, der bliver slagtet., I Danmark anvendes kvæg primært til at producere mælk, mens det sekundært anvendes til kød. De fleste kviekalve (hunkalve) skal anvendes til mælkeproduktion og bliver til køer. Det hyppigst slagtede kvæg i Danmark er køer, der ikke anvendes som malkekøer mere. Derfor er den bedste indikation på kvægbestanden at se udviklingen i antallet af køer – både levende og slagtede., Danmarks Statistik har endnu ikke tal for den økologiske kvægbestand i 2023, men i 2022 var der 215.300 økologiske kvæg. , ”Vi har endnu ikke opgjort den økologiske kvægbestand for 2023, men produktionen af mælk og slagtninger af køer taget i betragtning, forventer vi at se et fald i den økologiske bestand. I sidste ende afhænger udbuddet af efterspørgslen, og den lader til at være faldet på de økologiske kvægprodukter,” forklarer Mona Larsen., Slagtninger af økologisk kvæg , Kilde: Særkørsel, Indtil 2022 var både antallet af økologisk kvæg og deres andel af den samlede bestand steget siden 2010. Økologiske kvæg udgjorde i 2022 15 pct. af den danske kvægbestand på 1,5 mio. i 2022, mens den andel var 9 pct. i 2010., Andelen af økologiske kvæg af den samlede kvægbestand , Anm.: 2021 og 2022 er baseret på stikprøver, hvorfor der er en vis statistisk usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, Der handles mindre økologisk okse- og kalvekød i butikkerne, Efterspørgslen på økologisk oksekød til bolognesen eller kalvekød til frikadellerne har været faldende siden 2020. Indtil da var salget af den type økologisk kød i detailhandlen næsten uafbrudt steget siden 2010, hvor salget endte på 1,4 mio. kg., Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-04-11-fald-i-produktionen-af-oekologisk-maelk

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Cecilie Katholm , 21 45 33 42 , CEK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2023, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2022, Formålet med statistikken Handicapkompenserende indsatser til børn og unge er at belyse omfanget af indsatser, som landets 98 kommuner bevilger til børn og unge i alderen 0-17 år med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. , Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Den udarbejdes årligt, og blev udgivet første gang i 2023 med tal fra 2022. Den erstatter tidligere summariske oplysninger fra statistikken om sociale ressourcer. I 2024 er statistikken overgået til barnets lov, og omfatter nu udvalgte paragraffer herfra, mens igangværende indsatser fortsætter efter serviceloven, jf. § 213 i barnets lov., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af handicapkompenserende indsatser, der gives til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til udvalgte paragraffer i barnets lov, og tidligere serviceloven. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises også på landsdele og kommuneniveau. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende fra kommunernes fagsystemer eller via webindberetning (IDEP). Indberetningerne opdaterer løbende de eksisterende oplysninger i registrene. For hvert barn eller ung sammenkædes og opdateres sager med årets indberetninger. Data samles i to forløbsregistre, som omfatter alle børn og unge, der i alderen 0-17 år har modtaget én eller flere handicapkompenserende indsatser efter barnets lov eller tidligere serviceloven. Kommunerne validerer og godkender data årligt. Efter validering suppleres de aggregerede data med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier og kommunerne selv), samt andre som interesserer sig for handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge bevilliges i forskellige forvaltninger i kommunerne. Der er forskelle i forvaltningernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk i kommunerne. Der er forskelle på kommunernes tilbud og sagsbehandling, hvilket betyder, at samme fænomen kan behandles efter forskellige paragrafer. Omfanget af dette kendes ikke. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapkompenserende indsatser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handicapkompenserende-indsatser-til-boern-og-unge

    Statistikdokumentation

    Her er det billigst at holde ferie

    Planlægger du at bruge påskens helligdage på en lille ferie uden for landets grænser, men har du stadig ikke besluttet, hvor turen skal gå hen? Så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor i Europa du kommer længst for pengene., 21. marts 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Priserne på hoteller, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser og shopping varierer stort mellem de europæiske lande. Det afslører prissammenligninger, som Eurostat - EU's statistikkontor - har lavet. , På baggrund af dem giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen i påsken skal gå hen, alt efter hvilket budget du har., Blandt de mere populære turistmål er Prag et godt bud, hvis du gerne vil have pengene til at række langt. I Tjekkiet er priserne på hoteller og restauranter nemlig omkring 41 procent lavere end gennemsnittet for samtlige EU-lande., Til sammenligning kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse i Oslo, da priserne i Norge ligger 55 procent over EU-gennemsnittet. Det eneste land, der overgår Norges prisniveau på overnatninger og restauranter, er Danmark, som er det allerdyreste sted i Europa. , Så beslutter du at holde ferie inden for landets grænser, kan du hurtigt sætte til på hotelregninger, hvad du sparer på fly- eller togbilletter til de billige destinationer som Tjekkiet. , De ti lande i Europa hvor det er dyrest at købe mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i butikkerne, 1. Norge, 2. Schweiz, 3. Danmark, 4. Irland, 5. Finland, 6. Luxemburg, 7. Østrig, 8. Belgien, 9. Tyskland, 10. Frankrig, Kilde: Eurostat 2009, Billig shopping i Ungarn, Et andet godt bud i den billigste ende er Budapest. I Ungarn er priserne på hoteller og restauranter 39 procent lavere end gennemsnittet for EU og dermed en smule højere end i Tjekkiet. Det samme gælder inden for kultur og transport. , Men er du mere til shopping og drinks end museumsbesøg, så kommer du længere for pengene i Ungarn end i Tjekkiet. , I Ungarn er priserne for tøj og sko således 14 procent lavere end EU-gennemsnittet, mens de kun er tre procent lavere i Tjekkiet. Alkoholiske drikke ligger i Ungarn 16 procent under prisgennemsnittet og cigaretter hele 49 procent under., Har du mod på at besøge nogle i turistøjemed mindre kendte destinationer, er det allerbilligste land i Europa Albanien, når det kommer til hoteller og restauranter. Priserne ligger 62 procent under EU-gennemsnittet. Næstbilligst er Bulgarien og herefter Makedonien og Rumænien. , Spanien er billigst i Sydeuropa, Er det forår i Sydeuropa, du er på jagt efter i påsken, står valget formentligt mellem Frankrig, Spanien og Italien, og så må du være forberedt på noget højere priser. , Men skal du vælge mellem de tre populære destinationer, ud fra hvor mange penge du skal have op af lommen i løbet af din ferie, så kommer du formentligt til at nyde din café latte på en fortovscafé i Spanien. , Her ligger priserne på både overnatning, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, tøj og sko osv. lige under EU-gennemsnittet, mens priserne i Italien ligger lige over gennemsnittet. , Dyrest er Frankrig, hvor hotel- og restaurantpriserne ligger 21 procent over gennemsnittet., De lande i Europa, hvor det er absolut dyrest at overnatte på hotel og spise ude i byen, er - ud over Danmark - Norge, Irland, Finland, Schweiz og Belgien i den nævnte rækkefølge.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-03-21-paaskeferie

    Bag tallene

    Markant flere børn bliver passet ude

    De danske børn er blevet en generation af institutionsbørn. Antallet af børn i offentlig børnepasning er steget næsten 75 pct. de seneste ti år., 11. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er sket en markant stigning i brugen af offentlig børnepasning de seneste ti år. For ti år siden gjorde 54 pct. af de nul til ni-årige brug af offentlig børnepasning, i 2000 er andelen steget til 76 pct. Det viser en opgørelse over de sociale ressourcer fra Danmarks Statistik. , Det er specielt de seks til ni-årige, der i højere grad bliver passet ude. I den aldersgruppe er andelen af børn, der bliver passet ude, næsten fordoblet på ti år - fra 43 til 79 pct. Men også andelen af børnehavebørn (tre til fem år) er steget fra 76 pct. i 1990 til 92 pct. i 2000. Og andelen af børn på nul til to år, der bliver passet i vuggestue eller dagpleje, er steget fra 47 pct. til 56 pct. , Børnepasningsbehovet er stærkt afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet. Fra 1990 til 2000 er arbejdsløsheden faldet fra 234.000 til 118.000. I samme periode er beskæftigelsen steget med 85.000 personer, hvilket naturligvis giver et stigende behov for børnepasning. , "Erfaringerne viser, at kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet har størst betydning for familiens behov for børnepasning. Derfor er faldet i deltidsbeskæftigelsen - og dermed kvindernes øgede arbejdstid - af stor betydning. Fra 1990 til 2000 er antallet af kvinder på deltid faldet fra 340.000 til 220.000," siger Steffen Hougaard, der er ansvarlig for den sociale ressourceopgørelse. , Fald i normeringen, De seneste ti år er der blevet ansat knap 25.000 flere til at passe børn, og samtidig er der blevet flere børn pr. medarbejder - på nogle områder flere end på andre. Den største stigning har været i skolefritidsordningerne (SFO) og fritidshjem, hvor der er blevet henholdsvis 28 og 24 pct. flere børn pr. medarbejder. Det betyder, at der i dag er 12,7 børn pr. medarbejder i SFO og 8,3 børn pr. medarbejder i fritidshjem. Til gengæld er der kun kommet 3,5 pct. flere børn pr. medarbejder i børnehaver og 5 pct. flere i vuggestuer, så der nu er 5,4 børn pr. medarbejder i børnehaver og 2,6 i vuggestuer. I dagplejen er der ikke sket nogen ændring - her er der 3,2 børn pr. medarbejder. Ved første øjekast er der heller ikke sket nogen ændring i de aldersintegrerede institutioner (4,8 børn pr. medarbejder), men bag tallet gemmer der sig en stigning i antallet af små børn i løbet af de ti år, og det betyder, at der faktisk er sket en stigning på 10-11 pct. i antallet af børn pr. medarbejder. , For hele daginstitutionsområdet er andelen af uddannet personale steget fra 59,3 pct. i 1990 til 59,6 pct. i 2000. , "Det er en lille stigning, men alligevel er det væsentligt, at der er tale om en stigning. Ud fra tallene kan man se, at det fald, der er sket i normeringen i vuggestuer og børnehaver, samtidig har ført til, at der er en lidt større andel af uddannet personale. I fritidshjemmene har den faldende normering til gengæld ført til, at der i højere grad anvendes ikke-uddannet personale," siger Steffen Hougaard.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-11-Passet-ude

    Bag tallene

    Hver sjette danske møbel- og beklædningsvirksomhed har været udsat for piratkopiering

    Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3,4 pct. af virksomhederne i Danmark oplyser, at de har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. Men for virksomheder, der arbejder med produktion, transport og salg af møbler- og beklædning, er andelen med 16,6 pct. markant højere. Det viser , Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder, med data fra 2017. , ”Andelen dækker kun virksomheder, der ved, at deres produkter er blevet ulovligt kopieret. Andelen, der bliver udsat for piratkopiering, kan derfor være langt højere. Endvidere kan piratkopiering inden for nogle områder - fx It og kommunikation - være vanskeligere at spotte end inden for møbler og beklædning,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen, der har kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering, er bortset fra møbel- og beklædningsvirksomheder størst blandt medico- og sundhedsvirksomheder, hvor 8,0 pct. har kendskab til piratkopiering af deres produkter inden for de seneste fem år. Andelen er med 0,1 pct. mindst inden for turisme., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Undersøgelsen dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte. , *Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. , Om tallene om piratkopiering, Tallene om piratkopiering i denne artikel er en del af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes , Handel med patenter og IP-rettigheder, . Undersøgelsen er en stikprøve på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. , Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. Fx indeholder ”Møbler og beklædning” ikke alene producenter og sælgere af møbler og beklædning, men også producenter af fx tekstilmaterialer, som indgår i fremstillingen af møbler og beklædning. Også nogle designvirksomheder er en del af dette ressourceområde., Du kan læse mere om, hvordan undersøgelsen er lavet i , statistikdokumentationen, ., Store virksomheder har oftest kendskab til piratkopiering, Virksomheder med mere end 100 ansatte har oftere kendskab til piratkopiering end virksomheder med færre ansatte. 9,3 pct. af virksomhederne med 100-249 ansatte har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. For virksomheder med mere end 250 ansatte er andelen 10,4 pct. Til sammenligning er andelen for virksomheder med 20-99 ansatte omkring 4,5 pct., mens den er endnu lavere for virksomheder med 10-19 ansatte., Næsten to tredjedele søger forlig eller aftale, Størstedelen (63,4 pct.) af virksomhederne, der har kendskab til piratkopiering af deres produkter, søger forlig eller en anden aftale med modparten. Lidt mere end hver fjerde rejser et civilt søgsmål i retssystemet. Nogle virksomheder indgiver desuden anmeldelse eller anmodning til politi eller toldmyndighed., Blandt virksomhederne, der arbejder med møbler og beklædning, der som nævnt er mest udsat for piratkopiering, er andelen, som forsøger at indgå forlig eller aftale med modparten over 80 pct., ”Samlet viser tallene, at en mindre del af de danske virksomheder ender i retssystemet, fordi de har været udsat for piratkopiering,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Figuren dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte og kun de 3,4 pct. af virksomheder, der har kendskab til piratkopiering. Andelene summer ikke til 100, da virksomhederne både kan vælge ikke at tage tiltag og at tage flere end et tiltag., Du kan se alle resultaterne af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder i , dette regneark, . , Danmarks Statistik har udført en lignende undersøgelse med data fra 2014. Her er andelen, der er blevet piratkopieret omtrent den samme som i 2017. Resultaterne kan ses i , dette regneark, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , psj@dst.dk, , 39 17 30 56. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-03-Virksomheder-udsat-for-piratkopiering

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Gymnasiale uddannelser

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , ALG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Gymnasiale uddannelser 2024 , Tidligere versioner, Gymnasiale uddannelser 2023, Gymnasiale uddannelser 2022, Gymnasiale uddannelser 2021, Gymnasiale uddannelser 2020, Gymnasiale uddannelser 2019, Gymnasiale uddannelser 2018, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, EU forordning 452-2008 (pdf), Statistikken belyser studieaktiviteten på gymnasiale uddannelser i Danmark. Gymnasiale uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hovedområde 20 eller 35. Gymnasiale uddannelser varer typisk 2-3 år og er adgangsgivende til de videregående uddannelser i Danmark. Statistikken om gymnasiale uddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005, og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på gymnasiale uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte gymnasiale uddannelser og antal aktive elever pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og på elevernes alder, køn, herkomst og national oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik modtages årligt i november/december fra Børne- og Undervisningsministeriet. De modtagne data bliver behandlet, så det passer med formatet for Elevregistret. Data gennemgår fejlsøgning på både makro- og mikroniveau, hvor der ved udsving i antallet af elever over tid kontrolleres, om der er opstået fejl. Ved uregelmæssigheder på individniveau foretages rettelser. Børne- og Undervisningsministeriet inddrages i rettelserne i de tilfælde, hvor der sker betydelige ændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af elever samt til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Data gennemgår fejlsøgning i Børne- og Undervisningsministeriet, så kvaliteten af det modtagne data er generelt høj. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme, men de fleste af disse fejl bliver rettet inden næste års offentliggørelse af tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om gymnasiale uddannelser længere tilbage end dette. Det er muligt at sammenligne tallene internationalt, da gymnasiale uddannelser er defineret forholdsvis ens i en lang række lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Gymnasiale uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/gymnasiale-uddannelser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Finansielle konti for offentlig forvaltning og service

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jacob König , 40 40 58 41 , COB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2023, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2022, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2021, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2020, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2019, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2018, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2017, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2016, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2015, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2014, Formålet med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service er at belyse hvorledes sektoren placerer/finansierer dens overskud/underskud på den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) samt belyse hvor den finansielle nettoformue/nettogæld er placeret i finansielle instrumenter. Statistikken anvendes i den generelle overvågning af den økonomiske udvikling i Danmark samt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002. Tallene foreligger fra 1. kvartal 1995 og frem., Indhold, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service er en kvartalsvis og årlig opgørelse af primo- og ultimobeholdninger, finansielle transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer for sektorens finansielle aktiver og passiver fordelt på finansielle instrumenter. Kvartalsopgørelserne offentliggøres for offentlig forvaltning og service som helhed hvorimod årsopgørelserne også offentliggøres for de offentlige delsektorer. De økonomiske tiltag og konsekvenser af COVID-19-pandemien påvirker de finansielle konti for offentlig forvaltning og service, men datakvaliteten er ikke væsentligt forringet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne er regnskaber for stat, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Herudover modtages blandt andet data fra Nationalbanken., Data modtages overvejende kvartalsvist og valideres med andre kilder og hvis nødvendigt ved forespørgsler til dataleverandørerne., De finansielle konti for offentlig forvaltning og service er i forbindelse med opgørelsen for 3. kvartal 2020 revideret for perioden 2017-2020 som led i et større samarbejdsprojekt med Danmarks Nationalbank om de samlede finansielle konti for Danmark., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere, som grundlag for analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx er den helt central for statistikkerne ”Danmarks ØMU-gæld og ØMU-saldo” samt ”Offentligt underskud og gæld i EU”., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De finansielle konti for offentlig forvaltning og service bygger på en række primærkilder, der kan være behæftet med en vis usikkerhed, som igen kan påvirke usikkerheden i de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. På kvartalsdata kan der i de tilfælde, hvor data bygger på foreløbige kvartalsindberetninger være nogen usikkerhed. For årsdata er kvaliteten høj, da data her bygger på afsluttede regnskaber. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002 og er i sin nuværende form korrigeret for brud og sammenlignelig fra 1. kvartal 1995 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat og OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig forvaltnings finansielle aktiver og passiver, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på emnesiden for , Offentlige finanser, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/finansielle-konti-for-offentlig-forvaltning-og-service

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation