Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2801 - 2810 af 3709

Statistikdokumentation: Ægproduktion

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ægproduktion 2025 , Tidligere versioner, Ægproduktion 2024, Ægproduktion 2023, Ægproduktion 2022, Ægproduktion 2021, Ægproduktion 2020, Ægproduktion 2019, Ægproduktion 2018, Ægproduktion 2017, Ægproduktion 2016, Ægproduktion 2015, Ægproduktion 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COMMISSION REGULATION EC No 617 2008 (pdf), Kommissionens forordning EF Nr. 617 2008 (pdf), Formålet med statistikken over ægproduktion er at belyse mængden og værdien af den danske ægproduktion. Statistikken om æg har en lang historik, og går tilbage til 1900-tallet. Siden 1955 er statistikken udarbejdet på samme grundlag, som anvendes i dag. Statistikken har fra 1996 underopdelt produktionen af konsumæg til ægpakkerierne i produktionsformerne: Buræg, frilandsæg, skrabeæg og økologiske æg. , Indhold, Statistikken over ægproduktion er en kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede produktion af konsumæg og rugeæg i Danmark. Den samlede produktion af konsumæg omfatter salg til autoriserede ægpakkerier samt estimater for producenternes forbrug af egne æg og deres direkte salg til private forbrugere. Salg af æg til ægpakkerier er opdelt i produktionsformerne: buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hvert kvartal fra ægpakkerierne, om køb og salg af indvejet konsumæg fordelt på typer af æg. Det er en stikprøve, som dækker over 90 pct. af de totale indvejet æg. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til de totale mængder æg. Hver måned indsamles oplysninger om rugeæg fra rugerierne. Data kommer fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over ægproduktion er af stor interesse for landbrugets interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data på indvejede æg på pakkerierne har en høj kvalitet, da det er lovpligtig, at data skal være registeret i Fødevarestyrelsen. Det samme gælder antallet af rugeæg, hvor det er lovpligtig, at de er registret i Fødevareministreret. , Opgørelsen hos ægproducenterne af æg til eget forbrug og salg direkte til forbrugerne er skønsmæssigt fastsat. Dette forbrug er sat til 12 millioner kg årligt og udskilles separat i Statistikbanken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for kvartaler offentliggøres normalt ca. 2 måned efter kvartalets afslutning. Der har det seneste år været problemer med at offentliggøre tal til det forudannoncerede tidspunkt, da data først har været tilgængeligt ca. 2 måneder efter kvartalets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900-tallet, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1996 og frem. De fleste europæiske lande udarbejder statistikker over ægproduktion og statikken er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande inden for EU. Data indgår i Landbrugets Bruttofaktorindkomst og via dette i Nationalregnskabet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet i , Animalsk produktion, Derudover indgår tallene i Nyt fra Danmarks statistik for , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aegproduktion

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til uddannelse (UOE Finance)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2023, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2022, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2020, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2019, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2018, Statistikken belyser udgifter til uddannelse fordelt på finansieringskilde, udgiftstype, institutionstype samt uddannelsesniveau. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarder for udgifter til uddannelse ved manualen UOE data collection on formal education (UOE2020), som er udarbejdet af UNESCO, OECD og Eurostat. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance, som sammenligner uddannelsessystemer på tværs af lande. Statistikken er udarbejdet fra 2016 og frem. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig todimensionel opgørelse af udgifter til uddannelse i Danmark, der viser ressourceforbruget i forbindelse med uddannelse set både fra finansieringskilder samt uddannelsesinstitutioners perspektiv. Statistikken er opgjort i mio. kr. og opdeles på tværs af finansieringskilder, udgiftstyper, institutionstype og uddannelsesniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til UOE2020, hvorefter der pålægges elevfordelinger beregnet på baggrund af elevdata modtaget internt fra Danmarks Statistik. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance og bliver offentliggjort i OECD's database OECD Data Explorer samt Eurostat. Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et overblik over udgifter i forbindelse med uddannelse på tværs af uddannelsesniveauer samt finansieringen hertil i Danmark. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres at de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med husholdningernes samt udlandets finansiering af uddannelse. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for UOE-klassifikationen. Deltaljeringsgraden i årsrapporter benyttet for de private videregående uddannelsesinstitutioner er behæftet med en grad usikkerhed grundet den overordnet kodning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen UOE data collection on formal education (UOE2020). Statistikken er fuld ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele den offentliggjorte tidsperioden. Indberetningen til UNESCO, OECD og Eurostat har tidligere været forankret i Styrelsen for IT og Læring under Børne-og undervisningsministeriet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til Uddannelse, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD's årlige publikation , Education at a Glance, . Data er desuden offentliggjort af , OECD, og , Eurostat, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-uddannelse--uoe-finance-

Statistikdokumentation

Færre og færre har campingvogn

De rullende sommerhuse bliver færre og færre; antallet af campingvogne er for tiende år i træk nedadgående. Campinglivet holdes især kørende i Jylland: Jyske kommuner dominerer Danmarkskortet, både når det gælder antallet af campingvogne og autocampere - og campingpladser, 11. juli 2023 kl. 7:30 , , Sidder man bag rattet og venter på at kunne overhale endnu en mobil sommerbolig, kan det måske virke som om, at campingvognene og autocampere fylder akkurat lige så meget, som de plejer her i feriesæsonen. Men virkeligheden er, at der bliver færre og færre af dem på danske nummerplader., Efter campingvognenes storhedstid i starten af 2010’erne er bestanden i Danmark faldet uafbrudt siden 2013. I en fireårig periode fra 2010 til 2013 lå antallet stabilt tæt på omkring 158.000. I dag er tallet skrumpet til 127.400., Antallet af campingvogne og autocampere i Danmark, 2004-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Anm.: Figuren indeholder både familieejere og erhvervsejere., Antallet af autocampere er ganske vist steget siden 2020, men de udgør i år kun 10 pct. af den samlede bestand af campingvogne og autocampere tilsammen. I år er der 12.754 autocampere på danske nummerplader., Flest campingvogne i Jylland, Det er i udpræget grad jyder, som sætter campingvogne på krogen. Blandt de 20 kommuner, der i 2022 havde mindst 70 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier, var 17 af dem jyske. Kommunerne Lemvig, Hedensted og Ringkøbing-Skjern ligger i top med gennemsnitligt 88 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier. , Længst mellem campingvogne og autocampere er der i hovedstaden og i Nordsjælland. Frederiksberg og Københavns Kommuner ligger helt i bund med kun 4 styk pr. 1.000 familier. Derefter følger Gentofte og Lyngby-Taarbæk med hhv. 7 og 9 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2022, Anm.: Kortet omfatter kun familieejede autocampere og campingvogne. De udgør 95-98 pct. af alle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , www.statistikbanken.dk/fam44n, Stabil kapacitet seneste 10 år, Antallet af campingpladser er samlet set faldet en smule i løbet af de sidste ti år: I juli 2012 var der 416 campingpladser mod 403 i 2022, og igen er det Jylland, som dominerer: 302 af de 403 pladser lå i Jylland. Til gengæld er kapaciteten næsten uforandret i samme periode. I 2012 var der således 91.040 pladser til campingvogne, telte, autocampere, hyttegæster mv. mod 90.726 pladser i juli sidste år. (Statistikken omfatter campingpladser med minimum 75 pladser)., Stigende antal campingovernatninger, Campingturismen fortsatte sidste år sin vej op efter lavpunktet i 2017. Her nåede antallet af overnatninger på campingpladser i juli og august med ca. 5,57 mio. ned på det laveste niveau i de sidste 30 år. Fem år senere, i 2022, var antallet kommet op på ca. 6,73 mio. overnatninger i de to sommerferiemåneder. Stadig et stykke under de ca. 8,54 mio. i 1992., Overnatninger på campingpladser i juli og august, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Danske gæster stod for hovedparten af overnatningerne på danske campingpladser i juli og august 2022, nemlig 63 pct. Tyske gæster stod for 22 pct. Hollænderne udgjorde den tredjestørste gruppe af campisterne i det danske ferieland med 6 pct. af overnatningerne., Overnatninger på campingpladser juli/august 2022, fordelt på nationaliteter, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Mens antallet af campingovernatninger er kravlet op ad de senere år, har deres andel af det samlede antal turistovernatninger været faldende de sidste 30 år. Hvor den i 1992 udgjorde 31 pct. var andelen i 2022 kommet ned på 20 pct. Den ellers uafbrudt faldende tendens siden 2009 blev afbrudt af et enkeltstående hop opad i nedlukningsårene 2020/21., Campingovernatninger, andel af samlede antal turistovernatninger, 1992-2022 (hele året), Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-11-faerre-campingvogne

Bag tallene

Flere par af samme køn har hjemmeboende børn

På 10 år er antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, steget med 128 pct., 15. august 2018 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, , Børnefamilier hvor de voksne er gift med en af samme køn – eller lever i registreret partnerskab - er i vækst i Danmark. , I 2008 var der 601 par af samme køn, som havde hjemmeboende børn. I 2018 var dette tal steget til 1370, hvilket er en forøgelse på 128 pct. , Mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn 1990 - 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Anm: Opgørelsen tæller kun personer af samme køn, som er gift, og personer som lever i registreret partnerskab. Opgørelsen tæller alene børn, som er hjemmeboende. , Der er dog langt fra lige fordeling i familier med to mænd og familier med to kvinder., I 2018 var der 2732 kvindepar registreret i Danmark, hvoraf 1316 havde hjemmeboende børn. Knap halvdelen af kvindeparrene havde altså børn i 2018. , Kun 53 af mandeparrene havde hjemmeboende børn, hvilket svarer til 2 pct. af de 2425 mandepar. , Andelen af mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Væksten i par af samme køn, som har børn, kan altså i høj grad siges at være drevet frem af familier med to kvinder. , Mande- og kvindeparrene har færre hjemmeboende børn end ægtepar af forskelligt køn, Mande- og kvindeparrene har færre børn end ægtepar, hvor de voksne er af forskelligt køn. , Således havde 21 pct. af ægtepar af forskelligt køn 2 hjemmeboende børn, mens kun 12 pct. af mande- og kvindepar havde det., Antal hjemmeboende børn i pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Flest par af samme køn i hovedstaden, Flest mande- og kvindepar bosætter sig i Region Hovedstaden, især i København og på Frederiksberg., Her bor flest mande- og kvindepar - kommuner, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Dernæst kommer Region Midtjylland og Syddanmark, hvor især kommunerne som Aarhus, Horsens, Randers og Odense er valgt som bopælskommuner. , Her bor flest mande- og kvindepar - Regioner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, , , Fakta – Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: , Danmarkshistorien, ) , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere som par at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion (før kunstig befrugtning), at registrere den ikke fødende kvinde som ’medmoder.’ Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). , , Data til denne artikel er leveret af Amy Frølander. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , amf@dst.dk, eller 39173626. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-14-flere-par-af-samme-koen-har-hjemmeboende-boern

Bag tallene

Statistikdokumentation: Biblioteker

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biblioteker 2024 , Tidligere versioner, Biblioteker 2023, Biblioteker 2022, Biblioteker 2021, Biblioteker 2020, Biblioteker 2019, Biblioteker 2018, Formålet med Statistikken Biblioteker er at belyse aktiviteten og økonomien ved folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik siden 2009. Statistikken blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009. Individbaseret biblioteksstatistik, Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) og Filmstriben er kommet med i statistikken fra hhv. statistikåret 2020, 2022 og 2024., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. I statistikken er forskningsbiblioteker opdelt på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. For folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) er det dog kun aktiviteterne, der belyses. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra folke- og forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte folke- og forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark, og svarprocenten er høj. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , De kvartalsvise tal for den individbaserede biblioteksstatistik i form af folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben er foreløbige indtil fjerde kvartal og de endelige årsdata for det givne reference år er offentliggjort. Der kan derfor forekomme mindre justeringer i data for første, andet og tredje kvartal i forbindelse med offentliggørelsen af fjerde kvartal og årsdata for et givent referenceår. De mindre justeringer skyldes, at udlånsdata fra bibliotekerne kan være forsinkede og modtaget efter offentliggørelsen af kvartalsdata. Justeringerne betragtes som marginale og vil ikke have indflydelse på de aggregerede niveauer for de kvartalsvise aktivitets- og lånertal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt ca. 6 måneder efter referenceårets udgang og normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. Den individbaserede biblioteksstatistik og statistikken om Filmstriben udkommer kvartalsvist, tre måneder efter referenceperiode. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over folkebiblioteker er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med 2009, og af Danmarks Statistik fra 2009. Den individbaserede biblioteksstatistik udkom for første gang i 2020, og statistik om Filmstribens i 2024. , Data for forskningsbiblioteksstatistikken er sammenlignelig fra 2009 og frem. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. , Statistikken for folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) udkom første gang for 2022. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biblioteker

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anvendelsen af korn

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mads Haaning Andersen , 51 85 76 27 , MHG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anvendelsen af korn 2023 , Tidligere versioner, Anvendelsen af korn 2022, Anvendelsen af korn 2021, Anvendelsen af korn 2018, Anvendelse af korn 2016, Anvendelse af korn 2014, Formålet med statistikken er at udarbejde en kornbalance, primært med det formål at opgøre mængderne af korn, som går til foderforbrug, både for hver enkelt afgrøde og for den samlede mængde korn. I kornbalancen opgøres mængden af korn fra høst og import, og det fordeles på forskellige anvendelser. Statistikken anvendes til beregningen af Landbrugets bruttofaktorindkomst. Kornbalancen er lavet siden 1900/01 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kornbalancen, som opgøres i mio. kg. Anvendelsen af korn opgøres for både kalenderår og driftsår. Der offentliggøres for seks forskellige korntyper, samt korn i alt. Balancen er opdelt i følgende dele: landbrugets høst af korn, importeret korn og primo lagre, samt oplysninger om anvendelsen af korn: eksport af korn, ultimo lagre, udsæd, formaling til fx mel og gryn og industri som fx input til drikkevarer. Desuden opgøres kornbalancen også efter kornets oprindelse; om det er dansk produceret eller importeret, Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles i halvårlige/årlige spørgeskemaundersøgelser, hvorefter indberetningerne fejlsøges og kvalitetstjekkes. Data stammer både fra stikprøvetællinger og totaltællinger, hvorfor der er forskel på, hvordan data viderebehandles. Indberetningerne i totaltællingerne lægges sammen og den totale mængde opnås, mens data fra stikprøverne opregnes med vægte, så de rammer udvalgte kendte måltotaler, fx det dyrkede areal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Anvendelsen af korn er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere udviklingen i, hvordan korn anvendes i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets Bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af anvendelsen af korn bygger bl.a. på stikprøvetællinger for lagerbeholdninger af korn hos landmænd, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed, fordi kun en lille andel af landmændene er spurgt. Herudover er der usikkerheder i opgørelsen af høsten af korn, raps og bælgsæd og udenrigshandel med. Korn til foder beregnes residualt, så usikkerheder på de andre datakilder vil have indflydelse på denne post. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres to gange om året. Driftsårsstatistikken, som har referencetidspunkt den 30. juni udkommer i januar/februar måned i forbindelse med offentliggørelsen af foderforbruget, dvs. ca. 6 måneder efter referencetidspunktet. Kalenderårsstatistikken udkommer i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. Data er foreløbige indtil 2½ år efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken er punktlig og publiceres normalt uden forsinkelse. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken Anvendelsen af korn er sammenlignelig tilbage til driftsåret 1960/61 og kalenderåret 1960. Opgørelsen af lagre var ikke en del af statistikken før 1960. Statistikken er i overensstemmelse med den gældende EU forordning og er et input til Landbrugets Bruttofaktorindkomst, hvilket kan sammenlignes med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA), hvilket Danmark også bidrager til. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Vegetabilsk produktion, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anvendelsen-af-korn

Statistikdokumentation

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct. , , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser., , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 , , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm: , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-20-student2023

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation