Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2841 - 2850 af 3709

    NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53141

    Nyt

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2024

    Download og læs publikationen, 12. december 2024, Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikationen zoomer ind på borgernes internetanvendelse og tegner et billede af det digitaliserede hverdagsliv. Følgende områder belyses: sundhed, internetbrug, generativ AI, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder og grøn IT., Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling, og internetbrug er en del af dagligdagen i Danmark, hvor 86 pct. af befolkningen mellem 15-89 år er online flere gange dagligt., Det er i dag blevet mere udbredt at have kontakt med sin læge via skærmen eller på mail. To ud af tre af alle 15-89 årige har det seneste år været i digital kontakt med deres praktiserende læge. De fleste - 4 ud af 5 borgere - giver udtryk for, at de er trygge i den digitale kontakt. Adspurgt om fordele og ulemper ved den digitale sundhedskontakt, svarer 62 pct., at det udelukkende er en fordel, 33 pct. mener, at der både er fordele og ulemper, mens 5 pct. udelukkende opfattede det som en ulempe at være i digital kontakt., For første gang indeholder undersøgelsen spørgsmål om kunstig intelligens. 36 pct. af borgerne mellem 16-74 år svarer, at de anvender generative AI-værktøjer. Ud af dem, som anvender AI, svarer 4 ud af 10, at det er til uddannelsesrelaterede formål, næsten halvdelen anvender AI i arbejdsøjemed, mens 6 ud af 10 anvender AI privat., Især yngre mener, at miljøvenligt design og lavt energiforbrug er vigtigt, når de køber nyt IT-udstyr som fx mobiltelefon, tablets, pc’ere.  Og de yngre forbrugere sælger eller forærer i højere grad deres brugte it-udstyr væk, mens de ældre forbrugere i højere grad sorterer deres gamle telefoner, pc’ere, mv. til elektronisk affald eller returnerer det til forhandleren., Derudover er befolkningens brug af it i 2024 blandt de 16-74 årige karakteriseret ved:, Der handles mere og mere på nettet, og 82 pct. har handlet online inden for de seneste 3 måneder på undersøgelsestidspunktet., Især bliver der handlet tøj, sko og accessories, som 73 pct. har handlet online, mens 52 pct. har bestilt færdiglavet mad., 48 pct. har investeret i ’smart home’ løsninger fx til at styre ressourceforbruget af el og varme eller robotstøvsugere., Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger., Bankforretninger bliver også klaret over nettet, idet 98 pct. bruger netbank, mobilbank eller mobilpay., Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet., Vores internetbrug er således blevet både mere udbredt og hyppigere. Det gælder også brug af sociale medier og nyheder. Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år brugte sociale medier i 2024, fx Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat, LinkedIn eller X. Også nyheder bliver læst online af 88 pct., fx på nyhedssider, netaviser eller nyhedsspots på sociale medier., Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2024, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen., Om publikationen, Titel, : It-anvendelse i befolkningen, Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2454-2, Udgivet, : 12. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 89, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28, Mail: , avj@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

    https://www.dst.dk/pubomtale/52301

    Publikation

    Publikation: Indvandrere i Danmark 2025

    Download og læs publikationen, 15. december 2025, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 19. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på over 30 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.259 børn pr. 1000 kvinder en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere. Kapitlet er opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsen., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, Hvor godt klarer indvandrere og efterkommere sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse? - se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2013-2023, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder i hvilke oprindelseslande indvandrere har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt hvilke oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 30 pct. på offentlig forsørgelse i 2024. De tilsvarende andele er 26 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live mens andre igen går til koncert eller festival. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2470-2, Udgivet, : 15. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 139, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

    https://www.dst.dk/pubomtale/54707

    Publikation

    Analyser: Mobilitet og ændring i løn

    Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct., Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde., Analysens hovedkonklusioner , Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp., Det var i højere grad mænd, beskæftiget i , industrien, og, bygge og anlæg, samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job., Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 pct. af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 pct. svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder., Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 pct. fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 pct. havde derimod fundet arbejde i en ny branche., Det var i højere grad inden for , landbruget, samt , bygge og anlæg, , hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. , Finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, samt , industrien, var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche., Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job., Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job., Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne – som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen – i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune., Hent som pdf, Mobilitet og ændring i løn, Kolofon, Mobilitet og ændring i løn, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 3. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27145-mobilitet-og-aendring-i-loen

    Analyse

    Analyser: Når SU-lån bliver til SU-gæld

    Den samlede SU-gæld til den danske stat var 49,7 milliarder kr. ultimo 2021. SU-lån bliver optaget af studerende, og tilbagebetaling skal påbegyndes, når studierne er færdiggjort eller afbrudt. Langt de fleste betaler lånet tilbage rettidigt, mens et mindretal misligholder gælden., Et nyt datagrundlag gør det muligt at adskille den samlede SU-gæld optaget af studerende under uddannelse hhv. færdiguddannede samt for 2020 og 2021 også SU-gæld til inddrivelse, som er gæld, der burde have været betalt tilbage på., I analysen undersøges danskere med SU-gæld den sidste dag i 2021 på tværs af alder, køn, uddannelsesvalg, opvækst og bopæl. Analysen undersøger SU-gæld hos personer i den danske befolkning og altså ikke SU-gæld hos personer bosat i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:,  18 pct. af de 18-49-årige havde SU-gæld ultimo 2021. Blandt alle personer - dvs. både med og uden gæld – var den gennemsnitlige SU-gæld 19.000 kr., 19 pct. af de 18-49-årige kvinder og 16 pct. af de jævnaldrende mænd havde SU-gæld. Blandt alle kvinder - var den gennemsnitlige SU-gæld 23.000 kr., mens beløbet for mænd var 15.000 kr. Kvinder og mænd havde nogenlunde lige meget misligholdt SU-gæld ultimo 2021, 4.000 kr. for kvinder og 3.500 kr. for mænd., Dimittenders gennemsnitlige SU-gæld er forskellig afhængig af typen af deres fuldførte uddannelser. Blandt personer, der færdiggjorde en mellemlang videregående uddannelse i enten 2020 eller 2021, var den gennemsnitlige SU-gæld 68.000 kr. ultimo 2021, mens dem, der færdiggjorde en lang videregående uddannelse i samme periode havde SU-gæld på 57.000 kr., Blandt 18-49-årige, der ikke var i gang med en uddannelse, havde dem, som ikke havde færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit mere SU-gæld til inddrivelse (8.600 kr.) end andre (3.000 kr.)., Misligholdt SU-gæld udgjorde i gennemsnit 3.700 kr. blandt alle 18-49-årige i 2021. Kontanthjælpsmodtagere havde i 2021 med 17.200 kr. i gennemsnit en væsentligt højere , SU-gæld til inddrivelse, end personer i arbejde (2.800 kr.)., Især SU-skyldnere opvokset i familier fra nederste indkomstkvartil havde SU-gæld til inddrivelse. Personer, som boede i familier i nederste indkomstkvartil som 15-årige, stod for 53 pct. af den samlede SU-gæld til inddrivelse. Personer fra øverste indkomstkvartil stod til sammenligning for 8 pct., 18-49-årige i Lolland Kommune havde ultimo 2021 den største gennemsnitlige SU-gæld (30.000 kr.). Herefter følger Guldborgsund Kommune (28.000 kr.) og Odense Kommune (27.000 kr.). 18-49-årige i Ringkøbing-Skjern Kommune havde den laveste gæld (9.000 kr.)., Hent som pdf, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Kolofon, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 30. august 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Morten Steenbjerg Kristensen , Telefon: 20 40 38 73 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

    https://www.dst.dk/analyser/51788-naar-su-laan-bliver-til-su-gaeld

    Analyse

    Producent- og importprisindeks for varer

    Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, ab producent ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til eksport. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board), ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til eksport., Importpris , Prisen på importerede varer og tjenester. Importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost Insurance Freight) ekskl. alle skatter og afgifter på importerede varer og tjenester., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Producent- og Importprisindeks, hovedtal., Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M12, Samlet dansk produktion, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 144,5, 2,5, -0,4, Råstofindvinding og industri, 134,6, 3,5, 0,8, Råstofindvinding, 168,9, -1,9, -21,7, Fremstillingsvirksomhed, 129,9, 3,7, 1,9, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 133,4, -8,0, -13,6, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, 118,1, 0,0, 6,2, Hjemmemarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 146,1, -1,9, -3,1, Råstofindvinding og industri, 129,7, -0,9, -1,8, Råstofindvinding, 198,4, -1,7, -21,9, Fremstillingsvirksomhed, 118,6, -0,9, 0,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Eksportmarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 137,7, 5,7, 1,5, Råstofindvinding og industri, 134,4, 6,5, 2,6, Råstofindvinding, 96,7, -2,3, -21,2, Fremstillingsvirksomhed, 134,7, 6,6, 3,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Import, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 115,5, -0,9, -2,8, Råstofindvinding og industri, 114,1, -0,4, -2,9, Råstofindvinding, 105,6, -1,7, -17,7, Fremstillingsvirksomhed, 114,7, -0,3, -2,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 43,1, -17,1, -2,5, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hovedtal., Enhed: , Indeks, Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M12, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt, 115,2, -0,5, -2,3, 02 Kød og spiseligt slagteaffald, .., .., .., 03 Fisk og krebsdyr, 146,7, 4,6, 13,7, 04 Mælk og mejeriprodukter mv., .., .., .., 05 Diverse produkter af animalsk oprindelse, 101,9, -0,1, -3,4, 09 Kaffe, te og krydderier i alt, 184,8, -0,3, 19,1, Importeret rå kaffe, 219,4, -0,4, 30,8, 11 Mølleriprodukter, malt, stivelse mv., 131,4, 1,1, 0,7, 13 Schellak o.l., naturharpiks mv., .., .., .., 15 Anim. og veg. olier og fedtstoffer i alt, 133,9, -0,7, -5,0, 16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr, 125,5, -0,5, -1,0, 17 Sukker og sukkervarer i alt, 111,7, 0,1, -10,6, 18 Kakao og tilberedte varer deraf, 164,5, -0,1, 7,9, 19 Tilberedte varer af korn, mel eller mælk: bagværk, 122,2, 0,2, 1,6, 20 Varer af grøntsager, frugt mv., 154,8, 0,3, 2,2, 21 Div. produkter fra næringsmiddelindustrien, 123,5, -0,4, 1,0, 22 Drikkevarer mv. , 121,0, -0,1, 4,0, 23 Rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien, 101,7, -2,2, -6,0, Importerede oliekager, .., .., .., 24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger, 128,3, 0,3, 8,9, Importeret råtobak, .., .., .., 25 Salt, svovl, kalk, cement ol. i alt, 131,0, 0,0, 2,3, 27 Mineralske brændstoffer, mineraler mv., i alt, 101,3, -7,8, -20,1, Importeret råolie, 91,1, -1,9, -22,7, Benzin, .., .., .., Gasolie, 103,7, -15,1, -21,2, Brændselsolie, .., .., .., Importeret smøreolie og anden olie, 118,5, -2,2, -4,1, 28 Uorganiske kemikalier, 172,8, 0,8, -1,1, 29 Organiske kemikalier, .., .., .., 30 Pharmaceutiske produkter, .., .., .., 31 Gødningsstoffer i alt, .., .., .., 32 Farvestoffer, lakker og malervarer, 117,3, -0,6, -0,6, 33 Parfume, kosmetik og toiletmidler, 114,5, 0,2, 0,3, 34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler, 119,9, -0,3, 0,1, 35 Proteiner, lim og klister, .., .., .., 37 Fotografiske artikler, .., .., .., 38 Diverse kemiske produkter, 119,4, -0,2, 0,0, 39 Plast og varer deraf i alt, 103,6, -0,2, -3,1, Plast i ubearbejdet form, 88,9, 0,0, -5,6, Importeret plast i ubearbejdet form, 88,3, -0,1, -6,2, Halvfabrikata og forarbejdede varer af plast, 112,2, -0,3, -1,6, 40 Gummi samt varer deraf i alt, 113,4, -0,8, 1,1, 41 Rå huder og skind samt læder, .., .., .., 42 Varer af læder, rejseartikler, håndtasker mv., 101,0, 0,0, -6,0, 44 Træ og varer deraf i alt, 110,9, -0,9, 0,1, Nåletræ, i alt, 88,6, -3,3, -5,6, Importeret nåletræ, 84,5, -3,9, -9,3, Importeret egetræ, .., .., .., Importeret tropiske træsorter, .., .., .., Varer af træ, 123,5, 0,1, 3,3, 48 Papir og pap samt varer deraf i alt, 122,4, -0,1, -0,1, Papir og pap i ruller og ark, 117,9, -0,2, -4,5, Varer af papir og pap, 124,8, -0,1, 2,8, 49 Tryksager, 114,8, 0,1, 2,9, 55 Korte kemofibre, i alt, .., .., .., 56 Vat, filt og fiberdug, 111,1, 0,0, -0,5, 57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer, 103,4, 0,1, -2,5, 59 Imprægneret, overtrukne, belagt eller lamineret tekstilstof, .., .., .., 61 Beklædningsgenstande og tilbehør af trikotage, 112,7, 1,7, -2,1, 62 Beklædningsgenstande og tilbehør, undtagen varer af trikotage, 105,9, 0,8, -5,5, 63 Andre konfektionerede tekstilvarer, 107,1, -0,1, -2,5, 64 Fodtøj, gamacher o.l. samt dele dertil, 99,9, 0,0, -2,4, 68 Varer af sten, beton, cement, asbest ol., 127,5, -0,2, 5,1, 69 Keramiske produkter , 122,5, 0,0, 0,6, 70 Glas og glasvarer , 114,9, -1,7, 2,9, 71 Ædle metaller og varer deraf, 120,0, 0,7, 3,6, 72 Jern og stål, i alt, 84,0, 2,1, -4,3, Importeret jern og stål, 83,9, 2,3, -4,7, 73 Varer af jern og stål, 113,2, 0,3, 0,1, 74 Kobber og varer deraf i alt, 131,0, 0,9, 6,7, Importeret rå kobber og halvfabrikata, 136,0, 1,7, 10,7, 76 Aluminium og varer deraf i alt, 116,6, 0,7, -0,4, Importeret rå aluminium og halvfabrikata, 117,1, 1,1, -1,0, 79 Zink og varer deraf i alt, .., .., .., Importeret rå zink og halvfabrikata, .., .., .., 82 Værktøj og redskaber af uædle metaller, 119,7, -0,3, 1,2, 83 Diverse varer af uædle metaller, 118,6, 0,0, -0,2, 84 Maskiner og apparater og dele dertil, i alt, 115,4, 0,1, -0,8, Væskepumper også med målere; væskeelevatorer, .., .., .., Landbrugs- og havebrugsmaskiner, 120,9, 0,0, 1,9, Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, kar o.l., .., .., .., Andre maskiner og apparater, 115,5, 0,1, -1,1, 85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil, 106,2, -0,3, -1,7, 86 Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil (2019-), .., .., .., 87 Køretøjer og dele dertil, i alt, 113,0, -0,9, -0,7, Automobiler, 112,4, -1,3, -1,0, Traktorer, 123,2, 0,0, 1,7, 90 Optiske instr. mv., måle-, kontrolinstr. mv., 111,8, 0,8, -3,7, 91 Ure og dele dertil, 117,5, -0,1, 0,5, 94 Møbler samt visse belysningsartikler, 116,9, 0,1, -3,2, 95 Legetøj, spil, sportsartikler og dele dertil, .., .., .., 96 Andre varer (2019- ), .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.1.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

    Emneside

    Giver priserne på IKT-udstyr og service for lav målt produktivitetsvækst?

    Den danske produktivitetsvækst på ca. 1 pct. om året per arbejdstime siden årtusindskiftet er ikke prangende i historisk perspektiv, men heller ikke specielt dårlig i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Det gælder således for mange lande, at produktivitetsvæksten de seneste ti-år har været relativt lav, hvilket fik den amerikanske økonom og nobelpristager Robert Solow til at bemærke, at man ser computere alle vegne, undtagen i produktivitetsstatistikkerne. På den baggrund kan det ikke undre, at der har været en del fokus på, om den søvnige produktivitetsvækst kan afspejle et måleproblem. , 18. august 2017 kl. 12:45 , Af , Jørgen Elmeskov, Det meste af den diskussion har handlet om, hvorvidt vi måler inflationen korrekt. Det, vi kalder vækst, er jo det, som bliver tilbage, når vi trækker inflationsudviklingen ud af stigningen i værdien af produktionen – det er det statistikere kalder at deflatere værdiudviklingen for at få et mål for den rene mængdeudvikling.  Så hvis vi overvurderer inflationstakten, for eksempel fordi vi ikke tager højde for, at kvaliteten af informations- og kommunikationsudstyr (IKT udstyr) er steget meget over tid – så en krone computer nu om dage køber meget mere regnekraft end tidligere - kommer vi til at trække for meget fra og får for lave tal for den økonomiske vækst og dermed også produktivitetsvæksten., På den baggrund kan det måske have en vis interesse at se på, hvor Danmark ligger på målingen af prisudviklingen for nogle af de varer og tjenester, hvor ny teknologi spiller en stor rolle. OECD har samlet sådanne tal for en del lande. Billedet på tværs af lande er mildt sagt noget broget., Figur 1 Prisindeks for investeringer i computer-hardware og telekommunikationsudstyr, Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik., Hvis man ser på priserne for investeringer i IKT-udstyr, falder de målte danske priser nogenlunde på linje med prisudviklingen i en række engelsk-sprogede lande og Holland og Tyskland. Men en række kontinentaleuropæiske lande har i modsætning hertil estimeret, at prisudviklingen har været relativt stabil. Ser man på priserne for software og databaser er billedet forskudt opad, men er ellers det samme på tværs af lande. Priserne er målt som stabile i ”vores” gruppe af lande, mens de er steget i de kontinentaleuropæiske lande. Baggrunden for de observerede forskelle er ikke så klar. Det er dog nærliggende at tro, at der er forskel i den måde, landene ”renser” prisudviklingen for kvalitetsændringer, og at det spiller en rolle. I Danmark bliver IKT-udstyr altovervejende deflateret ved anvendelse af en række detaljerede varespecifikke import- og producentpris, som er tilstræbt at repræsentere den rene prisudvikling., Betyder det forhold, at Danmark ligger i den lave ende, når det gælder prisudvikling på hardware og software så, at vores målemetoder bidrager til en relativt høj vækst? Billedet er desværre mere kompliceret. Pointen er, at vi i modsætning til et land som Sverige ikke er nogen stor producent af IKT hardware, som derimod i høj grad er noget, vi importerer. Det betyder, at den lave prisudvikling giver en stor real-vækst på efterspørgselssiden, men også på importen, som vi trækker fra, når vi beregner den indenlandske værditilvækst. Så der er altså ingen automatik i, at et land opnår meget højere vækst og produktivitetsvækst, hvis den beregnede prisudvikling på IKT er lavere., Figur 2 Prisindeks for investeringer i computer software og databaser, Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik., For Danmarks vedkommende er der altså to grunde til, at der næppe ligger et stort bonanza i den målte vækst og venter på os, hvis vi ændrer vores inflationsmål på en måde, der fanger en kvalitetsudvikling for hardware og software, som vi ikke fanger i dag. For det første har vi allerede en relativt lav målt prisudvikling på disse varer. Og for det andet producerer vi ikke så mange af disse varer, så selv om prisudviklingen blev endnu lavere, ville det ikke betyde så meget., Går vi over og ser på servicedelen af økonomien og prisudviklingen for forbrug af kommunikationstjenester (som omfatter fx telefoni, internetadgang, etc.) viser figur 3, at landegrupperne ser lidt anderledes ud. Men igen er Danmark i den gruppe, som estimerer et synligt fald i priserne. Så på dette punkt er der igen ikke så meget, der peger på, at vi undervurderer væksten i forhold til andre lande., Figur 3 Prisindeks for forbrug af kommunikationstjenester, Kilde: OECD Prices and and Purchasing Power Parities database, Australian Bureau of Statistics (ABS), U.S. Bureau of Economic, Betyder det ovenstående så, at der i Danmarks tilfælde ikke er noget at komme efter i forhold til, at målefejl underdriver væksten? Det er nok at gå for langt.  Godt nok peger de viste figurer ikke på priserne for ny teknologi som en rygende pistol, og godt nok konkluderede et nyligt OECD-papir (forfattet af Paul Schreyer og Nadim Ahmad), at det helt generelt ikke var oplagt at den digitale økonomi førte til en underrapportering i nominelt BNP. Men et nyligt diskussionspapir fra Federal Reserve Board (forfattet af David M. Byrne, John G. Fernald og Marshall B. Reinsdorf) argumenterede for, at priserne på IT udstyr og software måske i virkeligheden er faldet endnu mere end de amerikanske tal angiver (og de amerikanske officielle tal falder jo i forvejen lidt mere end de danske som anført i figur 1). Et andet nyligt papir (forfattet af nogle af de ledende vækstøkonomer Philippe Aghion, Antonin Bergaud, Timo Boppart, Peter J. Klenow og Huiyu Li) argumenterer for, at inflationsestimater på tværs af lande generelt er for høje, fordi de ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for, at de varer og tjenester, som forsvinder fra markedet, typisk er af lavere kvalitet end de nye varer og tjenester, som hele tiden kommer til. Begge de sidste papirer anfører dog, at målefejlene næppe er blevet større over tid., Under alle omstændigheder vil diskussionen om målefejl nok vedblive at være med os. Økonomierne udvikler sig hele tiden, så selv om statistikerne får adresseret nogle af måleproblemerne, må det forventes, at nye udfordringer hele tiden opstår.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-08-18-giver-priserne-paa-ikt-udstyr-og-service-for-lav-maalt-produktivitetsvaekst

    Rigsstatistikerens klumme

    Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

    Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

    Bag tallene

    Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

    Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation