Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3081 - 3090 af 3690

      NYT: Detailsalget steg i juli

      Detailomsætningsindeks juli 2025

      Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,6 %, juni 2025 - juli 2025, Se tabel, Detailomsætningsindeks juli 2025, Det samlede detailsalg steg 0,6 pct. fra juni til juli, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Den samlede stigning skyldes fremgang i varegrupperne, beklædning mv., og , andre forbrugsvarer,, hvor salget steg hhv. 2,4 pct. og 1,0 pct., mens , fødevarer og andre dagligvarer, faldt 0,2 pct. I denne offentliggørelse er der fokus på inflation og detailsalg med dagligvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Discountforretninger oplever fortsat fremgang, Detailsalget i , discountforretningerne, de seneste 12 måneder (august 2024 - juli 2025) var 18,2 pct. højere end i samme periode for tre år siden (august 2021 - juli 2022), hvor inflationen steg kraftigt. Detailhandel i , varehuse og stormagasiner, steg 6,4 pct. i samme periode, mens salget i , supermarkederne, i perioden august 2024 - juli 2025 var på niveau med salget i samme periode for tre år siden. Disse tal er , ikke, korrigeret for prisudvikling., Kilde: Data fra , www.statistikbanken.dk/pris111, samt særkørsel af værdiindeks - , deta211, Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse faldt det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,8 pct. fra maj til juni. I denne offentliggørelse revideres udviklingen til at være et fald på 0,7 pct. fra maj til juni. Stigningen på 0,9 pct. fra april til maj revideres til en stigning på 0,5 pct. Denne revision skyldes primært, at tilføjelsen af en ny periode har ændret sæsonkorrektionen tilbage i tid., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2025,  , 2025,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Jun.*,  , Jul.*,  ,  , Feb., -apr., Maj., -jul.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 96,9, 96,9, 97,5, 97,9, 97,2, 97,8,  , 97,1, 97,7, Fødevarer og andre dagligvarer, 91,9, 91,5, 91,5, 90,9, 90,2, 90,1,  , 91,6, 90,4, Beklædning mv., 98,1, 100,5, 97,9, 103,2, 98,5, 100,9,  , 98,8, 100,9, Andre forbrugsvarer, 101,1, 101,2, 102,6, 103,3, 103,2, 104,2,  , 101,6, 103,6,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,8, 0,0, 0,6, 0,5, -0,7, 0,6,  , 1,3, 0,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 0,6, -0,4, -0,0, -0,6, -0,8, -0,2,  , 0,6, -1,3, Beklædning mv., -2,4, 2,4, -2,6, 5,4, -4,5, 2,4,  , -1,4, 2,1, Andre forbrugsvarer, 1,5, 0,0, 1,4, 0,7, -0,1, 1,0,  , 2,2, 1,9, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , Maj,  , Jun.,  , Jul.,  , Maj,  , Jun.*,  , Jul.*,  ,  , Maj., -jul., Maj., -jul.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 100,7, 97,7, 92,9, 104,4, 98,9, 95,5,  , 97,1, 99,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 95,9, 95,5, 89,8, 96,0, 92,9, 88,6,  , 93,8, 92,5, Beklædning mv., 104,4, 106,2, 102,7, 110,8, 106,8, 105,3,  , 104,5, 107,6, Andre forbrugsvarer, 104,3, 98,4, 94,3, 110,9, 103,1, 100,1,  , 99,0, 104,7,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 3,1, 0,2, 3,4, 3,7, 1,3, 2,7,  , 2,2, 2,6, Fødevarer og andre dagligvarer, -1,4, -2,1, -1,4, 0,1, -2,7, -1,4,  , -1,6, -1,3, Beklædning mv., 3,1, -8,9, 2,3, 6,1, 0,5, 2,5,  , -1,5, 3,0, Andre forbrugsvarer, 6,9, 3,8, 7,9, 6,3, 4,8, 6,2,  , 6,1, 5,8, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , mængdeindeks, Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,6 %, juni 2025 - juli 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. august 2025 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Kontakt, Kari Anne Janisse, , , tlf. 40 43 38 12, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50166

      Nyt

      NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

      Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

      Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/40260

      Nyt

      NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

      Befolkningens uddannelse 2022

      Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45550

      Nyt

      NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

      Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022

      Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45750

      Nyt

      NYT: Udvekslingsophold går mod niveau før COVID-19

      Udvekslingsstuderende 2021/2022

      Udvekslingsstuderende 2021/2022, I takt med at COVID-19 restriktionerne er blevet lempet, er flere studerende taget på et udvekslingsophold. Denne stigning gælder både for danskeres udvekslingsophold i udlandet, og udlændinges udvekslingsophold i Danmark. Danske studerende var på 4.082 eller 107 pct. flere udvekslingsophold i 2021/2022 end i 2020/2021. Dette er den største målte stigning i antallet af udvekslingsophold i udlandet fra Danmark. Den næststørste stigning i danske studerendes udvekslingsophold var på 2.943 eller 26 pct. i 2014/2015 til 2015/2016. Udenlandske studerende tog på 3.564 eller 100 pct. flere udvekslingsophold i Danmark i 2021/2022 end i 2020/2021. Den næststørste stigning i udenlandske studerendes udvekslingsophold i Danmark er 2.150 eller 26 pct. i 2010/2011 til 2011/2012. Udviklingen skal ses i lyset af restriktionerne forbundet med COVID-19. Tallene udgivet for året 2022 dækker afsluttede udvekslingsophold perioden 1. september 2021 til 31. august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Antallet af udvekslingsophold fortsat mindre end før COVID-19, Antallet af udvekslingshold er stadig mindre end før COVID-19 pandemien., Danske studerende var på 7.890 udvekslingsophold til udlandet i perioden 2021/2022, til sammenligning var danske studerende på 14.020 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 6.130., Udenlandske studerende var på 7.130 udvekslingsophold til Danmark i perioden 2021/2022, til sammenligning var udenlandske studerende på 8.419 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 1.289., Flere kvinder tager et udvekslingsophold end mænd, Forskellen mellem kvinder og mænd der tager et udvekslingsophold er blevet større. Der var 3.436 eller 59 pct. flere kvinder end mænd på et udvekslingsophold 2021/2022. Til sammenligning var der var 1.060 eller 34 pct. flere kvinder end mænd i 2020/2021 og 3.364 eller 40 pct. flere kvinder end mænd gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020., Forskellen mellem ophold i- og udenfor Danmark er mindre end tidligere, Forskellen mellem antallet af danske mænd, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske mænd der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 197 i 2020/2021 og 242 i 2021/2022 mens den var 914 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 2971 i perioden 2016/2017., Forskellen mellem antallet af danske kvinder, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske kvinder der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 45 i 2020/2021 og 518 i 2021/2022, mens den var 1580 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 3705 i perioden 2016/2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i de Nordiske lande er tilbage på stabilt niveau, Danskere der tager på udvekslingsophold i de nordiske lande, er det eneste område hvor antallet af ophold i perioden 2021/2022, ligger over det gennemsnitlige antal ophold i perioden for årene 2010 til 2020. Antallet af udvekslingsophold fra danskere til andre nordiske lande var 1030, hvilket er 124 flere eller en stigning på 14 pct. i 2021/2022, sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Australien, New Zealand og Stillehavsøerne havde den største procentvise nedgang i forhold til det gennemsnitlige antal udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold, til Australien, New Zealand og Stillehavsøerne fra danskere, var 22 i perioden 2021/2022, hvilket er 860 færre ophold eller et fald på 98 pct. sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Ind- og udgående udvekslingsophold fordelt på område,  , Gennemsnitlige ophold i Danmark 2010/2020, Ophold i Danmark 2021, Ophold i Danmark 2022,  , Gennemsnitlige ophold i udlandet 2010/2020, Ophold i udlandet 2021, Ophold i udlandet 2022, Område,  , Norden, 650, 238, 627,  , 906, 636, 1, 030, Øvrige Europa, 5, 233, 2, 915, 4, 792,  , 4, 623, 2, 485, 4, 390, Afrika, 50, 25, 57,  , 553, 56, 435, USA/Canada, 1, 160, 73, 712,  , 1, 736, 165, 1, 109, Latinamerika/Caribien, 157, 68, 171,  , 392, 28, 149, Asien, 1, 022, 228, 766,  , 1, 911, 319, 752, Australien/New Zealand/Stillehavsøer, 406, 10, 5,  , 882, 79, 22, Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. april 2023 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45975

      Nyt

      NYT: Flere gæster til livemusik arrangementer i 2023

      Livemusik 2023

      Livemusik 2023, Koncertåret 2023 bød på 7,8 mio. koncertgæster fordelt på 34.300 koncerter, hvilket var en stigning på knap 400.000 gæster og 300 koncerter, når der sammenlignes med 2022. Landsdelsorkestrene og musikforeningerne havde den største publikumsfremgang med stigninger på hhv. 33 og 22 pct. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Landsdelsorkestrene og musikforeningerne husede flere gæster i 2023, Publikum til Landsdelsorkestrenes koncerter steg fra 170.000 i 2022 til 220.000 i 2023, svarende til en stigning på 33 pct. Landsdelsorkestrene består af Odense, Aalborg, Aarhus og Sønderjyllands Symfoniorkester, samt Copenhagen Phil. Musikforeningerne havde også større fremgang i publikumstallet, der steg fra 220.000 gæster i 2022 til 270.000 i 2023. På trods af den markante publikumstilgang forblev antallet af afholdte koncerter for både landsdelsorkestrene og musikforeningerne på samme niveau som i 2022 på hhv. 300 og 1.900 koncerter. Antallet af publikum pr. koncert steg altså for begge typer koncertarrangør i den pågældende periode., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter blev spillet for færre end 200 gæster, Antallet af koncerter er i 2023 estimeret til 34.300, hvilket svarer til, at der i gennemsnit afholdes knap 100 koncerter dagligt i Danmark. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 26.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede 35 pct. af det samlede publikumstal i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Højere publikumstal på landets spillesteder i 2023, Landets spillesteder oplevede en stigning i antallet af koncertgæster fra 2022 til 2023 på 6-7 pct. De regionale spillesteders gæstetal steg fra 530.000 i 2022 til 560.000 i 2023, mens de øvrige spillesteder gik fra 600.000 gæster til 640.000 i samme periode. De regionale spillesteder er udpeget af Statens Kunstfond og modtager økonomisk støtte med det formål at understøtte det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Festivalåret 2023 var på niveau med året før, Festivalerne var med 1,3 mio. gæster i 2023 på samme niveau som i 2022. De store festivaler med et publikum på mere end 30.000 gæster - heriblandt Roskilde Festival og Smukfest - tiltrak 690.000 gæster svarende til lidt over halvdelen af alle festivalgæster i 2023. Hver femte festivalgæst i 2023 gik til en festival med mellem 10.000 og 29.999 gæster, mens 15 pct. af gæsterne var på festival med et publikumstal på mellem 5.000 og 9.999 personer. De resterende 11 pct. af festivalgæsterne gik til mindre festivaler med under 5.000 gæster. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2024 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode,  af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49348

      Nyt

      NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

      Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

      Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49437

      Nyt

      NYT: Stigende boligpriser i første kvartal 2025

      Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2025

      Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2025, På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,6 pct. i første kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. For enfamiliehuse var der en prisstigning på 1,3 pct., mens sommerhuspriserne steg med 1,0 pct. Sammenlignet med 2022 er priserne på ejerlejligheder steget med 7,4 pct., mens sommerhuse og enfamiliehuse er blevet 6,0 pct. og 4,6 pct. dyrere, baseret på sæsonkorrigerede data., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Prisudvikling på enfamiliehuse varierer markant på tværs af regioner, Priserne på enfamiliehuse er generelt steget i hele landet det seneste år, men der er store regionale forskelle. Den største stigning ses i Hovedstaden, hvor priserne er steget med 9,5 pct. sammenlignet med året før. På Sjælland er priserne steget med 4 pct., mens stigningerne i Midtjylland og Syddanmark har været mere moderate - hhv. 3,5 pct. og 3,1 pct. I Nordjylland er prisudviklingen mere afdæmpet med en stigning på 0,9 pct., Stærk prisvækst på ejerlejligheder i Hovedstaden og Syddanmark, Priserne på ejerlejligheder er steget i alle regioner det seneste år, men stigningen er sket i meget forskelligt tempo. Hovedstaden skiller sig klart ud med en markant prisstigning på 11,5 pct., mens Syddanmark følger efter med en stigning på 9,1 pct. På Sjælland og i Midtjylland har stigningerne været mere beskedne - hhv. 1,8 pct. og 1,4 pct. I Nordjylland er priserne kun steget med 0,8 pct. sammenlignet med året før., Størst prisstigning på sommerhuse i Sjælland - lav vækst i Hovedstaden, Priserne på sommerhuse er steget i alle regioner det seneste år, men der er stor geografisk variation. Sjælland topper med en prisstigning på 7,1 pct., fulgt af Nordjylland med 4,5 pct. og Syddanmark med 3,9 pct. I Midtjylland er stigningen mere beskeden og ligger på 2 pct., mens Hovedstaden har haft den laveste vækst i sommerhuspriserne med en stigning på 1,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Flere handler med enfamiliehuse - størst stigning i Hovedstaden, Antallet af handler med enfamiliehuse er steget markant i hele landet sammenlignet med samme kvartal året før. Hovedstaden oplevede den største fremgang med en stigning på 22,0 pct., efterfulgt af Sjælland med 18,3 pct. og Nordjylland med 16,9 pct. I Syddanmark og Midtjylland var stigningerne mere afdæmpede - hhv. 9,2 pct. og 6,6 pct. Det vidner stadig om en generel øget handelsaktivitet på tværs af regionerne., Kraftig stigning i salget af ejerlejligheder - især i Hovedstaden og Midtjylland, Salget af ejerlejligheder er steget markant i hele landet sammenlignet med samme kvartal året før. Hovedstaden ligger i front med en stigning på 39,4 pct. tæt fulgt af Midtjylland, hvor salget er steget med 34,5 pct. I Nordjylland og på Sjælland er der også sket betydelige stigninger på hhv. 29,6 pct. og 24,1 pct. Syddanmark har oplevet den mindste fremgang, men stadig med en pæn stigning på 11,5 pct., Stor fremgang i sommerhushandler - Hovedstaden fører an, Handlen med sommerhuse er steget betydeligt i alle regioner sammenlignet med samme kvartal året før. Hovedstaden har haft den største vækst med en stigning på hele 40,4 pct., mens Sjælland og Midtjylland følger tæt efter med stigninger på hhv. 33,5 pct. og 32,1 pct. I Syddanmark er antallet af handler steget med 14,4 pct., mens Nordjylland ligger lavest med en fremgang på 11,4 pct. Det samlede billede peger på en markant øget interesse for sommerhuse på landsplan., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Andelsboligprisindeks offentliggøres nu for landsdelen Byen København, Siden den 30. april 2025 offentliggøres prisindeks for andelsboliger nu også for landsdelen Byen København i statistikbanktabellen , EJ99, , hvilket giver et mere detaljeret og lokalt billede af prisudviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet., Forskellig prisudvikling på boligtyper i København siden 2022, I landsdelen Byen København har prisindekset for ejerlejligheder, enfamiliehuse og andelsboliger udviklet sig forskelligt siden 2022. Priserne på ejerlejligheder oplevede et markant fald i slutningen af 2022, men det er efterfølgende steget og ligger i første kvartal 2025 12,1 pct. over niveauet i 2022. Enfamiliehuse fulgte et lignende forløb med en stigning på 8,2 pct. siden 2022. Priserne på andelsboliger har derimod vist en stabil og jævn vækst, og de er steget med 6,7 pct. siden 2022. Til sammenligning er andelsboligpriserne på landsplan steget lidt mindre, nemlig med 5 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2025 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49507

      Nyt

      NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

      Tilbagefald til kriminalitet 2020-2022

      Tilbagefald til kriminalitet 2020-2022, 31 pct. af de personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år i 2020. Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2020 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2020. For kvinder er der en lille stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, de 35-49-årige, bestod i 2020 af 49.515 personer. Tilbagefaldsprocenten for gruppen steg svagt gennem perioden fra 24 pct. i 2007 til 29 pct. i 2020. For aldersgruppen 50 år og derover, der i 2020 omfattede 47.449 personer, steg tilbagefaldsprocenten en smule fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020. For de 15-24-årige er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 43 pct. i 2007 til 42 pct. i 2020. For de 25-34-årige er tilbagefaldsprocenten steget fra 32 pct. i 2007 til 36 pct. i 2020. De yngre aldersgrupper har dermed højest tilbagefaldsprocent. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten uændret fra 56 pct. i 2007 til 2020. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 30 pct. i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2024 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2025, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49883

      Nyt

      NYT: Omsorgs- og plejepersonale bliver færre

      Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017

      Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 158.500 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) i februar 2017. I forhold til samme måned året før er beskæftigelsen faldet med ca. 3.000 fuldtidsansatte. Godt 100.000 og langt den største del af de ansatte er beskæftiget inden for sociale tilbud til ældre og handicappede. Knap 26.000 er beskæftiget inden for sociale tilbud til voksne med særlige behov, mens de ansatte inden for sociale tilbud til børn og unge med særlige behov udgør godt 17.000 fuldtidsansatte., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Kommunal og regional omsorg og pleje er et arbejdsområde, hvor den største andel af de beskæftigede er kvinder. I februar 2017 udgjorde kvinderne således 84 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til 133.500 fuldtidsansatte. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid., Flest arbejder i kommunerne, Den overvejende del af de ansatte inden for kommunal og regional omsorg og pleje er beskæftiget i kommunerne. Af det samlede personale er 95 pct. eller 150.700 fuldtidsansatte beskæftiget i kommunerne, mens 5 pct. eller 7.800 er beskæftiget i regionerne. , Flest beskæftiget med social- og sundhedsarbejde, Den største personalegruppe inden for omsorg og pleje er , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , som med godt 80.000 fuldtidsansatte står for 51 pct. af de ansatte inden for omsorg og pleje. Personalegruppen omfatter social- og sundhedsarbejde på institutioner, hospitaler og i private hjem. , Specialpædagogisk arbejde, er den næststørste personalegruppe med godt 24.000 fuldtidsansatte. , Personale i omsorg og pleje fordelt på arbejdsfunktioner, fuldtidsansatte. Februar 2017,  ,  ,  , Antal, Pct.,  ,  , I alt, 158.519, 100,0, 1,  , Ledelsesarbejde, 1.612, 1,0, 2221,  , Sygeplejerskearbejde, 10.971, 6,9, 2264,  , Fysioterapeut- og afspændingspædagogarbejde, 3.458, 2,2, 2265,  , Kost- og ernæringsarbejde, 1.038, 0,7, 2269,  , Andet sundhedsarbejde, 3.783, 2,4, 2343,  , Pædagogisk arbejde, 2.484, 1,6, 2357,  , Specialpædagogisk arbejde, 24.068, 15,2, 2634,  , Arbejde inden for psykologi, 765, 0,5, 2635,  , Socialrådgivningsarbejde, 2.013, 1,3, 334,  , Administrativt sekretærarbejde, 1.089, 0,7, 3412,  , Socialrådgivningsarbejde på mellemniveau, 4.332, 2,7, 41,  , Almindeligt kontor- og sekretærarbejde, 2.658, 1,7, 51,  , Servicearbejde, 1.915, 1,2, 531,  , Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde, 3.620, 2,3, 532,  , Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, 80.410, 50,7, 91,  , Rengøringsarbejde, 2.513, 1,6, 94,  , Manuelt arbejde med tilberedning af mad, 4.702, 3,0,  ,  , Øvrige, 7.088, 4,5, Anm.: Arbejdsfunktionerne refererer til Disco-klassifikationen Disco-08., Beskæftigelsesområder for omsorg og pleje, Personale i omsorg og pleje omfatter personer, som er beskæftigede inden for følgende områder i den kommunale og regionale kontoplan:, •, Sociale tilbud, specialundervisning, rådgivning mv. (regionale), •, Genoptræning og vedligeholdelsestræning, •, Tilbud til børn og unge med særlige behov: opholdssteder mv. for børn og unge, forebyggende foranstaltning for børn og unge, plejefamilier, døgninstitutioner for børn og unge, særlige dagtilbud og klubber, •, Tilbud til ældre og handicappede: ældreboliger, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler mv., plejevederlag mv. ved pasning af døende i eget hjem, •, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, •, Tilbud til voksne med særlige behov: botilbud for personer med særlige sociale problemer, alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, behandling af stofmisbrugere, botilbud til længerevarende ophold, botilbud til midlertidigt ophold, kontaktperson- og ledsageordninger, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. januar 2018 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23485

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation