Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3301 - 3310 af 4567

Analyser: Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst

Hvordan danske virksomheder vælger at indrette deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for om det registreres som produktion (BNP) eller indkomst (BNI) i nationalregnskabet. Når danske selskaber afsætter varer i udlandet, så indgår aktiviteterne i dansk BNP, mens indkomst på baggrund af afsætning via datterselskaber i udlandet alene indgår i BNI. Valg af afsætningskanal har således betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst., I denne analyse belyses danske industrikoncerners internationale organisering og deres betydning for dansk økonomi. Fokus er især på den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet. Analysen er en forlængelse af en DST Analyse fra 2016, hvor fremstillingsvirksomhedernes vareeksport uden for Danmarks grænser blev belyst. Ved hjælp af indkomstdata fra Nationalbanken er det blevet muligt at belyse industrikoncernernes betydning for dansk økonomi yderligere. , , Analysens hovedkonklusioner:, Industrikoncernerne har betydning for dansk økonomi; de eksporterer varer og tjenester produceret i Danmark eller i udlandet, og får indkomst fra datterselskaber i udlandet., Salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2016 næsten en tredjedel af koncernernes samlede salg af varer på 524 mia. kr., Indkomsten fra datterselskaber på 42,1 mia. kr. udgør en tredjedel af den samlede indtjening fra industrikoncernernes fremstilling i udlandet. Denne indtjening kunne have været regnet som eksport, hvis moderselskabet havde haft en anden rolle i den produktion, der foregår i datterselskaber i udlandet., Koncernernes aktiviteter i udlandet udgjorde i 2016 omkring 6 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., , Analysen er oversat til engelsk, læs den , her., , Hent som pdf, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Kolofon, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/31402-industrikoncernernes-globale-organisering-har-betydning-for-opgoerelsen-af-dansk-produktion-og-indkomst

Analyse

Analyser: Hvem ejer de bebyggede områder i Danmark?

Danmark er et lille land med et areal på 43.000 km2, men hvem ejer egentlig jorden i Danmark? Denne analyse ser nærmere på ejerskabet af Danmarks jord. Især fokuseres der på ejerskab af de bebyggede områder, som består af parcelhuse og tilhørende haver, sommerhuse, erhvervsbygninger, boligblokke samt andre bygninger. De bebyggede områder udgør 7 pct. af Danmarks samlede areal., Analysens hovedkonklusioner:, Privatpersoner og interessentskaber ejer 80 pct. af Danmarks samlede areal, mens virksomheder og selskaber ejer 8 pct. og det offentlige ejer 9 pct. Endelig ejes 3 pct. af foreninger, legater og institutioner mv. , Ca. 73 pct. af de bebyggede områder i Danmark ejes af privatpersoner inkl. interessentskaber, mens virksomheder ejer knap 17 pct., stat og kommuner ejer ca. 7 pct. og de resterende 3 pct. ejes af foreninger, legater og institutioner mv. , To tredjedele af de bebyggede områder, som er ejet af privatpersoner, ejes af mænd, mens en tredjedel ejes af kvinder. I de større byer samt i nogle kommuner i Nordsjælland er kvindernes ejerandel højere end i resten af Danmark, fx ejer kvinderne i nogle kommuner i og omkring København mere end 45 pct. af de bebyggede områder., Godt 1,9 mio. personer, svarende til 44 pct. af befolkningen over 20 år, ejer bebyggede områder. 60 pct. af de 50-59-årige ejer bebyggede områder, mens ejerprocenten fx kun er 4 pct. blandt de 20-29-årige og 34 pct. blandt de 30-39-årige., De 10 pct. blandt privatpersonerne, der ejer mest bebygget jord, ejer tilsammen ca. halvdelen af de privatejede bebyggede områder. , Langt de fleste ejer én ejendom, men næsten en kvart million privatpersoner ejer to eller flere ejendomme med bebyggelse., Hent som pdf, Hvem ejer de bebyggede områder i Danmark?, Kolofon, Hvem ejer de bebyggede områder i Danmark?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 8. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ingeborg Vind, Telefon: 24 83 51 49 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/31405-hvem-ejer-de-bebyggede-omraader-i-danmark

Analyse

Analyser: Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst

På trods af Danmarks lille geografiske størrelse er der stor fokus på forskellene mellem by og land. Denne analyse ser nærmere på, hvordan befolkningen er fordelt på bystørrelse og på hvor mange jobs, der er adgang til., Analysen undersøger også, hvor høj den gennemsnitlige erhvervsindkomst er – alt afhængig af bystørrelse og adgang til jobs. Det viser sig, at det ikke kun er byens størrelse, men også hvor den ligger, der har betydning., , Analysens hovedkonklusioner: , , Jobtilgængeligheden, som måler hvor mange job, man kan pendle til, er højest omkring de større byer – særligt i og omkring København – mens den er lav i fx Vestjylland og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland., 25-64-årige med lang videregående uddannelse bor oftere end resten af befolkningen i større byer. Herudover gælder, at uanset bystørrelse har de højtuddannede gennemsnitligt adgang til flere jobs end befolkningen som helhed., I 2016 var den gennemsnitlige erhvervsindkomst højere i de områder, hvor adgangen til jobs var højere – uanset bystørrelse. De højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster var i mellemstore byer med adgang til mange jobs., Både beskæftigede med grundskole, faglærte og lange videregående uddannelser havde i 2016 gennemsnitligt højere erhvervsindkomster, når adgangen til jobs var højere., , Hent som pdf, Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst, Kolofon, Beskæftigede med adgang til mange jobs har højere indkomst, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 31. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/31430-beskaeftigede-med-adgang-til-mange-jobs-har-hoejere-indkomst

Analyse

Analyser: Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver., Efter reformen er frafaldet mindsket blandt elever, der for første gang begynder på en erhvervsuddannelse. Frafaldet er gået fra omkring 29 pct. før reformen i 2013/14 til omkring 24 pct. efter reformen i 2015/16. Reduktionen i frafaldet er størst blandt elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Samtidig er elevgrundlaget ændret sådan, at færre elever fra uddannelsesfremmede hjem optages på erhvervsuddannelserne, og forældrenes gennemsnitsindkomst er højere efter reformen., Analysens hovedkonklusioner:, Frafaldet inden for det første år på erhvervsuddannelserne blandt førstegangselever har i perioden fra 2011/12 til 2014/15 ligget mellem 28 pct. og 32 pct., men faldt til 24 pct. det første år efter reformen. Det er hos elever med karaktergennemsnit over 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, at frafaldet er reduceret mest, selv om disse elever ikke har været direkte påvirket af reformen., Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været faldende siden skoleåret 2011/12, og denne tendens fortsætter efter reformen., Andre forhold end karakterer er vigtige for elevers frafald. Der er knap 40 procentpoint til forskel i frafaldssandsynlighederne mellem elever med de bedste og ringeste forudsætninger for at blive fastholdt på en erhvervsuddannelse, når karakterer holdes konstant på gennemsnittet. , Elevgrundlaget på erhvervsuddannelserne er ressourcemæssigt styrket siden skoleåret 2011/12 og er yderligere blevet forstærket efter reformen sammenlignet med udviklingen i befolkningen generelt. For eksempel er gennemsnitsindkomsten blandt elevers forældre steget, flere forældre er i beskæftigelse og det generelle uddannelsesniveau blandt forældrene er højere., Hent som pdf, Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen, Kolofon, Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 14. november 2018 kl. 08:00, Rettet: 3. december 2018 kl. 14:20, Nr. 2018:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31443-frafaldet-paa-erhvervsuddannelserne-er-mindsket-efter-reformen

Analyse

Analyser: Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?

BNP pr. indbygger har været stigende igennem en lang årrække. Den væsentligste årsag er, at arbejdsproduktiviteten har været stigende. Der er mange forskellige årsager til, at arbejdsproduktiviteten er stigende, men en af årsagerne kunne være, at arbejdskraften er blevet mere geografisk koncentreret. Med andre ord er der blevet færre og større lokale arbejdsmarkeder., Økonomisk teori og internationale undersøgelser peger på, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten, og i denne analyse undersøges det om dette også er tilfældet i Danmark., , Analysens hovedkonklusioner: , Det største arbejdsmarked – København – har også den højeste arbejdsproduktivitet. Der er dog også høj arbejdsproduktivitet i nogle mindre arbejdsmarkeder, herunder blandt andet Vejle og Fredericia, Ringkøbing og Skjern samt Esbjerg., Når der korrigeres for regionale forskelle i branchestruktur, har Ringkøbing og Skjern den højeste produktivitet, mens København har den næsthøjeste produktivitet., Den gennemsnitlige timeløn er højere i større arbejdsmarkeder end i mindre arbejdsmarkeder, også når der tages hensyn til regionale forskelle i uddannelsesniveau, alder og køn. Den højere timeløn i større arbejdsmarkeder kan være en indikation på, at produktiviteten er højere, jo større arbejdsmarkedet er., Koncentration af job og personer ser ud til at have en positiv effekt på produktiviteten, men der er også andre forhold, der spiller en rolle for den lokale produktivitet, herunder størrelsen på og kvaliteten af kapitalapparatet samt arbejdstagernes uddannelsesniveau., , Hent som pdf, Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Kolofon, Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 28. november 2018 kl. 08:00, Rettet: 4. december 2018 kl. 11:41, Nr. 2018:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62

https://www.dst.dk/analyser/31452-er-store-arbejdsmarkeder-mere-produktive-end-smaa

Analyse

Forbrug og udbud af musik

Find mere detaljerede tal, fx hvilke brancher der bruger flest penge på køb af rettigheder til afspilning af musik, mm.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/forbrug-og-udbud-af-musik

Emneside

Publikation: Folketingsvalget 31. oktober og 1. november 2022

Foto: Martin Sylvest, Download og læs publikationen, 9. juli 2024, Publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 indeholder detaljerede valgresultater ikke blot fra Danmark, men også fra Færøerne og Grønland. Ud over selve valgresultaterne beskriver publikationen også relevante love i forhold til valg, og fremgangsmåden for tildeling af mandater samt udvælgelsen af kandidater gennemgås også., Den 1. oktober 2008 overtog Danmarks Statistik opgaven med valgopgørelse i forbindelse med folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg fra det daværende Velfærdsministerium, i dag kaldet Social- og Indenrigsministeriet., , Med publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 er det nu fjerde gang, at Danmarks Statistik har udarbejdet valgstatistik i forbindelse med folketingsvalg siden overtagelsen af valgopgørelsen. Publikationen er opbygget på samme måde som publikationen for det seneste folketingsvalg., , Se mere om folketingsvalg på , www.dst.dk/valg, , Se også Danmarks Statistiks ældre publikationer om valg til folketinget:, - , Folketingsvalg i perioden 1849-2007, - , Folketingsvalg 2011, - , Folketingsvalg 2015, Om publikationen, Titel, : Folketingsvalget, Emne, : , Borgere, ISBN, : 978-87-501-2449-8, Udgivet, : 9. juli 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 287, Kontakt, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26, Mail: , dla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 31. oktober og 1. november 2022, 5. juni 2019, 18. juni 2015, den 15. september 2011

https://www.dst.dk/pubomtale/54034

Publikation

Analyser: Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper

Oplysninger om fordelingen af økonomiske ressourcer mellem enkeltpersoner eller grupper af husholdninger findes imidlertid i mikroøkonomiske statistikker

https://www.dst.dk/analyser/54734-nationalregnskabets-indkomst-forbrug-og-opsparing-opgjort-for-forskellige-indkomstgrupper

Analyse

Statistikdokumentation: Energiregnskab for Danmark

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Thomas Eisler , 20 56 92 83 , TME@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Energiregnskab for Danmark 2024 , Tidligere versioner, Energiregnskab for Danmark 2023, Energiregnskab for Danmark 2022, Energiregnskab for Danmark 2021, Energiregnskab for Danmark 2020, Energiregnskab for Danmark 2019, Energiregnskab for Danmark 2018, Energiregnskab for Danmark 2017, Energiregnskab for Danmark 2016, Energiregnskab for Danmark 2015, Energiregnskab for Danmark 2014, Energiregnskab for Danmark 2013, Energiregnskab for Danmark 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Metodedokument for statistikbanktabel LABY33 (pdf), Energiregnskabet viser, hvordan energi tilføres og bruges i den danske økonomi. Det opstiller strømme af energiprodukter, så det følger nationalregnskabets opdeling og afgrænsning. Strømme omfatter tilgang i form af produktion, indvinding og import og anvendelse i form af forbrug, eksport og lagerændringer. Energiforbruget i energiregnskabet er fuldt sammenligneligt med nationalregnskabets opgørelse af den økonomiske aktivitet. Energiregnskabet blev første gang udarbejdet i 1974 med en opgørelse fra året 1966., Indhold, I energiregnskabet indgår 46 energivarer. Energiregnskabet opgøres i specifikke mængder (tons, m3, GWh), fælles energienheder (joule) samt bruttoenergiforbrug. Energiregnskabet offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Energiregnskabet udarbejdes ved hjælp af produktbalancemetoden. Den går ud på at man sammenstiller tilgang og anvendelse af energivarer på et detaljeret niveau. Produktbalancerne bringes til at stemme ved inddragelse af alle former for relevant information., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Energiregnskabet anvendes af ministerier, styrelser og interesseorganisationer som led i overvågningen af energipolitiske tiltag. Herudover anvendes energiregnskabet internt i Danmarks Statistik som grundlag for en del af nationalregnskabets varebalancesystem, som grundlag for emissionsregnskabet og som grundlag for input-output modelbaserede analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen og pålideligheden vurderes at være stor for det overordnede energiforbrug, der er afstemt med energistatistik fra Energistyrelsen, produktions- og udenrigshandelsstatistikker. Præcisionen af fordelingen af anvendt energi i brancher vurderes at være mindre sikker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt ca. 6 måneder efter tællingsårets udgang. På det mest detaljerede niveau dog først efter ca. 18 måneder. Den første udgivelse indeholder fordeling på standardgrupperinger med 36, 19 og 10 brancher. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Energiregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet. Statistikken følger internationale standarder på området og er dermed i høj grad sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra andre lande udarbejdet efter de gældende internationale principper. Energiregnskabet er i forbindelse med offentliggørelsen 20. november 2013 blevet revideret for alle årene fra 1966 og frem. Der er ved revisionen blevet lagt vægt på at sikre sammenlignelighed og konsistens over tid. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Se mere på , emneside for energi- og emissionsregnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/energiregnskab-for-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til sundhed (SHA)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til sundhed (SHA) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til sundhed (SHA) 2023, Udgifter til sundhed (SHA) 2022, Udgifter til sundhed (SHA) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, A System of Health Accounts 2011 (pdf), Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig og tredimensionel opgørelse af sundhedsforbrugsudgifterne i Danmark. Forbrugsudgifterne er fordelt på forskellige sundhedsfunktioner og aktører samt finansieringskilder, hvilket gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges, samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er opgjort i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til SHA2011, hvorefter der pålægges vægte indhentet fra supplerende kilder. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance og bliver offentliggjort i OECD’s database OECD.Stat Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et detaljeret overblik over forbruget af sundhedsydelser i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres af de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med brugen af enkelte supplerende kilder såsom Forbrugsundersøgelsen, som anvendes til husholdningernes forbrug af sundhed. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for SHA-klassifikationen. Derfor vil usikkerheden af statistikken stige med detaljeringsgraden. Præcisionen er derfor højest på de overordnet SHA-kategorier., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire måneder efter reference periodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indberetningspligten til OECD, Eurostat og WHO blev overtaget fra Sundhedsministeriet i juli 2019. Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen , System of Health Accounts (SHA2011), . Statistikken er fuldt ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til sundhed, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD’s årlige publikation , Health at a Glance, . Data bliver desuden offentliggjort af OECD, Eurostat og WHO., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-sundhed--sha-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation