Søgeresultat

Statistikdokumentation: Generel firmastatistik

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Generel firmastatistik 2024 , Tidligere versioner, Generel firmastatistik 2023, Generel firmastatistik 2022, Generel firmastatistik 2021, Generel firmastatistik 2020, Generel firmastatistik 2018, Generel firmastatistik 2017, Generel firmastatistik 2016, Generel firmastatistik 2015, Generel firmastatistik 2014, Generel firmastatistik 2013, Generel firmastatistik 2012, Formålet med statistikken Generel Firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervslivs udvikling og struktur gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau., Statistikken, der første gang blev udarbejdet for 1999, afløste den hidtidige Firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999., Indhold, Generel firmastatistik opgør årligt reelt aktive firmaer i Danmark. Den dækker økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om alle sektorer og brancher. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken indsamles årligt, og er baseret på interne statistikregistre i Danmarks Statistik, primært det Erhvervsstatiske Register og Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Kilderne sammensættes og aggregeres til offentliggørelsesniveauet. Der foregår minimal datavalidering og behandling, da statistikken er baseret på fejlsøgte data fra andre statistikker og statistikregistre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af det danske erhvervslivs udvikling og struktur., Centrale brugere er ministerier og styrelser, erhvervscentre, Eurostat, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes pålideligheden af statistikken at være høj, da den centrale variabel om antallet af firmaer er baseret på de administrative registreringer. Den usikkerhed der måtte være er knyttet til statistikkens kilder, særligt regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor omsætningsvariablen er baseret på en stikprøve på cirka 8.000, samt momsregistreringer og skatteindberetninger fra en stor del af populationen på godt 200.000 enheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Fra referenceåret 2016 udkommer statistikken årligt med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 10 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Når statistikken afgrænses til private byerhverv, kan den sammenlignes med Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover udgiver Eurostat hvert år en international udgave under navnet Business Statistics., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Firmaer og koncerner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/generel-firmastatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Koncerner i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Koncerner i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Koncerner i Danmark 2022, Koncerner i Danmark 2021, Koncerner i Danmark 2020, Koncerner i Danmark 2019, Koncerner i Danmark 2018, Koncerner i Danmark 2017, Koncerner i Danmark 2016, Koncerner i Danmark 2015, Koncerner i Danmark 2014, Koncerner i Danmark 2012, Formålet med statistikken Koncerner i Danmark er at belyse koncernrelationer i det danske erhvervsliv. Statistikken yder dermed et bidrag til belysningen af erhvervsstrukturen i Danmark. Statistikken blev udarbejdet første gang for året 2009. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, som belyser omfang målt på både antal koncerner og antal fuldtidsansatte heri., Den statistiske enhed er dermed "koncernen". En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark, og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på oplysninger om koncerner fra det erhvervsstatistiske register. Virksomhedernes koncernrelationer fejlsøges vha. virksomhedernes årsregnskaber samt opslag i CVR., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsens resultater anvendes af brancheorganisationer, politikere, forskere og nyhedsmedier. Som en del af etableringen af Det Erhvervsstatistiske Datavarehus er det statistiske indhold og rammerne for Koncerner i Danmark blevet fremlagt for projektets eksterne forskerfølgegruppe., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncerner i Danmark. Dette skyldes at datakilderne der anvendes til at producere statistikken vurderes til at have en høj pålidelighed, mens der ikke er stikprøveusikkerhed eller bortfald, da statistikken er en totaltælling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Koncerner i Danmark publiceres normalt 18-24 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen gennemføres kun i Danmark. Siden 2022 er firmaerne i Koncerner i Danmark opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer. I samme år er statistikken også udvidet til at inkludere branchegruppe A: Landbrug, skovbrug og fiskeri. Derfor er den ikke direkte sammenlignelig med den hidtidige tidsserie der dækker perioden 2009-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tallene er tilgængelige i Statistikbanken. Se også statistikkens emneside , Koncerner, ., Det vil være muligt at købe skræddersyede løsninger baseret på datamaterialet, og der kan også gives forskeradgang til mikrodata., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koncerner-i-danmark

Statistikdokumentation

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kommunal- og regionalvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunal- og regionalvalg 2025 , Tidligere versioner, Kommunalvalg 2017, Kommunal- og regionalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken tre til fire måneder efter valget., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionalvalg offentliggøres ca. to måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen, som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne fordeles efter partier, køn, og om de er valgte/opstillede. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brevstemmer og ugyldige stemmer. Statistikken er baseret på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere, der får data stillet til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionalvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne fire måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner, hvor der skulle afholdes valg, reduceret fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at deres geografiske udstrækning blev langt større, og at der fremover kun skulle vælges én kommunalbestyrelse for det nye større område, som tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner – hver med deres egen kommunalbestyrelse. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig på , emnesiden vedrørende kommunalvalg, . Udvalgte oplysninger om de valgte kandidater offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunal--og-regionalvalg

Statistikdokumentation

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

Bag tallene

Statistikdokumentation: Andelsboligsalg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Andelsboligsalg 2025 , Tidligere versioner, Andelsboligsalg 2024, Andelsboligsalg 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Beregning af prisindeks for andelsboliger (docx), Hedonisk prisindeks med rolling time dummy-metoden (pdf) (pdf), Formålet med andelsboligsalgsstatistikken er at belyse prisudviklingen for de handlede andelsboligers ejendomsværdi. Statistikken er udarbejdet siden november 2023, men dækker perioden fra 2015K1 og frem., Indhold, Andelsboligsalgsstatistikken er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen for handlede andelsboligers ejendomsværdi. Statistikken indeholder prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid samt tal for anvendelsen af de forskellige vurderingsprincipper. Statistikken omfatter alle handler med andelsboliger som er blevet registreret via andelsboliginfo, hvilket er obligatorisk for alle andelsboligforeninger siden 1. juli 2021., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgleoplysninger om andelsboligforeninger og andelsboliger indberettes løbende via http://www.andelsboliginfo.dk. Disse oplysninger sendes hvert kvartal til Danmarks Statistik. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik og sammenkøres med oplysninger fra BBR-registret, som også valideres. Til sidst beregnes prisindeks og fordeling af vurderingsprincip., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for banker og finanssektor, ejendomsmæglere, politikere og aktører i andelsboligbranchen, som bruger tallene til analyser af prisudviklingen og vurdering af regulering på boligområdet. Da der tidligere fandtes begrænset statistik for andelsboliger, bidrager statistikken til et mere gennemsigtigt boligmarked., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger dels af den hedoniske regression, som søger at kvalitetskorrigere de solgte andelsboliger for at måle prisudviklingen og dels af de indsamlede data. Udviklingen i vurderingsprincipper i hele datagrundlaget fra 2015 og frem vurderes at være nogenlunde retvisende. Andelsboligsalgsstatistikken er baseret på oplysninger fra http://www.andelsboliginfo.dk, som er et register over solgte andelsboliger i Danmark. Der kan være bortfald, hvis ikke alle salg er blevet indberettet eller indberettet for sent til at kunne nå at indgå i beregningsgrundlaget for det seneste kvartal, hvilket reducerer pålideligheden af de foreløbige tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Andelsboligsalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartalstal to måneder efter referenceperiodens udløb. Det er ikke blevet besluttet, hvornår tallene betegnes som endelige. Det vil kræve, at der ikke indberettes flere salgsoplysninger fra tidligere perioder på http://www.andelsboliginfo.dk. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Andelsboligsalgsstatistikken offentliggøres kvartalsvist i , Statistikbanken, samt årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/andelsboligsalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bekendtgjorte tvangsauktioner

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Maya Drewsen , 20 36 69 89 , MDR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2026 , Tidligere versioner, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2025, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2024, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2023, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2022, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2021, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2020, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2019, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2018, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2017, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2016, Bekendtgjorte tvangsauktioner 2015, Statistikken belyser udviklingen i antal bekendtgjorte tvangsauktioner over fast ejendom. Udviklingen anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikkens kvartalsvise tal er sammenlignelige fra 1979 og frem, mens de månedlige tal er sammenlignelige fra 1993 og frem. De årlige kommunale tal er sammenlignelige fra 2012 og frem., Indhold, Statistikken er en opgørelse over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Statistikken fordeles efter ejendomstyper og geografisk efter regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles digitalt fra Statstidende. De indsamlede oplysninger fejlsøges for at sikre, at samme skødehaver så vidt muligt kun medtælles én gang for aktuelle måned. Derudover fejlsøges for bekendtgørelser over 2. auktion/ny auktion, aflysninger, berigtigelser, omberammelse, ophævelse, stadfæstelse, tilbageholdelse, udsættelse, misligholdelse og lignende, hvilke heller ikke medtages i statistikken. Tvangsauktionerne inddeles herefter i ejendomskategorier og efter geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af offentlige og private beslutningstagere som grundlag for at vurdere den konjunkturmæssige udvikling i antal bekendtgjorte tvangsauktioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bekendtgjorte tvangsauktioner er en månedlig totaltælling over antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende i den aktuelle periode, opgjort i både faktiske og sæsonkorrigerede tal. Da det er en totaltælling, er der ikke beregnet stikprøveusikkerhed. Data fra Statstidende behandles nøje i Danmarks Statistik for at sikre så retvisende et datagrundlag som muligt. Statistikken vurderes derfor at give et præcist og pålideligt billede af det aktuelle antal bekendtgjorte tvangsauktioner i den valgte periode. Det bør bemærkes, at statistikkens primære formål er at være konjunkturbelysende og ikke en opgørelse over antal gennemførte tvangsauktioner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire hverdage efter månedens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan på landsplan sammenlignes siden 1979. På grund af Kommunalreformen i 2007 er der geografisk databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Tvangsauktioner, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, til og med 2023 og i , Statistisk Årbog, til og med 2017. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bekendtgjorte-tvangsauktioner

Statistikdokumentation

Multiplikatorer

Alle multiplikatoranalyser er baseret på et grundforløb, som repræsenterer en løsning med hensyn til de endogene variabler baseret på en stiliseret fremskrivning af de eksogene variabler., Multiplikatorerne angiver effekten af ændringer i modellens eksogene variable. Et efterspørgselsstød i ADAM, fx en stigning i det offentlige varekøb, påvirker produktionen, beskæftigelsen og forbrug på kort sigt. På langt sigt forsvinder effekten på beskæftigelsen. I modsætning hertil har et udbudsstød, fx. en stigning i arbejdsstyrken, en permanent effekt på beskæftigelsen. Dette stemmer overens med de fleste modeller af små åbne økonomier med fastkurspolitik og en Phillipskurve., Der er hverken pengepolitisk eller finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, og det skal tages i betragtning ved sammenligning med andre økonomiske modeller. Desuden vil de danske regler, der er modelleret i ADAM (fx reguleringsmekanismer for skatter og overførsler) have betydning ved sammenligning med modeller for andre lande., Eksempler på faktiske stød præsenterer et forslag til ADAM-input, dvs. til ændringer i modellens eksogene variable og evt. til valg af dummyer eller ad hoc ændring i ADAM. Eksemplerne præsenterer også resultatet af at indsætte inputtet i ADAM. ADAM-inputtet er gerne formuleret som tre mulige sæt input (med hhv. let, middel og kraftig effekt) og indsat i et modul, der kan afvikle ADAM-beregningen., Eksemplerne på stød er delt op i fire grupper:, Standardmultiplikatorerne, udføres ved at ændre en eller et par af de eksogene variabler og efterfølgende beregne effekten på modellens endogene variabler. ADAMs standardmultiplikatorer bruges til at analysere modelegenskaber og sammenligne multiplikatorerne mellem modelversioner., Modellens førsteårs-effekter, repræsenterer en række kortsigtede kørsler. Der fokuseres især på finanspolitiske tiltag og egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion., Eksempelsamlingen, præsenterer ikke beregninger på modellen, men giver brugeren eksempler på hvordan man opstiller forskellige eksperimenter i ADAM., Krigen i Ukraine, er et eksempel på et faktisk stød. Stigningen i energipriser og sanktioner i handlen med Rusland udløser flere negative input til dansk økonomi. I det konkrete tilfælde er der opstillet flere scenarier, og scenarierne er lavet sådan at brugere af ADAM nemt kan indsætte egne vurderinger og beregne de samlede effekter på dansk økonomi. Regnemetoderne har meget tilfælles med Covid19-modulet, der tidligere er beskrevet i et modelgruppepapir.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner, Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation