Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3431 - 3440 af 3689

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2023

Indkomstskat for personer 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49719

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer mere op end tidligere

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025, I årene 2023 og 2024 og i første kvartal 2025 har de danske husholdninger sparet mere op end tidligere. Kun i andet kvartal 2020, som var påvirket af COVID-19 restriktioner, tilsidesatte husholdningerne en lige så stor del af deres disponible indkomst. I første kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,3 pct. af deres disponible indkomst op, hvilket er lidt mere end i det foregående kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I årene 2023 og 2024 sparede husholdningerne hhv. 8,2 og 8,6 pct. op. Dette er markant mere end i 2022, hvor opsparingsandelen var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Disponibel indkomst steget siden 2022, men forbruget er faldet, Den disponible indkomst i de danske husholdninger har været støt stigende de seneste tre år, kun afbrudt af kraftige fald i andet kvartal 2022 og andet kvartal 2023 samt et mindre fald i fjerde kvartal 2024. De kraftige fald i andet kvartal 2022 og 2023 kan tilskrives ekstraordinært høje udbetalte udbytter i de foregående kvartaler. Privatforbruget er fra perioden andet kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 faldet kraftigt, efterfulgt af en periode med moderat vækst. I første kvartal 2025 steg privatforbruget med 0,5 pct. i forhold til det foregående kvartal. Dette er sjette kvartal i træk med positiv vækst i privatforbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, 2025*, , , 2021, 2022, 2023*, 2024*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 158,6, 1, 276,7, 1, 351,8, 1, 396,6, , 343,4, 348,4, 351,3, 353,4, 357,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 172,4, 1, 235,9, 1, 240,9, 1, 275,8, , 313,3, 316,5, 319,9, 326,1, 327,6, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 99,3, 113,4, 103,4, 92,0, , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 25,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 85,4, 154,2, 214,4, 212,8, , 51,0, 55,5, 53,6, 52,7, 55,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,1, 2,2, 2,8, 1,5, , 0,8, 1,0, 0,0, -0,5, 1,0, 6, Forbrugsudgift, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, , 0,4, 0,5, 0,3, 0,6, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,8, 11,1, 14,7, 14,3, , 14,0, 14,9, 14,4, 13,9, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -1,2, 3,2, 8,2, 8,6, , 8,8, 9,1, 8,9, 7,7, 8,3, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue falder, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 93 mia. kr. i første kvartal 2025. På trods af den høje opsparing er husholdningernes finansielle nettoformue alligevel faldet. Dette fald kan primært tilskrives negative omvurderinger på husholdningernes pensionsformue og beholdning af aktier, som altså mere end modsvarer den høje opsparing. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.093 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er der foruden den første offentliggørelse af første kvartal 2025 revideret tilbage til første kvartal 2021 i overensstemmelse med opgørelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, og , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 27. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2025, . Ved offentliggørelse i juni 2025 er perioden fra 1995 til 2024 blevet revideret. De største revisioner er foretaget i perioderne fra 2019 til 2024. Revisionerne udspringer af en ændring i afstemningen mellem sektorerne på visse underinstrumenter. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2025 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49794

Nyt

NYT: Stigning i økologisk detailsalg

Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024

Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024, Detailsalget af økologiske føde- og drikkevarer i 2024 steg 3 pct. og endte på 16,0 mia. kr. Målt i mængder er der tale om en stigning på 2 pct. De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kr. estimeres til 11,6 pct. i 2024 - et lille fald fra 11,8 pct. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigning i salg af frugt og grønt, Salget af grøntsager steg 7 pct. til 4,2 mia. kr. fra 2023 til 2024, men mængden steg kun 4 pct. Medvirkende til udviklingen var bl.a. et stigende salg af , gulerødder, på 17 pct. og , kartofler, på 15 pct., som overvejende skyldes stigende priser, da mængden af gulerødder kun steg 3 pct. og kartofler 1 pct. Salget af tomater faldt 3 pct. i værdi og 6 pct. i mængde. Salget af frugt steg 6 pct. i værdi og 4 pct. i mængde. Bl.a. andet steg , frisk bær og stenfrugt, 10 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. , Salget af kød faldt 1 pct. i værdi og 2 pct. i mængde. Dog steg salget af , kyllingekød, 9 pct. i værdi og , svinekød, 5 pct. , Juice, frugtsaft, o.l., steg 11 pct. i værdi men kun 1 pct. i mængde, da prisen steg i gennemsnit. Salget af , vin, spiritus, øl o.l., var omtrent uændret. , Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., steg 8 pct. i værdi, men faldt 4 pct. i mængde., I gennemsnit steg priserne på de økologiske varer 1 pct. fra 2023 til 2024 (også uden alkoholiske drikke). Det er mindre end prisindekset på føde- og ikke-alkoholiske drikkevarer, som steg 4 pct. i samme periode - se , Fald i inflationen i januar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:28), . , Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe, Frugt og grønt var fortsat den største varegruppe med en omsætning på 6,1 mia. kr. i 2024, svarende til 38 pct. af omsætningen for alle økologiske varer. Grøntsager udgjorde to tredjedele af frugt- og grøntomsætningen og frugt den sidste tredjedel. , Bananer, tegner sig alene for 523 mio. kr., og er den mest solgte vare inden for frugt og grønt. Det svarer til 3 pct. af det samlede detailsalg af økologiske varer., Den næststørste varegruppe var mælk og ost med et salg på 3,4 mia. kr. eller 21 pct. (inkl. plantedrikke for 209 mio. kr.). Der blev endvidere solgt økologiske , æg, for 788 mio. kr. Produktionen af økologiske æg udgjorde 30 pct. af alle æg i 2024 - se , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Salget af økologisk kød udgjorde 921 mio. kr. i 2024, svarende til 6 pct. af det samlede salg. Heraf udgjorde , okse- og kalvekød, 299 mio. kr. fulgt af , svinekød, med 154 mio. kr. og , kyllingekød, med 110 mio. kr. , Kødpålæg, udgjorde samlet 211 mio. kr. og , andre forarbejdede kødprodukter, udgjorde 133 mio. kr. Resten - 14 mio. kr. udgøres af , andet kød, , fx indmad. , Der blev solgt andre drikkevarer end mælk for i alt 1,1 mia. kr. Heraf udgjorde , juice, frugtsaft o.l., 50 pct., og , alkoholiske drikke, udgjorde også 50 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Stigende areal i Danmark med økologiske grøntsager, Det samlede økologiske areal i Danmark faldt 3 pct. fra 2023 til 2024. Det gjaldt dog ikke økologiske gartneriafgrøder, hvor arealet steg 6 pct. efter et fald de foregående to år. Gartneriafgrøder vedrører primært frugt og grøntsager. Den økologiske andel af det samlede areal med gartneriafgrøder steg fra 30 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , tons, 1.000, kr., Omsætning i alt, økologi , 544, 083, 524, 478, 533, 554, 15, 546, 580, 15, 482, 591, 15, 960, 592, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 54, 554, 51, 737, 48, 814, 1, 563, 601, 1, 543, 464, 1, 431, 242, Kød, pålæg, indmad , 8, 837, 7, 668, 7, 533, 1, 073, 758, 927, 616, 921, 262, Fisk, skaldyr (opdræt), 371, 253, 250, 90, 668, 67, 826, 63, 227, Mælk og ost, 1, 179, 537, 186, 122, 190, 665, 3, 146, 679, 3, 341, 820, 3, 422, 878, Æg, 18, 723, 16, 314, 17, 186, 781, 012, 754, 823, 787, 636, Fedtstoffer, madolier, 2, 7, 272, 6, 155, 5, 810, 575, 283, 543, 903, 549, 621, Frugt, 3, 87, 387, 71, 530, 74, 617, 1, 995, 344, 1, 832, 923, 1, 950, 295, Grøntsager, 3, 123, 822, 123, 660, 128, 302, 3, 714, 617, 3, 899, 124, 4, 152, 794, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. , 8, 917, 8, 477, 8, 157, 560, 694, 575, 278, 622, 974, Krydderier, suppeterninger o.l, .4, 9, 177, 8, 537, 8, 381, 580, 847, 532, 737, 528, 859, Kaffe, te, kakao o.l. , 3, 467, 3, 392, 3, 317, 417, 213, 430, 841, 443, 167, Juice, frugtsaft o.l. , 28, 377, 27, 592, 27, 892, 469, 342, 490, 541, 542, 546, Vin, spiritus, øl o.l. , 13, 642, 13, 040, 12, 630, 577, 522, 541, 695, 544, 092, Anm.: Omsætning i kr. er inkl. moms og målt i løbende priser. , 1, Inklusive plantedrikke og tofu. , 2, Inklusive smør. , 3, Inklusive konserves. , 4, Diverse kolonialvarer, herunder babymad, dressinger, krydderier og supper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko3, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. april 2025 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inkl. moms. , Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Miljø- og Fødevareministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51107

Nyt

NYT: Vores materialeforbrug er steget 9 pct. siden 2014

Materialestrømsregnskab 2023

Materialestrømsregnskab 2023, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 136 mio. ton i 2023, hvilket svarede til 22,9 ton pr. indbygger. Materialeforbruget er steget med 9 pct. siden 2014. Forbruget af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf er faldet med 12 pct. fra 2022 til 2023. I samme periode er aktiviteten inden for bygge- og anlægsaktiviteter faldet. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside i afsnittet: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske økonomi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 13,9 ton pr. indbygger i 2023. Vi brugte dermed 65 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (120 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (22,5 ton), men er højere end andre nabolande. Forskellen mellem materialeforbruget i forskellige lande kan skyldes den økonomiske struktur, hvor naturressourcer fx forekomst af metalliske og ikke-metalliske råstoffer har stor betydning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 60,0 mio. ton i 2023. Dette svarer til 44 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af fossil energi var 24,0 mio. ton og græs og halm mv. 17,0 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af det direkte materialeinput stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (99,8 mio. ton), mens 74,1 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (12,2 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,4 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2023, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 100, 74, 174, 38, 136, Biomasse, 35, 19, 54, 12, 41, Metalliske mineraler , 0, 7, 7, 6, 1, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 61, 13, 74, 4, 70, Fossil energi , 4, 28, 32, 8, 24, Andre produkter, 0, 5, 5, 5, 1, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0, 2, 2, 3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 34,6 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,9 mio. ton i 2023, heraf stod træ og landbrugsafgrøder i form af foder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 12,2 mio. ton i 2023, heraf var omkring en tredjedel svinekød og mejeriprodukter mv., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2026, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51110

Nyt

NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (april-indberetning)

Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (april-indberetning), Danmark havde i 2024 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 133,3 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af BNP. Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har Danmark kun haft underskud på de offentlige finanser i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på de offentlige finanser. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er det samme antal lande som i 2022 og 2023, hvor også 16 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 920,6 mia. kr. ved udgangen af 2024. Dette svarer til en ØMU-gæld på 31,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 81,0 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,4 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, I Danmark faldt ØMU-gælden med 21,5 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. april., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Estlands indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2023 data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 22. oktober 2024, forbehold for Estlands indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Estlands underskud i pct. af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med omkring 0,4 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 22. april 2025, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2025 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2025, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 22. april 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - first notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51136

Nyt

NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

Underretninger om børn og unge 2024

Underretninger om børn og unge 2024, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn, , 2023, 2024, , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720, , , , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898, , , , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51276

Nyt

NYT: Danske lastbilers transportarbejde faldt i 2. kvartal

Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 1,5 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet var i det internationale transportarbejde, som faldt 10,9 pct., mens det nationale transportarbejde var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Udenlandske lastbilers andel af dansk international vejtransport stabiliseret, Udenlandsk indregistrerede lastbiler har i mange år stået for langt hovedparten af den danske internationale transport med lastbiler. I 2024 var de udenlandske lastbilers samlede internationale transportarbejde 15,5 mia. tonkm, mens de dansk indregistrerede lastbiler stod for 2 mia. tonkm. De udenlandske lastbilers andel af transporten var således 88,5 pct. Efter et hop på et par procentpoint omkring 2020, har de udenlandske lastbilers andel været ret stabil omkring 88 pct. efter en lang årrække med stigende andele. , Det samlede internationale transportarbejde til og fra Danmark med både dansk og udenlandske lastbiler var 17,5 mia. tonkm i 2024. Det har været faldende siden 2022, hvor det var 19,6 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, , , ivg41, og , nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 2. kvt. 2025 ift. 1. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 097, 3, 888, 4, 091, 4, 261, 4, 096, 4, 229, 4, 185, 4, 121, -64, -1,5, National kørsel, 3, 468, 3, 366, 3, 421, 3, 603, 3, 615, 3, 760, 3, 601, 3, 601, 0, 0,0, Vognmandskørsel, 2, 886, 2, 989, 2, 981, 3, 211, 3, 179, 3, 309, 3, 217, 3, 127, -90, -2,8, Firmakørsel, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 90, 23,3, International kørsel, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, -64, -10,9, Fra Danmark til udlandet, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, -37, -9,7, Fra udlandet til Danmark, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 6, 5,6, Øvrig kørsel, 1, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, -33, -35,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,5, 39,5, 43,3, 46,3, 43,0, 45,6, 44,1, 45,1, 1,0, 2,3, National kørsel, 41,3, 38,6, 42,3, 45,1, 42,2, 44,8, 43,3, 43,4, 0,1, 0,2, Vognmandskørsel, 33,3, 32,2, 34,2, 39,1, 36,5, 38,7, 37,7, 36,8, -0,9, -2,5, Firmakørsel, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,8, 6,1, 5,6, 6,6, 1,0, 18,0, International kørsel, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,9, 118,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,0, 2,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 1,5, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,9, 555,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 363, 347, 361, 376, 361, 360, 364, 356, -8, -2,3, National kørsel, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 322, 320, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 254, 259, 261, 273, 271, 276, 270, 266, -4, -1,6, Firmakørsel, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 2, 3,8, International kørsel, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, -6, -14,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. september 2025 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2025, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51332

Nyt

NYT: Fortsat færre på kontanthjælp

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 2. kvt. 2025

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 2. kvt. 2025, I andet kvartal 2025 faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 1.200, så der var 86.100 i juni. Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er nu halveret i forhold til udgangen af 2015. Den faldende tendens siden 2015, blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020 som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022 som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge. Samtlige modtagerantal i denne artikel er sæsonkorrigeret og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre på kontanthjælp, uddannelseshjælp og i tilbud til udlændinge, Fra marts til juni er antallet af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse (Tilbud til udlændinge) faldet med hhv. 500, 300 og 800, svarende til fald på hhv. 1,1, 1,1 og 5,4 pct. , Færre jobparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere, Fra marts til juni faldt antallet af , aktivitetsparate, ydelsesmodtagere med 900, svarende til et fald på 1,2 pct., mens antallet af , jobparate, ydelsesmodtagere faldt med 300, svarende til et fald på 2,0 pct. De jobparate er opgjort inklusiv underkategorien , åbenlyst uddannelsesparate, . De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg med 300 i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:249)., Størst fald for de ældste aldersgrupper, Fra marts til juni faldt antallet af mænd, der modtog kontanthjælpsydelser, med 600, svarende til et fald på 1,3 pct., mens der for kvinder ligeledes var tale om et fald på 600, svarende til et fald på 1,3 pct. Antallet af 25-39-årige og antallet af 40-66-årige faldt begge med 500, svarende til fald på 1,5 pct., mens antallet af 16-24-årige kun faldt med 200, svarende til et fald på 0,8 pct. , Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret, , 2025, Ændring, , Jan., Feb., Mar, Apr., Maj, Juni, Mar. 2025, - Juni 2025, , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 87,6, 87,5, 87,3, 86,7, 86,4, 86,1, -1,3, Ydelsestype, , , , , , , , Kontanthjælp, 44,2, 44,1, 44,0, 43,7, 43,6, 43,5, -1,1, Uddannelseshjælp, 28,7, 28,6, 28,5, 28,4, 28,3, 28,2, -1,1, Tilbud til udlændinge, 1, 13,8, 14,2, 14,3, 14,0, 13,8, 13,5, -5,4, Løntilskud, 0,2, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, -6,7, Forrevalidering, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, -10,3, Revalideringsydelse, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,0, -4,6, Visitationskategori, , , , , , , , Jobparat, 2, 15,4, 15,5, 15,5, 15,4, 15,3, 15,2, -2,0, Aktivitetsparat, 3, 72,2, 72,0, 71,8, 71,4, 71,2, 70,9, -1,2, Køn, , , , , , , , Mænd, 44,5, 44,5, 44,5, 44,2, 44,0, 43,9, -1,3, Kvinder, 43,1, 43,0, 42,8, 42,5, 42,4, 42,3, -1,3, Alder, , , , , , , , 16-24 år, 21,2, 21,2, 21,2, 21,1, 21,1, 21,1, -0,8, 25-39 år, 33,6, 33,6, 33,5, 33,2, 33,1, 33,0, -1,5, 40-66 år, 32,8, 32,7, 32,6, 32,4, 32,3, 32,1, -1,5, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, ., 1, Tilbud til udlændinge er ikke sæsonkorrigeret pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal i tabellen for denne ydelsestype., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. september 2025 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51465

Nyt

NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

Fornavne - nyfødte 2024

Fornavne - nyfødte 2024, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne, , Drengenavne, , , Født i 2024, Placering, i 2023, , , , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , 1, Emma, 445, 16, (5), , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3), , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2), , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4), , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1), , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7), , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9), , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8), , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10), , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14), , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6), , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11), , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15), , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13), , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12), , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18), , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20), , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16), , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17), , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19), , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21), , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24), , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22), , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28), , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36), , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26), , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23), , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30), , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25), , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29), , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34), , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27), , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31), , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46), , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37), , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33), , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35), , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47), , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32), , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39), , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44), , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45), , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42), , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41), , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38), , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40), , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68), , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43), , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67), , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49), , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51498

Nyt

NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

Pensionsformuer 2024

Pensionsformuer 2024, Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. ved udgangen af 2024 for personer over 18 år. Den er på et år vokset med 42.000 kr. pr. person, svarende til 7,1 pct. Målt over de sidste ti år er pensionsformuerne vokset med samlet 43 pct. Det er blandt de ældste, at pensionsformuerne er vokset hurtigst. For de 65-69-årige er den gennemsnitlige pensionsformue vokset fra 857.000 i 2014 til 1.358.000 i 2024. Det er en stigning på 58 pct., og de 65-69-årige havde i 2024 de højeste gennemsnitlige pensionsformuer, hvor det ti år før var de 60-64-årige. For de 70-74 årige er pensionsformuerne steget med 71 pct. De store stigninger i pensionsformuen for de ældre skal ses i lyset af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 67 år samt højere aldersgrænser for, hvornår fx kapital- og ratepensioner senest skal være udbetalt. Dertil kommer, at de nuværende 65-74 årige har bidraget til arbejdsmarkedspensionerne i flere år og typisk har fået indbetalt en højere andel af deres løn end tidligere generationer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne tilbage på 2021-niveau ved årsskiftet, Stigningen i pensionsformuen i 2024 betød, at de gennemsnitlige pensionsformuer ved årsskiftet var tilbage på det nominelle niveau, de havde i 2021. Det skal dog bemærkes, at de finansielle markeder i de første måneder af 2025 har været præget af uro med relativt store kursudsving på særligt aktier i både negativ og positiv retning. Hvordan dette påvirker den enkelte pensionsopsparing og størrelsen af udbetalingerne til pensionister vil variere meget afhængig af, hvordan pensionerne er investeret, herunder om der er tale om markeds- eller gennemsnitsrenteprodukter. Hvilken type af ordning den enkelte kunde har, afhænger typisk af, hvornår ordningen er oprettet, kundens arbejde og uddannelse og derved, hvilken pensionskasse de er tilknyttet., Forskellen på markeds- og gennemsnitsrente, I pensionsregistret opdeles pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber i hhv. gennemsnits og markedsrenteordninger. Gennemsnitsrenteordninger er kendetegnet ved risikodeling mellem kunderne, og selskabernes hensigt om at levere et stabilt afkast til deres kunder. Markedsrenteordninger er kendetegnet ved at afkastet af pensionsmidlerne afhænger direkte af selskabernes investeringer i et givent år, og risikoen er i højere grad individuel. Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil., Unge mænd har overvejende markedsrenteordninger, Ved udgangen af 2024 havde 18-39-årige mænd 75 pct. af deres pensionsformue stående i markedsrenteprodukter. Kun 10 pct. af mændenes pensionsformue står på gennemsnitsrenteordninger. Resten af deres pensionsformuer står hos enten ATP, i firmapensionskasser eller pengeinstitutter. Kvinder i samme aldersgruppe havde derimod kun 49 pct. af deres pensionsformuer stående til markedsrente, mens 36 pct. af værdierne står på gennemsnitsrenteordninger. Nogenlunde samme mønstre observeres for de 40-59-årige. Det betyder, at yngre mænd gennemsnitligt vil opleve større udsving på værdien af deres pensionsopsparing end kvinder i perioder, hvor det går meget op og ned på de finansielle markeder., Ældre kvinder har større andel gennemsnitsrente, I årene efter finanskrisen, der startede i 2007, overgik det meste af pensionsbranchen til kun at tilbyde markedsrente på nye ordninger. Størstedelen af de kunder, som fortsat har gennemsnitsrente er derfor dem, som har haft deres pensionsordning i mange år, altså oftest ældre. For 60-69-årige kvinder står 41 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter, mens 27 pct. står i markedsrenteprodukter. For mænd i samme aldersgruppe står 20 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter og 44 pct. i markedsrenteprodukter. Gennemsnitsrente er generelt mest udbredt i de aldersgrupper, der nærmer sig eller har nået pensionsalderen., Kilde: Særudtræk på pensionsformueregistret, Reserver på gennemsnitrenteordninger tæller med i pensionsformuen, Gennemsnitsrenteordninger fungerer ved, at pensionsselskabet i gode år med store afkast opbygger en reserve - et såkaldt kollektivt bonuspotentiale - som pensionsselskabet kan trække på i dårlige år for at opretholde en stabil udbetaling til deres kunder. Såfremt disse reserver bliver for store, kan selskabet også vælge at udbetale en del af disse til kunderne fx gennem forhøjelse af depotrenten. Det kollektive bonuspotentiale er talt med i Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen. Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af pensionsformuen på gennemsnitsrenteordninger 1.407 mia. kr. for personer med bopæl i Danmark. Heraf udgjorde det kollektive bonuspotentiale 156 mia. kr. eller 11,1 pct., som altså hovedsageligt fungerer som en buffer mod dårlige år med tab på pensionsselskabernes investeringer, men også kan medvirke til at sikre en højere forrentning i efterfølgende år. , Større andel af opsparing i pengeinstitutter blandt de ældste, For de ældste er der også en større andel af pensionsformuen, som står i pengeinstitutter eller firmapensionskasser. Her afhænger risikoprofilen af, hvorledes pensionsmidlerne er investeret. Der er dog pt. ingen data på, hvordan enkeltpersoner har fordelt deres pensionsmidler i bankerne mellem almindelige bankindeståender, obligationer, investeringsfonde eller aktier i pensionsregistret., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51532

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation