Søgeresultat

NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50937

Nyt

NYT: Fald i ofre for anmeldte forbrydelser

Ofre for kriminalitet 2024

19. marts 2025, I 2024 var der 63.726 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser. Det svarer til et fald på 10 pct. i forhold til 2023. En stor del af faldet skyldes, at kategorien , tyveri fra taske/bagage, er udgået, som en selvstændig overtrædelsestype. Men ser man bort fra de næsten 5.000 ofre for tasketyverier, der blev registreret i 2023, er der stadig et fald i ofre for de øvrige overtrædelsestyper på 3 pct. Faldet kan ses inden for alle kategorier; 190 færre ofre for seksualforbrydelser, 1.014 færre ofre for voldsforbrydelser og 467 færre ofre for andre forbrydelser i 2024 i forhold til 2023. Sammenlignes ejendomsforbrydelser for 2023 og 2024, eksklusiv tyveri fra taske/baggage, er der i alt 361 færre ofre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest er ofre for voldsforbrydelser, 47 pct. af ofrene i 2024 havde været offer for en voldsforbrydelse. Voldsforbrydelser omfatter bl.a. , simpel vold, (12.109), , vold mod offentlig myndighed, (7.534) og , trusler på livet, (5.107). Voldsforbrydelser omfatter også , manddrab og forsøg på manddrab, (183), hvoraf der var 45 drabsofre i 2024, samt , psykisk vold mv., (937), hvoraf 314 havde været udsat for stalking., Ofre i regionerne, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyperne er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man betragter. Region Hovedstaden skiller sig ud, idet størstedelen af ofrene, 48 pct., havde været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2024. I de øvrige regioner havde størstedelen af ofrene været udsat for voldsforbrydelser. I Region Syddanmark var det 68 pct. af ofrene, mens det samme gjaldt for 62 pct. af ofrene i Region Nordjylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofrenes alder, Aldersgruppen med den største andel af ofre er de 20-29-årige, med en andel på 22 pct. Denne aldersgruppe har en høj andel af ofre inden for alle overtrædelsestyper, men med en overvægt af ofre for ejendomsforbrydelser, herunder særligt , afpresning, . De 30-39-årige har en stor andel af ofre for , stalking, (28 pct.),, overtrædelse af tilhold, (27 pct.) og , psykisk vold, (27 pct.). De ældste ofre er typisk ofre for ejendomsforbrydelser, mens børn og unge oftere er ofre for seksualforbrydelser end for andre typer forbrydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Forskel på kønnene, I 2024 var 52 pct. af ofrene for anmeldte forbrydelser kvinder, mens 44 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. For de 15-24-årige er de fleste ofre mænd., Ofre for kriminalitet 2024, 19. marts 2025 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51050

Nyt

NYT: Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven

Fødselsårgangenes kriminalitet 2024

11. juni 2025, Overordnet ses der en faldende tendens blandt de yngre fødselsårgange, hvor færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Denne udvikling gør sig også gældende for de 18-årige. Blandt fødselsårgangen 1985 havde 7 pct. fået en dom ved alderen 18 år. For 1995-årgangen var dette 5 pct. Den tilsvarende andel for fødselsårgangen født i 2005 er 3 pct. af årgangen, som havde fået en dom ved alderen 18 år. Blandt 1965-årgangen er der en højere andel, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven sammenlignet med de øvrige årgange. Andelen falder blandt de efterfølgende fødselsårgange for alle aldre. Dog afviger årgangene fra 1982 til 1990 fra den generelle udvikling ved at have en højere andel dømte for overtrædelse af straffeloven end tidligere årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Fødselsårgangene fra 1980'erne samt 1990'erne fik flere domme til frihedsstraf end både tidligere og senere årgange. Ved alderen 18 år havde 1985-årgangen fået 28 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. De efterfølgende fødselsårgange har fortsat et lavere niveau af frihedsstraffe, selvom forskellen er begrænset sammenlignet med 1965-årgangen. Personer født i 2005 havde ved alderen 18 år, 14 betingede samt 4 ubetingede domme pr. 1.000 indbyggere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, De fleste domme er for ejendomsforbrydelser, De 18-årige får flest domme for ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen har været faldende siden 1965. For mænd født i 1965 og 1975 var det omtrent 10 pct. af årgangen, der som 18-årig havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For årgang 1985 var andelen 9 pct., mens det var 5 pct. for årgang 1995. Blandt mænd født i 2005 blev 3 pct. dømt for ejendomsforbrydelser som 18-årig. Der er samtidig flere blandt 2005-årgangen, der bliver dømt for seksualforbrydelser som 18-årig end tidligere årgange. 0,5 pct. af 2005-årgangen blev dømt for seksualforbrydelser som 18-årig. For de andre generationer ligger andelen mellem 0,05-0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, var andelen højest blandt 18-årige mænd født i 1985, hvor den udgjorde 3 pct. Siden da er andelen af 18-årige mænd dømt for voldsforbrydelser faldet til ca. 2 pct. - et niveau, der dog stadig ligger over andelen af både 1975 og 1965-fødselsårgangene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Fødselsårgangenes kriminalitet 2024, 11. juni 2025 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51320

Nyt

NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

Råstofindvinding på land 2024

23. juni 2025, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2024 med 3,4 pct. sammenlignet med 2023. For hele landet blev der i 2024 indvundet 26,2 mio. m, 3, råstoffer på land. Faldet skyldes fald i indvindingen i Region Sjælland med 16,1 pct. sammenlignet med året før og i Region Syddanmark med et fald på 10,1 pct. De øvrige regioner oplevede stigninger, hvor regionerne Nordjylland og Midtjylland oplevede en stigning i forhold til sidste år på hhv. 6,3 pct. og 2,8 pct., men stigningen i Region Hovedstaden var på 26,4 pct. Region Hovedstaden har dog kun 3,2 pct. af den samlede indvinding., Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner 2024,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 26243, 832, 5252, 6075, 7962, 6121, Sand, grus og sten, 21871, 453, 4875, 5729, 7089, 3725, Kvartssand, 469, 0, 0, 146, 277, 45, Granit, 340, 340, 0, 0, 0, 0, Ler, 306, 23, 16, 129, 58, 80, Ekspanderende ler, 223, 0, 0, 8, 215, 0, Moler, 173, 0, 0, 0, 75, 98, Kridt/kalk, 2218, 4, 266, 0, 5, 1943, Tørv, 146, 0, 0, 0, 37, 110, Andre råstoffer, 498, 13, 95, 63, 206, 121, Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer er sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Næststørste andel er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt den største andel af råstof fra havet er fyldsand, som står for 69,6 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2024. Fyldsand er sand, som bruges til fyld af huller, render og i forbindelse med byggeri, vejanlæg eller rør- og ledningsarbejde. , Råstofindvinding fra havet 2024,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 14, 204, 4, 358, 928, 4, 183, 3, 295, 1, 173, 267, Sand, 1, 416, 746, 499, 19, 23, 130, 0, Ral og sten, 1, 290, 59, 33, 592, 279, 98, 229, Grus, 1, 611, 523, 362, 262, 409, 17, 38, Fyldsand, 9, 886, 3, 030, 34, 3, 310, 2, 584, 928, 0, Kilde: , statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2024, 23. juni 2025 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51352

Nyt

NYT: Få studenter læser videre lige efter gymnasiet

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024

23. juni 2025, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse. Det er et markant fald, hvis man sammenligner med årgangen fra 2014, hvor hver fjerde gik direkte videre på et nyt studium. Andelen, som fortsætter studierne direkte efter deres studentereksamen, har været faldende hvert år, hvis 2020-årgangen, som var påvirket af covid-restriktionerne, undtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Færre studenter i gang efter et og to sabbatår, Den samme tendens gør sig også gældende for tidligere årgange. Af 2023-årgangen var 27 pct. i gang med en ny uddannelse et år efter, hvilket er under halvdelen sammenlignet med 2013-årgangen, hvor 59 pct. var i gang et år efter. For 2022-årgangens vedkommende havde 55 pct. valgt at gå i gang med et studium to år efter færdiggjort gymnasie. Ti år før var 77 pct. af 2012-årgangen i gang med at læse 2 år efter. , Indvandrere og efterkommer er hurtigst i gang med en ny uddannelse, Det er især studenter med dansk oprindelse, som vælger at tage sabbatår efter gymnasiet. For 2024-årgangen var det 8 pct. af studenterne med dansk oprindelse, som var i gang med et nyt studie 3 måneder efter gymnasiet blev afsluttet. Til sammenligning havde 32 pct. af indvandrerne og 28 pct. af efterkommerne fra 2024-årgangen valgt at gå direkte videre til en ny uddannelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universitetet er det mest populære valg blandt de nybagte studenter, Professionshøjskolerne og universiteterne var de mest søgte uddannelsessteder for 2024-årgangen. 41 pct. af dem fra årgangen, som gik direkte videre på en ny uddannelse, valgte at starte på et bachelorstudium, mens 30 pct. valgte en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. valgte at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 pct. havde valgt en af de korte videregående uddannelser., Hver femte student med dansk oprindelse vælger erhvervsfaglig uddannelse, Der er forskel på uddannelsesvalg, når der fordeles på herkomst. Især studenter med dansk oprindelse vælger at forsætte deres uddannelse på en erhvervsskole. Blandt studenterne med dansk oprindelse, der går i gang med en ny uddannelse direkte efter studentereksamenen er i hus, har 20 pct. valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrer- og efterkommer-baggrund er det hhv. 4 pct. og 3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024, 23. juni 2025 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51701

Nyt

NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

26. maj 2025, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, 18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53141

Nyt

NYT: Flere anmeldte indbrud i beboelse

Kriminalitet (år) 2025

19. februar 2026, I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end i 2024. Det svarer til en stigning på 9 pct. Samtidig faldt antallet af anmeldelser for indbrud i forretning, virksomhed mv. med 1.047 (13 pct.) mens antallet af anmeldelser for indbrud i ubeboede bebyggelser ligeledes faldt med 385 (5 pct.). Set over de seneste 10 år er antallet af anmeldte indbrud næsten halveret fra 60.136 i 2016 til 30.825 2025. Faldet fordeler sig med 16.003 (50 pct.) færre anmeldte indbrud i beboelse, 7.787 (52 pct.) færre anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv. og 5.521 (42 pct.) færre anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser. Faldet ses særligt i årene 2016 og frem til 2021. Herefter har antallet af indbrud ligget nogenlunde på samme niveau. I 2025 var hovedparten (83 pct.) af alle anmeldte straffelovsforbrydelser ejendomsforbrydelser, hvor indbrud er en blandt flere underkategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i indbrud i beboelse i fire ud af fem regioner, I fire ud af fem regioner er der sket en stigning i anmeldte indbrud i beboelse fra 2024 til 2025, og det er alene i Region Syddanmark, at der ses et fald (5 pct.) I Region Hovedstaden er stigningen på 11 pct., i Region Sjælland 35 pct., i Region Midtjylland 10 pct. og i Region Nordjylland 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i vold og seksualforbrydelser, Der er sket en stigning i volds- og seksualforbrydelser over de seneste 10 år. Efter et lille dyk fra 2023 til 2024 er der igen en stigning i 2025. Der har således været 2.436 flere anmeldelser om vold, heraf bl.a. 937 flere anmeldelser om trusler og 993 flere anmeldelser om vold mod privatperson (straffelovens §§ 244, 245 og 246), og 1.173 flere anmeldelser om seksualforbrydelser, heraf bl.a. 658 flere anmeldelser om blufærdighedskrænkelser og 245 flere anmeldelser om voldtægt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i anmeldelser af salg af narkotika, I 2025 var der 1.703 anmeldelser af salg af narkotika, hvilket er samme niveau som i 2024, hvor der var 1.700 anmeldelser. Set over de seneste 10 år er der sket en fordobling i antallet af anmeldelser af salg af narkotika fra 851 anmeldelser i 2016 til 1.703 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Kriminalitet (år) 2025, 19. februar 2026 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (år), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53285

Nyt

Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse

Danske feriegæster lejer 42 pct. mere tid i danske sommerhuse i februar, end de gjorde for fem år siden., 7. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned. , Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct. , Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar. , ”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.  , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Anm, : Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned., Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere, I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019., ”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , ”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.”  , Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse. , Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien, Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, , og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct., I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien. , Danmark er den , mest populære enkeltstående destination , for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige. , Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , Ferie- og forretningsrejser , & statistikken , Feriehusudlejning ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller tlf:  3917 3542

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-flere-danskere-holder-vinterferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Danmark har Nordens laveste sygefravær

Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-10-sygefravaer

Bag tallene

Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande

I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande., 11. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske svineproducenter kan i disse dage få særdeles meget for deres slagtesvin. Således var landmændenes afregningspris inkl. forventet efterbetaling på et kg svinekød 14 kr. i maj 2020. Dette er 13 pct. højere end i maj måned 2019 og 37 pct. højere end gennemsnitsprisen siden januar 2000., Afregningsprisen i maj ligger dog en smule under niveauet i februar-marts 2020. Her sneg afregningsprisen sig for første gang over 15 kr. og landede helt specifikt på rekordhøje 15,34 kr. i gennemsnit., ”Trods faldet i afregningsprisen fra februar til maj ligger priserne i maj stadig på et meget højt niveau historisk set,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”De højere priser skyldes i høj grad udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, som har fået udbuddet af svinekød til forbrugerne til at falde.”, Figur 1. Afregningspris for slagtesvin, januar 2000 – maj 2020, Anmærkning: Afregningsprisen er inklusive efterbetaling., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, og tidligere versioner., Stærke bytteforhold skyldes ofte sygdomsudbrud, Siden begyndelsen af 2019 er bytteforholdet mellem svin og foder blevet mere og mere fordelagtigt for svineproducenterne. I maj 2019 var prisen på svin omtrent 6,9 gange højere end på svinefoder. I maj i år var svin næsten otte gange mere værd end svinefoder. I perioden 2000-2019 har bytteforholdet i gennemsnit ligget på under syv. , Når bytteforholdet for svineproducenter stiger voldsomt, skyldes det meget ofte sygdomsudbrud blandt dyr uden for Danmark. Siden årtusindeskiftet er bytteforholdet for danske svineproducenter mindst fem gange steget voldsomt på et tidspunkt, hvor der samtidig var udbrudt sygdom andre steder i verden., ”Sammenfaldet er konsistent. Aktuelt har sygdomsudbrud af afrikansk svinepest spredt sig, men i tidligere år var der også sammenfald med godt bytteforhold for svin og udbrud af mund- og klovsyge, kogalskab i form af BSE og fugleinfluenza,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Selvom afregningsprisen på svin de seneste måneder er faldet pga. Covid-19 udbruddet, så kan fortjenesten pr. svin med det nuværende bytteforhold blive rekordhøj i 2020.”, Figur 2. Bytteforhold for svinekød. Januar 2000 – maj 2020, Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel på materialet til statistik om jordbrugets prisforhold., Anm.: Bytteforholdet er her udtrykt ved afregningsprisen for svinekød inkl. efterbetaling sat i forhold til prisen på fuldfoder til slagtesvin, Svinepriser løber fra okse- og kyllingekød, De stigende svinepriser står i kontrast til prisudviklingen på både okse- og kyllingekød. I 2019 har prisen på begge dele ligget næsten fladt, mens den er steget voldsom på svin., ”Prisudviklingen for okse- og kyllingekød understreger, at de stigende svinepriser skyldes nogle særlige begivenheder relateret til svin, men med dyrt svinekød kan forventes en vis afsmittende effekt på okse- og kyllingekød,” siger Henrik Bolding Pedersen. Den nuværende afrikanske svinepest har dog indtil videre ikke fået priserne på okse- og kyllingekød til at stige., Figur 3. Prisudvikling på okse-, svine- og kyllingekød, 2005-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-11-05-gunstige-tider-for-danske-svineproducenter-skyldes-ofte-sygdomsudbrud

Bag tallene