Søgeresultat

Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

Bag tallene

Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .”   , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og  hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

Bag tallene

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-11-25-julehandel

Bag tallene

Statistikdokumentation: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2026 , Tidligere versioner, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2025, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2024, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2019, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2018, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2017, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2016, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2015, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), ECOICOP (pdf) (kun på engelsk), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres af alle EU-medlemslande samt Norge, Island og Schweiz. Formålet med de harmoniserede forbrugerprisindeks er, at kunne opgøre udviklingen i landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. HICP anvendes af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med vækst og stabilitetspagten og udformningen af den monetære politik. HICP er blevet opgjort af alle EU-landene samt Norge og Island siden januar 1997., Indhold, HICP viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester, Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HICP anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i HICP, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men HICP's kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, HICP offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er direkte sammenlignelig med andre landes opgørelser af HICP. Med HICP kan inflationsraten i de enkelte lande sammenlignes direkte. Derudover er HICP relateret til nettoprisindekset og det danske forbrugerprisindeks (FPI)., Fra jan. 2001 er den eneste forskel mellem FPI og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i FPI men ikke i HICP, mens fra jan.-dec. 2000 indgår både ejerboliger og privathospitaler i FPI og ikke i HICP. Før jan. 2000 er der også beregningsmæssige og metodiske forskelle samt forskelle med hensyn til dækningen af varer og tjenester., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), . Samtlige medlemslandes HICP offentliggøres desuden af Eurostat i Economy and finance (Statistics in Focus) samt på , Eurostat, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks--hicp-samt-hicp-ct-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ledige stillinger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Monica Wiese Christensen , 21 73 34 69 , MWC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ledige stillinger 2025 4. kvartal , Tidligere versioner, Ledige stillinger 2025 3. kvartal, Ledige stillinger 2025 2. kvartal, Ledige stillinger 2025 1. kvartal, Ledige stillinger 2024 4. kvartal, Ledige stillinger 2024 3. kvartal, Ledige stillinger 2024 2. kvartal, Ledige stillinger 2024 1. kvartal, Ledige stillinger 2023 4. kvartal, Ledige stillinger 2023 3. kvartal, Ledige stillinger 2023 2. kvartal, Ledige stillinger 2023 1. kvartal, Ledige stillinger 2022 4. kvartal, Ledige stillinger 2022 3. kvartal, Ledige stillinger 2022 2. kvartal, Ledige stillinger 2022 1. kvartal, Ledige stillinger 2021 4. kvartal, Ledige stillinger 2021 3. kvartal, Ledige stillinger 2021 2. kvartal, Ledige stillinger 2021 1. kvartal, Ledige stillinger 2020 4. kvartal, Ledige stillinger 2020 3. kvartal, Ledige stillinger 2020 2. kvartal, Ledige stillinger 2020 1. kvartal, Ledige stillinger 2019 4. kvartal, Ledige stillinger 2019 3. kvartal, Ledige stillinger 2019 2. kvartal, Ledige stillinger 2019 1. kvartal, Ledige stillinger 2018 4. kvartal, Ledige stillinger 2018 3. kvartal, Ledige stillinger 2018 2. kvartal, Ledige stillinger 2018 1. kvartal, Ledige stillinger 2017 4. kvartal, Ledige stillinger 2017 3. kvartal, Ledige stillinger 2017 2. kvartal, Ledige stillinger 2017 1. kvartal, Ledige stillinger 2016 4. kvartal, Ledige stillinger 2016 3. kvartal, Ledige stillinger 2016 2. kvartal, Ledige stillinger 2016 1. kvartal, Ledige stillinger 2015 4. kvartal, Ledige stillinger 2015 3. kvartal, Ledige stillinger 2015 2. kvartal, Ledige stillinger 2015 1. kvartal, Ledige stillinger 2014 4. kvartal, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for de brancher, som domineres af private virksomheder. Arbejdssteder reducerer typisk antallet af ledige stillinger, før de begynder at afskedige medarbejdere. Omvendt bliver der formentligt opslået flere ledige stillinger i tider med højkonjunktur. Statistikken kan bruges som en konjunkturindikator i sammenhæng med andre indikatorer. Data over ledige stillinger indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande., Indhold, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i det faktiske antal ledige stillinger og andelen af ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er opdelt efter økonomisk aktivitet og størrelse, hvilket gør det muligt at analysere efterspørgslen på arbejdskraft fordelt efter branche og arbejdsstedsstørrelse. Antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger opgøres på regionsniveau., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 arbejdssteder, ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer på , Virk, . Data fejlsøges, og manglende værdier imputeres, inden der opregnes til en samlet populationstotal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af statistikken er pressen, private virksomheder, private personer og Eurostat. Statistikken anvendes til analyser af efterspørgslen på arbejdskraft samt i den offentlige debat. Data over ledige stillinger indsamles i alle EU-lande efter samme retningslinjer, hvilket gør statistikken velegnet til sammenligning af udviklingen i ledige stillinger på tværs af EU-lande., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en vis usikkerhed forbundet med estimaterne som ved alle stikprøvebaserede statistikker. Til beregning af usikkerheden benyttes der i lighed med andre EU-lande variationskoefficienten CV, som er spredningen i forhold til estimatet. For det totale antal besatte stillinger ligger variationskoefficienten (CV) normalt på under 1 pct., mens den for det totale antal ledige stillinger ligger på 3-5 pct. På branchegrupper samt størrelsesgrupper er CV’en relativ høj. Dette skyldes primært de store variationer, der er mellem de indberettede antal ledige stillinger samt de mange indberetninger med nul ledige stillinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 75 dage efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra og med 3. kvartal 2012 blev en nyere og mere opdateret population brugt i forbindelse med opregningen. Populationen, der bliver trukket fra ESR-registret, indeholder oplysninger om antal ansatte, som kun er tre kvartaler gamle i forhold til den tidligere population, som var baseret på ældre oplysninger. Den ændrede opregningsproces skønnes at have indvirkning på antallet - men ikke på andelen - af ledige stillinger. Antallet af ledige stillinger er ikke direkte sammenlignelige historisk, imens andelen af ledige stillinger er., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Ledige stillinger, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ledige-stillinger

Statistikdokumentation

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 161 - 180 af 325, 23.10.2012, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren har taget endnu et lille nøk nedad fra minus 2,2 i september til minus 5,5 i oktober. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og ..., Periode: Oktober 2012,  , 20.9.2012, Forbrugertilliden fortsat uændret, Forbrugertillidsindikatoren er faldet svagt fra 0,0 i august til minus 2,2 i september. Niveauet er dermed fortsat uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den a ..., Periode: September 2012,  , 23.8.2012, Uændret niveau for forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i august 0,0 mod 0,1 i juli, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonom ..., Periode: August 2012,  , 23.7.2012, Uændret niveau for forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i juli på 0,1 mod -2,6 i juni, og befinder sig nu omkring nul. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øko ..., Periode: Juli 2012,  , 20.6.2012, Uændret niveau for forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i juni på -2,6 mod -0,4 i maj og er dermed faldet svagt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomisk ..., Periode: Juni 2012,  , 22.5.2012, Uændret forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i maj på -0,4 mod 0,6 i april. Indikatoren befinder sig fortsat omkring nul. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: Maj 2012,  , 19.4.2012, Positiv udvikling i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i april på 0,6 mod -0,4 i marts. Indikatoren er steget fire måneder i træk og befinder sig nu omkring nul. Indikatoren belyser befolkninge ..., Periode: April 2012,  , 22.3.2012, Fortsat stigning i forbrugertilliden, Forbrugertillidsindikatoren var i marts på -0,4 mod -4,8 i februar. Indikatoren er steget tre måneder i træk, og befinder sig nu omkring nul. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Marts 2012,  , 21.2.2012, Forbrugertilliden stigende, men stadig lav, Forbrugertillidsindikatoren var i februar på -4,8 mod -7,0 i januar. Indikatoren er nu steget to måneder i træk, men ligger fortsat på et lavt niveau. Indikatoren belyser ..., Periode: Februar 2012,  , 23.1.2012, Forbrugertilliden fortsat lav, Forbrugertillidsindikatoren steg fra januar -7,0 mod -9,8 i december. Trods den lille stigning er indikatoren fortsat negativ og ligger på et meget lavt niveau. Indikator ..., Periode: Januar 2012,  , 21.12.2011, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i december -9,8. Indikatoren har siden juli måned været negativ og faldende. Dette efter en periode fra starten af 2010 frem til juni 2011 ..., Periode: December 2011,  , 22.11.2011, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i november -9,2. Indikatoren har siden juli måned været negativ og faldende. Dette efter en periode fra starten af 2010 frem til juni 2011 ..., Periode: November 2011,  , 20.10.2011, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i oktober -6,6 og har været faldende de seneste fire måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økon ..., Periode: Oktober 2011,  , 22.9.2011, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i september -3,6 og har været faldende de seneste tre måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øko ..., Periode: September 2011,  , 23.8.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i august -2,2 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -2,2 og 3,0 med et gen ..., Periode: August 2011,  , 20.7.2011, Fortsat stabil forbrugertillid , Forbrugertillidsindikatoren var i juli -0,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,0 med et gennem ..., Periode: Juli 2011,  , 22.6.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i juni 3,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennems ..., Periode: Juni 2011,  , 18.5.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i maj 2,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennemsnit ..., Periode: Maj 2011,  , 20.4.2011, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i april 2,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: April 2011,  , 23.3.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts -0,8 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsn ..., Periode: Marts 2011,  , Forrige, 1, ..., 8, 9, 10, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=9

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 201 - 220 af 325, 22.6.2009, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juni -5,5 mod -4,7 i maj og ligger dermed på et lidt lavere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på ..., Periode: Juni 2009,  , 20.5.2009, Uændrede forbrugerforventninger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i maj -4,7 mod -4,4 i april og ligger dermed på et uændret niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den ..., Periode: Maj 2009,  , 22.4.2009, Forbrugerforventningerne stiger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i april -4,4 mod -11,7 i marts og ligger dermed på et lidt højere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn ..., Periode: April 2009,  , 23.3.2009, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i marts -11,7 mod -11,3 i februar og ligger dermed på et uændret niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn ..., Periode: Marts 2009,  , 19.2.2009, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -9,1 i januar til -11,3 i februar. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidig ..., Periode: Februar 2009,  , 22.1.2009, Forbrugerforventningerne stiger , Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -13,5 i december til -9,1 i januar, det højeste niveau siden juni sidste år. Indikatoren belyser hver måned befolknin ..., Periode: Januar 2009,  , 19.12.2008, Nu falder forbrugerforventningerne igen , Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -11,5 i november til -13,5 i de-cember. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den frem ..., Periode: December 2008,  , 24.11.2008, Forbrugernes pessimisme på retur , Danskernes pessimisme er på retur efter en rekordlav forbrugertillid i oktober. Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -16,6 i oktober til -11,5 i november. ..., Periode: November 2008,  , 24.10.2008, Atter fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -11,1 i september til -16,6 i oktober og er nu på det laveste niveau siden november 1989. Indikatoren belyser hver m ..., Periode: Oktober 2008,  , 24.9.2008, Svag stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -12,2 i august til -11,1 i september efter fem måneders fald. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den ..., Periode: September 2008,  , 25.8.2008, Forbrugerforventningerne falder stadig, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -9,7 i juli til -12,2 i august og er nu på det laveste niveau siden november 1990. Indikatoren belyser hver måned be ..., Periode: August 2008,  , 24.7.2008, Laveste forbrugertillid i 16 år, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -6,6 i juni til -9,7 i juli og er nu på det laveste niveau siden november 1992. Indikatoren belyser hver måned befol ..., Periode: Juli 2008,  , 24.6.2008, Laveste forbrugertillid siden 1999, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -3,5 i maj til -6,6 i juni og er nu på det laveste niveau siden februar 1999. Indikatoren belyser hver måned befolkn ..., Periode: Juni 2008,  , 22.5.2008, Igen fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -3,1 i april til -3,5 i maj og er nu på det laveste niveau siden december 1999. Indikatoren belyser hver måned befol ..., Periode: Maj 2008,  , 23.4.2008, Forbrugerforventningerne falder på ny, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -1,3 i marts til -3,1 i april. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øk ..., Periode: April 2008,  , 27.3.2008, Forbrugerforventningerne stiger svagt , Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra -2,5 i februar til -1,3 i marts. Det er en svag stigning, som følger efter de kraftige fald månederne før. Indikatore ..., Periode: Marts 2008,  , 26.2.2008, Fortsat fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra -1,1 i januar til -2,5 i februar, hvilket er det laveste niveau siden begyndelsen af 2003. Indikatoren belyser hver ..., Periode: Februar 2008,  , 23.1.2008, Laveste forbrugertillid i fem år, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra 2,9 i december til -1,1 i januar. Det er det laveste tal siden april 2003. Indikatoren belyser hver måned befolkning ..., Periode: Januar 2008,  , 21.12.2007, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden faldt fra 6,1 i november til 2,9 i december. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidig ..., Periode: December 2007,  , 26.11.2007, Lille stigning i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden steg fra 5,4 i oktober til 6,1 i november. Indikatoren og de øvrige forventninger belyser hver måned befolkningens syn på den ..., Periode: November 2007,  , Forrige, 1, ..., 10, 11, 12, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=11

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 141 - 160 af 325, 20.6.2014, Fortsat positiv udvikling i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugernes tillid har taget et nyt hop opad og ligger på 9,3 i juni mod 7,8 i maj. Indikatoren har ikke været højere siden juni 2007, hvor den også var ..., Periode: Juni 2014,  , 21.5.2014, Svagt stigende forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj 7,8 mod 5,5 i april. Niveauet er dermed svagt stigende og befinder sig lidt over gennemsnittet for det seneste halve år, der er ..., Periode: Maj 2014,  , 22.4.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i april 5,5 mod 5,0 i marts. Niveauet er dermed omtrent uændret og befinder sig fortsat omkring gennemsnittet for det seneste halve å ..., Periode: April 2014,  , 21.3.2014, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts 5,0 mod 4,2 i februar. Niveauet er dermed omtrent uændret, og befinder sig omkring gennemsnittet for det seneste halve år, de ..., Periode: Marts 2014,  , 19.2.2014, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i februar 4,2 mod 6,3 i januar, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Februar 2014,  , 23.1.2014, Lille stigning i forbrugertilliden , Indikatoren for forbrugertilliden er i januar 6,3 mod 2,9 i december, og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øk ..., Periode: Januar 2014,  , 20.12.2013, Svagt faldende forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i december 2,9 mod 4,0 i november. Indikatoren har været svagt faldende siden august, hvor den senest toppede med 5,9. Indikatoren be ..., Periode: December 2013,  , 21.11.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i november 4,0 mod 4,6 i oktober, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: November 2013,  , 23.10.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i oktober 4,6 mod 4,7 i september, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Oktober 2013,  , 20.9.2013, Uændret forbrugertillid , Indikatoren for forbrugertilliden er i september 4,7 mod 5,9 i august, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den ..., Periode: September 2013,  , 23.8.2013, Forbrugertilliden er positiv, Indikatoren for forbrugertilliden er i august 5,9 mod 3,7 i juli og er dermed steget lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomi ..., Periode: August 2013,  , 23.7.2013, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i juli 3,7 mod 3,4 i juni, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremti ..., Periode: Juli 2013,  , 20.6.2013, Positiv udvikling i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er i juni 3,4 mod minus 2,6 i maj, og niveauet er dermed steget betydeligt. Det er første gang siden juli 2012, at indikatoren er positi ..., Periode: Juni 2013,  , 22.5.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i maj minus 2,6 mod minus 2,8 i april, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle o ..., Periode: Maj 2013,  , 22.4.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i april minus 2,8 mod minus 2,1 i marts, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle ..., Periode: April 2013,  , 20.3.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i marts minus 2,1 mod minus 2,0 i februar, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: Marts 2013,  , 20.2.2013, Uændret forbrugertillid, Indikatoren for forbrugertilliden er i februar minus 2,0 mod minus 2,7 i januar, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktue ..., Periode: Februar 2013,  , 23.1.2013, Forbrugertilliden uændret, Indikatoren for forbrugertilliden er i januar minus 2,7 mod minus 4,7 i december, og niveauet er dermed uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og ..., Periode: Januar 2013,  , 20.12.2012, Mindre fald i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er faldet en smule fra minus 1,3 i november til minus 4,7 i december. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremt ..., Periode: December 2012,  , 22.11.2012, Mindre stigning i forbrugertilliden, Indikatoren for forbrugertilliden er steget fra minus 5,5 i oktober til minus 1,3 i november og befinder sig nu igen omkring nul. Indikatoren belyser befolkningens syn på ..., Periode: November 2012,  , Forrige, 1, ..., 7, 8, 9, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=8

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 281 - 300 af 325, 23.10.2002, Optimismen på retur, Efter sidste måneds pæne stigninger i forbrugerforventningerne er optimismen på retur. Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 3 i september til 1 i oktober., Periode: Oktober 2002,  , 23.9.2002, Optimismen vendt tilbage, Efter sidste måneds fald i forbrugerforventningerne er optimismen vendt tilbage. Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -1 i august til 3 i september., Periode: September 2002,  , 26.8.2002, Laveste forbrugerforventninger siden valget, For første gang efter regeringsskiftet i november 2001, er den samlede forbrugertillidsindikator i minus. Det er især vurderingen af familiens nuværende økonomiske situat ..., Periode: August 2002,  , 22.7.2002, Uændrede forbrugerforventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er 1 i juli og dermed uændret i forhold til juni. Vurderingen af familiens fremtidige økonomiske situation er steget mest med 3 poin ..., Periode: Juli 2002,  , 24.6.2002, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 2 i maj til 1 i juni. Et lille fald i samtlige indikatorer betyder at den samlede forbrugertillidsindikator er faldet ..., Periode: Juni 2002,  , 23.5.2002, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 4 i april til 2 i maj. En lille stigning i vurderingerne af familiens nuværende og fremtidige økonomiske situation kun ..., Periode: Maj 2002,  , 24.4.2002, Forbrugernes forventninger stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 0 i marts til 4 i april. Kun vurderingen af familiens fremtidige økonomiske situation er faldet. Familiens nuværende ø ..., Periode: April 2002,  , 22.3.2002, Fortsat fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 2 i februar til 0 i marts. Både vurderingen af familiens nuværende og fremtidige økonomiske situation er faldet i forh ..., Periode: Marts 2002,  , 22.2.2002, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 3 i januar til 2 i februar. Der er ikke de store ændringer i forhold til forrige måned. Vurderingen af landets fremtid ..., Periode: Februar 2002,  , 23.1.2002, Forbrugernes forventninger stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra 0 i december til 3 i januar. Både familiens og landets fremtidige økonomiske situation vurderes mere positivt end måne ..., Periode: Januar 2002,  , 21.12.2001, Forbrugernes forventninger stiger igen, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -2 i november til 0 i december. Det er i denne måned igen landets økonomiske situation, der vurderes mere positivt. I ..., Periode: December 2001,  , 23.11.2001, Forbrugernes forventninger på vej op, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -3 i oktober til -2 i november. Efter et stort fald i vurderingen af landets økonomiske situation i oktober er tiltroe ..., Periode: November 2001,  , 23.10.2001, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator er faldet fra 1 i september til -3 i oktober. Vurderingerne af familiernes egen økonomiske situation er stort set uændret, mens til ..., Periode: Oktober 2001,  , 21.9.2001, Forbrugernes forventninger er steget, Den samlede forbrugertillidsindikator er steget fra -1 i august til 1 i september. Stigningen skyldes især en større tiltro til familiens fremtidige økonomiske situation. ..., Periode: September 2001,  , 23.8.2001, Forbrugernes forventninger stort set uændret, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret -1 fra juli til august. Vurderingen af familiens nuværende økonomiske situation steg med 3 point. Denne stigning opvejes ..., Periode: August 2001,  , 19.7.2001, Fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 3 point fra 2 i juni til minus 1 i juli . Faldet skyldes først og fremmest, at langt flere forbrugere i juli end måneden f ..., Periode: Juli 2001,  , 26.6.2001, Forbrugernes forventninger stiger fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator er for juni steget med 2 point siden den forudgående måling i maj, hvor den var 0. Stigningen skyldes først og fremmest, at langt fl ..., Periode: Juni 2001,  , 23.5.2001, Forbrugernes forventninger er på vej op igen, Den samlede forbrugertillidsindikator, som er 0 i maj, er steget med 2 point siden den forudgående måling i april. Stigningen skyldes, at flere forbrugere vurderer både l ..., Periode: Maj 2001,  , 24.4.2001, Forbrugernes forventninger fortsætter sit fald, Den samlede forbrugertillidsindikator, som er på -2 i april, er faldet med 2 point siden den forudgående måling i marts. Faldet skyldes, at flere forbrugere vurderer land ..., Periode: April 2001,  , 26.3.2001, Forbrugernes forventninger falder fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator, som er på 0 i marts, er faldet med 1 point siden den forudgående måling i februar. Faldet skyldes, at flere forbrugere vurderer lan ..., Periode: Marts 2001,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=15