Søgeresultat

Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

De er sandsynligvis importeret som brugte.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

Bag tallene

Overskuddet på betalingsbalancen skyldes i højere grad varehandel, der ikke krydser grænsen

Når man betragter import og eksport separat, vil man se, at selvom den danske varehandel uden for Danmarks grænser bidrager stort til det samlede overskud

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-28-overskuddet-paa-betalingsbelancen-skyldes-i-hoejere-grad-varehandel

Bag tallene

Energiforbruget er lavere end for ti år siden (opdateret)

Den resterende mængde bliver importeret fra udlandet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-04-2016-bryder-otte-aars-trend-med-faldende-energiforbrug

Bag tallene

Især eksportarbejdspladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

Opgørelsen fokuserer udelukkende på eksportvirksomheder og analyserer ikke konsekvenser for virksomheder, der importerer varer fra Storbritannien og derfor

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-04-Jylland-eksponeret-over-for-brexit

Bag tallene

Statistikdokumentation: Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet)

Det miljøøkonomiske regnskab indeholder oplysninger om a) Materialestrømme i form af vægten af dansk ressourceudvinding, samt import og eksport af varer

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/miljoeoekonomisk-regnskab-for-danmark--afsluttet-

Statistikdokumentation

Økonomisk model ADAM

Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM

NYT: Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019

24. september 2020, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. For vareeksporten er der stigninger i både den del, der krydser grænsen, samt den del, der ikke krydser grænsen. Eksporten af varer, som krydser grænsen er steget 10 pct., mens eksporten af varer, som ikke krydser grænsen, er steget 14 pct. Den andel af eksporten, som ikke krydser grænsen har siden 2016 ligget på omkring en fjerdel af den samlede danske eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser fortsat, I perioden fra 2009 til 2019 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 13 mia. kr. til 50 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra 46 mia. kr. i 2009 til 106 mia. kr. i 2019. I 2019 var der en mindre nedgang i salg af varer efter forarbejdning, mens en stigning i salg af merchantingvarer trak det samlede salg af varer i udlandet op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer produceret og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2019 aftog EU-landene og USA tilsammen 79 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2019 udgjorde det 47 pct. af det samlede varesalg til USA. I 2019 steg salget til USA af denne gruppe varer 2 pct., mens salget til EU er steget 15 pct., Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019, 24. september 2020 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31412

Nyt

NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

Væksthusproduktion 2023

25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32001

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

21. december 2015, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (tillæg), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024

26. august 2025, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024. Det samlede salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 6 pct. fra 3,4 mia kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 3 pct. Mængden af alle varer i tons steg 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Pæn stigning i salget af frugt og grønt, Mens salget af alle varer til foodservice steg 2 pct., steg det samlede salg af , frugt og grønt inkl. frost, med 11 pct. Salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, faldt derimod 3 pct. Blandt de økologiske varer steg , frugt og grønt inkl. frost, lidt mindre, nemlig 6 pct. Salget af økologisk , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, steg 6 pct., Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,2 pct. af det samlede salg til foodservice i 2024, hvilket er en stigning fra 13,7 pct. i 2023. Det er højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 11,6 pct. i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 34 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 38 pct. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 23 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 20 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., samt i gruppen , andet, (fx take-away), begge med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af økologisk kød og fisk er relativt lavt, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør , kød og fisk, 16 pct. af det samlede salg, men kun 4 pct. af det økologiske salg. Omvendt udgør , mejeriprodukter og æg, 28 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Der sælges også færre økologiske frostvarer, men relativt mere frugt og grønt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Uændret antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.482 i 2024, hvilket er omtrent uændret fra 3.500 i 2023 (ultimo årene). Spisemærkerne er fordelt med 23 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2023-2024,  , Alle varer, Heraf økologiske varer,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 24, 549, 25, 101, 800, 580, 815, 737, 3, 364, 3, 557, 118, 706, 122, 549, Kolonial, 9, 181, 9, 637, 379, 874, 382, 689, 1, 281, 1, 361, 40, 233, 40, 408, Kød og fisk, 3, 979, 4, 018, 53, 835, 54, 680, 129, 148, 1, 521, 1, 962, Mejeriprodukter og æg, 2, 932, 2, 941, 102, 158, 101, 157, 974, 995, 40, 502, 41, 545, Frugt og grønt, 2, 537, 2, 790, 114, 735, 122, 987, 600, 630, 28, 141, 28, 621, Frostvarer, 5, 920, 5, 716, 149, 978, 154, 224, 380, 423, 8, 308, 10, 014, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 344, 3, 706, 163, 431, 179, 413, 694, 733, 31, 749, 32, 620, Kød og fisk inkl. frost, 7, 264, 7, 019, 107, 873, 104, 813, 201, 227, 2, 435, 2, 933, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2023-2024,  , Alle varer , Heraf økologiske varer ,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 24, 549, 25, 101, 100, 100, 3, 364, 3, 557, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 268, 3, 053, 13, 12, 1, 031, 1, 023, 31, 29, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 774, 664, 3, 3, 178, 156, 5, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 791, 3, 976, 15, 16, 730, 795, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 085, 13, 570, 53, 54, 1, 174, 1, 254, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 632, 3, 838, 15, 15, 251, 329, 7, 9, Offentlige sektor i alt, 4, 042, 3, 717, 16, 15, 1, 209, 1, 178, 36, 33, Privat sektor i alt, 20, 507, 21, 384, 84, 85, 2, 155, 2, 378, 64, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024, 26. august 2025 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51813

Nyt