Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2621 - 2630 af 3393

    NYT: Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps

    16. august 2022, Bæredygtighed fylder generelt mere i forbrugernes bevidsthed. 800.000 borgere reducerede madspild i starten af 2022 ved hjælp af apps, ., Det svarer til 18 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år. Forbrugerne kan mindske madspild ved enten at hente overskudsmad på et spisested eller ved at købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i fødevarebutikkerne, til nedsat pris. Man kan også søge inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i høj grad de yngre kvinder under 25 år, der anvender madspildsapps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, Madspildsapps er blevet mere populære blandt yngre forbrugere, Danmarks Statistik målte for første gang brugen af madspildsapps i 2020. Andelen der benyttede sig af disse apps var 17 pct. i 2020, når der ses på hele befolkningen mellem 16 og 74 år. Populariteten af madspildsapps i de forskellige aldersgrupper har ikke ændret sig markant siden 2020 på nær aldersgruppen 16-24 år. Med 29 pct. var madspildsapps mest udbredt blandt yngre forbrugere i 2022, hvor den tilsvarende andel var 10 procentpoint lavere (19 pct.) i 2020. Det gælder både for 2020 og 2022, at kvindelige forbrugere i højere grad køber og opsøger inspiration til at bruge overskudsvarer for at minimere madspild, men hvor andelen blandt kvinderne er uændret, er der en lille stigning blandt mændene., Det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er ét af FN's verdensmål. Ifølge delmål 12.3 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. , 814.000 ton mad går årligt til spilde i Danmark, Miljøstyrelsen, har kortlagt mængden af madaffald på tværs af sektorer. Opgørelsen viser, at det samlede madspild i Danmark udgør ca. 814.000 ton årligt.  Forarbejdnings- og fremstillingssektoren står for størstedelen af det danske mad-spild med 47 pct. af det samlede madspild, der svarer til næsten 400.000 ton. Næstmest madspild (30 pct.) står husholdningerne for, idet ca. 250.000 ton mad ryger i skraldespandene i private hjem. 12 pct. af det årlige madspild sker i detailhandlen mens restaurationsbranchen og restaurationstjenester står for 5 pct. af det samlede madspild. , Hver tiende bruger grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt. I starten af 2022 anvendte 11 pct. af befolkningen grønne apps til at tjekke enten deres forbrugsaftryk på miljøet, skadelige stoffer eller deres Co, 2, -fodaftryk. Udbredelsen af grønne apps, der hjælper til et mere miljøvenligt forbrug, var 8 pct. i 2020., Genbrugsglade forbrugere anvender i højere grad grønne apps, Borgere, som sælger eller køber brugte ting online, har i højere grad benyttet sig af grønne apps. Blandt borgere der ikke sælger genbrugsvarer, svarede 20 pct., at de brugte grønne apps, mens 34 pct. af de personer, der sælger deres brugte ting, har brugt grønne apps. Tilsvarende er anvendelsen af grønne apps mere udbredt blandt personer, der køber genbrug (37 pct.) i forhold til dem, som ikke gør (23 pct.) , Hver tredje solgte møbler, værktøj, tøj, osv. online i 2022. Andelen af befolkningen, der købte andres brugte ting på nettet, lå på 23 pct., Kilde: særkørsel fra undersøgelsen 'It-anvendelse i befolkningen 2022', Målingen undervurderer omfanget af genbrug og madspildsbekæmpelse, Tallene i denne opgørelse kommer fra en undersøgelse om befolkningens it-vaner og dækker således kun aktiviteter, der sker vha. internettet, online platforme eller apps. Det betyder, at forbrug i fx genbrugsbutikker og kræmmermarkeder ikke er med., It-anvendelse i befolkningen 2022 brug af grønne apps (madspild), 16. august 2022 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. august 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39625

    NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

    28. august 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, It-anvendelse i befolkningen 2025, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51815

    NYT: Stigning i online dating

    18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56704

    Strejker og lockout

    Hvor mange arbejdsdage bliver tabt som følge af strejker og lockouts? Hvor mange ansatte berøres af konflikterne? Statistikken belyser omfanget af arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter og er baseret på indberetninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og de største offentlige og private arbejdsgivere uden for DA., Arbejdsstandsning , Arbejdsophør som følge af strejke eller lockout., Tabte arbejdsdage , I forbindelse med en arbejdsstandsning, beregnes antal tabte arbejdsdage ved at gange arbejdsstandsningens varighed i dage med antal berørte ansatte., Tabte arbejdsdage, Her kan du se udviklingen i antallet af tabte arbejdsdage pr. år fra og med 1996., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Tabte arbejdsdage fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets tabte arbejdsdage. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se antallet., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Arbejdsstandsninger, mm. fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte personer og tabte arbejdsdage pr. branche , Enhed: , Antal, Antal arbejdsstandsninger, Antal berørte ansatte, Antal tabte arbejdsdage, 2024, I alt, 86, 4.267, 4.486, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 41, Industri i alt, 27, 1.639, 2.698, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 569, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 123, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 628, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 71, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1.303, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 4, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 31, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 780, Handel, 6, 452, 218, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 32, Transport, post og tele, 8, 871, 504, Stat, regioner og kommuner, 3, 31, 147, Øvrige, 3, 170, 35, Uoplyst, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arbejdsstandsninger, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Brug for flere tal om Strejker og lockout?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find flere tal om arbejdsstandsninger, berørte medarbejdere, mm. på det danske arbejdsmarked siden 1996., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/strejker-og-lockout

    Emneside

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    20. september 2021, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47030

    NYT: Stigende sygefravær i regionerne under COVID-19

    22. december 2021, Fra 2019 til 2020 steg sygefraværet blandt de ansatte i regionerne 0,7 dage i gennemsnit. Stigningen var størst blandt kvinderne, som var 0,9 dage mere syge, mens deres mandlige kolleger havde 0,2 flere sygedage i 2020 i forhold til 2019. I regionerne arbejder en stor del af de ansatte i sundhedssektoren, hvor de under COVID-19 var fysisk på arbejde. De ansatte i staten oplevede omvendt et fald i sygefraværet blandt både kvinder og mænd på hhv. 0,9 dage og 0,5 dage i gennemsnit. Faldet skyldes formentligt, at en stor del af de ansatte i staten arbejdede hjemme i lange perioder af 2020 pga. COVID-19. I kommuner samt virksomheder og organisationer (den private sektor) har der overordnet set kun været mindre udsving i de ansattes sygefravær i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Mænd ansat i staten havde det laveste sygefravær i 2020, Faldet i sygefraværet blandt mændene i staten betyder, at de var den gruppe ansatte, der med 5,5 dage havde det laveste sygefravær i 2020 på tværs af sektorer og køn. Kvinderne i kommunerne havde det højeste sygefravær på 14,4 dage i gennemsnit. Især udviklingen i kvindernes sygefravær i staten og regionerne viste langt større udsving, end der normalt ses. , Hjemmearbejde tyder på lavere sygefravær, I den del af den offentlige sektor, hvor en stor del af de ansatte var sendt hjem under COVID-19 og havde mulighed for at arbejde hjemme, var der relativt store fald i sygefraværet. Det gjaldt fx ansatte i staten, der udførte , andet juridisk arbejde, eller , almindeligt kontorarbejde, . Deres sygefravær faldt hhv. 1,5 og 1,7 dage i gennemsnit. Ansatte i regioner og kommuner, som udførte , almindeligt kontorarbejde,, havde et lignende fald i sygefraværet på hhv. 1,8 og 1,6 dage. I den private sektor faldt sygefraværet hhv. 1,2 og 0,6 dage blandt ansatte inden for , informations- og kommunikationsteknologi, og , almindeligt kontor- og sekretærarbejde, , hvor hjemmearbejde også har været en mulighed., Fysisk fremmøde tyder på mere sygefravær under COVID-19, Ansatte i regioner og kommuner, som udførte arbejde i omsorgs- og sundhedssektoren, oplevede omvendt relativt store stigninger i sygefraværet. Det gælder fx læger, sygeplejersker og andet sundheds- og omsorgsarbejde, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt. Fx havde sygeplejerskerne i regionerne en stigning i sygefraværet på 1,7 dage i gennemsnit fra 2019 til 2020. I den private sektor steg sygefraværet blandt ansatte, der udførte , håndværkspræget arbejde, og , rengøringsarbejde,, og som også mødte fysisk på arbejde under COVID-19., Fravær pga. egen sygdom fordelt efter sektor og udvalgte arbejdsfunktioner,  , 2019,  , 2020,  , Ændring , 2019-2020,  , dage pr. år, Stat,  ,  ,  , Andet juridisk arbejde, 7,3, 5,8, -1,5, Almindeligt kontorarbejde, 10,6, 9,0, -1,7, Regioner,  ,  ,  , Almindeligt lægearbejde, 6,9, 8,1, 1,1, Sygeplejerskearbejde, 13,1, 14,8, 1,7, Almindeligt kontorarbejde, 11,5, 9,6, -1,8, Omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler (ekskl. plejehjem), 16,3, 17,1, 0,8, Kommuner,  ,  ,  , Sygeplejerskearbejde, 13,2, 14,1, 0,9, Specialpædagogisk arbejde, 15,2, 16,3, 1,1, Almindeligt kontorarbejde, 10,5, 8,9, -1,6, Social- og sundhedsarbejde i private hjem (inkl. plejehjem), 17,2, 17,9, 0,7, Privat,  ,  ,  , Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, 6,3, 5,1, -1,2, Almindeligt kontor- og sekretærarbejde, 6,4, 5,8, -0,6, Håndværkspræget arbejde, 7,9, 8,5, 0,6, Rengøringsarbejde, 7,7, 8,6, 0,9, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Personer i fleksjob mv. indgår ikke. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra026, , , /fra027, , , /fra028, og , /fra020, Færre men længere sygeperioder, I alle sektorer havde de ansatte færre sygeperioder i gennemsnit i 2020 i forhold til 2019. I staten var forskellen størst. Her var de ansatte i gennemsnit syge 2 gange i 2019 mod 1,5 gange i 2020. Til gengæld var de ansattes sygeperioder længere i 2020 i forhold til 2019. I staten var de ansatte i gennemsnit hjemme 7,2 dage, når de var syge i 2020. Det var 1,6 dage mere end i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med, at længden på sygefraværsperioderne har ligget relativt stabilt de senere år. Det må igen formodes, at et år præget af COVID-19 kan være en medvirkende årsag til, at billedet afviger fra det normale., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Mindre fravær på grund af pasning af syge børn, Fravær pga. børns sygdom faldt fra 2019 til 2020 i alle sektorer og på tværs af køn og lå i 2020 på et væsentligt lavere niveau end i de foregående år. Faldet var størst blandt kvinder ansat i staten. De var i gennemsnit hjemme med syge børn 1,1 dage i 2020 mod 1,7 dage i 2019. På grund af COVID-19 var skoler og børneinstitutioner lukket i store dele af 2020 eller havde indført restriktioner for at mindske smitten. Dette kan have medført mindre sygdom blandt børnene samtidig med, at hjemsendte forældre med børn, som i forvejen var hjemsendte, måske har haft mindre behov for at holde barns 1. og 2. sygedag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær fra arbejde 2020, 22. december 2021 - Nr. 468, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34684

    NYT: Hver 11. deltidsansatte ønsker et fuldtidsjob

    9. marts 2022, I fjerde kvartal 2021 var 693.000 personer ansat i deltidsjob, hvoraf 60.000 angav at de ikke kunne få et fuldtidsarbejde som årsag. Det svarer til, at 9 pct. af alle deltidsansatte er underbeskæftigede. Hvis der ses bort fra studerende og øvrige unge under 20 år, er der 441.000 personer på deltid, hvoraf 56.000 ønsker fuldtidsarbejde og dermed er underbeskæftigede, svarende til 13 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU), ., Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Uddannelse og sygdom er hyppigste årsager til deltidsarbejde, Efter "andre årsager" er uddannelse og hhv. sygdom, handicap eller flexjob de hyppigst angivne årsager til at arbejde på deltid i fjerde kvartal 2021. Mænd angiver relativt oftere i forhold til kvinder, at de arbejder deltid både på grund af uddannelse og på grund af sygdom. Kønsforskellen i årsager til deltidsarbejde er særligt stor, når det kommer til uddannelse. Blandt mænd angav 43 pct., at de kombinerede arbejde med uddannelse som årsag til deltidsarbejde, mens det tilsvarende tal for kvinder var 29 pct., De 30-49-årige rapporterer oftere ufrivilligt deltidsarbejde, 10 pct. af de 30-49-årige deltidsansatte angav i fjerde kvartal 2021, at de arbejdede på deltid, fordi de ikke kunne få et fuldtidsarbejde. Dermed udgør de 30-49-årige den aldersgruppe, hvor relativt flest er ufrivilligt deltidsansatte. Forskellene i ufrivillig deltid mellem aldersgrupperne er dog beskeden. Blandt både de 20-29-årige og de 50-64-årige angiver 9 pct., at de er ufrivilligt deltidsansatte. Andelen er lavest blandt de 15-19-årige, hvor 4 pct. angiver, at de arbejder på deltid fordi de ikke kan få et fuldtidsjob., Offentlige ansatte er oftere ufrivilligt deltidsansatte, 11 pct. af ansatte i offentlige virksomheder og organisationer angav i fjerde kvartal 2021, at de ønskede et fuldtidsarbejde. Blandt ansatte i private virksomheder og organisationer angav 7 pct., at de ønskede et fuldtidsarbejde. , Årsager til deltidsbeskæftigelse blandt 15-64-årige,  , Kombinerer, arbejde, med, uddannelse, Passer, børn/familie,  , Sygdom, handicap,, flexjob,  , Kan ikke få, job på, fuldtid,  , Andre, årsager,  , Total,  ,  , 1.000 personer, Deltidsansatte i alt, 235, 15, 110, 60, 273, 693,  , pct., Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 43,1, …, 17,7, 8,4, 29,6, 100,0, Kvinder, 29,3, 2,6, 14,9, 8,9, 44,3, 100,0, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  , 15-19, 85,3, …, …, 4,1, 10,3, 100,0, 20-25, 60,4, …, 3,6, 9,3, 26,7, 100,0, 30-49, 6,6, 6,0, 22,4, 10,4, 54,7, 100,0, 50-64, …, …, 33,2, 9,2, 55,8, 100,0, Virksomheder og,  ,  ,  ,  ,  ,  , organisationer,  ,  ,  ,  ,  ,  , Privat, 42,3, 1,6, 15,2, 7,3, 33,6, 100,0, Offentlig, 17,3, 3,3, 17,4, 11,4, 50,7, 100,0, Anm.: Celler med færre end 4.000 vægtede observationer opgøres ikke, da den statistiske usikkerhed er for stor. 'Andre årsager' omfatter personer, der har angivet at årsagen til at de arbejder på deltid er andre familiemæssige årsager, andre personlige årsager (f.eks. at de ikke ønsker at arbejde fuldtid), samt andre uspecificerede årsager. , Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2021, 9. marts 2022 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36305

    NYT: Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer

    22. maj 2019, I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., 21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt, Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej. , I alt 281.000 nye beskæftigede, Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019. , Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed, Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige. , Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige,  , Beskæftigede , 1. kvt. 2018, AKU-ledige , 1. kvt. 2018, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2018,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, 2, 495, 96, 185, AKU-ledige 1. kvt. 2019, 75, 28, 63, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, 180, 31, 553, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, •, 21, 5, AKU-ledige 1. kvt. 2019, -21, •, 32, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, -5, -32, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27897

    NYT: Hjemmearbejde nærmer sig niveauet før Covid-19

    8. december 2021, Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme faldt i tredje kvartal 2021 med 5 procentpoint. Det skyldtes, at det hyppige hjemmearbejde faldt kraftigt samtidig med at antallet af beskæftigede, der af og til arbejdede hjemme, kun steg lidt. Fra andet til tredje kvartal 2021 faldt andelen af hyppigt hjemmearbejde 6 procentpoint i private virksomheder og organisationer og 11 procentpoint i offentlige virksomheder og organisationer. Forekomsten af hyppigt hjemmearbejde ligger dog fortsat over 2019-niveauet, dvs. før Covid-19. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU)., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mænd beskæftiget i den offentlige sektor er dem, der oftest arbejder hjemme, I tredje kvartal 2021 arbejdede 36 pct. af mænd beskæftiget i offentlige virksomheder og organisationer hjemme mindst én gang i løbet af en 4-ugers referenceperiode. Dette er et betydeligt højere niveau af hjemmearbejde end blandt både kvinder i offentlige virksomheder og organisationer samt blandt mænd og kvinder i private virksomheder og organisationer. Under nedlukningerne i andet kvartal 2020 og første og andet kvartal 2021 var andelen af mænd i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme, 10 procentpoint højere end andelen af kvinder i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme. Denne forskel skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet beskæftigelsesmæssigt er domineret af kvinder., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Stor variation i hjemmearbejde på tværs af brancher, Der er på brancheniveau stor variation i både niveau og udvikling hen over perioden præget af nedlukninger. Brancherne , Information og kommunikation, og , Finansiering og forsikring, , der begge er domineret af private virksomheder, havde  de højeste andele af hjemmearbejde, og det var også disse to brancher, der havde de største stigninger i hjemmearbejde. , Finansiering og forsikring, er desuden den eneste branche med en markant højere andel af hjemmearbejde i tredje kvartal 2021 end i første kvartal 2020. Alle øvrige brancher vendte i tredje kvartal 2021 i tilbage til et leje omkring andelen af hjemmearbejde i første kvartal 2020., Andelen af beskæftigede 15-64-årige, der arbejdede hjemme mindst én gang pr. fire uger, efter branche,  , 2020, 2021,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35,5, 31,2, 31,5, 38,4, 32,5, 29,7, 29,2, Industri, råstofudvinding,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 27,7, 33,9, 27,2, 31,6, 34,4, 30,0, 28,4, Bygge og anlæg, 21,0, 25,4, 18,8, 22,3, 20,5, 17,9, 18,5, Handel og transport mv., 20,0, 20,9, 18,0, 22,9, 25,1, 21,8, 18,4, Information og kommunikation, 62,0, 74,5, 62,9, 75,9, 80,2, 75,8, 67,9, Finansiering og forsikring, 48,5, 69,3, 51,7, 71,9, 81,7, 72,4, 60,6, Ejendomshandel og udlejning, 40,5, 38,1, 30,8, 48,4, 48,3, 41,0, 35,8, Erhvervsservice, 48,2, 54,8, 45,5, 51,6, 55,2, 52,0, 48,6, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 35,1, 45,8, 34,2, 39,1, 44,6, 38,8, 31,1, Kultur, fritid og anden service, 38,5, 42,0, 37,0, 42,6, 46,5, 41,5, 39,7, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Under de store nedlukninger i andet kvartal 2020, samt første og andet kvartal 2021 var det særligt ansatte i den offentlige sektor, der arbejdede mere hjemme. I perioden før Covid-19 var andelen af hjemmearbejde forholdsvis ens på tværs af sektorer. Direkte sammenligninger af privat og offentlig sektor under nedlukningerne kompliceres dog af, at de viste andele kun indeholder beskæftigede. For at få et mere komplet billede af nedlukningernes effekt på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at tage højde for ledigheden på tværs af sektorer og brancher. , Arbejdskraftundersøgelsen for fjerde kvartal 2020 og andet kvartal 2021 er 26. november 2021 blevet revideret. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige revideres i de to kvartaler med hhv. 0,1 og 0,2 procentpoint, mens gruppen af 15-64-årige uden for arbejdsmarkedet for de to kvartaler revideres med hhv. -0,1 og -0,2 procentpoint. Revisionen skyldes uregelmæssigheder hos Danmarks Statistiks eksterne dataleverandør., Arbejdskraftundersøgelsens statistikbanktabeller er i forbindelse med denne udgivelse udvidet til også at omfatte 65-74-årige som en separat gruppe. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33324

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation