Søgeresultat

NACE

Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace

FRA021A: Fravær

sektor, køn, fraværsårsag, uddannelse og fraværsindikator
2015-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FRA021A

Statistikbanktabel

AFSTA4: Gennemsnitlig pendlingsafstand (ultimo november)

arbejdsstedsområde, socioøkonomisk status og køn
2008-2024 (Km)

https://www.statistikbanken.dk/AFSTA4

Statistikbanktabel

Arbejdstidsregnskab

Hvor meget arbejder lønmodtagere og selvstændige i forskellige brancher? Arbejdstidsregnskabet belyser den præsterede arbejdstid i danske virksomheder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdstidsregnskab

Emneside

Fravær fra arbejde

Hvor højt er sygefraværet i de forskellige sektorer? Og hvor meget fravær skyldes børns sygdom?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/fravaer-fra-arbejde

Emneside

NYT: Hjemmearbejde er på sit højeste siden COVID-19

22. august 2024, I andet kvartal 2024 havde fire ud af ti beskæftigede haft hjemmearbejde inden for de seneste fire uger. Dette bringer niveauet for hjemmearbejde tilbage til det højeste niveau, der blev observeret under COVID-19 i første kvartal 2021. Selvom flere nu arbejder hjemme, er andelen af beskæftigede, der hyppigt arbejder hjemme, faldet siden COVID-19. I andet kvartal 2024 var der 8 pct., der hyppigt arbejdede hjemme, hvilket er et samlet fald på 21 procentpoint i forhold til første kvartal 2021. Mens færre har hyppigt hjemmearbejde, er andelen af beskæftigede, der lejlighedsvis arbejder hjemme, steget siden COVID-19. Sammenlignet med sidste år er niveauet for hjemmearbejde steget med 5 procentpoint. Mens andelen af dem, der arbejder hyppigt hjemmefra, ligger på omtrent det samme, er andelen, der arbejder hjemmefra af og til, steget markant fra 28 pct. i andet kvartal 2023 til 34 pct. i samme kvartal i 2024. Dette fremgår af ikke-sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen for andet kvartal 2024., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Private ansatte arbejder typisk flere dage hjemmefra end offentligt ansatte, I den private sektor arbejdede 822.000 beskæftigede hjemme, svarende til 40 pct., mens tallet i den offentlige sektor var 385.000, hvilket udgør 43 pct. Når man alene betragter dem, der gør brug af hjemmearbejde, var andelen, der typisk arbejdede hjemme mere end to dage om ugen, højest i den private sektor, med 19 pct. For den offentlige sektor gjaldt det samme for 11 pct. af de beskæftigede. Omvendt var der en højere andel i den offentlige sektor, der typisk arbejdede hjemme mindre end én dag om ugen med 49 pct., mens andelen i den private sektor var 43 pct. I forhold til andet kvartal 2023 er der sket et fald på omtrent 2 procentpoint blandt de privat beskæftigede, der normalvis arbejder hjemme mere end to dage om ugen i forhold til året før, mens det hyppige hjemmearbejde i den offentlige sektor er omtrent uændret., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er højere end før COVID-19 i alle brancher, Andelen af beskæftigede med hjemmearbejde ligger på et højere niveau i samtlige brancher end før COVID-19. I branchen , financering og forsikring, findes den største stigning på 41 procentpoint siden andet kvartal 2019. I andet kvartal 2019 havde 38 pct. hjemmearbejde i branchen og under første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 69 pct., hvorefter den gradvist er steget til 79 pct. i andet kvartal 2024. Hjemmearbejde var allerede inden COVID-19 meget udbredt i , information og kommunikation, , hvor 52 pct. arbejdede hjemme. Dette steg til 75 pct. under COVID-19 i 2020 og er nu steget yderligere til 77 pct. i andet kvartal 2024., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt. ,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , pct., I alt, 28,3, 39,6, 36,3, 32,6, 36,5, 41,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23,5, 33,9, 30,0, 30,0, 33,7, 38,8, Bygge og anlæg, 20,8, 25,4, 17,9, 16,8, 23,4, 23,0, Handel og transport mv., 18,5, 20,9, 21,8, 19,9, 20,3, 26,2, Information og kommunikation, 51,9, 74,5, 75,8, 70,4, 78,0, 76,8, Finansiering og forsikring, 38,1, 69,3, 72,4, 59,5, 74,5, 79,0, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40,0, 52,9, 50,7, 45,2, 49,3, 57,3, Offentlig administration og undervisning, 46,5, 68,8, 61,3, 52,3, 59,3, 63,4, Sundhed, 18,1, 28,0, 21,0, 19,5, 22,9, 26,1, Kultur, fritid og anden service, 29,8, 42,0, 41,5, 38,2, 37,6, 44,2, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er mest udbredt i København, Hjemmearbejde er mest udbredt blandt beskæftigede med arbejdsplads i København og Københavns omegn, hvor hhv. 56 pct. og 51 pct. har hjemmearbejde. I modsætning hertil har Vestjylland den laveste andel af beskæftigede med hjemmearbejde med 33 pct. Denne forskel skal ses i lyset af, at de brancher, der har en højere grad af hjemmearbejde, typisk er koncentrereret i byerne. Dette afspejles også i den geografiske fordeling af hjemmearbejde baseret på bopæl, hvor beskæftigede, der bor i København og Nordsjælland topper listen. De største forskelle på hjemmearbejde mellem dem, der hhv. bor og arbejder i landsdelen, ses i Nordsjælland og Østsjælland. Mange beskæftigede i disse områder pendler til fx København for at arbejde., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Pendlere har oftere hjemmearbejde, Hjemmearbejde er mere udbredt blandt dem, der ikke bor i samme kommune, som de arbejder. Samlet set er der 12 procentpoint flere, der har hjemmearbejde, hvis de har arbejdsplads i en anden kommune end deres bopælskommune. Beskæftigede, der bor i en anden kommune end deres arbejdsplads, havde 8 pct. hyppigt hjemmearbejde og 39 pct. lejlighedsvist hjemmearbejde. Til sammenligning arbejdede 7 pct. af dem, der bor og arbejder i samme kommune, hyppigt hjemmefra, mens 28 pct. gjorde det regelmæssigt., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I relation til denne offentliggørelse er sæsonkorrektionsmodellerne blevet gennemgået og opdateret. Det påvirker hovedserierne for primært beskæftigelse og AKU-ledighed. Den største ændring er i AKU-ledigheden, hvor den sæsonoutlier, der blev tilføjet ifm. offentliggørelsen for fjerde kvartal 2023 jf. , Jobomsætningen er faldet lidt, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:46), er skiftet ud med et niveauskifte. Dette er gjort, da det er tydeligt på de efterfølgende kvartalers data, at der er tale om et permanent skifte til et højere niveau for AKU-ledigheden. Det permanent højere niveau er et resultat af en ændring i dataindsamlingsmetoden, hvor respondenter for at øge svarprocenten nu har fire uger til at svare på spørgeskemaet, i modsætning til de tidligere to uger. Dette har medført en ændring i sammensætningen af svar. Den ændrede sammensætning korrigeres imidlertid ikke fuldt ud på plads ved vægt-kalibreringen, hvorfor der kan observeres et databrud i AKU-ledigheden på op mod et procentpoint. Bruddet skyldes en højere svarprocent blandt nogle grupper, der tidligere har været meget lidt tilbøjelige til at svare. De kommende år vil vægt-kalibreringen blive overvåget med særlig fokus på databruddet., Det nye niveau for AKU-ledigheden ligger højere end antallet af registerledige. De metode- og datamæssige årsager hertil er beskrevet i , Ledighedsbegreber (PDF), ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2024, 22. august 2024 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49082

NYT: Over halvdelen af de 16-74 årige streamer

20. juni 2018, Andelen af befolkningen, der streamer musik eller film mv. vokser fortsat. Næsten fire ud af fem streamer via deletjenester som Youtube, tre ud af fem ser catch-up tv fra tv-stationer og 54 pct. bruger video on demand (VoD), dvs. streamer film og serier fra globale kommercielle streamingtjenester fx Netflix og HBO. Nye tal om befolkningens brug af internet bekræfter således tendensen tegnet i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:210, , , Musik 2017, , nemlig at vi streamer som aldrig før., 97 pct. af unge streamer fra deletjenester, Kvinder streamer mindre end mænd, især når det gælder musik, hvor andelen er 72 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne. Der er også en tydelig sammenhæng mellem alder og streaming, idet brug af streamingstjenester falder kraftigt med alderen. Forskellen er størst i udbredelsen af streaming fra kommercielle udbydere (fx HBO og Netflix) med 85 pct. blandt de 16-24 årige mod 12 pct. blandt de 65-74-årige. Streaming fra tv-stationer (fx dr.dk, TV2 Play) og deletjenester falder også med alderen, dog mindre markant end streaming fra kommercielle udbydere., Andelen af digitale borgere nærmer sig 100 pct., Kun to pct. af danskerne angiver, at de aldrig er på nettet i 2018. Til sammenligning var andelen 12 pct. for ti år siden. Otte ud at ti danskere er på nettet flere gange dagligt og yderligere 12 pct. anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Internetbrug er blevet en del af hverdagen selv i den øverste aldersgruppe mellem 65-74 år, hvor tre ud af fire er på nettet mindst dagligt eller næsten dagligt., Fire ud af fem har en profil på sociale medier, Mere traditionelle internetaktiviteter fx kommunikation via e-mail, er fortsat udbredte, idet 94 pct. af danskerne sender e-mails i 2018. Informationssøgning på offentlige myndigheders hjemmesider (90 pct.), netbank (89 pct.) og informationssøgning om varer og tjenester (88 pct.) er de mest populære internetaktiviteter i undersøgelsen. 84 pct. af befolkningen klikker sig til varer og tjenester i onlinebutikkerne, fire ud af fem har en profil på sociale medier og 61 pct. gemmer filer mv. i skyen., Udvalgte indikatorer om danskernes it-vaner. 2018,  , Alle,  ,  , Mænd,  , Kvinder,  ,  , 16-24, år, 25-34, år, 35-44, år, 45-54, år, 55-64, år, 65-74, år,  , pct. af befolkningen, 16-74 år, Har aldrig brugt internet, 2,  , 2, 2,  , 0, 0, 0, 2, 2, 6, Internetbrug flere gange dagligt, 80,  , 80, 79,  , 95, 89, 91, 81, 70, 51, Internetbrug - hver dag eller næsten hver dag, 12,  , 12, 12,  , 4, 8, 5, 12, 18, 25, Internetbrug via mobiltelefon, 88,  , 88, 89,  , 98, 95, 96, 92, 83, 65, Musik - streaming/webradio, 68,  , 72, 63,  , 97, 85, 83, 65, 47, 27, Streaming - tv-stationer, 58,  , 60, 56,  , 74, 71, 69, 55, 46, 29, Streaming - kommercielle udbydere, 54,  , 57, 52,  , 85, 76, 67, 53, 30, 12, Streaming - deletjenester, 79,  , 82, 77,  , 97, 92, 88, 80, 69, 45, Sociale medier, 79,  , 76, 81,  , 97, 91, 89, 80, 67, 46, Informationssøgning om varer mv., 88,  , 88, 88,  , 93, 93, 92, 90, 86, 72, Informationssøgning off. hjemmesider, 90,  , 89, 90,  , 90, 92, 94, 90, 89, 81, Indsendelse af opl. til det offentlige, 73,  , 74, 72,  , 69, 80, 81, 75, 69, 61, Netbank, 89,  , 89, 90,  , 84, 94, 94, 91, 89, 83, e-handel, salg af varer mv., 30,  , 31, 28,  , 25, 36, 43, 35, 20, 16, e-handel, køb af varer mv. , 84,  , 84, 85,  , 92, 89, 93, 86, 80, 65, Har aldrig e-handlet, 8,  , 8, 7,  , 2, 4, 3, 6, 11, 20, Tidsreservation for lægeaftale, 41,  , 38, 45,  , 35, 45, 40, 44, 43, 38, e-mail, 94,  , 93, 94,  , 95, 98, 96, 95, 93, 84, Cloud tjenester til at gemme filer mv., 61,  , 61, 60,  , 77, 70, 62, 59, 52, 45, Anmærkning: Referenceperioden for de viste aktiviteter er de seneste tre måneder undtagen internetkøb, der refererer til de seneste 12 måneder., It-anvendelse i befolkningen 2018, 20. juni 2018 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. august 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24592

Arbejdsløse

Hvor mange arbejdsløse er der i Danmark? Hvor høj er ledighedsprocenten? Og hvordan har arbejdsløsheden udviklet sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese

Emneside

Lønmodtagere

Hvor mange lønmodtagere er der i Danmark, og hvordan fordeler lønmodtagerne sig på brancher og sektorer?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/loenmodtagere

Emneside

NYT: Vi skiller os ikke af med brugt it-udstyr

2. september 2024, Mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon i hjemmet, når de får en ny. Fire ud af ti har stadig deres gamle bærbare pc, og 16 pct. gemmer deres brugte stationære computer. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om grøn IT, hvor der spørges om, hvordan den gamle mobiltelefon, smartphone, bærbare pc, tablet eller stationære computer blev håndteret ved køb af nyt udstyr. 17 pct. sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug, hvilket 19 pct. gør med den brugte bærbare/tablet og en fjerdedel med den gamle stationære computer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit21, De yngre gemmer eller sælger mobilen, Blandt de yngre aldersgrupper er det mere gængs at sælge sin gamle telefon eller give den væk. Især blandt de 35-44-årige, hvor det var næsten hver tredje, der solgte sin telefon eller gav den væk. Blandt de 65-74-årige gjaldt dette for hver tiende. Omvendt viser tallene, at jo ældre man bliver, jo oftere afleverer man sin gamle mobiltelefon eller smartphone til elektronisk affald/genbrug, idet hver femte blandt de 65-74-årige afleverede deres telefon til elektronisk affald/genbrug. Blandt de yngste, i alderen 16-24 år, er det ca. en ud af ti, som sorterede deres telefon til genbrug. De samme tendenser gør sig gældende ved køb af ny bærbar eller tablet, hvor de yngre generationer sælger eller giver deres bærbare væk, mens de ældre aldersgrupper sorterer deres gamle bærbare eller tablet til elektronisk affald/genbrug., De ældre afleverer den stationære computer til elektronisk affald/genbrug, 64 pct. af de 16-24-årige har ikke udskiftet den stationære computer med en ny, hvilket bl.a. kan skyldes, at de aldrig har ejet én. Borgerne blev stillet spørgsmålet, om de aldrig har ejet en stationær computer eller den stadig er i brug. Hver fjerde blandt de 65-74-årige har ikke udskiftet den stationære computer. Her er der også den største forskel i adfærd i forhold til håndtering af gammelt it-udstyr, idet 6 pct. af de 16-24-årige sorterede deres gamle stationære computer til affald, mens 39 pct. af de 65-74-årige gjorde dette ved køb af ny stationær computer., Grøn it i befolkningen 16-74 år fordelt på aldersgruppe. 2024,  , I alt, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , Pct. af befolkningen, Mobil/smarttelefon,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 52, 57, 53, 49, 50, 50, 51, Den er solgt/givet væk, 20, 21, 22, 29, 19, 15, 11, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 17, 11, 15, 13, 20, 22, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 5, 4, 4, 2, 5, 5, 7, Andet, 7, 7, 5, 7, 6, 7, 7, Bærbar eller tablet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 44 , 47 , 45, 44, 44, 43, 41, Den er solgt/givet væk, 14 , 18, 17, 15, 14, 9, 9, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 19, 12, 18, 17, 21, 25, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 15, 15, 13, 16, 13, 14, 19, Andet, 8, 7, 7, 8, 7, 10, 8, Stationær computer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 16, 17, 12, 14, 20, 17, 19, Den er solgt/givet væk, 8, 7, 13, 11, 8, 6, 6, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 25, 6, 12, 22, 32, 37, 39, Ejer ikke en/stadig i brug, 41, 64, 56, 42, 29, 28, 25, Andet, 10, 7, 7, 11, 12, 12, 10, Vigtige egenskaber ved køb af seneste udstyr,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pris, 59, 60, 66, 64, 58, 50, 53, Mærke, design eller størrelse, 50, 60, 55, 47, 50, 45, 38, Udstyrets harddrive, 44, 51, 58, 46, 43, 34, 32, Ecodesign eller miljøvenligt design, 10, 15, 14, 9, 10, 7, 7, Mulighed for at øge produktets levetid, 5, 8, 6, 5, 6, 4, 3, Produktets energiforbrug, 22, 30, 26, 24, 24, 17, 14, Sælger af produktet tilbyder returnering, 7, 13, 10, 6, 7, 5, 4, Har ikke overvejet ovenstående, 7, 6, 3, 4, 6, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, og , bebrit21, Flest lægger vægt på prisen ved køb af nyt it-udstyr, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvilke forskellige egenskaber, der lægges vægt på ved køb af nyt it-udstyr. Den største andel, nemlig 59 pct. har angivet, at pris er vigtig. Dernæst lagde halvdelen af de 16-74-årige vægt på mærke, design og størrelse. En femtedel angav, at produktets energiforbrug var vigtigt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Jo ældre aldersgruppe, desto mindre vigtigt er miljøvenlige faktorer, For de unge i alderen 16-24 år er det pris samt mærke, design eller størrelse, som oftest betyder noget, når der skal købes nyt udstyr. 60 pct. af de 16-24-årige har angivet, at disse faktorer er vigtige. Det er også blandt de unge mellem 16-24 år, der er den største andel, som lægger vægt på produktets energiforbrug, fx at batteriet holder længere eller er strømbesparende, samt miljøvenligt design, fx at dele kan udskiftes og opgraderes. Hver tredje af de unge mente, at energiforbrug er vigtigt og 15 pct. angav miljøvenligt design som en vigtig faktor. 8 pct. af de unge har angivet, at holdbarhedsaspektet, såsom at forlænge produktets levetid ved at tilkøbe ekstra garantier, er vigtigt. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at jo ældre man bliver, desto mindre vigtige er de miljøvenlige faktorer ved køb af nyt it-udstyr. For de 65-74-årige var der 14 pct. der angav energiforbrug som vigtigt, 7 pct., der syntes, at miljøvenligt design var en vigtig faktor ved køb af nyt udstyr, og endelig havde 3 pct. angivet levetiden på produktet som vigtigt., It-anvendelse i befolkningen 2024, 2. september 2024 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49356