Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2611 - 2620 af 3913

Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1977 (DSE77), v5:1989

34: Papir og grafisk industri

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07?id=4b82abf3-ba63-429e-a8ca-5b4381678d58

NYT: Vestjyske landmænd vander mest

17. december 2015, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvinding af vand og udledning af spildevand, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25501

NYT: Mere vedmasse i skovene - især af løvtræ

24. juni 2020, De danske skove indeholdt 135 mio. kubikmeter vedmasse i 2018. Det er 17 pct. mere end i 2008. Vedmasse af løvtræ er vokset mest med 23 pct., mens der er blevet 8 pct. mere vedmasse af nåletræ. Skovarealet er øget lidt gennem perioden, men væksten i vedmassen skyldes især, at der er blevet mere vedmasse pr. ha skov. I 2018 var der 212 m, 3, vedmasse pr. ha, det er 13 pct. mere end i 2008 (187 m, 3, pr. ha)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Mere vedmasse af løvtræ fordi der ikke fældes så meget, Vedmassen vokser, når træerne samlet set vokser mere end den mængde der fjernes gennem hugst, trædød og stormfald. Når mængden af vedmasse af løvtræ er vokset mere end nåletræet fra 2008 til 2018, så skyldes det at der fjernes væsentlig mindre løvtræs vedmasse gennem hugst mv. end der er tilvækst. Tilvæksten af nåletræ i 10-årsperioden har været højere end for løvtræ, men hugst og andre reduktioner af nåletræ har også været større. Derfor vokser beholdningen af nåletræ mindre. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Vedmassens beregnede markedsværdi er 16,6 mia. kr., Værdien af vedmassen er i 2018 beregnet til 16,6 mia. kr., hvilket svarer til 26.000 kr. pr. ha skov eller 122 kr. pr. m, 3, vedmasse. Vedmassens markedsværdi beregnes ud fra bl.a. priserne på tømmer og energitræ, typiske omkostninger ved skovning og antagelser om bl.a. fældetab. Til sammenligning er de seneste opgørelser af værdien for en anden naturressource, beholdningen af olie og naturgas, opgjort til 151 mia. kr. i 2016., Mange andre værdier end vedmasse i skovene, Skovene har værdi på mange måder. Vedmassens markedsmæssige værdi som kilde til tømmer, brænde og flis er kun en af dem. Værdien af skoven for biodiversitet, som kulstoflager og den rekreative værdi er andre vigtige værdier. Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en markedsmæssig værdisætning af vedmassen. , Skovarealet stabilt i de seneste år, Skovarealet har været stigende set over de sidste hundrede år i Danmark, men de seneste år har udviklingen været stagnerende. Skov har således de seneste fire år udgjort 14,9 pct. af det danske areal, når det opgøres som , indikator 15.1 for FN's mål for bæredygtig udvikling, . , Midtjylland har mest skov, men Sjælland har mest vedmasse pr. hektar, Blandt regionerne er det Midtjylland, der har mest skov, både opgjort som areal og vedmasse. Region Sjælland er den region, hvor der er mest vedmasse pr. ha skov (295 m, 3, pr. ha), mens Region Nordjylland har mindst (179 m, 3, pr. ha). Løvtræ har typisk mere vedmasse pr. ha i skoven end nåletræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, og , skovrg03, ., Ressourceregnskab for skov 2018, 24. juni 2020 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for skov, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37883

NYT: Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland

16. december 2014, Ændret 17. december 2014 kl. 12:49, Der var desværre fejl i tabellen ved offentliggørelsen, hvor de regionsfordelte tal for BNP 2013 var forkert angivet. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg i 2013 med 0,7 pct. i Region Hovedstaden. Region Nordjyllands BNP steg med 0,2 pct. For landet som helhed faldt BNP i 2013 med 0,5 pct. Dermed øgede Region Hovedstaden afstanden til de øvrige regioner og stod i 2013 for knap 40 pct. af landets samlede BNP., Ingen vækst i resten af landet, Region Syddanmarks BNP var uændret i 2013. Det øvrige Danmark oplevede negativ vækst. Både Region Sjælland og Region Midtjylland oplevede en nedgang i BNP med vækstrater på hhv. minus 0,2 og minus 0,5 pct. Også i kategorien , uden for region, var væksten negativ med et fald på hele 18,6 pct. , Uden for region, omfatter aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., BNP måler, hvor produktionen foregår - ikke, hvor indkomsterne modtages, De regionale regnskaber viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, , BNP , 2013, BNP pr. indbygger, 1, 2013 , Gns. årlig realvækst 2007-2013, Årlig , realvækst 2013, , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 886, 393, 336,1, 100, -0,7, -0,5, Hovedstaden, 728, 678, 418,7, 125, 0,4, 0,7, Sjælland, 191, 283, 234,3, 70, -1,5, -0,2, Syddanmark, 361, 495, 300,8, 90, -0,7, 0,0, Midtjylland, 389, 729, 305,8, 91, -0,6, -0,5, Nordjylland, 167, 772, 289,1, 86, -0,9, 0,2, Uden for region, 47, 437, • , • , -10,7, -18,6, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Kategoriens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale regnskaber for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber revideret tilbage til 1993 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber kan ses i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Regionale regnskaber 2013, 16. december 2014 - Nr. 642, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2015, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19202

NYT: BNP faldt med 4,4 pct. i Byen København i 2020

28. oktober 2021, Med et fald i BNP på 4,4 pct. fra 2019 til 2020 var Byen København den landsdel, hvor nedgangen i økonomien var størst, som følge af COVID-19-pandemien i 2020. Det store fald kan især tilskrives en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet inden for brancherne , handel og transport mv., samt , kultur og fritid, . Også Bornholm var hårdt ramt, idet BNP her faldt med 3,7 pct. Ingen landsdele undgik at blive ramt af coronakrisen. I 2020 var væksten i BNP negativ i alle landsdele. For landet som helhed faldt BNP med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Indkomsterne mindre påvirket af coronakrisen, Husholdningers disponible indkomster var ikke ligeså påvirket af nedlukningen af samfundet, som BNP var. Dette skyldes ikke mindst de statslige støtteordninger til erhvervslivet, som holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomster. I gennemsnit steg husholdningernes disponible indkomst pr. indbygger med 0,1 pct. i 2020 for landet som helhed. Der er dog regionale forskelle på udviklingen. I landsdelene omkring København faldt den disponible indkomst i 2020, hvilket især kan tilskrives en nedgang i formueindkomsten, som slår kraftigt igennem her. Størst var faldet i Nordsjælland, hvor indkomsten faldt med 1,3 pct. , Ser man på lønindkomsten, så er den steget i alle landsdele undtagen Bornholm, hvor lønindkomsten i gennemsnit faldt med 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020. Tidligere offentliggjorte tal for 2018 og 2019 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2020 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2021, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2018 samt foreløbige opgørelser for 2019 og 2020. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Foruden de ekstra usikkerheder, der omtales her, forventes den regionale fordeling også at være mere usikker end normalt. Dette skyldes, at der endnu ikke foreligger regnskabsstatistik for den private sektor for året 2020, hvorfor regnskabsstatistikken for 2019 er anvendt som udgangspunkt for fordelingen. En nærmere beskrivelse af kildegrundlaget til regionalfordelingen i 2020 er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, . , Regionalfordelt nationalregnskab 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34944

NYT: Beholdningen af løvtræ er steget mest

28. november 2017, I de danske skove stod træer med en samlet vedmasse på 132 mio. kubikmeter i 2016. Det er 15 pct. mere end i 2006. I løbet af de ti år (2006-2016) er beholdningen af vedmasse af løvtræ vokset mest med 23 pct., mens vedmassen af nåletræ er vokset 7 pct. Den største stigning i vedmassen er sket i Region Sjælland. Vedmasse er en betegnelse for volumen af træernes faste ved, som udnyttes til tømmer, brænde og flis, når træerne fældes., Den årlige tilvækst af nåletræ er størst, men hugsten er tilsvarende stor, Nåletræernes tilvækst af vedmasse er næsten alle år større end løvtræernes, men der sker samtidig en større reduktion af vedmassen af nåletræ ved hugst hvert år. Beholdningen af vedmasse af nåletræ stiger derfor kun lidt. Læs mere om hugsten i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . Beholdningen af vedmasse af løvtræ er steget, fordi træernes tilvækst har været større end reduktionerne i vedmassen hvert år i perioden. Vedmassen reduceres gennem hugst, men også gennem fx trædød og stormfald. , Vedmassen har en økonomisk værdi på 15,8 mia. kr., Skovene har værdi på mange måder. Nogle af de vigtigste er værdien af biodiversitet og økosystemer, lagring af kulstof, rekreativ værdi og økonomisk (markedsmæssig) værdi. Vedmassen har en økonomisk værdi, som kan estimeres ud fra priserne på tømmer, brænde og flis og en række antagelser. Værdien af vedmassen er beregnet til 15,8 mia. kr. i 2016. Løvtræ udgør 61 pct. af vedmassens værdi - til sammenligning udgør løvtræ 57 pct. af den fysiske beholdning., Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en værdisætning af vedmassen. Markedsværdien af skovens arealer er ikke medtaget pga. manglende datagrundlag. Skovens ikke-markedsmæssige værdier er ikke medtaget, fordi de kun kan værdisættes med eksperimentelle metoder., Skovarealet uændret i de seneste år, Vedmasseressourcens størrelse og udvikling skal naturligvis ses i sammenhæng med skovarealet. Skovarealet har været stigende over de sidste 100 år i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, , men de seneste år har væksten været aftagende. Fra 2015 til 2016 er skovarealet uændret. Skovarealet er fra 2006 til 2016 vokset 4 pct., altså noget mindre end væksten i vedmassen (15 pct.). I ressourceregnskabet for skov indgår det skovareal, som Danmark indrapporterer under Kyoto-aftalen, som var på 6.378 km, 2, i 2016., Løvtræ på Sjælland, nåletræ i Jylland, Region Midtjylland har 36 pct. af skovarealet og også mest vedmasse med 32 pct. Region Sjælland har 23 pct. af den danske vedmasse (målt i m, 3, ) på kun 15 pct. af det danske skovareal. Normalt er der mere vedmasse pr km, 2, i løvskov end i nåleskov. I Region Sjælland er 79 pct. af vedmassen løvtræ, i Region Midtjylland er det 41 pct. , Ressourceregnskab for skov er en del af det grønne nationalregnskab, Ressourceregnskab for skov er en del af udbygningen af , Grønt nationalregnskab for Danmark, (, dst.dk/groentnr, ). Se også , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, ., Ressourceregnskab for skov 2016, 28. november 2017 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for skov, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29383

NYT: Lidt mindre vandforbrug i 2021 end året før

25. november 2022, Der blev i Danmark i 2021 totalt anvendt 965 mio. m³ vand, hvilket er en anelse mindre end forbruget året før. Af det samlede forbrug blev 245 mio. m³ brugt af husstandene. Alt vand til husstandene blev leveret af vandværkerne svarende til 68 pct. af vandværkernes samlede levering. Erhvervene brugte i 2021 samlet 720 mi0. m³ vand, hvilket også var lidt mindre end i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, Dambrug og landbrug dominerer erhvervenes brug af vand, Af erhvervenes vandforbrug var 16 pct. købt fra et vandværk, medens de resterende 84 pct. var eget indvundet vand fordelt på 50 pct. fra egen grundvandsboring og 34 pct. fra egen indvinding af overfladevand. Denne fordeling veksler dog meget fra branche til branche. De to brancher, som bruger mest vand, er landbrug og dambrug, der i 2021 brugte hhv. 269 mio. og 300 mio. m, ³, vand - svarende til hhv. 37 og 42 pct. af det samlede vandforbrug i erhvervene. For landbrugets vedkommende stammede 83 pct. af det samlede vandforbrug fra egen grundvandsindvinding, 2 pct. fra indtag af overfladevand og 15 pct. fra vandværkerne. For dambrugenes vedkommende var fordelingen 78 pct. eget indtaget overfladevand, 22 pct. eget indvundet grundvand samt en minimal mængde vandværksvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, Halvdelen af spildevandet løber gennem kloaksystemet, Der blev i 2021 samlet set udledt 641 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 320 mio. m, ³, blev udledt gennem kloaksystemet og 321 mio. m, ³, gennem direkte udledning til vandmiljøet efter lokal rensning. For erhvervenes vedkommende var den samlede udledning på 400 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 78,9 pct. var egen udledning til vandmiljø og 21,1 pct. til spildevandssystemet. Husstandene udledte i alt 241 mio. m, ³, spildevand. Af denne mængde gik 97,6 pct. til spildevandssystemet, medens blot 2,4 pct. blev bortskaffet ved egen udledning til vandmiljøet. For husholdningerne gælder det, at næsten alt vandforbrug modsvares af en tilsvarende mængde spildevand. I erhvervene gælder det, at der er stor forskel på, hvor meget spildevand der udledes og hvor meget vand, der anvendes. Årsagen er, at vandet i stedet enten er fordampet, nedsivet til grundvand, løbet retur til vandløb (i dambrugene) eller optaget i de færdige produkter (f.eks. i bryggerierne)., Kloakering har givet mindre egen udledning fra husstande til vandmiljøet, Mængden af spildevand er for både erhvervenes og husstandenes vedkommende meget stabil fra år til år. Dog er der siden 2010 sket en halvering af den direkte udledning af spildevand til vandmiljøet fra husstandene via septiktanke og andre typer nedsivningsanlæg. Spildevandsmængden, der bortskaffes på denne måde, er således i 2021 nede på 5,8 mio. m, ³, . Det er hovedsagligt fra sommerhus- og kolonihaveområder, at spildevand går direkte til vandmiljø. Halveringen siden 2010 er et udtryk for, at flere og flere af disse områder bliver kloakeret., Vandregnskab 2021, 25. november 2022 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44279

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

NYT: BNP voksede med 0,3 pct. i fjerde kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, 14. februar 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2019. Fremgangen på 0,3 pct. er lidt under den gennemsnitlige vækst i de sidste årtier. Særligt markedsmæssige serviceydelser bidrager til væksten, mens de vareproducerede erhverv viser en afdæmpning. Den relativt nye beskæftigelsesindikator viser en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i serviceydelser, Væksten i BNP holdes oppe af fremgang i markedsmæssige serviceydelser, der særligt viser en pæn fremgang i hoteller og restauranter, handel samt erhvervsservice. De vareproducerende erhverv viser generelt en afdæmpning, der også ses i vareeksporten., Skøn over årsvæksten for 2019, Med indikatoren kan et tidligt skøn for væksten for hele året 2019 beregnes til 2,1 pct. Det skal dog vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler., Dansk vækst i internationalt perspektiv, I fjerde kvartal lå den danske BNP-vækst mellem EU og USA's, på hhv. 0,1 pct. og 0,5 pct. Ses der på væksten for hele 2019, lå den danske en anelse under USA's på 2,3 pct. Vækst for hele 2019 i EU var 1,4 pct. BNP-væksten for EU er det første estimat, der offentliggøres for fjerde kvartal. Den vil blive , opdateret, i dag kl. 11 sammen med beskæftigelsesindikatoren for EU., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, (BNP-indikator), , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, BNP-indikator 4. kvt. 2019, 14. februar 2020 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30082

NYT: 0,3 pct. vækst i BNP-indikatoren

15. maj 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2019 sammenlignet med fjerde kvartal 2018. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, om end mere afdæmpet end foregående kvartal. Serviceerhverv bidrager særligt til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken , Fremgang i serviceerhverv, Væksten i BNP holdes oppe af fremgang i serviceerhverv og genfindes både i det private og det offentlige. Beskæftigelsen viser behersket fremgang i årets første måneder for både det offentlige og virksomheder og organisationer. , Tillidsindikatorerne, for serviceerhverv og detailhandel viser en positiv tendens i årets første kvartal. Ses der fremad, er der lidt fremgang at spore i den samlede , tillidsindikator, , som i april måned er på EU-niveau., Dansk vækst på niveau med EU, Den danske BNP-vækst ligger under det første estimat for BNP-væksten i EU på 0,5 pct., som opdateres i dag kl. 11.00. For de seneste tre kvartaler set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. Væksten i USA er på 0,8 pct. , Kilde: Tal for Danmark er baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Bliv klogere på BNP med en lille film på vores nye , BNP-temaside, ., Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2019, 15. maj 2019 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27738

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation