Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2851 - 2860 af 3873

      NYT: Dansk økonomi over niveauet før krisen

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, 16. august 2021, BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019 og har dermed indhentet det fald, som coronakrisen påførte. Dansk økonomi gik som ventet frem som følge af den gradvise genåbning i andet kvartal. Fremgang inden for blandt andet restauration, kultur og detailhandel bidrog med en stor del af væksten i BNP. Disse brancher var i første kvartal kendetegnet ved en mærkbar tilbagegang. Vækst i den offentlige sektor bidrog også mærkbart til stigningen i BNP, hvilket især var drevet af sundhedsområdet. Beskæftigelsesindikatoren peger også på en fremgang i andet kvartal med en stigning på 1,9 pct. i den samlede beskæftigelse. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Økonomisk fremgang på begge sider af Atlanten, Fremgangen i økonomien i årets andet kvartal var ikke kun at spore i Danmark. I EU-27 (uden Storbritannien) og USA var der ligeledes BNP-vækst på hhv. 1,9 pct. og 1,6 pct. I EU-27 (uden Storbritannien) var væksten præget af forskellig grad af fremgang blandt landene. USA har haft uafbrudt fremgang i BNP siden andet kvartal 2020 i modsætning til Danmark og EU-27 (uden Storbritannien). Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 17. august kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 16. august 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlig forvaltning og service, for første og andet kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., COVID-19-hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2021, 16. august 2021 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33169

      NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

      17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

      NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

      14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsynings­selskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

      NYT: Husholdninger sparede mindre op i 4. kvartal 2024

      31. marts 2025, I fjerde kvartal 2024 sparede husholdningerne 1,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i tredje kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 3,2 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenlignet med samme kvartal året før, er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2023 var på 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Udviklingen er især drevet af bidrag til sociale ordninger, som lå på et højt niveau i fjerde kvartal. Det private forbrug steg med 0,7 pct. Dette er andet kvartal i træk med en stigning i forbruget. Stigning i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2024*,  ,  , 2021*, 2022*, 2023*, 2024*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8, 1, 331,0, 1, 366,8,  , 337,6, 344,2, 343,8, 341,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5, 1, 332,0,  , 330,0, 331,4, 332,8, 337,8, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4, 107,6, 98,2,  , 21,4, 24,6, 20,0, 32,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6, 139,1, 133,0,  , 29,1, 37,4, 31,1, 35,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8, 2,2, 1,1,  , 1,7, 1,2, -0,2, -1,6, 6, Forbrugsudgift, 6,8, -2,1, 1,4, 0,9,  , -0,1, -0,3, 0,3, 0,7,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8 , 9,7 , 9,7 , 9,1 ,  , 8,1 , 10,1, 8,5 , 9,5 , 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6 , 2,4 , 2,5 ,  , 2,3 , 3,7 , 3,2 , 1,0 , *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Lille stigning i den finansielle nettoformue, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 24 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. Det er femte kvartal i træk at nettoformuen stiger. Stigningen i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på deres pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue er steget med 483 mia. kr. i 2024 og endte dermed på 8.120 mia. kr. ved udgangen af året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 20. december i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2024, 31. marts 2025 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48832

      NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

      10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34686

      NYT: Hver dansker anvendte 25 ton materialer i 2019

      14. december 2020, Den indenlandske materialeanvendelse var 24,9 tons pr. indbygger i 2019, en vækst på 4 pct. i forhold til året før. Den indenlandske materialeanvendelse har været stigende siden 2014, med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 pct. i perioden. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der indvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Dansk indvinding af sand og grus betyder mest for materialeanvendelsen, Ikke-metalliske mineraler og produkter, der hovedsagelig dækker over sand og grus udgjorde halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger, svarende til 12,5 tons pr. dansker i 2019, en stigning på 3,5 tons pr. indbygger siden 2010. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som er input i deres aktiviteter. Biomassen (som omfatter blandt andet høst, hugst i skoven og fiskeri) og fossil energi udgjorde hhv. 8,1 (32 pct.) og 4,5 (18 pct.) tons pr. indbygger af den danske materialeanvendelse i 2019. Dansk indvinding og udenrigshandel med fossil energi og produkter heraf har betydet mindre for den fysiske danske økonomi de sidste ti år, og i 2019 lå denne materialetype på et niveau 12 pct. lavere end i 2010. Læs mere om bl.a. udviklingen af olie- og naturgasindvindingen i Danmark i analysen: , Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, .   , Godt høstår drev væksten i den indenlandske materialeanvendelse i 2019, Danmarks indenlandske materialeanvendelse steg med 4 pct. fra 139,3 til 145,2 mio. tons fra 2018 til 2019. Væksten blev drevet af et godt høstår efter tørken i sommeren 2018, som gjorde at den samlede danske indvinding af ressourcer steg med 6 pct. fra 2018 til 2019. Importen opgjort i tons fald med 1 pct., mens eksporten steg med 1 pct. i 2019 i forhold til 2018.  , Indenlandsk materialeanvendelse i de nordiske lande højere end i EU, I 2019 var Danmarks materialeanvendelse pr. indbygger 86 pct. højere end gennemsnittet for EU, som lå på 13 tons pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse i de fire nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland var 27 tons pr. indbygger i gennemsnit i 2019, altså 50 pct. højere end gennemsnittet for EU. I alle landene vist på figuren udgør ikke-metalliske mineraler og produkter heraf størstedelen af den indenlandske materialeanvendelse, mens metalliske mineraler fylder mindst undtagen i Finland og Sverige. Billedet af landenes materialeanvendelse i 2019 skal ses i sammenhæng med, at den er forbundet med landendes økonomiske aktivitet pr. indbygger (målt med BNP), som har været højere i de nordiske lande end for EU som helhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, , , Eurostat, og , Norges Statistik (SSB.no), Indenlandsk materialeanvendelse indgår i FN's verdensmål, Indenlandsk materialeanvendelse pr. indbygger er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, . Til måling af fremdriften mod opfyldelsen af målet opstilles tre varianter af materialeanvendelsen: indenlandsk materialeanvendelse målt i tons, indenlandsk materialeanvendelse pr. indbygger og ressourceproduktiviteten (indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP). , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2019,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 118.3, 68.2, 186.5, 41.3, 145.2, Biomasse, 41.8, 18.5, 60.3, 13.5, 46.9, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0.0, 6.4, 6.4, 5.3, 1.0, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 69.0, 9.7, 78.7, 5.9, 72.8, Fossil energi og produkter heraf, 7.6, 28.9, 36.4, 10.4, 26.0, Andre produkter, …, 3.7, 3.7, 3.8, -0.1, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1.0, 1.0, 2.3, -1.3, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Materialestrømsregnskab 2019, 14. december 2020 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2021, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32160

      NYT: Fald i de disponible indkomster

      16. december 2014, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013,  , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst,  , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7,  , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber for husholdningerne, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19203

      NYT: Vores materialeforbrug er fortsat stigende

      20. marts 2024, Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Vi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 14,4 ton pr. indbygger i 2022. Vi brugte dermed 76 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (127 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (27,1 ton), men er højere end andre nabolande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 69,1 mio. ton i 2022. Dette svarer til 46 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af , fossil energi, var 24,1 mio. ton og , græs og halm mv., 17,5 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af de materialer vi bruger stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (114,3 mio. ton), mens 72,2 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (13,0 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,6 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2022,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 114, 72, 187, 38, 149, Biomasse, 38, 18, 56, 13, 43, Metalliske mineraler , 0, 8, 8, 6, 2, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 72, 13, 85, 4, 80, Fossil energi , 4, 28, 33, 9, 24, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 38,3 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,0 mio. ton i 2022, heraf stod træ og landbrugsafgrøder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 13,0 mio. ton i 2022, heraf var omkring en tredjedel produkter som pap og papir. Yderligere omkring en tredjedel kom fra svinekød, mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2022, 20. marts 2024 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2025, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47920

      NYT: Mindre affald sendes til forbrænding

      16. august 2017, Fra 2011 til 2015 er mængden af husholdningsaffald til forbrænding faldet fra 2,0 mio. ton til 1,7 mio. ton. Erhvervene sender også mindre affald til forbrænding: 1,3 mio. ton i 2015 mod 1,4 mio. ton i 2011. De danske affaldsmængder til forbrænding er i alt faldet med 0,4 mio. ton (11 pct.) siden 2011. Det skyldes, at en større del af affaldet genanvendes. Genanvendelsesandelen for husholdningsaffald er fra 2011 til 2015 steget fra 38 pct. til 46 pct., mens erhvervsaffaldets genanvendelsesandel er steget fra 72 pct. til 78 pct. Øget genanvendelse er en del af de politiske målsætninger om en mere cirkulær økonomi, både nationalt og på EU-plan., Stigende import af affald til forbrænding, Fra 2011 til 2015 er importen af affald til forbrænding øget med 0,4 mio. ton. Det svarer omtrent til faldet i dansk affald indsamlet til forbrænding i samme periode. I 2015 importerede vi i alt 1,2 mio. ton affald, hvoraf halvdelen gik til forbrænding. I 2011 var importen af affald 0,5 mio. ton, hvoraf 30 pct. gik til forbrænding. , Også import til genanvendelse og særlig behandling, Ud over forbrændingsegnet affald importerer vi bl.a. farligt affald til særlig behandling, samt jern og metal og en række andre sorterede affaldstyper til genanvendelse., Den danske eksport af affald er til genanvendelse, Danmark eksporterede i 2015 2,1 mio. ton affald. Eksporten har været faldende fra 2011 til 2015. Det eksporterede affald går i overvejende grad til genanvendelse i udlandet og er især af typerne jern og metal, papir, pap samt restprodukter fra forbrænding (slagger og aske). Eksport og import af affald hænger sammen med landenes kapacitet inden for genanvendelse - fx har Danmark ingen stålværker der modtager skrot og kun en meget lille papirindustri. , Små udsving i de samlede affaldsmængder, I 2015 skabte vi i Danmark 11,3 mio. ton affald i husholdninger og erhverv. Det er lidt mindre end i 2014, men lidt mere end i 2013. Når der sendes mindre dansk affald til forbrænding, skyldes det altså ikke, at vi skaber mindre affald, men at vi sender en mindre del af det til forbrænding og en større del til genanvendelse. , Mere plast indsamles til genanvendelse, En af de affaldstyper, som i stigende grad indsamles til genanvendelse, er plast, inkl. emballageplast. Der indsamles mest affald af plast fra erhvervene, og i 2015 blev det til 54.000 ton. Husholdningernes udsortering af plastaffald er steget mest i perioden fra 23.000 ton til 33.000 ton. Det svarer til en stigning på 42 pct., Affaldsregnskabet er en del af grønt nationalregnskab, Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Læs mere på , dst.dk/groent, nr, ., Affaldsregnskab 2015, 16. august 2017 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25812

      NYT: Danskernes formue sætter ny rekord

      15. november 2016, I 2015 steg de danske husholdningers finansielle nettoformue til et nyt rekordhøjt niveau på 3.397 mia. kr. ved udgangen af året. Det svarer til 595.000 kr. pr. dansker. Niveauet er næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med - kun overgået af Sverige. Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 415 mia. kr., hvilket svarer til 7 pct. eller 73.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver var stort set uændrede. Stigningen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m., Danskernes finansielle nettoformue næsthøjest blandt andre nordiske lande, Danskernes nettoformue på 595.000 kr. pr. person ligger fortsat næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med. Til sammenligning havde de svenske husholdninger en nettoformue på 642.000 danske kr. i 2015. Forskellen mellem Danmark og Sverige er mindsket de seneste to år pga. hurtigere voksende nettoformue i Danmark. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under. Finland har en finansiel nettoformue på 181.000 kr. pr. person, og Norge har en på 133.000 kr. En vigtig forklaring på forskellene er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande., Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2015 finansielle aktiver for 1.061.000 kr. pr. person, hvilket er 120.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige og Finland har den største andel placeret i aktier. , Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 466.000 kr. pr. person ved udgangen af 2015, hvilket er 167.000 kr. mere end de svenske husholdninger og på samme niveau som de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem., Boligformuen udgør 53 pct. af den samlede nettoformue, Lægges værdien af de ikke-finansielle aktiver - primært i form af ejerboliger og køretøjer - til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 7.238 mia. kr. ved udgangen af 2015. Formuen svarer til 3,6 gange BNP eller 1.268.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.841 mia. kr. eller 53 pct. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2015 november-version, 15. november 2016 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21891
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation