Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2921 - 2930 af 3913

      NYT: Husholdningerne sparede mindre op i fjerde kvartal

      27. marts 2024, I fjerde kvartal 2023 sparede husholdningerne 4,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed lavere end i tredje kvartal 2023, hvor husholdningerne sparede 5,8 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også faldet, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2022 var på 5,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i det private forbrug, Det private forbrug steg i fjerde kvartal med 2,0 pct. Dermed har de danske husholdningers forbrug været voksende i alle fire kvartaler i 2023. Stigningen i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer., Den disponible indkomst i de danske husholdninger var uændret i fjerde kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*,  ,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2, 1, 286,1, 1, 349,2,  , 341,5, 332,6, 338,3, 336,9, 2, Forbrugsudgift, 1, 073,9, 1, 155,9, 1, 224,6, 1, 275,2,  , 317,4, 315,8, 318,6, 323,4, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3, 116,2, 111,8,  , 23,9, 32,3, 28,2, 27,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6, 177,7, 185,9,  , 47,9, 49,1, 47,8, 41,0,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2, 2,5, 1,8,  , 2,1, -1,1, 0,9, 0,0, 6, Forbrugsudgift, -1,4, 5,5, -1,4, 1,0,  , 0,5, 0,9, 0,1, 2,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7 , 12,7, 12,7,  , 13,1, 13,5, 13,1, 11,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9 , 1,0 , 4,8 , 5,5 ,  , 7,0 , 5,1 , 5,8 , 4,0 , *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Den finansielle nettoformue steg, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 245 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. , Dermed udgjorde nettoformuen , 7.358 , mia. kr. ved udgangen af kvartalet., Udviklingen i nettoformuen kan ofte tilskrives omvurderinger på husholdningernes formue i form af aktier og pensionsformue. Ved udgangen af 2023 var det især pensionsafkastet, der bidrog til den positive udvikling. Med stigningen i fjerde kvartal endte den finansielle nettoformue 302 mia. kr. højere end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2023, 27. marts 2024 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46689

      NYT: Husholdninger sparede mindre op i 3. kvartal 2024

      20. december 2024, I tredje kvartal 2024 sparede husholdningerne 4,2 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i andet kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 5,8 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenlignet med samme kvartal året før, er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2023 var på 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i tredje kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i andet kvartal lå på et højt niveau. Det private forbrug var næsten uændret med en stigning på 0,1 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*, 2024*,  ,  , 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8,  , 351,8, 317,4, 331,4, 330,4, 333,7, 351,7, 347,0, 2, Forbrugsudgift, 1, 187,9, 1, 245,6,  , 323,4, 323,8, 324,0, 328,3, 330,2, 331,2, 332,5, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4,  , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 25,3, 27,9, 23,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6,  , 53,7, 24,6, 33,9, 26,9, 28,8, 48,3, 38,4,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8,  , 7,3, -9,1, 3,4, -0,4, 0,5, 4,8, -1,6, 6, Forbrugsudgift, 6,8, -2,1,  , 1,7, 0,8, -0,9, 1,4, 0,0, -0,2, 0,1,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8, 9,7,  , 14,2, 7,1, 9,5, 7,6, 8,0, 12,7, 10,4, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6,  , 8,1, -2,0, 2,2, 0,6, 1,0, 5,8, 4,2, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i den finansielle nettoformue, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 108 mia. kr. i tredje kvartal 2024. Det er fjerde kvartal i træk, at nettoformuen stiger. Stigningen i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på deres formue i form af aktier og pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue endte på 8.031 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 20. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2024, 20. december 2024 - Nr. 378, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48831

      NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, 13. november 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 4,9 pct. i tredje kvartal 2020 sammenlignet med andet kvartal. Det er i sig selv en rekordhøj kvartalsvækst, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. På trods af fremgangen, der indhenter noget af det tabte, er dansk økonomi stadig et stykke under 2019-niveauet. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 2,3 pct. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i størstedelen af økonomien, Der er fremgang at spore i de fleste dele af økonomien som følge af den gradvise genåbning i tredje kvartal. Efter større tilbagefald i andet kvartal bidrager handel, transport og erhvervsservice markant til kvartalsvæksten. Herudover har hoteller og restauranter, information og kommunikation og kultur og fritid haft fremgang. Trods fremgangen i tredje kvartal har servicebrancherne stadig til gode at indhente det tabte fra første halvår., Høj vækst i EU indhenter noget af det tabte, Faldet i dansk BNP i andet kvartal var historisk stort, men stadig langt fra tilbagegangen i de fleste andre europæiske lande. Derfor er BNP stigningen på 12,1 pct. for i EU som helhed i tredje kvartal, ikke overraskende, noget mere end den danske BNP-vækst. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater. Væksten i USA var 7,4 pct. i tredje kvartal. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 12. november 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31260

      NYT: Lånelysten falder stadig

      26. juni 2015, I 2014 optog husholdningerne lån for netto 3,6 mia. kr. svarende til 640 kr. pr. dansker, dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån. Det er det laveste nettolåneoptag siden statistikkens start i 1995. Ved udgangen af 2014 havde husholdningerne et samlet låneniveau på 2.552 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for 452.000 kr. De langfristede lån, der i høj grad består af realkreditlån til boligkøb er stort set uændrede fra 2013 til 2014, mens de kortfristede lån, som spiller en langt mindre rolle, faldt med 2 pct. Hvis man ser på låneniveauet i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), er lånene faldet fra at være 142 pct. af BNP i 2009, da niveauet var på sit højeste, til at være 133 pct. af BNP i slutningen af 2014., Store lån men større aktiver, De samlede finansielle aktiver steg med knap 9 pct. til 5.572 mia. kr. i 2014. Danskernes pensionsformuer i livsforsikringsselskaber og pensionskasser er det største akti, v af husholdningernes finansielle nettoformue. I alt var pensionsformuerne på 2.877 m, ia. kr. svarende til 52 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på knap 510.000 kr. Stigningen i de finansielle aktiver og næsten uændrede passiver betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en finansiel nettoformue på knap 521.000 kr. ved udgangen af året, hvilket er en stigning på godt 16 pct. fra året før. Stigningen afspejler hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. , Stigning i den samlede nettoformue, Udover finansielle aktiver og passiver har husholdninger også aktiver i form af faste aktiver som bil, bolig, både og fly. I 2014 steg husholdningernes samlede nettoformue med , 8 pct. til, 6.589, mia. kr., hvilket svarer til , 343, pct. af BNP. Hver dansker havde således en nettoformue på 1.168.000 kr. ved udgangen af 2014. Den samlede nettoformue beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformue og aktier). Stigningen ses som resultat af både den før omtalte stigning i den finansielle nettoformue samt i mindre grad ændringer i markedsværdien af boliger., Faste aktiver som ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger mv. steg med , 73, mia. kr. og udgjorde , 3.650, mia. kr. ved udgangen af 2014. Det svarer til 4, 0 p, ct. af de samlede aktiver. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit havde faste aktiver for , 647.000, kr. ved udgangen af 2014. Ejerboliger udgør 3.478 mia. kr. af de faste aktiver. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og dermed ikke en del af de faste aktiver., Husholdninger består også af selvstændige, Husholdningssektoren opgøres i , nationalregnskabet, som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Desuden er også selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår. , Husholdningernes aktiver og passiver 2014*,  , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2014*,  , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 134, 8, 430, 0, 5, 572, 100, 100, Indskud (inkl. sedler og mønter) , 909, -1, 1, 0, 910, 24, 16, Gældsbeviser, 79, -15, 3, 0, 66, 12, 1, Aktier mv., 1, 527, -7, 165, 0, 1, 685, 19, 30, Pension mv., 1, 2, 584, 32, 261, 0, 2, 877, 43, 52, Øvrige aktiver, 35, -1, 0, 0, 34, 2, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 624, 74, 11, -77, 2, 632, 100, 100, Gældsbeviser, 9, 0, 0, 0, 9, 2, 0, Lån, 2, 543, 4, 11, -6, 2, 552, 87, 97, Heraf, realkreditlån, 1, 815, 10, 11, -12, 1, 814, 63, 69, Øvrige passiver, 72, 71, 0, -71, 71, 11, 3, Finansiel nettoformue, 2, 510, -, -, -, 2, 940,  ,  , Ejerbolig mv., 2, 3, 577, -, -, -, 3, 650,  ,  , Samlet nettoformue, 6, 087, -, -, -, 6, 589,  ,  , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly., Finansielle konti 2014 juni-version, 26. juni 2015 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19492

      NYT: Husholdningerne sparede mindre op i fjerde kvartal

      31. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 sparede husholdningerne 4,1 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed lidt lavere end i tredje kvartal 2022, hvor husholdningerne sparede 4,8 pct. af deres disponible indkomst op. For året 2022 som helhed var opsparingsandelen højere end i 2021. Sammenlignet med perioden før COVID-19 lå opsparingen i fjerde kvartal 2022 på samme niveau, idet opsparingen i fjerde kvartal 2019 lå på 4,5 pct. af den disponible indkomst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fortsat fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed fortsatte det fald i den reale indkomst, som begyndte i årets første kvartal. I løbende priser var der en pæn stigning i den disponible indkomst, som bl.a. kan forklares med, at udbetalinger af bonusser i fjerde kvartal 2022 havde et højere niveau end normalt. En anden forklaring på fremgangen var den stigende beskæftigelse. Den pæne fremgang i husholdningernes disponible indkomst var dog ikke nok til at opretholde husholdningernes reale indkomst, hvilket skyldes de kraftige prisstigninger på varer og tjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2022*,  ,  , 2019, 2020*, 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9, 1, 159,0, 1, 257,4,  , 310,6, 311,1, 315,3, 320,4, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3, 1, 141,9, 1, 197,9,  , 292,1, 298,4, 300,1, 307,2, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8, 99,9, 134,7,  , 34,3, 35,1, 34,1, 31,3, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4, 117,0, 194,2,  , 52,8, 47,7, 49,3, 44,4,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0, -0,5, 1,1,  , -0,3, -2,3, -0,3, -0,7, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4, 4,2, -2,3,  , -3,4, -0,4, -0,9, 0,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7, 9,3 , 14,0,  , 15,3, 13,8, 14,1, 12,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6 , 5,9 , 1,5 , 4,7 ,  , 5,9 , 4,1 , 4,8 , 4,1 , *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2022., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2022, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2022, 31. marts 2023 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45554

      NYT: Opsparingen steg i tredje kvartal 2023

      22. december 2023, I tredje kvartal 2023 sparede husholdningerne 6,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i andet kvartal 2023, hvor opsparingsandelen var 6,0 pct. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også steget, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2022 var på 3,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 1,0 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen skal ses i lyset af den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug steg i tredje kvartal med 0,4 pct. Dette er tredje kvartal i træk med fremgang i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2022*, 2023*,  ,  , 2020*, 2021*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2,  , 315,0, 317,7, 322,7, 330,7, 344,5, 335,2, 340,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 073,9, 1, 155,9,  , 298,3, 303,3, 310,2, 312,9, 317,1, 315,1, 318,4, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3,  , 30,5, 30,4, 28,9, 26,5, 24,8, 33,1, 29,0, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6,  , 47,3, 44,7, 41,4, 44,3, 52,1, 53,2, 50,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2,  , -1,0, -1,1, -0,9, 1,2, 2,9, -1,3, 1,0, 6, Forbrugsudgift, -1,4, 5,5,  , -4,1, -0,2, -0,4, -0,4, 0,4, 0,7, 0,4,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7,  , 13,7, 12,9, 11,8, 12,4, 14,1, 14,4, 13,8, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9, 1,0,  , 5,3, 4,5, 3,9, 5,4, 7,9, 6,0, 6,4, *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret, Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 21. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2023, 22. december 2023 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46688

      NYT: Opsparingen steg i andet kvartal 2024

      30. september 2024, I andet kvartal 2024 sparede husholdningerne 7,3 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i første kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 1,4 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før, er opsparingen steget markant, idet opsparingsandelen i andet kvartal 2023 var på minus 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 5,7 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i andet kvartal lå på et højt niveau. Samtidigt fortsatte fremgangen på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug faldt med 0,4 pct. Dette er andet kvartal i træk med et fald i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*, 2024*,  ,  , 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8,  , 351,7, 317,0, 331,7, 330,6, 333,5, 355,1, 2, Forbrug, 1, 187,9, 1, 245,6,  , 323,7, 324,1, 323,8, 327,9, 328,8, 329,3, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4,  , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 25,9, 30,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6,  , 53,4, 23,9, 34,3, 27,5, 30,6, 56,3,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8,  , 7,1, -9,4, 3,8, -0,1, 0,7, 5,7, 6, Forbrug, 6,8, -2,1,  , 1,6, 0,8, -1,0, 1,7, -0,2, -0,4,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8, 9,7,  , 14,2, 6,9, 9,6, 7,7, 8,5, 14,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6,  , 8,0, -2,2, 2,4, 0,8, 1,4, 7,3, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2024, 30. september 2024 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48830

      NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

      11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi,  , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*,  , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20402

      NYT: Fald i disponibel indkomst for husholdninger mv.

      30. september 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i andet kvartal med 4,2 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med en omlægning af kapitalpensionsordningen. I samme periode steg forbruget med 0,5 pct., Første offentliggørelse efter hovedrevision af nationalregnskabet, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise sektorregnskaber efter en hovedrevision af nationalregnskabet, se , www.dst.dk/revision2014, . Revisionen af sektorregnskaberne går tilbage til første kvartal 1999. Hovedrevisionen omfatter indarbejdelse af dels nye internationale retningslinjer og dels forbedrede data og metoder. Sektoren husholdninger mv. omfatter bådehusholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger, f.eks. fagforeninger. Et resultat af de nye metoder er, at flere enheder nu kategoriseres som non-proft institutioner rettet mod husholdninger, og derfor indgår i sektoren husholdninger mv., Opsparingen faldt 8,8 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i andet kvartal 12,7 mia. kr., hvilket er et fald på 8,8 mia. kr. i forhold til kvartalet før., Opsparingen omfatter forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 7,6 mia. kr. i den disponible indkomst, en stigning på 1,0 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordnin-ger og en stigning i forbruget på 2,2 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparin-gen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for hushold-ninger mv. var i andet kvartal negativ, dvs. sektoren var nettolåntager. De reste-rende indenlandske sektorer ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service havde en positiv fordringserhvervelse, netto, dvs. de var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i andet kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2013, 2014,  , 2012, 2013,  , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 108,7, 130,2,  , 16,0, 36,2, 39,6, 38,4, 16,3, 32,9, Ikke-finansielle selskaber, 117,1, 95,2,  , -5,4, 12,5, 33,7, 54,3, 9,1, 23,6, Finansielle selskaber, 70,4, 75,0,  , 21,5, 20,7, 20,0, 12,8, 12,0, 10,2, Offentlig forvaltning og service, -73,0, -14,0,  , -4,5, 2,0, -8,3, -3,3, -12,6, 3,2, Husholdninger mv., -5,7, -25,9,  , 4,3, 1,0, -5,8, -25,4, 7,8, -4,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2013, 2014,  ,  , 2012, 2013,  , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 915,2, 908,3,  , 230,5, 229,8, 224,5, 223,5, 237,9, 230,3, 2., Forbrugsudgift, 912,1, 923,0,  , 230,7, 230,8, 231,0, 230,6, 230,4, 232,6, 3., Korrektion for ændring i ,  ,  , pensionskassereserver, 58,4, 74,9,  , 18,8, 19,2, 18,1, 18,9, 14,0, 15,0, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 61,6, 60,2,  , 18,6, 18,2, 11,5, 11,8, 21,5, 12,7,  ,  , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,9, -1,8,  , 0,7, -1,1, -2,5, -1,0, 7,9, -4,2, 6., Forbrugsudgift, 0,2, 0,0,  , 0,4, -0,4, 0,0, -0,2, 0,1, 0,5,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,3, 6,1,  , 7,5, 7,3, 4,8, 4,8, 8,5, 5,2, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraodinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto i 2012 og 2013 have været hhv. ca. minus 33,7 mia. kr. og 7,1 mia. kr. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2014 (ESA 2010), 30. september 2014 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18241

      NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

      22. december 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i tredje kvartal 10,1 mia. kr. Det er et fald på 39,4 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Faldet skal ses på baggrund af det usædvanligt høje niveau i første og andet kvartal. Niveauet i tredje kvartal er stadig relativt højt. Det høje niveau i første og andet kvartal kan bl.a. tilskrives store udbetalinger af udbytter, hvilket også ses i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2013, 2014,  , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 135,9, 149,6,  , 36,9, 49,0, 41,4, 28,1, 31,7, 45,0, Ikke-finansielle selskaber, 93,1, 110,4,  , 17,1, 44,3, 48,5, 1,9, -15,8, 35,2, Finansielle selskaber, 66,2, 52,0,  , 13,9, 11,9, 9,1, -3,7, 5,0, 8,3, Offentlig forvaltning og service, -20,4, 28,5,  , 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, Husholdninger mv., -3,1, -41,3,  , -3,9, -18,4, -27,3, 49,6, 49,4, 10,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2013, 2014,  , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 921,6, 943,0,  , 234,2, 233,4, 237,9, 270,4, 275,8, 254,9, 2 Forbrugsudgift, 914,5, 926,5,  , 231,2, 232,1, 234,7, 236,5, 237,5, 238,9, 3 Korrektion for ændring i pensionskassereserver, 71,0, 26,3,  , 8,9, 5,1, 3,0, 21,2, 27,3, 22,7, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 78,1, 42,7,  , 11,9, 6,4, 6,2, 55,1, 65,5, 38,7,  , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -0,9, 1,5,  , -1,8, -0,4, 1,6, 14,8, 0,8, -7,7, 6 Forbrugsudgift, -0,1, 0,5,  , 1,1, 0,2, 0,7, 0,8, 0,0, 0,6,  , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 7,9, 4,4,  , 4,9, 2,7, 2,6, 18,9, 21,6, 13,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2015, 22. december 2015 - Nr. 630, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20528
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation