Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2931 - 2940 af 3913

    NYT: Husholdningerne sparede mere op

    30. juni 2023, I første kvartal 2023 opsparede husholdningerne 9,9 pct. af deres disponible indkomst, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i fjerde kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var 6,6 pct. Den høje opsparing i første kvartal er den næsthøjeste siden første kvartal 1999 og er kun overgået af andet kvartal 2020, hvor nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19-pandemien prægede danskernes opsparingsadfærd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 4,5 pct. i første kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af ekstraordinært store udbetalinger af udbytter. Ud over væksten i udbytterne var der i første kvartal også en forholdsvis kraftig stigning i husholdningernes modtagne sociale overførsler. Husholdningernes forbrugsudgift steg i første kvartal 2023 med 0,7 pct. efter fald i alle kvartaler i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2022*, 2023*,  ,  , 2019, 2020*, 2021*, 2022*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,2, 1, 170,2, 1, 289,3,  , 312,4, 314,3, 326,8, 335,8, 352,8, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 073,9, 1, 155,9, 1, 224,6,  , 298,1, 303,6, 309,2, 313,7, 317,7, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,2, 99,3, 117,9,  , 33,4, 34,0, 27,6, 22,9, 24,8, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 141,5, 113,6, 182,7,  , 47,7, 44,7, 45,2, 45,1, 59,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0, 0,5, 2,5,  , -1,1, -1,7, 1,7, 0,9, 4,5, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4, 5,5, -1,4,  , -3,7, -0,5, -0,4, -0,4, 0,7,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,6, 8,9, 13,0,  , 13,8, 12,8, 12,8, 12,6, 15,9, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9, 1,2, 5,0,  , 4,6, 3,4, 5,4, 6,6, 9,9, Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret, og i , Nationalregnskab (år) 2020-2022 juni-version, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser i 2024, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP). , HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -, af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres , benchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2023, 30. juni 2023 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45555

    NYT: Fortsat økonomisk fremgang

    29. maj 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten samt husholdningernes og det offentliges forbrug, mens investeringerne gik tilbage. På produktionssiden bidrog især handel og transport mv. positivt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 1,7 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i EU - svagere vækst i USA, USA's BNP voksede 0,1 pct. i første kvartal, mens væksten i EU, ligesom i Danmark, var 0,4 pct. Dette kommer efter en årrække, hvor den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier. Den svage amerikanske vækst i det seneste kvartal skyldes især faldende eksport, mens der var fremgang i husholdningernes forbrug., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal. Dermed fortsatte stigningen fra fjerde kvartal. Der var fremgang i såvel køb af køretøjer som forbruget af andre varer og tjenester. I forhold til første kvartal 2014 er husholdningernes forbrug steget 2,4 pct. , Læs om kilder og metoder til opgørelse af husholdningernes forbrug i notatet , Opgørelse af husholdningernes forbrug, . , Det offentlige forbrug steg 0,6 pct. i årets første kvartal, og i forhold til første kvartal 2014 er det steget 1,5 pct., Tilbagegang i investeringerne, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,6 pct. Der var især tilbagegang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Således faldt boliginvesteringerne med 2,2 pct., mens andet byggeri og anlæg gik tilbage med 8,5 pct. Der var mindre fald i maskin- og transportmiddelinvesteringerne samt intellektuelle rettigheder. I forhold til samme kvartal sidste år er investeringerne samlet set steget med 1,1 pct., Fremgang i eksporten, Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,4 pct. i første kvartal. Der var kraftig vækst i vareeksporten, mens der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester og moderat fremgang i vareimporten. Dette mønster genfindes, når udviklingen i forhold til samme periode sidste år betragtes. Eksporten er steget med 1,2 pct. og importen med 0,1 pct. i forhold til første kvartal sidste år., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal. De præsterede timer steg 0,8 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 0,8 pct. og de præsterede timer med 1,3 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2015, 2014, 2015,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 482,1, 1,7 , 0,6 , 0,5 , 0,4 , Import af varer og tjenester, 231,8, 0,1 , 1,0 , -0,5, 0,4 , Import af varer, 146,9, 2,8 , 0,5 , -0,3, 1,5 , Import af tjenester, 84,9, -4,1, 1,9 , -0,7, -1,5, Forsyning i alt, 713,9, 1,2 , 0,7 , 0,2 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 263,7, 1,2 , 0,6 , -0,4, 2,0 , Eksport af varer, 162,8, 5,0 , -0,7, -0,3, 4,4 , Eksport af tjenester, 100,8, -4,4, 2,5 , -0,6, -1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 226,8, 2,4 , -0,1, 1,2 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , -2,7, -1,3, 0,9 , 1,9 , Andre varer, 93,6, 4,6 , -0,2, 2,3 , 0,8 , Tjenester inkl. turisme, 124,9, 1,1 , 0,1 , 0,4 , 0,5 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 2,1 , -1,9, 3,1 , 0,6 , Offentlige forbrugsudgifter, 127,4, 1,5 , 0,6 , 0,1 , 0,6 , Faste bruttoinvesteringer, 86,0, 1,1 , 0,9 , 2,1 , -2,6, Boliger, 17,3, -2,9, 0,3 , -1,2, -2,2, Andet byggeri og anlæg, 17,0, 3,0 , 2,5 , 7,7 , -8,5, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, 3,3 , 0,7 , 1,4 , -0,1, Intellektuelle rettigheder , 24,1, 0,4 , 0,3 , 0,8 , -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 2,3 , -1,0, -0,1, -0,1, -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 713,9, 1,1 , 0,3 , 0,4 , 0,3 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, 1,3 , 0,0 , 0,2 , 0,8 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 751, 0,8 , 0,1 , 0,2 , 0,2 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015. Der er ikke foretaget revisioner af ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden, men det ekstra kvartal giver anledning til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tidsserier tilbage til 2012. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:159, fra 31. marts 2015., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. juni 2015 med reviderede tal tilbage til første kvartal 2013. Arbejdstidsregnskabets revisionsrytme er forskellig fra nationalregnskabets, hvorfor der først vil være konsistens mellem de to statistikker ved udgivelsen af nationalregnskabet i november. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:232, , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2015, . Da nationalregnskabet ikke er revideret tilbage i tiden, mens betalingsbalancen er revideret for 2014, er der ikke konsistens mellem de to statistikker i denne periode. , Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19109

    NYT: Øget finansiel opsparing i husholdningerne

    30. juni 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i første kvartal 23,7 mia. kr.. Det høje niveau for den finansielle opsparing i første kvartal 2015 skyldes bl.a. et relativt højt niveau for udbytter, og at det foreløbige skøn for pensionsafkastskatten i 2015 er lavere end den opgjorte værdi for 2014. Der knytter sig en ret stor usikkerhed til skønnet for pensionsafkastskatten, da det baseres på et skøn over en fremtidig kursudvikling. Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Ekstraordinære forhold har påvirket udviklingen, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Som det fremgår af figuren er udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  ,  , Året,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 2013, 2014,  , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 136,0, 120,6,  , 40,6, 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 23,9,  , Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3,  , 48,1, 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 11,5,  , Finansielle selskaber, 72,1, 29,9,  , 9,2, 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -0,6,  , Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6,  , -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -10,7,  , Husholdninger mv., -16,0, -66,1,  , -12,7, 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 23,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 2013, 2014,  , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6,  , 234,1, 234,3, 230,6, 227,3, 234,4, 252,6, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 933,4,  , 229,6, 230,4, 232,6, 233,5, 236,9, 238,6, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pensionskassereserver, 67,7, 25,4,  , 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 14,6, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6,  , 20,6, 11,7, 7,7, 0,3, -1,1, 28,6,  ,  , realvækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1,  , 1,6, 1,8, -2,4, -2,7, 2,7, 10,7, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,7,  , -0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0,  , 8,2, 4,8, 3,2, 0,1, -0,5, 10,7, Kvartalsvise sektorregnskaber 1. kvt. 2015, 30. juni 2015 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19226

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation