Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2991 - 3000 af 3913

    NYT: Opsparingen uændret i 3. kvt.

    23. december 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 3,9 pct. af disponibel indkomst i årets tredje kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dermed var opsparingen uændret i forhold til andet kvartal men markant lavere end i første kvartal, hvor danskernes opsparingsadfærd var påvirket af nedlukninger af dele af økonomien som følge af COVID-19-pandemien. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 2,4 pct. i tredje kvartal. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 2,1 pct. lidt mindre end forbrugsvæksten. Væksten i husholdningernes indkomst i tredje kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. , Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst, Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020, i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,1 og 3,8 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året, 2020, 2021,  ,  , 2019*, 2020*, 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1, 138,7, 285,2, 285,9, 290,3, 277,4, 289,7, 296,2, 304,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1, 070,7, 267,7, 254,5, 273,0, 275,5, 263,7, 284,6, 292,4, 3, Korrektion for ændring i,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pensionskassereserver, 58,5, 72,6, 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 23,1, 25,7, 27,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6, 35,4, 49,5, 35,5, 20,2, 49,1, 37,3, 39,2,  ,  , real vækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2, -0,9, 0,8, 1,3, -4,7, 3,6, 1,7, 2,1, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3, -2,2, -4,6, 7,0, 0,7, -4,8, 7,0, 2,4,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0, 6,1, 11,0, 6,0, 0,7, 9,0, 3,9, 3,9, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6, 11,7, 16,3, 11,5, 6,8, 15,7, 11,6, 11,8, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Den finansielle sektor bidrog mest til forøgelsen af husholdningernes formue, Husholdningernes aktiver i den finansielle sektor bidrog med 132 mia. kr. af de i alt 184 mia. kr., som husholdningernes finansielle nettoformue steg med i tredje kvartal 2021. Husholdningernes finansielle formue endte på 7.309 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker. Udviklingen var især drevet af værdistigninger i husholdningernes aktier i finansielle- (S.12) og ikke finansielle virksomheder (S.11) på hhv. 111 mia. kr. og 49 mia. kr. Aktiernes værdistigninger var mere afdæmpet i tredje kvartal 2021 i forhold til de forrige to kvartaler. Husholdningernes pensionsformue, der forvaltes af den finansielle sektor, voksede med 42 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Husholdningerne reducerede deres indskud i den finansielle sektor med 24 mia. kr., Ændringer i husholdningernes aktiver og passiver i tredje kvartal 2021*,  , Primo balance, Ændring i modpart, 1, Ultimo balance,  ,  , S.11, S. 12, S. 13, S. 2,  ,  , løbende priser, mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 9, 752, 50 , 126 , 3 , 7 , 9, 937, Aktier mv., 3, 905, 49 , 111 , 0 , 7 , 4, 072, Pension mv., 2, 4, 289,  , 42 ,  ,  , 4, 330, Indskud mv., 1, 265,  , -24 , 0 ,  , 1, 241, Øvrige aktiver, 293 , 1 , -3 , 2 ,  , 294 , Finansielle passiver i alt, 2, 627, 0 , -6 , 8 , 0 , 2, 628, Finansiel nettoformue, 7, 125, 50 , 132 , -5 , 7 , 7, 309, *Foreløbige tal., 1, Ændringen i modparten viser de samlede ændringer i perioden som følge af transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer i de instrumenter, som husholdningerne har i økonomiens andre sektorer. S.11, S.12, S.13, S.2 er sektorbetegnelsen brugt i nationalregnskabet for henholdsvis ikke finansielle sektor (S.11), finansielle virksomheder sektor (S.12), offentlig forvaltning og service (S.13), S.2 Udlandet. Den finansielle sektor består bankerne, realkredit, pensionskasser, forsikringsselskaber og holdingselskaber mv. , Der er også to andre modparter som er ikke vist i tabellen husholdningerne (S.14) og Non profit institutioner rettet mod husholdningerne 8S.15). Deres ændringer er lavere end 1 mia. kr. fra andet kvartal 2021 til tredje kvartal 2021., 2, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statbank.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2021, . , COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2021, 23. december 2021 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40825

    NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

    30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34654

    NYT: Stigning i BNP i andet kvartal 2022

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,7 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, 31. august 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den positive udvikling i andet kvartal 2022 er bredt funderet med fremgang i de fleste brancher, hvor hotel- og restaurantionsbranchen gav det største bidrag til væksten. Den positive udvikling for hotel- og restaurantionsbranchen skal ses i lyset af COVID-19-relaterede restriktioner i januar. Beskæftigelsen steg med 0,7 pct. i andet kvartal 2022. Der har været generel jævn fremgang i BNP siden første kvartal 2021 med undtagelse af en kraftig vækst i fjerde kvartal 2021, efterfulgt af et mærkbart fald i første kvartal 2022. Fra første kvartal 2021 til andet kvartal 2022 er den gennemsnitslige BNP-vækst på 1,2 pct. Den tilsvarende gennemsnitslige vækst i beskæftigelsen er på 1,3 pct. BNP-væksten i første kvartal 2022 er revideret ned med 0,6 pct. point i forhold til , den seneste opgørelse, , hvilket skyldes en nedjustering af produktionen i erhvervsservice, se mere under , Særlige forhold, . Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Prisstigninger bag nedgang i forbruget, I årets andet kvartal faldt husholdningernes forbrug med 0,7 pct. Herved falder husholdningernes forbrug for tredje kvartal i træk. Selvom husholdningernes forbrug faldt i andet kvartal, steg udgifterne med 1,9 pct., således at faldet afspejler stigningen i priserne på 2,6 pct. En markant del af effekten fra prisstigninger kommer fra el og brændsel, hvor priserne steg med 7,4 pct. i andet kvartal. Ikke kun stigende energipriser er skyld i de højere priser og faldende forbrug. Selv uden el og brændsel stiger forbrugsudgifterne med 1,7 pct., mens forbruget realt falder med 0,6 pct. , Faldende investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 1,2 pct. i andet kvartal, primært da investeringer i transportmidler faldt kraftigt med 23,9 pct. Maskiner og transportmidler faldt samlet med 6,1 pct., da maskininvesteringerne steg med 2,2 pct. Der var tilbagegang i anlægs- og boliginvesteringer, mens investeringerne i andet byggeri steg med 3,3 pct. Der var en kraftig lagerforøgelse, hvilket især skyldes udviklingen i engros- og råvarelagrene., Stigende udenrigshandel for tjenester, Den samlede import og eksport steg med hhv. 0,8 pct. og 0,7 pct. i andet kvartal 2022. For varerne steg importen med 1,2 pct., mens eksporten faldt med 0,6 pct. For tjenesterne steg både im- og eksporten med hhv. 0,3 og 2,6 pct. Udenrigshandlen oplever generelt set store prisstigninger, men især priserne på tjenesteeksport vokser kraftigt med 14,6 pct., hvilket skal ses i lyset af de høje fragtrater for søtransport., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 703,9, 3,6, 4,4, -1,1, 0,9, Import af varer og tjenester, 406,1, 3,1, 4,1, -2,2, 0,8, Import af varer, 252, 0,1, -0,1, -3,8, 1,2, Import af tjenester, 154,2, 8,0, 10,9, 0,2, 0,3, Forsyning i alt, 1, 110,1, 3,4, 4,3, -1,5, 0,9, Eksport af varer og tjenester, 470,3, 5,5, 4,7, -1,1, 0,7, Eksport af varer, 250,9, 1,5, 3,1, -1,8, -0,6, Eksport af tjenester, 219,3, 12,3, 7,1, 0,1, 2,6, Privatforbrug, 301,8, -2,2, 1,7, -2,5, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 292,6, -2,2, 1,8, -2,6, -0,7, Køb af køretøjer, 10,1, -29,3, -24,6, -17,4, -8,4, Andre varer, 125,9, -5,5, -2,3, -1,7, -0,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 156,7, 2,8, 7,7, -2,1, 0,1, Tjenester i alt, 162,7, 9,7, 11,7, -0,5, 1,4, Turistindtægter (-), 16,0, 395,3, 144,9, 2,9, 12,7, Turistudgifter (+), 10,0, 24,4, 38,4, -20,6, -5,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,2, 0,4, 0,3, 0,8, 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 155,4, -2,2, -0,4, -1,9, 0,5, Bruttoinvesteringer, 182,7, 15,4, 13,7, 1,7, 8,1, Faste bruttoinvesteringer, 159, 2,1, 4,5, 2,6, -1,2, Boliger, 45,4, 6,3, 5,7, 5,7, -0,4, Andet byggeri og anlæg, 38,3, 7,8, 8,1, 1,7, 0,7, Maskiner, transportmidler mv., 36, -13,3, -6,8, 0,3, -6,1, Intellektuelle rettigheder , 39,3, 9,1, 11,8, 2,4, 0,9, Lagerforøgelser mv., 3, 23,7, 3,1, 2,2, -0,2, 2,2, Lagerforøgelser, 3, 22,7, 3,1, 2,2, -0,2, 2,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 639,8, 2,1, 4,1, -1,3, 1,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 110,1, 3,4, 4,3, -1,2, 1,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 168,3, 4,4, 5,2, 0,9, 0,7, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. De nye tal for første og andet kvartal 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Revision af produktionen for erhvervsservice i første kvartal 2022, Opgørelsen af produktion i erhvervsservice bygger på udviklingen fra , Firmaernes køb og salg, ., I denne branche var der et salg af et patent, der i , den seneste opgørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022, blev opgjort som produktion. Da der var tale om salg af et patent bør denne transaktion ikke påvirke produktionen i nationalregnskabet, og dette er indarbejdet i denne opgørelse af nationalregnskabet. I , Firmaernes køb og salg, indgår patentet stadig helt korrekt som en del af den pågældende virksomheds salg. , Tal for præsterede timer offentliggøres ikke, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for andet kvartal 2022. De præsterede timer er forbundet med øget usikkerhed grundet bl.a. den nye ferielov. Læs mere i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, . , Som følge af den nye ferielov kræves en mere omfattende fejlsøgning, hvilket ikke kan gennemføres til den første udgivelse af nationalregnskabet, og derfor offentliggøres de præsterede timer ikke. Der forventes at blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet 30. september baseret på , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2022, , der offentliggøres 15. september., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne udgivelse. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Ved opgørelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 30. september 2022, vil denne offentliggjorte version af , Firmaernes køb og salg, blive anvendt., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første og andet kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv. , Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for langbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023. , Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af det kvartalsvise nationalregnskab, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bla., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Det forventes, at der ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,7 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2022, 31. august 2022 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36041

    NYT: Bruttonationalproduktet steg lidt i andet kvartal

    28. september 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i andet kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Væksten er dermed uændret i forhold til den tidligere opgørelse. Væksten fra første til andet kvartal kan være vanskelig at fortolke pga. påske og andre uregelmæssige forhold. Udviklingen afspejles derfor tydeligere ved at vurdere væksten samlet for første halvår 2018 i forhold til andet halvår 2017 (halvårsvækst). I denne periode er BNP vokset med 0,9 pct. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Tilbagegang i landbrug, energi og råstofindvinding, Den usædvanligt varme sommer har sat sine spor på forskellige områder af økonomien. Således opleves der nedgang i landbrugserhvervet, mens energiforsyningen er faldet og har medført tilbagegang i forsyningsvirksomhed., Råstofindvinding bidrager også negativt til BNP-væksten og fortsætter dermed den nedadgående tendens., Markant fremgang i investeringerne på grund af skibe, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 8,6 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for transportmidler, især skibe. Da skibe i høj grad er importerede varer har investeringerne ikke nogen betydelig effekt på BNP her og nu, men de kan øge den danske søtransport fremadrettet. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe steg med 2,9 pct. i andet kvarta, l., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i andet kvartal. Der var fremgang i forbruget af alle tjenester og varer bortset fra bilkøb og energiforbrug. Fraregnet bilkøb og energiforbrug steg husholdningernes forbrug med 1,0 pct. i andet kvartal. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal. , Stigende import og faldende eksport, Importen steg med 1,0 pct. i andet kvartal. Import af tjenester faldt med 0,2 pct., og import af varer steg med 1,6 pct. Fraregnet import af skibe faldt import af varer med 1,4 pct. Eksporten faldt med 0,3 pct. og forsætter dermed den svage udvikling siden begyndelsen af 2017., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Det svarer til 11.200 personer, og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i samme periode., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 549,2, 0,6 , 0,0 , 0,4 , 0,2 , Import af varer og tjenester, 282,5, 5,4 , 5,4 , 1,8 , 1,0 , Import af varer, 176,8, 7,7 , 7,9 , 3,4 , 1,6 , Import af tjenester, 105,7, 1,5 , 1,2 , -1,0, -0,2, Forsyning i alt, 831,7, 2,2 , 1,7 , 0,8 , 0,5 , Eksport af varer og tjenester, 300,5, -0,2, -1,0, -0,6, -0,3, Eksport af varer, 192,3, 0,7 , 1,7 , 1,0 , -0,7, Eksport af tjenester, 108,2, -1,6, -5,6, -3,3, 0,4 , Privatforbrug, 260,9, 1,9 , 1,9 , 1,0 , 0,3 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 253,0, 1,9 , 1,9 , 1,1 , 0,3 , Køb af køretøjer, 12,1, 10,2, 13,9, 6,0 , -2,6, Andre varer, 98,6, 1,8 , 2,1 , 0,9 , 0,5 , Tjenester i alt inkl. turisme, 142,3, 1,3 , 1,0 , 0,8 , 0,5 , Tjenester i alt, 144,0, 1,1 , 0,8 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,6, 1,8 , 2,8 , -0,8, -1,1, Turistudgifter (+), 12,0, 4,4 , 5,7 , 4,5 , -0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,4 , 0,4 , 0,5 , Offentlige forbrugsudgifter, 136,7, 0,6 , 0,6 , 0,0 , 0,0 , Bruttoinvesteringer, 133,6, 12,7, 9,8 , 0,4 , 8,4 , Faste bruttoinvesteringer, 127,3, 14,2, 11,2, 2,1 , 8,6 , Boliger, 27,7, 9,8 , 11,0, 5,9 , 0,7 , Andet byggeri og anlæg, 26,5, 1,7 , 1,8 , 0,2 , 1,3 , Maskiner, transportmidler mv., 45,3, 35,3, 27,0, 5,2 , 24,4, Intellektuelle rettigheder , 27,8, 4,0 , 1,7 , -3,4, 2,5 , Lagerforøgelser mv., 3, 6,4 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 5,7 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 531,2, 4,0 , 3,3 , 0,6 , 2,1 , Endelig anvendelse i alt, 4, 831,7, 2,5 , 1,7 , 0,2 , 1,2 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1044,1, 1,7 , 1,5 , 0,2 , 0,3 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973,2, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, energiforsyning og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:319, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, høstes i Danmark normalt i tredje kvartal, og derfor foreligger opgørelsen af høsten først sidst på året. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal, og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken specielt, og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Derudover er sæsonkorrektionen påvirket af en ekstraordinær transaktion i første kvartal 2017, der er beskrevet i sidste afsnit. Transaktionen bliver stemplet som en outlier i sæsonkorrektionen af BNP fra produktionssiden, som er det officielle sæsonkorrigerede BNP, men ikke på anvendelsessiden. Den forskel, samt påskens placering, bidrager til den særligt store statistiske diskrepans i første og andet kvartal 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 14. september. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 24. september 2018. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register, må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Firmaernes køb og salg, I forhold til den seneste offentliggørelse af nationalregnskab er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser på baggrund af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2018, fra den 13. september. Opgørelsen bygger nu på samtlige momsregistrerede virksomheders indberetninger for første halvår 2018., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Bidraget til væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2018 revideret, 28. september 2018 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26599

    NYT: BNP-vækst på 0,2 pct. i fjerde kvartal 2019

    28. februar 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten holdtes særligt oppe af fremgang i privatforbruget. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint under , BNP-indikatoren, s , bud. Samlet bød 2019 på en årsvækst i BNP på 2,2 pct. og væksten var især trukket af en høj nettoeksport. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,2 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. februar 2019., Afdæmpet kvartalsvækst i EU, Den danske BNP-vækst lå lidt over væksten i EU på 0,1 pct. i fjerde kvartal, mens væksten i USA var 0,5 pct. For hele året 2019 lå fremgangen i den danske BNP-vækst lidt under væksten USA på 2,3 pct., mens den for EU's vedkommende var 1,4 pct. , Højt privatforbrug bidrager til fremgangen i fjerde kvartal, Med en vækst på 1,3 pct. i årets sidste kvartal bidrager privatforbruget særligt til BNP-væksten. Her var der generel fremgang i forbruget af både varer og tjenester. I 2019 voksede privatforbruget med 1,9 pct. Det offentlige forbrug steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens væksten var 0,6 pct. for hele året. Se mere om realvæksten i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Fald i eksporten i fjerde kvartal, Den samlede eksport faldt med 0,5 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i vareeksporten på 0,8 pct. Eksporten af tjenester steg med 0,1 pct. Der var ligeledes en lille fremgang i importen på 0,1 pct. Importen af varer faldt med 1,6 pct., mens importen af tjenester steg med 2,8 pct. Nettoeksporten var høj for hele året, idet den samlede eksport og import steg med hhv. 1,9 pct. og 0,2 pct., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,5 pct. i fjerde kvartal. Investeringsfremgangen var drevet af vækst i investeringer i boligbyggeri og maskiner. Omvendt var der nedgang at spore i anlægsinvesteringerne. I 2019 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 2,9 pct., Stigning i beskæftigelse og fald i timer, Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., og i samme periode faldt de præsterede timer med 0,5 pct. Beskæftigelsen er dermed uændret i forhold til , beskæftigelsesindikatoren, ,, som blev offentliggjort sammen med BNP-indikatoren, . Beskæftigelsen steg med 1,2 pct. i 2019, og de præsterede timer steg med 1,1 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 599,6, 1,8 , 2,2 , 1,1 , 0,5 , 0,2, Import af varer og tjenester, 292,4, 1,6 , 0,2 , 0,7 , 0,3 , 0,1, Import af varer, 171,8, 0,3 , 0,7 , -1,0, 1,3 , -1,6, Import af tjenester, 120,6, 3,6 , -0,6, 3,6 , -1,3, 2,8, Forsyning i alt, 892,0, 1,7 , 1,6 , 1,0 , 0,4 , 0,1, Eksport af varer og tjenester, 335,5, 1,3 , 1,9 , 4,3 , 1,0 , -0,5, Eksport af varer, 205,9, 3,0 , 6,5 , 4,6 , 1,1 , -0,8, Eksport af tjenester, 129,6, -1,2, -5,1, 4,0 , 1,0 , 0,1, Privatforbrug, 281,0, 2,9 , 1,9 , 0,6 , 0,4 , 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 273,0, 3,0 , 1,9 , 0,6 , 0,4 , 1,3, Køb af køretøjer, 9,8 , 10,0, 2,4 , -15,2, 9,2 , 1,6, Andre varer, 114,2, 1,7 , 0,8 , 0,5 , 0,1 , 1,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 149,0, 3,6 , 2,7 , 1,9 , 0,1 , 1,3, Tjenester i alt, 151,5, 3,6 , 2,6 , 1,2 , 0,2 , 1,6, Turistindtægter (-), -12,9, 4,7 , 2,0 , -0,8, -0,2, -2,0, Turistudgifter (+), 10,3, 5,0 , 3,2 , 9,3 , -1,5, -1,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,2 , 0,9 , 0,0 , -0,3, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 145,3, 1,4 , 0,6 , 0,2 , 0,2 , 0,9, Bruttoinvesteringer, 130,2, 0,6 , 1,2 , -3,9, -1,8, -1,8, Faste bruttoinvesteringer, 136,4, 6,2 , 2,9 , -1,0, -0,1, 0,5, Boliger, 31,7, 3,3 , 8,0 , 2,4 , -4,8, 2,3, Andet byggeri og anlæg, 35,0, 2,0 , 7,6 , 1,4 , 3,0 , -5,0, Maskiner, transportmidler mv., 35,3, 12,9, -5,7, -6,5, 0,9 , 4,4, Intellektuelle rettigheder , 34,4, 6,5 , 3,6 , -0,7, 0,1 , 0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -6,2, -1,4, -0,4, -0,7, -0,4, -0,5, Lagerforøgelser, 3, -6,9, -1,4, -0,3, -0,7, -0,4, -0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 556,5, 2,0 , 1,4 , -0,6, -0,2, 0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 892,0, 1,7 , 1,6 , 1,2 , 0,3 , 0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1052, 0,3 , 1,1 , 0,1 , 0,4 , -0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3017, 1,0 , 1,2 , 0,2 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første, andet og tredje kvartal 2019. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal og revideret op med 0,1 procentpoint i andet kvartal og tredje kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, energiproduktion, produktion i bygge og anlæg, samt offentlig forvaltning og service. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:482, fra 20. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2019, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første beregning af nationalregnskabet for året 2019. Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. , Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,0 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata er realvæksten i det offentlige forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,6 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2019, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 og året 2019, 28. februar 2020 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29946

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation