Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3001 - 3010 af 3913

    NYT: Danskernes opsparing i ny historisk rekord

    30. juni 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 11,9 pct. af disponibel indkomst i årets første kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dette er det højeste opsparingsoverskud i statistikkens historie, der starter i 1995. Det er anden gang under coronakrisen, at opsparingen endte i historisk rekord. Adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien påvirkede privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Sammenligner man coronakrisen med perioden omkring finanskrisen, var opsparingsandelen dengang negativ, og der var i perioden således tale om opsparingsunderskud i husholdningerne. I årene op til finanskrisen skyldtes opsparingsunderskuddet et højt forbrug. Da den internationale finanskrise blev en realitet i tredje kvartal 2008, faldt forbrug og indkomst, og danskernes negative opsparingsandel fortsatte frem til 2010, hvor underskud blev vendt til overskud, idet opsparingsandelen blev positiv for året som helhed. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og første kvartal 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Tilbagegang i privatforbruget og stigende indkomst, Den rekordhøje opsparingsandel i første kvartal skyldtes primært tilbagegangen i privatforbruget, der faldt med 4,4 pct. og var tydeligt præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. I samme periode steg husholdningernes disponible indkomst med 6 pct., men den kraftige stigning skal ses i lyset af, at rådighedsbeløbet var kraftigt reduceret i fjerde kvartal 2020. Husholdningernes disponible indkomst blev nemlig ekstraordinært reduceret med henholdsvis 20,4 mia. kr. i fjerde kvartal og 9,2 mia. kr. i første kvartal på grund af beskatningen af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i de to kvartaler. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger i periodens sidste to kvartaler. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021,  ,  , 2017, 2018, 2019*, 2020*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , Løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 067,5, 1, 099,5, 1, 137,6, 1, 144,5,  , 285,6, 287,2, 292,0, 279,7, 298,5, 2, Forbrugsudgift, 1, 016,6, 1, 058,6, 1, 079,9, 1, 070,7,  , 266,9, 254,7, 273,9, 275,3, 262,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 85,2, 92,5, 58,0, 70,2,  , 17,0, 17,6, 17,6, 18,0, 18,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 136,1, 133,4, 115,7, 144,0,  , 35,7, 50,1, 35,7, 22,4, 54,4,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,2, 2,4, 2,7, 0,1,  , -1,1, 0,9, 1,4, -4,3, 6,0, 6, Forbrugsudgift, 2,3, 3,5, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,4, 6,4, 0,9, -4,4,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel ((1-2) i pct. af 1), 1, 4,8, 3,7, 5,1, 6,4,  , 6,6, 11,3, 6,2, 1,6, 11,9, 8, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,8, 11,2, 9,7, 11,9,  , 11,8, 16,4, 11,5, 7,5, 17,1, Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2018-2020 juni-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og første kvartal 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, . , COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/knr, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 2021, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 1. kvt. 2021, 30. juni 2021 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2021, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32054

    NYT: Tilbagegang i BNP på 0,5 pct. i første kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, 20. maj 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i første kvartal skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien. Når der ses bort fra medicinalindustrien gik den samlede økonomi dog frem med 1,0 pct. målt ved bruttoværditilvæksten (BVT). Medicinalindustriens BVT faldt med 17,3 pct., mens BVT for den samlede økonomi faldt med 0,6 pct. På trods af tilbagegang i første kvartal 2025 er BNP det seneste år vokset med 3,6 pct. Næsten halvdelen af det seneste års fremgang kan tilskrives medicinalindustrien. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed)., Fald i eksport og import, Den samlede eksport faldt i første kvartal med 3,0 pct. Faldet skyldes et fald i eksporten af varer, som i første kvartal faldt med 5,1 pct., mens eksporten af tjenester i perioden steg med 0,4 pct. Faldet i vareeksport i første kvartal skal ses i lyset af det store fald i medicinalindustriens produktion. I første kvartal faldt importen med 0,3 pct. Faldet er drevet af både importen af varer og import af tjenester med fald på hhv. 0,2 og 0,4 pct., Fald i investeringer, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 6,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Faldet er mest markant for intellektuelle rettigheder, der falder med 21,8 pct. Dette kraftige fald skyldes, at niveaet for fjerde kvartal 2024 var meget højt grundet patentkøb i udlandet. Maskiner og transportmidler falder derudover med 1,9 pct., hvilket er drevet af store investeringer i fly i fjerde kvartal 2024. Investeringer i maskiner trækker i den modsatte retning med en stigning på 5,0 pct. i første kvartal 2025. , Husholdningernes forbrug med lille stigning, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i årets første kvartal. Denne stigning trækkes især af køb af varer eksklusiv køretøjer med en stigning på 0,7 pct. Køb af køretøjer trækker derimod i den modsatte retning med et fald på 2,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025, 2024, 2025,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 737,0, 3,6 , 1,1 , 1,6 , -0,5, Import af varer og tjenester, 438,3, 5,0 , 0,1 , 3,8 , -0,3, Import af varer, 243,7, 6,7 , 2,4 , 3,7 , -0,2, Import af tjenester, 194,6, 3,1 , -2,5, 4,0 , -0,4, Forsyning i alt, 1175,3, 4,1 , 0,7 , 2,4 , -0,4, Eksport af varer og tjenester, 510,7, 5,0 , 0,6 , 3,6 , -3,0, Eksport af varer, 307,4, 6,8 , 4,0 , 4,7 , -5,1, Eksport af tjenester, 203,3, 2,5 , -4,2, 2,1 , 0,4, Privatforbrug, 335,3, 0,6 , 0,4 , 0,5 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 324,0, 0,5 , 0,4 , 0,4 , 0,2, Køb af køretøjer, 14,2, 7,0 , 1,5 , 0,3 , -2,0, Andre varer, 125,6, 0,1 , -0,9, 0,8 , 0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 184,2, 0,3 , 1,2 , 0,2 , 0,0, Tjenester i alt, 184,3, 0,9 , 0,3 , 1,0 , 0,2, Turistindtægter (-), -11,6, 9,0 , -1,5, 4,1 , 2,5, Turistudgifter (+), 11,5, 3,3 , 10,0, -5,6, 1,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 2,1 , 0,0 , 1,4 , 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 165,0, 0,3 , 0,4 , 1,5 , -1,1, Faste bruttoinvesteringer, 160,1, 8,2 , 2,3 , 10,2, -6,3, Boliger, 38,6, 10,2, 5,2 , -1,1, 0,8, Andet byggeri og anlæg, 40,0, 9,5 , 0,9 , -1,0, 4,4, Maskiner, transportmidler mv., 35,8, 10,0, 3,3 , 9,9 , -1,9, Intellektuelle rettigheder , 45,7, 4,0 , 0,3 , 31,7, -21,8, Lagerforøgelser mv., 3, 4,1 , -0,1, -1,4, -0,1, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 664,6, 3,5 , -0,8, 3,1 , -2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 1175,3, 4,2 , -0,2, 3,3 , -2,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1104,3, 0,4 , 0,1 , 0,4 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3227,2, 1,2 , 0,1 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. De nye tal for første kvartal 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt. 2024, revideret, Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Ved næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2025, opdateres nationalregnskabet også for perioden 2021 til 2024. Frem til fjerde kvartal 2024 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2025. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2025, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025. Første kvartal 2025 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for første kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 30. juni er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret, der offentliggøres 30. juni 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2025, 20. maj 2025 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49793

    NYT: Danskernes samlede formue endte i ny rekord

    31. marts 2021, Husholdningernes samlede nettoformue endte på 10.586 mia. kr. ved udgangen af 2020 svarende til 1,8 mio. kr. pr. dansker. Dette udgjorde et nyt højdepunkt for danskernes samlede formue fraregnet gæld. Stigningen i den samlede nettoformue var drevet af store kursstigninger på aktier og pensionsformuer, men også danskernes formue i fast ejendom bidrog til at øge nettoformuen. Dette skal ses i lyset af de kraftige kursfald på aktier og pensionsformuer i første kvartal 2020, da coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, , , ejerfof1, , , nask, ., Historisk høj opsparing i husholdningerne, Opsparingsandelen i husholdningerne mv. steg markant i løbet af 2020 og endte på 7,3 pct. for året som helhed, når der ikke korrigeres for ændringer i danskernes pensionskassereserver. Dette er det højeste niveau i statistikken, der starter i 1995. Adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukningen af samfundet påvirkede privatforbruget betydeligt gennem 2020, samtidig med at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Husholdningernes disponible indkomst blev ekstraordinært reduceret af beskatningen af de udbetalte indefrosne feriepenge (se uddybning i næste afsnit)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Rådighedsbeløbet reduceret af skat på udbetalte indefrosne feriepenge, Disponibel indkomst for husholdningerne mv. faldt med 3,7 pct. i fjerde kvartal. Imidlertid blev danskernes rådighedsbeløb i fjerde kvartal ekstraordinært reduceret med 17,8 mia. kr. på grund af indkomstbeskatningen af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling dette kvartal. Udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i fjerde kvartal, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne, når de optjenes (læs mere under , Særlige forhold, ). I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge i fjerde kvartal derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. Privatforbruget steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal. Den aftagende fremgang skal ses i lyset af den delvise nedlukning i december, som efterfulgte den midlertidige genoplukning af samfundet i tredje kvartal. , Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*,  ,  , 2017, 2018*, 2019*, 2020*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 067,5, 1, 102,3, 1, 133,7, 1, 141,8,  , 286,8, 286,5, 289,5, 279,0, 2, Forbrugsudgift, 1, 016,6, 1, 052,8, 1, 076,3, 1, 058,6,  , 265,2, 253,0, 269,0, 271,5, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 85,2, 92,8, 58,3, 60,0,  , 15,1, 15,2, 14,6, 15,1, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 136,1, 142,3, 115,7, 143,2,  , 36,7, 48,7, 35,1, 22,6,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,2, 2,4, 2,0, 0,4,  , -0,2, 0,4, 0,8, -3,7, 6, Forbrugsudgift, 2,3, 2,7, 1,4, -1,9,  , -2,5, -4,4, 6,0, 0,8,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,8, 11,9, 9,7 , 11,9,  , 12,2, 16,2, 11,6, 7,7 , 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,8 , 4,5 , 5,1 , 7,3 ,  , 7,5 , 11,7, 7,1 , 2,7 , Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2020 revideret, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Husholdningernes disponible indkomst, Udviklingen i aflønning af ansatte i nationalregnskabet og dermed også den disponible indkomst for husholdninger er undervurderet som følge af overgangen til den nye ferielov. Dette skyldes, at de indefrosne feriepenge for privatansatte endnu ikke er opgjort og indregnet fuldt ud på optjeningstidspunktet for overgangsåret september 2019 til august 2020. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:90, , , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, . , COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/knr, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2020, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Husholdningernes formue i fast ejendom, I husholdningernes samlede nettoformue indgår markedsværdien for formue i fast ejendom offentliggjort i , Husholdningernes formue i fast ejendom 2020, , , som er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg., Sektorregnskaber 4. kvt. 2020, 31. marts 2021 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40824

    NYT: Økonomisk tilbagegang på 0,5 pct. i 2013

    6. november 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i 2013 efter korrektion for prisudviklingen, viser nye beregninger. På efterspørgselssiden voksede de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct., mens det offentlige forbrug faldt med 0,5 pct., husholdningernes forbrug er uændret i forhold til 2012., Revisioner, Nationalregnskabet har gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966 i forbindelse med udgivelsen 15. september 2014, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, . De nye beregninger for årene 2011-2013 har ikke ændret væsentligt ved det overordnede billede af de økonomiske hovedstørrelser. Beregningen af endelige nationalregnskabstal for 2011 viser en BNP-vækst på 1,2 pct., mod tidligere 1,3 pct. For året 2012 er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint til minus 0,7, mens BNP-væksten for 2013 er revideret ned med 0,4 procentpoint til minus 0,5 pct., Uændret forbrug for husholdningerne, Husholdningernes forbrug er næsten uændret i perioden 2011-2013 med vækstrater på hhv. 0,1 pct., 0,4 pct. og 0,0 pct. , Anskaffelsen af køretøjer steg i hele perioden. Forbruget af andre varer faldt i 2011 med 1,5 pct., var uændret i 2012, men steg svagt med 0,2 pct. i 2013., Svagt faldende offentligt forbrug, I 2011 er væksten i det offentlige forbrug revideret op med 0,2 procentpoint til minus 1,4 pct. Det samlede offentlige forbrug korrigeret for prisudviklingen faldt i hele perioden, med vækstrater på hhv. minus 1,4, minus 0,2 og minus 0,5 pct. i perioden 2011-2013. I modsætning hertil voksede det offentlige forbrug i 2009 og 2010 med hhv. 3,1 pct. og 1,3 pct. Fra 2008 beregnes realvæksten i det individuelle offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Lille fremgang i investeringerne, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er i 2011 revideret ned med 1,8 procentpoint til 0,3 pct. I 2012 og 2013 steg de faste bruttoinvesteringer 0,6 pct. og 0,9 pct. Specielt stigende investeringer i maskiner og transportmidler mv. bidrog til stigningen i 2012, mens anlæg og transportmidler bidrog til stigningen i 2013. Investeringerne i forskning og udvikling voksede i 2012 og 2013 med hhv. 1,8 pct. og 0,3 pct., Stigning i udenrigshandelen, Efter en kraftig stigning i samhandelen med udlandet i 2011 og en moderat stigning i 2012, steg importen af varer og tjenester 1,5 pct. i 2013, mens eksporten steg med 0,8 pct. For både importen og eksporten var der i 2013 fremgang i varehandelen og fald tjenestehandelen., Stagnerende beskæftigelse, Efter to år i træk med fald i beskæftigelsen på hhv. minus 3,0 pct. i 2009 og minus 2,3 pct. i 2010 faldt beskæftigelsen marginalt i 2011. Foreløbige beregninger viser, at den stillestående tendens fortsatte alle år frem til 2013, hvor beskæftigelsen var omtrent uændret med et fald på minus 0,3 pct. i 2012 og en stigning på 0,0 pct. i 2013. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012* , 2013*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 797,5, 1 714,2, 1 798,6, 1 833,4, 1 866,8, 1 886,4, Import af varer og tjenester, 909,0, 726,1, 784,3, 868,9, 907,5, 915,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Eksport af varer og tjenester, 967,9, 800,8, 894,3, 970,7, 1 007,5, 1 023,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 828,0, 807,6, 833,9, 855,1, 881,4, 890,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 25,6, 27,0, 27,9, 29,2, 29,9, 30,2, Offentlige forbrugsudgifter, 452,2, 481,1, 495,6, 490,6, 502,0, 504,0, Faste bruttoinvesteringer, 413,4, 341,3, 328,4, 335,6, 341,7, 345,7, Lagerforøgelser mv., 19,5, -17,5, 2,8, 21,2, 11,8, 8,1, Endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 4 218,8, 4 083,1, 3 960,2, 4 010,4, 3 964,9, 3 948,4, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 2 910,3, 2 823,4, 2 758,4, 2 756,4, 2 748,5, 2 748,8,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 864,8, 1 769,9, 1 798,6, 1 819,4, 1 807,5, 1 798,7, Import af varer og tjenester, 887,5, 777,2, 784,3, 840,4, 848,1, 861,0, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 755,0, 2 546,9, 2 583,0, 2 659,8, 2 655,8, 2 660,3, Eksport af varer og tjenester, 969,4, 877,4, 894,3, 959,3, 960,7, 968,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 858,4, 827,6, 833,9, 834,9, 838,4, 838,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,4, 27,7, 27,9, 29,0, 29,3, 29,0, Offentlige forbrugsudgifter, 474,8, 489,3, 495,6, 488,6, 487,7, 485,4, Faste bruttoinvesteringer, 398,9, 342,0, 328,4, 329,5, 331,6, 334,7,  , real vækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -0,7, -5,1, 1,6, 1,2, -0,7, -0,5, Import af varer og tjenester, 4,3, -12,4, 0,9, 7,1, 0,9, 1,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 0,9, -7,6, 1,4, 3,0, -0,1, 0,2, Eksport af varer og tjenester, 3,2, -9,5, 1,9, 7,3, 0,1, 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,5, -3,6, 0,8, 0,1, 0,4, 0,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, -0,2, 1,3, 0,8, 3,8, 0,9, -0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 3,2, 3,0, 1,3, -1,4, -0,2, -0,5, Faste bruttoinvesteringer, -3,3, -14,3, -4,0, 0,3, 0,6, 0,9, *Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Nationalregnskab (år) 2013 november-version, 6. november 2014 - Nr. 564, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18731

    NYT: Fremgang i forbruget sikrer vækst

    31. maj 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Både privat og offentligt forbrug bidrog positivt til væksten, omvendt bidrog eksporten og investeringerne negativt. Beskæftigelsen viste fortsat fremgang med en vækst på 0,5 pct. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Fremgang i EU og USA, Der var en økonomisk fremgang på 0,4 pct. i EU og på 0,6 pct. i USA i første kvartal. Årsvæksten - som er væksten i forhold til samme kvartal sidste år - i EU og USA blev henholdsvis 2,4 pct. og 2,9 pct. For Danmark er årsvæksten på -0,5 pct. vanskelig at fortolke på baggrund af ekstraordinære forhold i første kvartal 2017, som er , beskrevet , her, ., Fraregnet disse ekstraordinære forhold, havde den danske årsvækst været 1,3 pct., Solid vækst i privatforbruget, Privatforbruget steg med 0,9 pct. i første kvartal, hvor stigningen blandt andet er drevet af en fortsat fremgang i køb af køretøjer, . Årsvæksten i privatforbruget var 1,5 pct. Det offentlige forbrug steg med 0, ,2 pct. i første kvartal. Årsvæksten for det offentlige forbrug var på 1,5 pct. , Lav investeringsaktivitet i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer var omtrent uændrede i første kvartal. , De fleste investeringsgrupper udviste mindre fald, , men det fald blev neutraliseret af en stærk fremgang i bygningsinvesteringer. Lageropbygningen var ikke lige så høj som i fjerde kvartal, hvilket giver et negativt vækstbidrag fra lagerændringer på 0,3 procentpoint., Stigende import, faldende eksport, Samlet set steg importen med 0,6 pct. i første kvartal, mens eksporten faldt med 0,5 pct. For varerne steg både import og eksport, hvorimod der for tjenester var et markant fald. Der har været kraftige prisstigninger på udenrigshandel med tjenester i første kvartal, som blandt andet skyldes en nylig stigning i de internationale fragtrater., Danmarks nationalregnskab,  , 2018, 2017, 2018,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 519,8, -0,5, -0,8, 0,9 , 0,4, Import af varer og tjenester, 261,0, 3,5 , 0,1 , 2,2 , 0,6, Import af varer, 164,6, 5,7 , 1,0 , 0,7 , 1,9, Import af tjenester, 96,5, 0,0 , -1,4, 4,8 , -1,5, Forsyning i alt, 780,8, 0,8 , -0,5, 1,4 , 0,5, Eksport af varer og tjenester, 286,2, -1,9, -0,5, 1,4 , -0,5, Eksport af varer, 185,6, 2,5 , 0,6 , -0,1, 1,2, Eksport af tjenester, 100,6, -9,1, -2,6, 4,3 , -3,4, Privatforbrug, 252,5, 1,5 , -1,2, 1,3 , 0,9, Husholdningernes forbrugsudgifter, 244,8, 1,5 , -1,2, 1,3 , 0,9, Køb af køretøjer, 10,9, 18,4, -22,7, 39,6, 6,2, Andre varer, 97,7, 2,1 , 0,2 , 0,2 , 0,8, Tjenester i alt inkl. Turisme, 136,2, -0,1, -0,7, 0,0 , 0,7, Tjenester i alt, 135,3, 0,0 , -0,6, 0,0 , 0,6, Turistindtægter (-), -8,7, 2,9 , -1,1, 1,3 , -0,3, Turistudgifter (+), 9,7 , 1,7 , 0,6 , -2,0, 1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,2 , 0,3 , 0,4 , 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 132,1, 1,5 , 0,1 , 0,9 , 0,2, Bruttoinvesteringer, 110,0, 3,9 , -0,7, 3,8 , -1,3, Faste bruttoinvesteringer, 104,7, 4,6 , 1,8 , 0,6 , -0,1, Boliger, 23,8, 6,2 , 0,5 , 0,7 , 3,3, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -0,3, 0,3 , -3,1, 0,7, Maskiner, transportmidler mv., 29,4, 5,9 , 2,0 , 0,3 , -2,2, Intellektuelle rettigheder , 29,1, 6,1 , 4,3 , 4,2 , -1,3, Lagerforøgelser mv., 3, 5,2 , 0,1 , -0,5, 0,7 , -0,3, Lagerforøgelser, 3, 4,6 , 0,1 , -0,5, 0,7 , -0,3, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 494,6, 2,0 , -0,7, 1,8 , 0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 780,8, 0,6 , -0,6, 1,6 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 011, 1,5 , 0,5 , 0,5 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 920, 1,8 , 0,4 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 15.800 personer i første kvartal, hvilket svarer til en vækst på 0,5 pct. Beskæftigelsen fortsætter dermed sin flotte trend og er nu steget med 7,1 pct. siden seneste lavpunkt i første kvartal 2013. De præsterede timer, der dækker over det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer, steg med 0,3 pct. i første kvartal og er steget med 5,6 pct. siden første kvartal 2013, altså noget lavere end beskæftigelsen i samme perio, de. , Beskæftigelsen er steget med 1,5 pct. siden samme kvartal sidste år, mens de præsterede timer er steget 1,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018. I tredje og fjerde kvartal 2017 er der foretaget mindre kosmetiske justeringer i produktion, lagerændringer og deraf afledte variable. Derudover er der ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal for første kvartal 2018 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2017, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken meget specielt og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2017 og 2018 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med nogen usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Grundet udskydelse af udgivelsen af statistik for byggevirksomheden for første kvartal 2018, bygger opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet på et mere usikkert datagrundlag end normalt. Dermed hviler estimation af aktiviteten i branchen i højere grad på beskæftigelsesindikatorer end normalt. Byggevirksomheden ventes at være tilgængelig ved næste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er for første kvartal 2018 indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 9. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2018, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2018, 31. maj 2018 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24935

    NYT: Lavest økonomisk vækst i Nordjylland

    16. december 2016, Mens Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark oplevede høj økonomisk vækst på 2,3, 2,3 og 2,0 pct., var BNP i Nordjylland stort set uændret i 2015. I Sjælland voksede BNP med 0,7 pct. Der er således store regionale forskelle i BNP-væksten, når der korrigeres for prisudvikling. Det viser foreløbige beregninger. Denne offentliggørelse indeholder foruden foreløbige beregninger for 2015 også resultaterne af en større datarevision af nationalregnskabet, som går tilbage til 1993. Se mere forneden i afsnittet særlige forhold., Udviklingen i BNP siden 2009 også lavest i Nordjylland, Også set over en længere periode er den økonomiske vækst lavest i Nordjylland, hvor BNP siden 2009 kun er vokset med 0,5 pct. i gennemsnit per år. Til sammenligning er BNP i Hovedstaden årligt vokset med 2,4 pct.. For landet som helhed er BNP vokset med 1,3 pct. i gennemsnit per år siden 2009. Den høje vækst i Hovedstaden kan delvist tilskrives den høje befolkningstilvækst i perioden. Korrigerer man for befolkningsudviklingen er den gennemsnitlige årlige realvækst lige så høj i Syddanmark som i Hovedstaden, nemlig 1,3 pct. For landet som helhed er den gennemsnitlige årlige realvækst per indbygger 0,8 pct. I bunden ligger Midtjylland og Nordjylland med gennemsnitlige årlige vækstrater pr. indbygger på 0,6 og 0,4 pct., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner,  , BNP , 2015, BNP pr. indbygger, 1, 2015, Gns. årlig realvækst 2009-2015, Årlig realvækst 2015,  ,  ,  ,  ,  , pr. indbygger, 1,  ,  , årets priser mio. kr., årets priser 1.000 kr., indeks, hele landet=100, pct., Hele landet, 2, 027, 171, 356,7, 100, 1,3, 0,8, 1,6, Hovedstaden, 817, 166, 459,5, 129, 2,4, 1,3, 2,3, Sjælland, 202, 364, 245,6, 69, 1,1, 1,0, 0,7, Syddanmark, 391, 362, 323,8, 91, 1,4, 1,3, 2,0, Midtjylland, 411, 726, 319,7, 90, 1,1, 0,6, 2,3, Nordjylland, 172, 655, 295,8, 83, 0,5, 0,4, 0,0, Uden for region, 31, 898, •, •, -9,4, •, -8,8, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Også lavest fremgang i disponible indkomster i Nordjylland, Indbyggerne i Nordjylland oplevede i 2015 kun en fremgang på 2,5 pct. i den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger, hvorimod den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger for landet som helhed voksede med 3,0 pct.. Den lave fremgang i Nordjylland kan forklares af en relativ lav lønudvikling og et fald i overskud af selvstændig virksomhed. Fremgangen i de disponible indkomster er størst i Hovedstaden med 3,3 pct..  Siden 2009 har regionerne øst for Storebælt oplevet en større gennemsnitlig årlig vækst i de disponible indkomster end resten af landet. , Den gennemsnitlige årlige vækst fra 2009 til 2015 for de primære indkomster ligger i Hovedstaden et godt stykke over landsgennemsnittet., Primære og disponible indkomster pr. indbygger,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*, Vækst, 2015, Gnsntl. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 194,8, 200,3, 202,9, 206,9, 212,2, 218,3, 223,9, 2,6, 2,3, Hovedstaden, 217,7, 224,5, 227,4, 232,2, 238,5, 247,4, 255,2, 3,2, 2,7, Sjælland, 187,4, 192,3, 194,0, 197,9, 203,0, 208,9, 213,4, 2,1, 2,2, Syddanmark, 180,4, 185,3, 187,4, 190,6, 194,9, 200,0, 204,2, 2,1, 2,1, Midtjylland, 190,5, 195,0, 197,3, 200,3, 205,5, 209,8, 215,2, 2,6, 2,1, Nordjylland, 178,0, 184,1, 188,0, 192,5, 196,8, 199,8, 203,1, 1,7, 2,2, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 142,9, 151,3, 156,1, 158,5, 161,4, 164,1, 169,2, 3,0, 2,9, Hovedstaden, 147,4, 157,1, 162,4, 164,4, 167,1, 171,1, 176,7, 3,3, 3,1, Sjælland, 141,3, 149,5, 153,9, 157,0, 160,8, 163,8, 168,8, 3,1, 3,0, Syddanmark, 139,3, 147,6, 152,1, 154,5, 157,3, 159,6, 164,2, 2,8, 2,8, Midtjylland, 142,2, 149,2, 153,4, 155,6, 158,7, 160,4, 165,5, 3,2, 2,6, Nordjylland, 140,9, 149,3, 154,7, 157,6, 160,1, 161,3, 165,3, 2,5, 2,7, * Foreløbige tal, Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I denne offentliggørelse er der ekstraordinært revideret tilbage til 1993 i overensstemmelse med det , datareviderede, nationalregnskab, der blev offentliggjort 15. november 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 476, . , Hovedformålet med datarevisionen har været at indarbejde reviderede tal for betalingsbalancen fra 2005 og frem i nationalregnskabet., Datarevisionen har bl.a. betydet, at BNP-niveauet er blevet løftet i årene fra 2008 og frem. Før 2008 er der kun små revisioner i BNP. Datarevisionen har medført, at revisionerne i årene 2013 og 2014 er større end de ellers ville have været, idet de både indeholder de ekstraordinære revisioner samt de ordinære løbende revisioner, der skyldes indarbejdelsen af reviderede kilder. , Også husholdningernes disponible indkomster er påvirket af datarevisionen, idet husholdningernes modtagne skadeforsikringserstatninger er revideret. I 2012 revideres erstatningerne ned med 3,3 mia.kr. Formueindkomsterne er også revideret. Revisionerne har kun en lille effekt på, hvordan de disponible indkomster fordeler sig på regioner., Foruden de revisioner, der er afledt af det datareviderede årlige nationalregnskab, er der i de regionale regnskaber revideret i den kilde, der fordeler bruttoværditilvæksten mv. i brancher med ikke-markedsmæssig aktivitet. Det skyldes, at der i forrige version af de regionale regnskaber kun fandtes data opgjort efter ESA95. Først nu har det været muligt at indarbejde data opgjort efter ESA2010 i fordelingen. Revisionen går tilbage til 1993 og påvirker brancherne , Erhvervsservice,, Offentlig administration, undervisning og sundhed, samt , Kultur, fritid og anden service., Datarevisionen har betydning for, hvordan BNP fordeler sig på regioner. Tabellen forneden viser revisionen i BNP i 2012. Revisionen har størst effekt på BNP i Syddanmark, hvor BNP er mere end 7 mia. kr. højere end hidtil, svarende til 2,1 pct. De regionale forskelle i revisionerne skyldes bl.a., at bruttoværditilvæksten kun er revideret i nogle få brancher, herunder , medicinalindustri, (-2 mia.), , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, (-2 mia.), ,, legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, (+5 mia.) og , engroshandel, (+11 mia.). Forskellene i revisionerne regionerne imellem er derfor påvirket af, hvor stor en andel, de nævnte brancher udgør af regionernes samlede bruttoværditilvækst. Den nye reviderede kilde til fordeling af ikke-markedsmæssige brancher har også en betydning for forskellene i revisionernes størrelse regionerne imellem., Revisioner i BNP og disponibel indkomst. 2012,  , Bruttonationalprodukt, Disponibel indkomst pr. indbygger,  , Før, Efter, Revision, Før, Efter, Revision,  , løbende priser, mio. kr., pct., løbende priser, tusind kr., pct., Hele landet, 1, 882, 625, 1, 895, 002, 0,7, 159,2, 158,5, -0,5, Hovedstaden, 719, 691, 723, 948, 0,6, 165,4, 164,4, -0,6, Sjælland, 188, 892, 189, 595, 0,4, 157,9, 157,0, -0,6, Syddanmark, 357, 657, 365, 046, 2,1, 155,0, 154,5, -0,3, Midtjylland, 382, 793, 383, 572, 0,2, 156,3, 155,6, -0,4, Nordjylland, 167, 016, 166, 310, -0,4, 157,9, 157,6, -0,2, Uden for region, 66, 577, 66, 531, -0,1, •, •, •, Regionale regnskaber 2015, 16. december 2016 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2017, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23272

    NYT: BNP steg med 0,1 pct. i første kvartal

    28. juni 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,1 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. BNP-væksten i første kvartal er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede vækst for 2018 er revideret op med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Importen stiger og eksporten falder, Eksporten faldt med 0,4 pct. og importen steg med 1,2 pct. i første kvartal. Importen vokser noget mindre end i forrige beregning, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af importen i fjerde kvartal 2018. Samlet set bidrog nettoeksporten med minus 0,7 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal. I 2018 var der også et stort negativt bidrag fra nettoeksporten, hvilket især skyldes en stor import af skibe, som dog modsvares af et positivt vækstbidrag fra investeringerne., Privatforbruget bidrager stort til væksten i 2018, I første kvartal voksede privatforbruget med 0,4 pct., især drevet af et højt bilkøb. Privatforbruget uden bilkøb holdes i øjeblikket nede af et lavt energiforbrug. Således er forbruget uden bilkøb kun vokset med 0,9 pct. siden første kvartal 2018, hvorimod forbruget uden bilkøb og energi er vokset med 2,2 pct. Med en årsvækst på 2,2 pct. i 2018, kan en stor del af BNP-væksten forklares med et øget privatforbrug. Således bidrog privatforbruget med 1,0 procentpoint til den samlede BNP-vækst på 1,5 pct. De senere år er privatforbruget vokset stabilt med lidt over 2 pct. årligt og har dermed været en bærende kraft i de seneste års pæne vækst. , Det offentlige forbrug nærmest uændret i 2019, Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i første kvartal, men steg med 0,9 pct. i 2018. Dermed var væksten i det offentlige forbrug lavere end den samlede BNP-vækst i 2018. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er i højere grad end normalt beregnet ved udgifterne til at producere dem fremfor ved mængden af de leverede ydelser - se mere under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Investeringerne bidrager positivt i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,5 pct. i første kvartal. De faste bruttoinvesteringer steg med 6,5 pct. i 2018, men er påvirket af den førnævnte skibsimport. Fraregnet skibe steg de faste bruttoinvesteringer med 4,8 pct. i 2018., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. I 2018 steg beskæftigelsen med 1,8 pct. og de præsterede timer med 0,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019, 2018, 2019,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 553,4, 1,9 , 0,3 , 0,8 , 0,1, Import af varer og tjenester, 276,0, -0,9, -5,2, -0,1, 1,2, Import af varer, 170,8, -0,5, -7,6, 2,8 , 0,8 , Import af tjenester, 105,2, -1,6, -1,2, -4,5, 1,8, Forsyning i alt, 829,4, 1,0 , -1,5, 0,5 , 0,5 , Eksport af varer og tjenester, 305,3, 1,4 , 1,3 , 0,8 , -0,4, Eksport af varer, 200,4, 5,4 , 1,4 , 3,2 , 0,9 , Eksport af tjenester, 104,9, -5,5, 1,1 , -3,4, -2,7, Privatforbrug, 263,0, 1,0 , -0,2, 0,3 , 0,4 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,8, 1,0 , -0,2, 0,3 , 0,4 , Køb af køretøjer, 12,1, 3,2 , -5,4, -3,3, 16,5, Andre varer, 100,6, -0,9, 0,4 , 0,1 , -1,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,1, 2,2 , -0,2, 0,8 , 0,6 , Tjenester i alt, 141,2, 2,3 , 0,0 , 0,9 , 0,4, Turistindtægter (-), -9,3, 0,0 , -1,7, 1,2 , -0,1, Turistudgifter (+), 10,2, -1,9, 0,0 , -3,2, 1,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 1,1 , -0,1, 0,7 , 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 134,4, -0,2, -0,4, 0,5 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 126,7, 1,2 , -13,0, 1,2 , 1,8, Faste bruttoinvesteringer, 117,8, 0,4 , -12,2, -0,5, 2,5, Boliger, 26,5, 3,6 , 0,3 , 0,4 , 2,1, Andet byggeri og anlæg, 28,0, 8,1 , 0,5 , 0,0 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 33,8, -5,8, -34,6, 3,5 , 6,1, Intellektuelle rettigheder , 29,6, -2,3, -1,4, -5,7, 2,5, Lagerforøgelser mv., 3, 8,9 , 0,4 , -0,3, 0,4 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 8,3 , 0,4 , -0,3, 0,4 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 524,1, 0,7 , -3,6, 0,6 , 0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 829,4, 0,9 , -1,8, 0,7 , 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 022, 1,1 , 0,2 , 0,3 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 967, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se flere tal fra på tirsdag, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på tirsdag: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:7, (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:6, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2018 samt første kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal 2019, mens den er revideret 0,1 procentpoint op i 2018. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2018 og 2019 vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , offentlig forvaltning og service, , , landbrugets bruttofaktorindkomst, samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i november 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 201, 9, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme , her, .  , Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2018. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 25. juni 2019. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder , her, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i nationalregnskabets november-version, som udkommer i november 2019. I første kvartal 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 7. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2019, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019 revideret, 28. juni 2019 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27844

    NYT: Opsparingen faldt i andet kvartal 2022

    30. september 2022, Ændret 30. september 2022 kl. 10:30, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl vedrørende de udbetalte feriemidler i andet afsnit. Disse var angivet til hhv. 20,1, og 8,1 og 3,8 mia. kr. i hhv. 4. kvt. 2020 og 1. og 2. kvt. 2021 og skulle have været hhv. 20,1, 9,9 og 4,7 mia. kr. Tallene er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 5,0 pct. af den disponible indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dette er lavere end første kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var 7,4 pct. I andet kvartal 2022 faldt husholdningernes disponible indkomst med 5,3 pct., når det korrigeres for prisudvikling. Udviklingen skal ses i lyset af, at de udbetalte aktieudbytter var på et højt niveau i første kvartal 2022. Det private forbrug var uændret i forhold til første kvartal 2022. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst, Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021. Det reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,, 1, , , 9,9, og , 4,7, mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren foroven er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under COVID-19-pandemien., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2021*, 2022*,  ,  , 2019, 2020*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9,  , 267,6, 286,1, 296,8, 308,5, 315,9, 314,7, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3,  , 265,1, 286,1, 293,9, 296,8, 292,4, 298,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8,  , 22,9, 26,3, 25,0, 25,6, 34,6, 36,3, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4,  , 25,4, 26,3, 27,9, 37,4, 58,1, 52,1,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0,  , -0,6, 3,9, 1,9, 3,3, 3,0, -5,3, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4,  , -3,4, 6,8, 1,3, -0,4, -3,2, 0,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7,  , 8,8, 8,4, 8,7, 11,2, 16,6, 14,8, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9,  , 0,9, -0,0, 1,0, 3,8, 7,4, 5,0, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Fortsat fald i den finansielle nettoformue, De danske husholdningers finansielle nettoformue blev i andet kvartal 2022 forringet med 641 mia. kr. i forhold til forrige kvartal. Det er andet kvartal i træk at nettoformuen falder. Faldet i danskernes finansielle nettoformue kan ligesom i forrige kvartal hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på deres formue i form af aktier og pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue endte på 7.219 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret, samt i , Nationalregnskab 2020-2021 september-version. , Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , Nationalregnskab, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2022, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2022, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2022, 30. september 2022 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2022, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40828

    NYT: Dansk økonomi i bakgear

    30. november 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,6 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode i 2016 var 2,1 pct. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Afmatningen af økonomien i tredje kvartal er præget af fald i husholdningernes forbrug, hvor især anskaffelse af køretøjer faldt. Der ses også tilbagegang i industriproduktion og eksport. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,3 procentpoint lavere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst bagud i forhold til EU og USA, I tredje kvartal voksede BNP med 0,6 pct. og 0,7 pct. i hhv. EU og USA, hvorimod BNP faldt med 0,6 pct. i Danmark. Udviklingen i dansk økonomi viser dermed en opbremsning i modsætning til udviklingen i EU og USA i tredje kvartal. Vurderes væksten for de første tre kvartaler 2017 i forhold til de første tre kvartaler 2016, var den danske BNP-vækst på , 2,1 , pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,3 pct. og 2,2 pct. , Tilbagegang i privatforbruget, I tredje kvartal faldt privatforbruget med 0,6 pct. i forhold til andet kvartal. Tilbagegangen skyldes primært et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. , Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i , produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer, . , Forbruget af tjenester var uændret i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 2,0 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. , Stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal, som især holdes oppe af store skibsinvesteringer i kvartalet., Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i tredje kvartal på 1,1 pct. , For årets første tre kvartaler steg investeringer med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år., Faldende import og eksport, Importen og eksporten faldt med hhv. 0,9 pct. og 1,0 pct. i tredje kvartal. Det var især handelen med tjenester der bidrog til den negative import og eksportudvikling. , Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Ses der bort fra importen af skibe, faldt importen således med 1,9 pct. , Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,8 pct., mens eksporten steg med 5,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 529,0, 1,3 , 2,1 , 0,7 , 0,6 , -0,6, Import af varer og tjenester, 253,4, 1,4 , 3,8 , -0,9, -0,1, -0,9, Import af varer, 156,8, 4,5 , 6,3 , -1,6, 1,1 , 0,2, Import af tjenester, 96,6, -3,6, -0,1, 0,3 , -2,1, -2,8, Forsyning i alt, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,3 , -0,7, Eksport af varer og tjenester, 294,0, 3,9 , 5,0 , -0,9, -0,2, -1,0, Eksport af varer, 183,0, 8,6 , 7,4 , 0,0 , 0,0 , -0,2, Eksport af tjenester, 111,0, -3,4, 1,1 , -2,4, -0,5, -2,6, Privatforbrug, 245,2, 1,4 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,8, 1,3 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Køb af køretøjer, 7,3 , -11,8, -0,8, 2,9 , -3,3, -12,9, Andre varer, 91,0, 1,5 , 1,6 , 1,0 , -0,6, -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,5, 2,1 , 2,4 , 0,7 , 0,0 , 0,1, Tjenester i alt, 144,7, 1,4 , 2,2 , 0,6 , 0,1 , -0,1, Turistindtægter (-), 17,9, -2,3, 1,2 , 1,2 , -3,2, -0,2, Turistudgifter (+), 12,7, 4,9 , 3,3 , -0,1, 1,8 , 2,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,8 , 1,9 , 0,9 , 0,2 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,5 , 0,8 , 1,0 , 0,4 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 109,3, -4,5, -0,1, 0,2 , 2,3 , -2,1, Faste bruttoinvesteringer, 107,6, 3,1 , 1,6 , -2,9, 2,7 , 1,6, Boliger, 24,4, 4,9 , 2,3 , 4,0 , 0,7 , 0,9, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 1,9 , 0,9 , -0,7, 1,8 , 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 31,2, 5,2 , 3,1 , -9,2, 7,6 , 2,8, Intellektuelle rettigheder , 26,8, 0,4 , -0,3, -3,0, -0,1, 2,0, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser, 3, 1,0 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 488,4, -0,2, 1,2 , 0,8 , 0,4 , -0,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,2 , -0,9, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 039, 1,4 , 0,8 , 0,2 , 0,1 , 0,7, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 945, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelsen har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. i tilsvarende periode. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2014 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 427, . Der er i denne udgave ikke foretaget den sædvanlige opdatering af lønsummer, beskæftigelse og timer. Opdateringen vil i stedet blive gennemført til marts 2018. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor stadigt foreløbige for 2014, ., Der er i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i konto for udland i perioden 1966-2004. Se notatet , Revision af konto for udland, for en dybdegående beskrivelse af årsagerne til omfanget af revisionen., Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, fra 29. september 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter siden andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017, 30. november 2017 - Nr. 464, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24560

    NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

    15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21741

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation