Søgeresultat

NYT: 2017 sluttede med solid vækst

28. februar 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint over , BNP-indikatorens, bud. Den samlede vækst for 2017 blev dermed 2,1 pct. Væksten i 2017 holdes især oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Høj vækst i fjerde kvartal båret af forbrug, I fjerde kvartal bidrog især bilsalget til fremgangen i privatforbruget på 1,3 pct. Fraregnes anskaffelse af køretøjer, steg privatforbruget således kun med 0,1 pct. Til trods for at biler overvejende er importerede, påvirker de den danske aktivitet gennem stigning i produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. Efter tilbagegang i tredje kvartal er der igen vækst at spore i udenrigshandlen, hvor importen steg med 2,5 pct. og eksporten steg med 1,3 pct. Bruttoinvesteringerne steg med 5,1 pct. i fjerde kvartal, især drevet af investeringer i boliger og lagre. Bruttoinvesteringerne er dog meget usikre og skal tolkes med forsigtighed., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Da der er tale om et markant beløb, vises bruttonationalproduktet i figuren herover både med og uden denne særlige eksportindtægt. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Parallelt ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Globalisering giver et mere uroligt billede af væksten i 2017, Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Denne klassificering er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 548,2, 1,2 , 2,1 , 2,3 , -1,2, -0,8, 1,0, Import af varer og tjenester, 265,6, 2,1 , 4,1 , -0,8, 0,7 , -0,3, 2,5, Import af varer, 166,2, 1,1 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,6, Import af tjenester, 99,4, 3,7 , 2,2 , 1,5 , -1,3, -2,1, 5,7, Forsyning i alt, 813,7, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,7, 1,5, Eksport af varer og tjenester, 297,5, -0,3, 4,6 , 1,6 , -2,3, -0,7, 1,3, Eksport af varer, 189,2, 0,3 , 6,4 , 0,2 , 0,4 , 0,4 , -0,6, Eksport af tjenester, 108,3, -1,5, 1,3 , 3,8 , -7,1, -2,8, 5,0, Privatforbrug, 262,4, 0,8 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,1, 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,5, 0,8 , 1,5 , 0,2 , 0,4 , -1,2, 1,3, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,4, 1,1 , 1,5 , -0,7, 0,9 , 0,3 , 0,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,3, -0,4, 1,3 , 0,6 , -0,2, -0,6, -0,2, Tjenester i alt, 138,6, -0,3, 1,3 , 0,5 , 0,0 , -0,7, -0,1, Turistindtægter (-), -10,8, 1,1 , 1,4 , 2,0 , -3,4, -1,1, 1,3, Turistudgifter (+), 9,5 , -0,1, 1,8 , -0,5, 1,6 , 1,6 , -2,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,5, 2,3 , 1,1 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 115,3, 8,2 , 3,0 , 1,9 , 3,0 , -1,8, 5,1, Faste bruttoinvesteringer, 116,6, 3,3 , 2,5 , -2,4, 3,2 , 1,4 , 1,0, Boliger, 26,4, 12,2, 4,8 , 4,3 , 0,9 , 1,4 , 5,1, Andet byggeri og anlæg, 26,0, 1,1 , 1,0 , -0,6, 1,9 , 0,1 , -0,3, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 1,5 , 4,6 , -7,9, 9,4 , 2,1 , -1,3, Intellektuelle rettigheder , 30,9, 0,0 , -0,2, -2,9, -0,1, 1,8 , 1,2, Lagerforøgelser mv., 3, -1,4, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Lagerforøgelser, 3, -2,1, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 516,2, 2,8 , 1,7 , 0,8 , 0,9 , -1,0, 2,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 813,7, 1,6 , 2,8 , 1,0 , -0,3, -0,9, 1,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 045, 1,5 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,6 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 950, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Dansk vækst højere end i EU og USA i fjerde kvartal, lavere i 2017, Den danske BNP-vækst var 1,0 pct. i fjerde kvartal. Dermed er den danske vækst højere end væksten i EU og USA, der i begge tilfælde lå på 0,6 pct. Det omvendte gør sig gældende for væksten i hele 2017, hvor Danmark med en vækst på 2,1 pct. ligger under USA og EU på henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i tredje kvartal 2017 revideret ned med 0,3 procentpoint, mens den er revideret op i første kvartal med 1,6 procentpoint og ned i andet kvartal med 1,8 procentpoint. De to sidstnævnte revisioner skyldes i altoverskyggende grad den førnævnte enkeltstående overførsel, der løfter produktionen og eksporten i første kvartal. Derudover skyldes revisionerne nye oplysninger for 2017 vedrørende udenrigshandlen, offentlig forvaltning og service, transport og den finansielle sektor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:509, fra 22. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ny metode for anskaffelse af køretøjer, Indtil indeværende offentliggørelse har metoden til beregning af , anskaffelse af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i denne beregning indarbejdet en metodeforbedring fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Da der er tale om en fremrykkelse af en planlagt metodeændring, er dokumentation af metoden stadig under udarbejdelse., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017, benyttes fordelingen fra det år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2017, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er endnu ikke indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Den vil blive indarbejdet i det reviderede nationalregnskab og må forventes at forårsage revisioner for byggeaktiviteten for 2017. Derudover er statistikken fortsat præget af mange forsinkede indberetninger., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 8. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2017, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen, grundet den føromtalte patentbetaling, afvige fra nationalregnskabets udenrigshandel indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017, 28. februar 2018 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24562

NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

31. august 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. BNP-væksten blev især understøttet af fortsat fremgang i det offentlige forbrug og eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,5 pct. på trods af den større offentlige forbrugsvækst. Dette skyldtes tilbagegang i investeringerne og især lageropbygningen samt en lav vækst i det private forbrug. Den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel gav sig også udslag i et større fald i vareimporten. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk tilbagegang i andet halvår 2015 giver vækstefterslæb, Den danske BNP-vækst i andet kvartal lå i den høje ende, når der sammenlignes med USA og det samlede EU. Væksten var på 0,4 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Det samme gjorde sig gældende i første kvartal, hvor den danske vækst også lå over væksten i EU og USA. Den pæne fremgang i dansk økonomi i første halvår skal dog ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således halter dansk økonomi en del bagud, når der ses på væksten for første halvår 2016 i forhold til samme periode året før. Her var den årlige vækst for Danmark kun 0,3 pct., mens væksten i den tilsvarende periode var 1,8 pct. for EU og 1,4 pct. for USA. Selv hvis dansk økonomi oplever samme høje kvartalsvækst i andet halvår 2016 som i første halvår, vil den samlede årsvækst kun komme op på 1,2 pct., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Der var en fremgang for køb af køretøjer på 3,7 pct., mens der var et lille fald i forbruget af øvrige varer og en lille stigning i forbruget af tjenester. Det offentlige forbrug steg 1,2 pct. i andet kvartal. , I årets første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret med en lille tilbagegang på 0,1 pct., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Især tilbagegang for investeringerne i byggeri og anlæg bidrog til faldet, men også investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. For det første halvår steg investeringerne 1,4 pct. i forhold til samme periode året før. En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Der var således en årlig vækst på 3,6 pct. i første halvår, når der ses bort fra transportmiddelinvesteringer., Stigende eksport, Eksporten steg med 0,8 pct. i andet kvartal, mens der var en tilbagegang i importen på 0,7 pct. Der var en lille stigning i vareeksporten og et større fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der et årligt fald i eksporten på 1,4 pct., mens der var en lille stigning i importen på 0,2 pct., Fortsat beskæftigelsesfremgang, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,4 , 0,3 , 0,7 , 0,5, Import af varer og tjenester, 228,0, 0,4 , 0,2 , 0,2 , -0,7, Import af varer, 141,4, -1,5, -1,0, -1,2, -2,4, Import af tjenester, 86,6, 3,6 , 2,2 , 2,6 , 2,0, Forsyning i alt, 735,0, 0,4 , 0,3 , 0,5 , 0,1 , Eksport af varer og tjenester, 256,5, -0,2, -1,4, 0,5 , 0,8, Eksport af varer, 163,4, -0,3, -1,9, 1,2 , 0,3, Eksport af tjenester, 93,1, 0,0 , -0,5, -0,5, 1,7 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,6, 2,0 , 2,0 , 0,6 , 0,2, Køb af køretøjer, 10,0, 9,4 , 9,0 , 1,3 , 3,7 , Andre varer, 91,9, 1,1 , 1,5 , 0,4 , -0,3, Tjenester inkl. turisme, 133,8, 2,2 , 2,0 , 0,7 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,3, 1,3 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,8 , -0,1, 0,9 , 1,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,1, 0,5 , 1,4 , 0,6 , -0,9, Boliger, 20,6, 2,8 , 3,4 , 3,5 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,2, -1,0, 0,6 , -2,6, Maskiner, transportmidler mv., 32,0, -2,6, -1,6, -1,5, -0,1, Intellektuelle rettigheder , 25,1, 5,8 , 5,6 , 0,6 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 2,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 735,0, 0,5 , 0,3 , 0,4 , 0,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og byggevirksomheden. For betalingsbalancens vedkommende var der tale om en nedjustering af nettoeksporten på knap 2,2 mia. kr. i første kvartal. Omtrent halvdelen af denne nedjustering omhandlede skibe, hvilket medførte en tilsvarende opjustering af transportmiddelinvesteringerne. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 296, fra 30. juni 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, . Statistikken over , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser, hvorfor nationalregnskabet for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt på disse områder., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. august i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 338, , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016, 31. august 2016 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21011

NYT: Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

30. september 2020, Ændret 30. september 2020 kl. 11:35, Første figur er blevet rettet, da forkert data blev vist for ØMU overskud (hele perioden) samt overskud på betalingsbalancen for 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Væksten i bruttonationalproduktet, BNP, var i perioden 2017-2019 på hhv. 2,8 pct., 2,2 pct. og 2,8 pct. Det viser de endelige beregninger af nationalregnskabet for 2017, samt nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Den danske økonomi stod dermed i en solid position ved indgangen til 2020, hvilket også ses af de senere års overskud på de, offentlige finanser, . Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som i 2019 for første gang nogensinde lå over 200 mia. kr., viser også at Danmark, med store overskud over for udlandet, stod solidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Danmark har lav gæld og stor formue, Overskuddet på de offentlige finanser de senere år medfører, at den offentlige nettoformue fra 2018 er positiv. Det vil sige, at de finansielle aktiver overstiger passiverne, hvis aktiverne og passiverne opgøres til den gældende markedsværdi. Den danske offentlige nettoformue er betragtelig større end EU-gennemsnittet. Også den offentlige ØMU-gæld, som er en bruttogældsopgørelse opgjort til nominel værdi, er mindre i Danmark end EU-gennemsnittet. Dvs. at de offentlige finanser i Danmark var i en betragtelig bedre situation end gennemsnittet i EU ved indgangen til 2020. , Endelig er Danmarks udlandsformue, set i forhold til BNP, stor sammenlignet med andre EU-lande. En positiv nettoudlandsformue betyder, at Danmark modtager formueindkomster fra udlandet i form af renter og udbyttebetalinger, og en så stor nettoformue, som den danske, bidrager til at styrke kreditværdigheden over for udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 241, 2, 316, 2, 404, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 068, 1, 102, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 177, 158, 209, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 159, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 176, 158, 207,  , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Offentlig nettoformue, -95, -96, -26, 23, 145, Offentlig ØMU-gæld, 810, 784, 779, 762, 771,  , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 920, 2, 966, 3, 003, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 101, 2, 142, 2, 174, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829,  , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 2,0, 2,2, 1,7, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 2,4, 2,9, 1,7, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, . Den offentlige nettoformue svarer til de finansielle aktiver, netto for Offentlig forvaltning og service fra tabellen , off13, . , ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettoformuen viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp1, og , np23, ., Forsyningsbalance,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (procentpoint), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 193, 2, 254, 2, 335, 2,3, 3,2, 2,8, 2,2, 2,8, Import af varer, 614, 600, 651, 693, 701, -1,7, -0,2, -1,7, -1,1, -0,5, Import af tjenester, 376, 385, 400, 443, 489, -0,5, -1,6, -0,2, -1,2, -0,8, Eksport af varer, 695, 699, 733, 754, 805, 1,5, 0,6, 1,4, 0,8, 2,3, Eksport af tjenester, 433, 427, 475, 515, 557, 0,4, 1,7, 1,2, 1,0, 0,5, Privatforbrug, 959, 984, 1, 017, 1, 053, 1, 076, 1,1, 1,1, 1,1, 1,3, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 535, 547, 557, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 466, 496, 513, 1,1, 1,6, 0,8, 1,0, 0,6, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 18, 25, 18, 0,0, 0,0, 0,1, 0,3, -0,3, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2017-2019. De endelige beregninger for 2017 har givet anledning til en opjustering af væksten på +0,8 procentpoint, hvoraf en væsentlig del stammer fra den detaljerede indarbejdelse af , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . De nye foreløbige udgaver af nationalregnskabet for 2018 og 2019 har givet anledning til revisioner på hhv. minus 0,2 og +0,5 procentpoint. Opjusteringen af væksten i 2019 hænger i høj grad sammen med udenrigshandlens opjustering af primært tjenesteeksporten, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 337:2020, som udkom 8. september 2020. Revisionerne i nationalregnskabet er nærmere beskrevet i , arbejds, papiret, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Nationalregnskabsversionen med reviderede tal for årene 2018-2020 offentliggøres ultimo juni 2021. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Endelige beregninger af 2017 og nye beregninger af 2018 og 2019, I denne version offentliggøres de endelige beregninger for 2017 og nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Her er endelige og detaljerede kildestatistikker for 2017 indarbejdet, mens nye og opdaterede kildestatistikker for 2018 og 2019 er indarbejdet., Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2018-2020 vil blive offentliggjort ultimo juni 2021. Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner, af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version ses. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, . Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:343, , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 22. september i Statistikbanken i , www.statistikbanken.dk/off26, . Realvæksten i det individuelle offentlige forbrug er beregnet vha. mængdeindikatorer (output-metoden). Statistikbanktabellen , nof2, indeholder en detaljeret opgørelse af det offentlige forbrug fordelt på formål i løbende og faste priser., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020, . , Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, 30. september 2020 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35393

NYT: Høj BNP-vækst trukket af eksporten

30. september 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Det er især eksporten, herunder industrivarer og søtransporttjenester, der bidrog mest til BNP-væksten. BNP-væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,3 pct. i forhold til første halvår 2018 og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Pæn fremgang i husholdningernes forbrug, I andet kvartal voksede husholdningernes forbrugsudgift med 0,5 pct. Et højt energiforbrug bidrog særligt til forbrugsvæksten, mens et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal, bidrog negativt. Fraregnet bilkøb steg forbruget med 1,2 pct. i årets andet kvartal. Det offentlige forbrug var omtrent uændret med en vækst på 0,1 pct. i andet kvartal., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,3 pct. i andet kvartal og er dermed revideret op i forhold til seneste offentliggørelse. Der var stigning i bygge- og anlægsinvesteringer og investeringer i intellektuelle rettigheder, mens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,1 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer er revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 579,5, 2,6 , 2,3 , 0,3 , 0,9, Import af varer og tjenester, 280,2, -3,6, -2,1, 1,4 , 0,1, Import af varer, 167,2, -5,0, -2,6, 0,9 , -0,9, Import af tjenester, 112,9, -1,3, -1,2, 2,2 , 1,7, Forsyning i alt, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,7 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 322,9, 6,8 , 4,3 , 0,3 , 3,8, Eksport af varer, 207,5, 11,2, 8,4 , 1,5 , 4,2, Eksport af tjenester, 115,4, -0,8, -2,7, -1,8, 2,9, Privatforbrug, 267,9, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 259,4, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,5, -12,0, -4,7, 16,9, -15,9, Andre varer, 102,5, 0,7 , -0,1, -1,2, 1,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 146,4, 1,9 , 1,7 , 0,0 , 1,2, Tjenester i alt, 148,8, 2,0 , 1,9 , 0,1 , 1,1, Turistindtægter (-), -14,7, 2,1 , 1,1 , -0,3, -1,2, Turistudgifter (+), 12,2, 0,0 , -1,9, -0,4, 2,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,7 , 0,9 , 0,1 , 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 139,0, 0,1 , -0,1, -0,2, 0,1, Bruttoinvesteringer, 130,1, -12,7, -5,8, 2,2 , -2,7, Faste bruttoinvesteringer, 123,4, -11,0, -5,7, 2,0 , -0,3, Boliger, 27,9, 2,7 , 3,0 , 1,7 , 0,5, Andet byggeri og anlæg, 33,1, 3,6 , 6,1 , -0,3, 2,4, Maskiner, transportmidler mv., 32,7, -33,9, -22,2, 3,7 , -4,7, Intellektuelle rettigheder , 29,8, -1,7, -2,1, 2,8 , 1,1, Lagerforøgelser mv., 3, 6,6 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 6,0 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 536,9, -2,9, -1,1, 0,5 , -0,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,4 , 1,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1027,4, 0,3 , 0,4 , -0,2, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3011,2, 1,1, 1,2, 0,3 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se flere tal fra på tirsdag, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer 3. oktober: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:9, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 2. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, bygge og anlæg og de markedsmæssige serviceerhverv. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 24. september. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i , Nationalregnskabet 2018 november-version, , som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2019, . I nationalregnskabet er der kun indarbejdet tal for 2019, mens der i betalingsbalancen også er enkelte revisioner i 2018., Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet , Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019 revideret, 30. september 2019 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29015

NYT: Opsvinget i dansk økonomi fortsætter

31. august 2017, Der er desværre konstateret fejl i den første tabel i tallene for kvartalsvis vækst i 2. kvt. 2017 for lagerforøgelse. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Økonomien har vist tiltagende fremgang siden 2013 og efter en kort opbremsning i 2015, har der nu været seks kvartaler i træk med relativt høje vækstrater. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode 2016 var 2,7 pct. Kvartalsvæksten ligger 0,1 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst på niveau med EU og USA, I andet kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og USA. Udviklingen i dansk økonomi er dermed på niveau med udviklingen i EU og USA i andet kvartal. Vurderes væksten for første halvår 2017 i forhold til første halvår 2016, var den danske BNP-vækst højest med 2,7 pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,2 pct. og 2,0 pct. , Uændret privatforbrug, Andet kvartal bød ikke på vækst i privatforbruget i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til tilsvarende periode året før, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Moderat stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,7 pct. i andet kvartal. Stigningen skal dog ses i lyset af store skibsinvesteringer i andet kvartal 2017. Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i andet kvartal på minus 1,0 pct. For det første halvår steg investeringer med 2,0 pct. i forhold til samme periode året før., Stigende import, Importen steg med 1,8 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Nettoeksporten bidrog dermed negativt til BNP-væksten i andet kvartal. Stigningen i handelen med både varer og tjenester, var størst for tjenester. Ses der bort fra handlen af skibe, var der en stigning i importen med 0,9 pct. i andet kvartal. I forhold til samme periode 2016 var der i første halvår 2017 en stigning i importen og eksporten på hhv. 5,0 pct. og 5,7 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 542,4, 2,7 , 2,7 , 0,6 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 248,1, 5,8 , 5,0 , -1,6, 1,8 , Import af varer, 154,3, 7,6 , 6,7 , -0,9, 1,1 , Import af tjenester, 93,7, 3,0 , 2,2 , -2,8, 3,1 , Forsyning i alt, 790,4, 3,7 , 3,4 , -0,1, 1,0 , Eksport af varer og tjenester, 291,3, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 180,9, 5,2 , 5,6 , -0,1, 0,1 , Eksport af tjenester, 110,4, 5,8 , 5,7 , -2,2, 2,2 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,3 , 1,9 , 0,8 , -0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,1, 2,1 , 2,5 , 0,5 , 0,2 , Tjenester i alt, 140,9, 2,5 , 2,7 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,1, 7,2 , 3,4 , 1,4 , -5,1, Turistudgifter (+), 11,4, 1,9 , 1,2 , -0,9, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 134,0, 1,0 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 111,9, 4,1 , 2,8 , -1,2, 1,3 , Faste bruttoinvesteringer, 107,2, 2,6 , 2,0 , -2,1, 1,7 , Boliger, 24,6, 3,4 , 3,9 , 3,7 , 1,3 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 32,2, 4,1 , 2,9 , -7,4, 2,9 , Intellektuelle rettigheder , 26,2, 1,5 , 1,7 , -1,6, 0,7 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,6 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 3,8 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 499,2, 2,2 , 2,1 , 0,4 , 0,4 , Endelig anvendelse i alt, 4, 790,4, 3,4 , 3,4 , -0,1, 0,6 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 014,3, 0,5 , 0,8 , 0,3 , 0,1 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 928,6, 1,6 , 1,7 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelse har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,1 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct., hvilket svarer til ca. 47.200 personer i forhold til samme periode sidste år. De præsterede timer steg i samme periode med 0,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017. Der er foretaget mindre revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 279, fra 30. juni 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Kilde: Danmarks Statistik., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2017, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i visse tjenesteydelser for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden for den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017, 31. august 2017 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23468

NYT: Afdæmpet økonomisk vækst

29. februar 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var svag vækst i både forbrug og eksport, mens der var en større vækst i investeringerne. BNP steg 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt. I fjerde kvartal var årsvæksten dog kun på 0,6 pct. i forhold til samme periode året før, se mere nedenfor i afsnittet om årsvækst i 2015. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Afdæmpet vækst på begge sider af Atlanten, Der var en afdæmpet økonomisk udvikling i fjerde kvartal i EU og USA ligesom i Danmark. Således steg BNP med 0,3 pct. i både USA og EU, mens væksten i Danmark var 0,2 pct. i fjerde kvartal. For året som helhed var der dog større forskelle. Årsvæksten var 2,4 pct. i USA og 1,8 pct. i EU, mens den med 1,2 pct. var noget mindre i Danmark., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i købet af køretøjer og andre varer, mens der var stigning i forbruget af tjenester inkl. turisme. Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i fjerde kvartal. Husholdningernes forbrug steg 2,1 pct. i 2015 som helhed i forhold til året før. Denne fremgang var bredt funderet med fremgang i alle forbrugsgrupper. Årsvæksten i det offentlige forbrug var 0,9 pct., Fremgang i maskin- og transportmiddelinvesteringer, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Stigningen skyldtes en pæn fremgang for investeringer i maskiner og transportmidler. Der var tilbagegang for investeringer i byggeri og anlæg, mens der var en mindre stigning for investeringer i intellektuelle rettigheder. For året som helhed steg investeringerne med 0,8 pct. i 2015. Der var tilbagegang for investeringer i maskiner, transportmidler og boligbyggeri. Stigningen var således trukket af fremgang for investeringer i andre bygninger, anlæg og intellektuelle rettigheder., Stigning i udenrigshandel med varer - fald for tjenester, Der var stigninger i både eksporten og importen af varer i fjerde kvartal, mens både eksport og import af tjenester faldt. Samlet set var der omtrent stilstand i både eksporten og importen. Eksporten steg 0,1 pct., og importen faldt 0,2 pct. Der var tilbagegang for 2015 som helhed med et fald i eksporten på 0,9 pct. og et fald i importen på 1,3 pct. Der tegner sig det samme billede for året som for fjerde kvartal med hensyn til udviklingen for varer og tjenester separat. Der var en fremgang for både eksport og import af varer, mens eksporten og importen af tjenester faldt., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i fjerde kvartal. Det samlede antal præsterede timer steg tilsvarende med 0,4 pct. For året som helhed steg beskæftigelsen med 1,1 pct., mens de præsterede timer steg 1,0 pct. Beskæftigelsen er nu steget i tolv kvartaler i træk og er samlet set steget med over 75.000 personer siden fjerde kvartal 2012., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 504,1, 0,6, 1,2, 0,2, -0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 233,7, -2,7, -1,3, -2,8, 0,4, -0,2, Import af varer, 147,4, -0,1, 0,4, -2,5, 0,6, 0,6, Import af tjenester, 86,4, -7,1, -4,2, -3,2, 0,1, -1,6, Forsyning i alt, 737,8, -0,5, 0,4, -0,7, -0,2, 0,1, Eksport af varer og tjenester, 259,7, -2,6, -0,9, -2,9, -1,4, 0,1, Eksport af varer, 159,2, 0,1, 1,8, -3,1, -2,1, 0,4, Eksport af tjenester, 100,5, -6,7, -5,0, -2,4, -0,4, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,0, 1,8, 2,1, -0,1, 0,8, 0,2, Køb af køretøjer, 8,3, 10,7, 6,8, 3,9, 4,7, -0,9, Andre varer, 102,0, 0,9, 1,6, -0,5, 1,2, -0,5, Tjenester inkl. turisme, 130,7, 2,0, 2,2, -0,1, 0,2, 0,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,5, 2,3, 3,3, 0,8, -0,5, 4,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4, 0,9, -0,1, -0,3, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,5, -1,4, 0,8, 1,2, -1,3, 0,9, Boliger, 20,9, -3,2, -0,3, 0,3, -1,3, -2,4, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -6,7, 1,6, 1,0, -1,6, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 28,8, -1,0, -0,7, 2,3, -5,2, 5,1, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 4,9, 2,9, 0,9, 3,7, 0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -3,8, 0,4, -0,4, 0,0, 0,5, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 737,8, -0,5, 0,4, -0,9, -0,2, 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 051, 1,1, 1,0, -1,4, 0,9, 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 823, 1,3, 1,1, 0,3, 0,3, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Årsvækst i 2015 hjulpet på vej af fremgang i 2014, I 2015 var der en afdæmpet fremgang i økonomien på 1,2 pct. I løbet af året var udviklingen i økonomien dog så svag, at BNP i fjerde kvartal endte en smule under niveauet i første kvartal. Stigningen på 1,2 pct. for året skyldtes dermed den pæne vækst i andet halvår 2014 og første halvår 2015. I løbet af denne periode steg BNP med 1,8 pct. I nedenstående figur er udviklingen i det kvartalsvise BNP illustreret, og årsniveauerne er angivet med vandrette streger. Det ses, at BNP i fjerde kvartal 2015 endte en smule under årsniveauet. Dette betyder, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 at få en moderat vækst for året samlet. F.eks. vil en kvartalsvækst på 0,5 pct. i hvert kvartal i 2016 kun medføre en vækst på 1,2 pct. for hele året. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015 og dermed første offentliggørelse af tal for året 2015 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler, primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende byggeri, betalingsbalance og udenrigshandel samt aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher. Den relativt største revision er opjusteringen af investeringer i bygge og anlæg. Revisionerne har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 627, fra 22. december 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er behæftet med nogen usikkerhed som følge af reglerne for momsindberetning, der betyder, at de små virksomheder endnu ikke har indberettet. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Se i øvrigt seneste offentliggørelse af , Firmaernes køb og salg, i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 69, fra 12. februar 2015., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 57, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2015, 29. februar 2016 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20651

Medarbejdernes arbejdsfunktion DISCOLØN 2004, v4:2004

8220: Betjening af maskiner inden for kemisk industri

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=2e456ad5-ccd0-48e3-81ff-84a1fe041a2c

RAAV3: Industriens køb af tjenester

varegruppe (6 cifre), branche (DB07) og enhed
2002-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/RAAV3

Statistikbanktabel

ERHV3: Arbejdssteder og job

branche (DB07 10-grp.), enhed og arbejdsstedsstørrelse
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/ERHV3

Statistikbanktabel

Økonomi for landbrug og gartneri

Hvor mange heltidslandbrug er der i Danmark? Hvordan udvikler priserne på landbrugsprodukter sig? Hvor stor er landbrugets gæld? Få overblik over landbrugets økonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/oekonomi-for-landbrug-og-gartneri

Emneside