Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 271 - 280 af 462

    NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20691

    Nyt

    Politik og handlingsplan for kønsligestilling

    I Danmarks Statistik arbejder vi for at tiltrække og fastholde dygtige og dedikerede medarbejdere, og vi anser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en styrke. Det er derfor vores mål:, at der er balance i kønsfordelingen blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer., at fremme udvikling af dygtige ledere af begge køn., at kvinder og mænd har lige muligheder i rekrutteringen og karrieren., at der ikke er kønsmæssig bias i aflønningen af mænd og kvinder., De øverste ledelsesniveauer, For os handler ligestilling om hele organisationen, og vi ønsker at fremme en pipeline af dygtige ledere samt bidrage til den offentlige sektors rekruttering af ledere af begge køn., Udgangspunktet i tal, Kønsfordeling i Danmarks Statistik december 2023, Kvinder, Mænd, Bestyrelsen, 62 pct.  (5), 38 pct.  (3), De øverste ledelseslag (Rigsstatistiker samt afdelingsdirektører), 33 pct.  (2), 67 pct.  (4), Chefer med personaleansvar (inkl. chefkonsulenter med personaleansvar ekskl. de øverste ledelseslag), 33 pct.  (12), 67 pct.  (24), Medarbejdere (ekskl. chefer og øverste ledelseslag), 52 pct.  (279), 48 pct.  (258), Samlet, 51 pct.  (293), 49 pct.  (286), På den lange bane sigter vi mod mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i både bestyrelse og direktion. Måltallene tager afsæt i ligestillingsloven og gælder for 2024-2028., Initiativer, For at nå målsætningerne arbejder vi med implementering af konkrete initiativer inden for områderne rekruttering og karriere., Rekruttering, Vi ønsker, at vore stillinger er attraktive for alle uanset køn, og vi tilstræber en rekrutteringspraksis, som giver lige mulighed for ansættelse uanset køn. For at understøtte målet har vi fokus på følgende:, Vi har løbende fokus på, at vore stillingsopslag beskriver stillingen og Danmarks Statistik på en måde, som er interessant for alle uanset køn. , Vi arbejder på at forebygge bias i ansættelsesprocessen og tilstræber, at begge køn er repræsenteret i ansættelsesudvalg, samt at der indkaldes mindst en person af hvert køn til samtale., I samarbejde med eksterne eksperter på området opbygges en viden og bevidsthed om de ubevidste kønsbias, med særligt vægt på ledere, HR og andre, der træffer beslutninger vedr. rekruttering og karriereudvikling., Karriere, Vi ønsker at give alle uanset køn de samme muligheder for at udvikle sig og avancere både ansvars- og lønmæssigt. Det gælder uanset de forskellige livsvilkår, som kan være kønsspecifikke, fx omkring barsel. For nå dette mål understøtter vi dialogen om kompetenceudvikling, nye opgaver, øget ansvar og løn med bl.a. følgende initiativer:, Vi har, fx i forbindelse med MUS, fokus på at gøre det tydeligt for alle, hvilke muligheder for talentudvikling, der er i organisationen, så alle uanset køn bedre kan se, hvordan deres kompetencer, ambitioner og evner kan udvikles til gavn for både deres personlig karriere og for organisationen., Før og efter barselsorlov afholdes barselssamtaler, for at sikre, at medarbejderen efter barsel returnerer til opgaver af tilsvarende karakter og kompleksitet og ikke oplever et karrieremæssigt tilbageslag pga. barselsorloven. Samtalerne understøttes af materiale til cheferne om barselsregler og en samtalevejledning, som er udarbejdet af HR., Det er et løbende fokus hos såvel chefer, direktionen og Samarbejdsudvalget, at der gives tydelige begrundelser for udnævnelser og løntillæg. Det gavner transparens om beslutningsprocessen og mindsker risikoen for, at ubevidst kønsbias påvirker beslutningerne., Det løbende arbejde med at gøre tiltagene til virkelighed er tilstræbt indarbejdet i organisationens eksisterende processer for at sikre størst mulig sammenhæng med den generelle personalepolitik., Dataunderstøttelse, Arbejdet med kønsligestilling understøttes af relevante data og statistik. Fx:, Der udarbejdes årligt en ligestillingsrapport, der bl.a. indeholder kønsfordelingen i forskellige medarbejdergrupper og ledelsesniveauer samt en kønsopdelt lønstatistik, hvorved omfanget af ligestillingsudfordringen og effekten af initiativer løbende kan vurderes., Som en del af målingen af det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdertilfredsheden i organisationen er der faste spørgsmål om kønsbetinget diskriminering, mobning og krænkende handlinger. Målingen foretages hvert andet år., Opfølgning, Direktionen følger løbende op på initiativerne og identificerer eventulle behov for at justere planen., Direktionen og Samarbejdsudvalget drøfter årligt status på kønsligestillingen med udgangspunkt i en årlig ligestillingsrapport. Drøftelserne fører til identifikation af eventuelle behov for nye initiativer., Politik og handlingsplan for kønsligestilling er godkendt af Danmarks Statistiks direktion.

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads/Politik-og-handlingsplan-for-koensligestilling

    NYT: Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

    Pendling november 2019

    Pendling november 2019, Ændret 24. marts 2021 kl. 13:30, Tallene og teksten til tabellen er rettet siden offentliggørelsen, således at andelen af langdistancependlere nu er beregnet i forhold til antallet af pendlere og ikke i forhold til antallet af beskæftigede. Alle rettede tal er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019, mens den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted på landsplan var 22,0 km. i 2019. Pendlingsafstanden var med 35,5 km. størst for pendlere bosiddende i Vordingborg Kommune, efterfulgt af pendlere bosiddende i Faxe Kommune med 32,7 km. og pendlere bosiddende i Sorø Kommune med 32,3 km. Pendlere med bopæl i Stevns, Guldborgsund, Næstved, Slagelse og Ringsted havde også i gennemsnit mindst 30 km. til arbejde. I den modsatte ende af spektret havde beboere i København og i en række kommuner tæt på København pendlingsafstande på under 15 km., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb4, Flest langdistancependlere i Faxe, Faxe Kommune har med , 26,8, pct. flest langdistancependlere, som er pendlere, der har mere end 50 km. til arbejde. Vordingborg Kommune har med , 26,3, pct. den næststørste andel langdistancependlere. Samtlige 12 kommuner i landsdelene Vest- og Sydsjælland er blandt de 13 kommuner med de største andele af langdistancependlere. På landsplan er , 9,4, pct. af pendlerne langdistancependlere., Langdistancependlere - bopælskommuner,  , Pendlere,  , Langdistancependlere, (over 50 km.), Andel , langdistancependlere,  , antal, pct., Hele landet, 2, 736, 096, 258, 221, 9,4, Faxe, 16, 778, 4, 491, 26,8, Vordingborg, 18, 553, 4, 886, 26,3, Sorø, 13, 673, 3, 376, 24,7, Odsherred, 13, 091, 3, 228, 24,7, Næstved, 38, 145, 9, 281, 24,3, Ringsted, 16, 954, 4, 114, 24,3, Holbæk, 32, 792, 7, 419, 22,6, Slagelse, 35, 647, 7, 974, 22,4, Stevns, 10, 287, 2, 111, 20,5, Guldborgsund, 24, 993, 4, 717, 18,9, Kalundborg, 20, 656, 3, 858, 18,7, Langeland, 4, 560, 755, 16,6, Lolland, 15, 338, 2, 393, 15,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb3, Flest langdistancependlere pendler til København og omegn, Langdistancependlerne, som bor i Vest- og Sydsjælland, pendler i overvejende grad mod Københavnsområdet. Blandt de 57.800 langdistancependlere pendler 35.200 (60,9 pct.) til Københavns omegn eller Byen København. , Kilde: Egne beretninger på baggrund af , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. marts 2021 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32777

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation