Søgeresultat

ATR112: Arbejdstidsregnskab (kvartal) (sæsonkorrigeret)

branche (DB07 10- og 19-grp), type og socioøkonomisk status
2008K1-2025K1 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATR112

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Borgere

Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=1

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

NYT: Mere vedmasse i skovene - især af løvtræ

Ressourceregnskab for skov 2018

Ressourceregnskab for skov 2018, De danske skove indeholdt 135 mio. kubikmeter vedmasse i 2018. Det er 17 pct. mere end i 2008. Vedmasse af løvtræ er vokset mest med 23 pct., mens der er blevet 8 pct. mere vedmasse af nåletræ. Skovarealet er øget lidt gennem perioden, men væksten i vedmassen skyldes især, at der er blevet mere vedmasse pr. ha skov. I 2018 var der 212 m, 3, vedmasse pr. ha, det er 13 pct. mere end i 2008 (187 m, 3, pr. ha)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Mere vedmasse af løvtræ fordi der ikke fældes så meget, Vedmassen vokser, når træerne samlet set vokser mere end den mængde der fjernes gennem hugst, trædød og stormfald. Når mængden af vedmasse af løvtræ er vokset mere end nåletræet fra 2008 til 2018, så skyldes det at der fjernes væsentlig mindre løvtræs vedmasse gennem hugst mv. end der er tilvækst. Tilvæksten af nåletræ i 10-årsperioden har været højere end for løvtræ, men hugst og andre reduktioner af nåletræ har også været større. Derfor vokser beholdningen af nåletræ mindre. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Vedmassens beregnede markedsværdi er 16,6 mia. kr., Værdien af vedmassen er i 2018 beregnet til 16,6 mia. kr., hvilket svarer til 26.000 kr. pr. ha skov eller 122 kr. pr. m, 3, vedmasse. Vedmassens markedsværdi beregnes ud fra bl.a. priserne på tømmer og energitræ, typiske omkostninger ved skovning og antagelser om bl.a. fældetab. Til sammenligning er de seneste opgørelser af værdien for en anden naturressource, beholdningen af olie og naturgas, opgjort til 151 mia. kr. i 2016., Mange andre værdier end vedmasse i skovene, Skovene har værdi på mange måder. Vedmassens markedsmæssige værdi som kilde til tømmer, brænde og flis er kun en af dem. Værdien af skoven for biodiversitet, som kulstoflager og den rekreative værdi er andre vigtige værdier. Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en markedsmæssig værdisætning af vedmassen. , Skovarealet stabilt i de seneste år, Skovarealet har været stigende set over de sidste hundrede år i Danmark, men de seneste år har udviklingen været stagnerende. Skov har således de seneste fire år udgjort 14,9 pct. af det danske areal, når det opgøres som , indikator 15.1 for FN's mål for bæredygtig udvikling, . , Midtjylland har mest skov, men Sjælland har mest vedmasse pr. hektar, Blandt regionerne er det Midtjylland, der har mest skov, både opgjort som areal og vedmasse. Region Sjælland er den region, hvor der er mest vedmasse pr. ha skov (295 m, 3, pr. ha), mens Region Nordjylland har mindst (179 m, 3, pr. ha). Løvtræ har typisk mere vedmasse pr. ha i skoven end nåletræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, og , skovrg03, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2020 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37883

Nyt

NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Urhammer, , , tlf. , Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28978

Nyt

NYT: Lille stigning i andelen af ledige stillinger i EU

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015, Samlet set steg andelen af ledige stillinger i den private sektor i EU med 0,1 procentpoint fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015. Danmark havde i samme periode en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint. Selv om stigningen var lidt større i Danmark end i resten af EU, var andelen af ledige stillinger i Danmark på 1,6 pct. i tredje kvartal stadig lavere end i EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Stigning i andelen af ledige stillinger i langt de fleste EU-lande, Tjekkiet var det land i EU, hvor andelen af ledige stillinger steg mest siden samme kvartal året før, nemlig med 1,2 procentpoint. Herefter kommer Ungarn, Cypern og Malta alle med en stigning i andel ledige stillinger på 0,4 procentpoint. De eneste to EU-lande, som havde en tilbagegang i andelen af ledige stillinger i samme periode, var Grækenland med 0,5 procentpoint og Tyskland med 0,1 procentpoint. Derudover faldt andelen af ledige stillinger med 0,4 procentpoint i Norge., Størst andel ledige stillinger i Belgien i tredje kvartal 2015, Med en andel ledige stillinger på 3,3 pct. havde Belgien EU's højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal. Udover Belgien havde seks EU-lande en højere andel ledige stillinger end EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Letland havde EU's laveste andel ledige stillinger med 0,3 pct., Ledige stillinger og andel ledige stillinger i den private sektor i Europa,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2014, 2015, 2014, 2015, Årlig ændring,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. ,  ,  , antal, pct., procentpoint, EU 28, …, …, 1,7, 1,8, 0,1, Belgien, 67, 617, 73, 909, 3,0, 3,3, 0,3, Bulgarien, 7, 516, 8, 443, 0,5, 0,5, 0,0, Cypern, 982, 1, 808, 0,4, 0,8, 0,4, Danmark, 22, 330, 26, 532, 1,4, 1,6, 0,2, Estland, …, …, 1,5, 1,5, 0,0, Finland, …, …, …, 1,0, …, Frankrig, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Grækenland, 14, 712, 9, 975, 1,4, 0,9, -0,5, Irland, …, …, 0,8, 1,1, 0,3, Italien, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Kroatien, …, …, 0,7, 0,8, 0,1, Letland, 1, 876, 1, 969, 0,3, 0,3, 0,0, Litauen, 8, 993, 10, 820, 1,1, 1,3, 0,2, Luxembourg, 3, 163, 4, 253, 1,1, 1,4, 0,3, Malta, 1, …, …, 2,6, 3,0, 0,4, Nederlandene, 86, 010, 101, 166, 1,7, 1,9, 0,2, Polen, 52, 589, 64, 771, 0,6, 0,7, 0,1, Portugal, …, …, …, …, …, Rumænien, 23, 050, 31, 458, 0,7, 0,9, 0,2, Slovakiet, 7, 580, 8, 918, 0,6, 0,7, 0,1, Slovenien, 7, 661, …, 1,5, …, …, Spanien, 34, 174, 34, 914, 0,4, 0,4, 0,0, Storbritannien, 512, 000, 545, 000, 2,6, 2,7, 0,1, Sverige, 38, 576, 47, 287, 1,5, 1,8, 0,3, Tjekkiet, 51, 162, 89, 168, 1,7, 2,9, 1,2, Tyskland, 848, 490, 837, 841, 3,1, 3,0, -0,1, Ungarn, 23, 292, 31, 340, 1,2, 1,6, 0,4, Østrig, 56, 356, 59, 654, 2,1, 2,2, 0,1, Norge, 2, 31, 700, 26, 300, 2,0, 1,6, -0,4, Anm.: Enkelte lande har valgt ikke at offentliggøre det faktiske antal ledige stillinger, fordi usikkerheden i det faktiske antal ledige stillinger er vurderet for stor til at kunne offentliggøres., Den private sektor består af arbejdssteder, der tilhører branchehovedafdeling B til N (defineret ved NACE Rev. 2)., 1, Frankrig, Italien og Malta offentliggør kun data for arbejdssteder med over ti ansatte. , 2, Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder tæt med EU gennem EØS-samarbejdet og leverer i den sammenhæng data til den fælles europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. januar 2016 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henriette Rosenstrøm, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20610

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

Konjunkturbarometer for industri maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal,  , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning,  , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator,  ,  , ikke-sæsonkorrigeret,  , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8,  , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4,  , Februar, 11, -17, 20, -3,  , Marts, 9, -10, 16, -1,  , April, 9, -7, 18, 1,  , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012

Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23335

Nyt

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21760

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt