Forside

Søgeresultat

Viser resultat 341 - 350 af 826

NYT: Indikator tyder på stigning i ledigheden

Ledighedsindikator september 2025

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +600 personer (fuldtid), fra august 2025 til september 2025, Se tabel, Ledighedsindikator september 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 600 personer i ledigheden fra august til september. Stigningen skyldes en tilsvarende stigning i antallet af ledige dagpengemodtagere, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere har været stort set uændret fra august til september. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i september var 88.800 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i september fordeler sig på 76.100 dagpengeledige og 12.700 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +600 personer (fuldtid), fra august 2025 til september 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. oktober 2025 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2025, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50500

Nyt

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

Højskoler 2018/2019

Højskoler 2018/2019, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36531

Nyt

NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

Kommunale budgetter 2019

Kommunale budgetter 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter, , 2018, 2019, Ændring, , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31649

Nyt

NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

Økonomien i danske spillefilm 2022/2023

Økonomien i danske spillefilm 2022/2023, En dansk spillefilm generede i gennemsnit en indtægt på 14 mio. kr. i perioden 2017-2021. I 2021 var den gennemsnitlige indtægt pr. dansk spillefilm 16 mio. kr., hvilket er lavere end i 2020, men højere end både 2017 og 2019. I 2021 var de samlede indtægter til danske spillefilm dog lavere end tidligere år, fordi et lavere antal film havde biografpremiere. De syv danske spillefilm, som havde premiere i 2021, genererede samlet set indtægter på 115 mio. kr. Til sammenligning var de samlede indtægter til 16 danske spillefilm i 2020 på 334 mio. kr. I 2021 udgjorde biografindtægterne 61 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 53 pct. Til sammenligning indtjente 21 danske spillefilm i alt 62 mio. kr. i biografindtægter i 2017, hvilket svarer til 31 pct. af de samlede indtægter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmind1, Faldende TV- indtægter, I 2021 udgjorde TV-indtægterne 11 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 10 pct. Dette er et fald sammenlignet med både året før, hvor de udgjorde 20 pct. og 2019, hvor TV-indtægter udgjorde 38 pct. af de samlede indtægter til danske spillefilm. De faldende TV-indtægter til danske spillefilm skal ses i sammenhæng med medieforliget 2019-2023, hvor DR og TV2s økonomiske forpligtelse til at støtte danske spillefilm blev ændret., Færre danske spillefilm modtager udenlandsk finansiering, I 2023 havde 16 danske spillefilm biografpremiere, hvoraf ni film blev delvist finansieret fra udlandet, svarende til 56 pct. I 2022 var det tilfældet for 48 pct. af de danske spillefilm. Til sammenligning var andelen af film med udenlandsk finansiering 80 pct. i 2021. Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct. I 2021 udgjorde udenlandsk finansiering 71 mio. kr. ud af en samlet finansiering til danske spillefilm på 273 mio. kr., svarende til 21 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin2, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. februar 2025 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51025

Nyt

NYT: Scenekunstaktiviteten til børn og unge er stigende

Scenekunst 2023/2024

Scenekunst 2023/2024, 400 af de 890 produktioner, som teatre og andre scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2023/2024, havde børn og unge under 25 år, som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2015/2016-sæsonen var 32 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 45 pct. i 2023/2024. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2023/2024 udgjorde produktioner med målgruppen børn og unge næsten 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 37 pct. i 2015/2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, 2,7 mio. tilskuere til scenekunst i 2023/2024, I sæsonen 2023/2024 overværede 2,7 mio. tilskuere scenekunst, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med sæsonen 2022/2023. Dette er det højeste antal tilskuere i de seneste fem sæsoner og tæt på niveauet for 2018/2019. I perioden mellem sæson 2015/2016 og 2023/2024 ses en generel stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge. Med 920.000 tilskuere i 2023/2024-sæsonen var der 16 pct. flere end i 2015/2016-sæsonen, hvor antallet var 790.000. Siden COVID-19 har der også været en kontinuerlig stigning i tilskuertallet til voksenforestillinger, selvom det samlede antal i 2023/2024-sæsonen ikke er på helt samme niveau som før COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Forskelle i genrefordeling mellem voksne og børn og unge, Skuespil var den mest sete genre i sæsonen 2023/2024 uanset målgruppe. Genren dækkes af 36 pct. af tilskuerne til voksenforestillinger og 58 pct. af tilskuerne til forestillinger målrettet børn og unge. , Musikteater og Teaterkoncert, er også en populær genre uanset alder og stod for 13-15 pct. af tilskuerne for begge målgrupper. , Musicals og Operette, er den næststørste genre tilskuermæssigt blandt voksenforestillingerne med 17 pct. af tilskuerne for publikumsgruppen. Til gengæld var det kun 3 pct. af tilskuerne til forestillinger målrettet børn og unge, der så forestillinger i denne genre. Forestillinger inden for , Show, Revy, Standup og Cabaret, ses kun af voksne og står for 8 pct. af tilskuerne. , Animation og Dukketeater, ses kun af børn og unge og står for 7 pct. af tilskuerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 251 aktive og 64 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem september 2024 og januar 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51059

Nyt

NYT: 174 mia. kr. til uddannelse i 2023

Udgifter til uddannelse 2023

Udgifter til uddannelse 2023, I 2023 var der udgifter for 174 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2022 på 172 mia. kr. Opgørelsen deler uddannelse op i grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og statistikken dækker både uddannelsesstøtte, offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt forskning på uddannelsesinstitutioner. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2023 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2023 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i løn, andre løbende udgifter, investeringer, forskning og udvikling (FoU) samt statens uddannelsesstøtte (SU) og andre stipendier. 86 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 22 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til forskning stod for hhv. 29 og 22 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023. Derudover indgår der i statistikken ikke identificerbare udgifter for 7 mia. kr. under udgiftsposten ukendt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 92 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommunerne stod for 35 pct. i 2023, mens staten stod for 57 pct. Kommunerne finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 5 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 4 pct., og udlandet, 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tidsserien er revideret tilbage til 2016. Revisionen ændrer fordelingen af forskningsmidler mellem de korte videregående uddannelser og de mellemlange- og lange videregående uddannelser. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2024 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51073

Nyt

NYT: Flere flytter over Øresund

Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024

Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51087

Nyt

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

Sociale udgifter 2024

Sociale udgifter 2024, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49870

Nyt

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29284

Nyt

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26418

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation