Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18861

Nyt

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

Internationale studerende i Danmark 2014, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2013, 2014, , 2005-2010, 2010-2014, , antal, , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383, , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890, , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489, , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281, , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230, , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244, , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205, , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200, , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55, , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789, , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733, , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350, , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6, , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11, , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform, , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23, , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder, , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14, , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt

NYT: Børns køn uafhængigt af søskendes køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn, En meget sejlivet skrøne siger, at har du fået to eller flere børn af samme køn, vil næste barn i søskendeflokken med størst sandsynlighed blive af samme køn som de foregående. Men det er altså kun en skrøne. For hver 100 levendefødte er der gennemsnitligt 51 drenge og 49 piger, og det gælder, uanset om man så har fået to, tre eller flere børn af samme køn med samme partner i forvejen. Det viser en analyse af kønsrækkefølgen i 225.000 børnefamilier, der har fået tre eller flere børn siden 1970., Stor forskel på om man får flere børn, I børnefamilier, hvor man har børn af samme køn, er der en langt større andel, der vælger at få endnu et barn, end i børnefamilier hvor man har børn af begge køn. Af dem, der har to drenge i forvejen, får 29 pct. et tredje barn. Med to piger i forvejen er det 27 pct., der får tredje barn, mens det samme kun gælder 24 pct. af de forældre, der har et barn af hvert køn. Har man tre drenge, er det 21 pct., der vælger at få fjerde barn. For dem med tre piger, er det 22 pct., mens det gælder 19 pct. af dem, der har børn af forskellige køn. For dem, der har fået to drenge og derefter en pige, er der kun 16 pct., der fik et fjerde barn., Metode, Ud fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase er trukket oplysninger om alle levendefødte børn, hvor både mor og far er kendte. For hvert forældrepar er børnenes køn noteret i rækkefølge. Søskendeflokke, hvor ældste barn er født i 1970 eller senere, og hvor der ikke indg, år flerfoldsfødsler (fx tvillinger), in, dgår. I alt 1.395.000 forældrepar fik et eller flere børn sammen i denne periode. Andelen af forældre, der får flere børn, rummer kun de forældre, der har fået flere børn sammen frem til og med 2012., Børnefamilier efter børnenes køn, , Næste barns køn, Får ikke, flere børn, I alt, , Drenge-, børn, Får næste, barn, , Dreng, Pige, , , , , , , børn, , andel, Tidligere søskendes køn, , , , , , , , Har tidligere fået 2 børn i alt, 115, 864, 109, 903, 633, 380, 859, 147, , 51,3, 26,3, Dreng-dreng, 33, 694, 32, 193, 160, 720, 226, 607, , 51,1, 29,1, Dreng-pige, 26, 868, 25, 264, 163, 227, 215, 359, , 51,5, 24,2, Pige-dreng, 26, 741, 25, 378, 161, 988, 214, 107, , 51,3, 24,3, Pige-pige, 28, 561, 27, 068, 147, 445, 203, 074, , 51,3, 27,4, Har tidligere fået 3 børn i alt, 22, 683, 21, 649, 181, 435, 225, 767, , 51,2, 19,6, Dreng-dreng-dreng, 3, 615, 3, 301, 26, 778, 33, 694, , 52,3, 20,5, Dreng-dreng-pige, 2, 703, 2, 593, 26, 897, 32, 193, , 51,0, 16,5, Dreng-pige-dreng, 2, 708, 2, 592, 21, 568, 26, 868, , 51,1, 19,7, Dreng-pige-pige, 2, 583, 2, 517, 20, 164, 25, 264, , 50,6, 20,2, Pige-dreng-dreng, 2, 644, 2, 577, 21, 520, 26, 741, , 50,6, 19,5, Pige-dreng-pige, 2, 636, 2, 552, 20, 190, 25, 378, , 50,8, 20,4, Pige-pige-dreng, 2, 646, 2, 589, 23, 326, 28, 561, , 50,5, 18,3, Pige-pige-pige, 3, 148, 2, 928, 20, 992, 27, 068, , 51,8, 22,4, Har tidligere fået 4 børn i alt, 5, 557, 5, 251, 33, 524, 44, 332, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-dreng, 454, 429, 2, 732, 3, 615, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-pige, 326, 324, 2, 651, 3, 301, , 50,2, 19,7, Dreng-dreng-pige-dreng, 310, 309, 2, 084, 2, 703, , 50,1, 22,9, Dreng-dreng-pige-pige, 288, 285, 2, 020, 2, 593, , 50,3, 22,1, Dreng-pige-dreng-dreng, 345, 337, 2, 026, 2, 708, , 50,6, 25,2, Dreng-pige-dreng-pige, 316, 292, 1, 984, 2, 592, , 52,0, 23,5, Dreng-pige-pige-dreng, 283, 290, 2, 010, 2, 583, , 49,4, 22,2, Dreng-pige-pige-pige, 362, 352, 1, 803, 2, 517, , 50,7, 28,4, Pige-dreng-dreng-dreng, 340, 302, 2, 002, 2, 644, , 53,0, 24,3, Pige-dreng-dreng-pige, 279, 280, 2, 018, 2, 577, , 49,9, 21,7, Pige-dreng-pige-dreng, 324, 278, 2, 034, 2, 636, , 53,8, 22,8, Pige-dreng-pige-pige, 355, 348, 1, 849, 2, 552, , 50,5, 27,5, Pige-pige-dreng-dreng, 315, 300, 2, 031, 2, 646, , 51,2, 23,2, Pige-pige-dreng-pige, 394, 345, 1, 850, 2, 589, , 53,3, 28,5, Pige-pige-pige-dreng, 396, 360, 2, 392, 3, 148, , 52,4, 24,0, Pige-pige-pige-pige, 470, 420, 2, 038, 2, 928, , 52,8, 30,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2014 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22535

Nyt

NYT: Større udgifter til køb af software

It-udgifter i virksomheder 2016

It-udgifter i virksomheder 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26781

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation