Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 411 - 420 af 843

    NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

    Befolkningens uddannelse 2022

    Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45550

    Nyt

    NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

    Indikatorer for velfærd 2019

    Indikatorer for velfærd 2019, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30191

    Nyt

    NYT: Færre gæster i de zoologiske haver

    Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014

    Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Der kom færre gæster i de zoologiske haver og botaniske anlæg i 2014 end i rekordåret 2013. Efter et åbningsår med over 1 mio. besøgende i 2013 oplevede Den Blå Planet en nedgang i besøgstallet på 320.000 personer. De tre zoologiske haver i København, Odense og Aalborg havde en samlet nedgang i besøgstallet på 392.000. Som den eneste af de ti største zoologiske haver havde Knuthenborg Safaripark en fremgang på 16.000 besøgende eller 7 pct. fra 2013 til 2014., Besøgstal faldet med 14 pct., Det samlede besøgstal for zoologiske haver faldt med 14 pct. i forhold til 2013. I forhold til årene før 2013 ligger besøgstallet for 2014 dog væsentligt højere; i forhold til 2012 er antallet af besøgende fx steget med omkring en halv million. Antallet af zoologiske haver, der er dækket af statistikken, var 28 både i 2013 og 2014., Besøgende i zoologiske og botaniske haver,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Alle zoologiske og botaniske haver, 4, 016, 605, 4, 404, 061, 4, 447, 124, 5, 749, 515, 4, 929, 552, Statsstøttede i henhold til zooloven, 2, 609, 303, 3, 053, 634, 2, 997, 969, 4, 272, 394, 3, 492, 147, Andre statsstøttede, 222, 397, 216, 495, 232, 550, 229, 318, 208, 719, Ikke-statsstøttede, 1, 184, 905, 1, 133, 932, 1, 216, 605, 1, 247, 803, 1, 228, 686, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. april 2015 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Statistik­dokumentation, Zoologiske haver, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19478

    Nyt

    NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

    Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

    Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct.  Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede.  , Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49918

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation