Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 421 - 430 af 830

      NYT: 61,6 pct. af familierne råder over bil

      Familiernes bilrådighed 1. januar 2025

      Familiernes bilrådighed 1. januar 2025, Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 201.600 siden 2015. Dermed råder 61,6 pct. af familierne i dag over bil mod 60,3 pct. i 2015 og 61,8 pct. for et år siden. Der er kommet 267.800 flere familier i perioden, og mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 94.500 eller 7,2 pct. siden 2015, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 107.100 eller 23,0 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Københavns Kommune er den 28 pct., mens den er 49 pct. i Aarhus. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familier med høj bilrådighed, Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):, •, De er parfamilier med børn. 88 pct. har bil i 2025., •, De er topledere. 88 pct. af familierne havde bil i 2024*., •, De har flest penge til forbrug. 85 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 78 pct. har bil i 2025., * Flere af de socioøkonomiske oplysninger knyttet til familier er ikke til rådighed pr. 1/1-2025, hvorfor der her nævnes en del tal vedr. bilrådigheden pr. 1/1-2024., Familier med lav bilrådighed, På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):, •, De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De er under uddannelse eller førtidspensionister. Hhv. 11 pct. og 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i etageboliger. 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2025., •, De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 43 pct. har bil i 2025., Stor stigning i andelen af familier med flere biler, Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 572.200 mod 465.100 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 15,8 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Favrskov og Skanderborg har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: , Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familiernes bilrådighed. 1. januar,  , Familier, Familier, med bil, Udvikling 2015-2025,  , I alt, I alt,  , I alt, 1 bil, 2+ biler, I alt, 1 bil, 2+ biler,  ,  , Antal,  , Andel i pct., pct., Familier i hele landet, 2025, 3, 213, 141, 1, 978, 877,  , 61,6, 43,8, 17,8, 11,3, 7,2, 23,0, Familier i hele landet, 2015, 2, 945, 373, 1, 777, 250,  , 60,3, 44,5, 15,8,  ,  ,  , 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2025, Hovedstaden og de store byer, 1, 140, 886, 489, 861,  , 42,9, 35,2, 7,8, 4,6, 4,7, 3,9, 10-99.999 indbyggere, 844, 889, 552, 590,  , 65,4, 48,2, 17,2, 6,8, 5,8, 9,6, 2-9.999 indbyggere, 478, 309, 355, 600,  , 74,3, 50,8, 23,5, 6,8, 5,3, 10,3, < 2.000 indbyggere og landdistrikter, 749, 057, 580, 826,  , 77,5, 47,4, 30,2, 0,6, -1,4, 3,9, Enlige uden børn , 1, 601, 630, 653, 023,  , 40,8, 38,1, 2,6, 12,4, 12,2, 15,9, Enlige med børn , 193, 922, 124, 087,  , 64,0, 55,6, 8,4, 5,3, 3,2, 22,1, Par uden børn , 808, 688, 677, 607,  , 83,8, 53,3, 30,5, 1,2, -3,6, 10,8, Par med børn , 593, 666, 524, 105,  , 88,3, 43,3, 45,0, -0,7, -2,3, 0,8, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2024, Selvstændige i alt , 101, 440, 76, 009,  , 74,9, 47,1, 27,9, -4,2, -5,8, -1,4, Lønmodtagere i alt, 1, 739, 042, 1, 264, 845,  , 72,7, 46,3, 26,4, 4,6, 4,2, 5,3, Arbejdsløse , 24, 998, 10, 146,  , 40,6, 34,9, 5,6, -26,5, -26,0, -29,7, Uden for arbejdsstyrken , 1, 319, 132, 620, 391,  , 47,0, 41,1, 5,9, 4,4, 3,5, 10,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil92, , , bil82, og , bil90, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46682

      Nyt

      NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

      Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025

      Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50479

      Nyt

      NYT: Husholdningerne sparede mindre op i 3. kvartal

      Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2025

      Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2025, I tredje kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette er en lavere andel end i andet kvartal 2025, hvor opsparingsandelen var 8,7 pct. Sammenlignet med tredje kvartal 2024 er opsparingsandelen også faldet, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2024 var 8,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomsterne steg mindre end forbruget, Den lavere opsparingsandel i tredje kvartal 2025 skyldes, at indkomsterne steg lidt mindre end forbruget. Mens indkomsterne steg med 4,6 mia. kr. svarende til 1,3 pct. steg privatforbruget med 5,0 mia. kr. svarende til 1,5 pct. Husholdningerne har bl.a. brugt flere penge på fritid, sport og kultur samt restauranter og hoteller.  , Husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, sæsonkorrigeret,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før,  ,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Disponibel bruttoindkomst, 343,4, 348,2, 351,0, 353,9, 362,1, 363,4, 368,0, 4,6, 1,3, 2, Forbrugsudgift, 312,9, 317,0, 319,9, 326,1, 328,9, 331,9, 336,9, 5,0, 1,5,  ,  , pct.,  ,  , 3, Opsparingsandel , ((1-2) i pct. af 1), 8,9, 9,0, 8,9, 7,9, 9,1, 8,7, 8,4,  ,  , *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fremgang i disponibel indkomst, I tredje kvartal 2025 steg de disponible indkomster i faktiske tal med 4,8 pct. i forhold til tredje kvartal 2024.  Fremgangen i disponibel indkomst skyldes, at indtægterne steg mere end udgifterne. Indtægterne steg med 24,6 mia. kr. mens udgifterne kun steg med 8,9 mia. kr. Udviklingen i indtægterne er især drevet af en fremgang i aflønning af ansatte, som steg med 16,2 mia. kr. svarende til 4,5 pct. Også modtagne sociale overførsler har bidraget til udviklingen med en fremgang på 8,0 mia. kr. svarende til 6,7 pct. Udviklingen i de sociale ydelser er hovedsageligt drevet af en fremgang i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner. I tredje kvartal 2025 steg skatterne med 5,9 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2024. , Husholdningernes indkomst, faktiske tal,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før,  ,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 48,8, 50,5, 45,7, 50,7, 50,0, 53,3, 50,3, 4,6, 10,0, 2, Aflønning af ansatte, 360,5, 382,8, 357,5, 381,0, 376,6, 399,0, 373,7, 16,2, 4,5, 3, Modtaget formueindkomst, 92,2, 47,2, 45,2, 40,6, 96,1, 43,2, 41,3, -3,8, -8,5, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 126,5, 120,6, 119,9, 123,2, 135,6, 128,7, 127,9, 8, 6,7, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 27,7, 27,8, 27,5, 27,2, 27,2, 27,4, 27,2, -0,3, -1,2, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 655,7, 629,0, 595,9, 627,7, 685,6, 651,5, 620,4, 24,6, 4,1, 7, Betalt formueindkomst, 16,2, 15,9, 16,0, 15,9, 14,2, 13,6, 12,9, -3,1, -19,6, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 196,3, 197,8, 190,6, 192,9, 200,5, 203,6, 196,5, 5,9, 3,1, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 43,8, 47,3, 45,2, 50,0, 50,3, 51,0, 51,3, 6,1, 13,6, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 19,7, 19,7, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 0,0, -0,1, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 275,9, 280,7, 271,5, 278,6, 284,8, 288,0, 280,4, 8,9, 3,3, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 379,8, 348,3, 324,3, 344,1, 400,8, 363,5, 340,0, 15,7, 4,8, Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 85,1 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger af husholdningernes pensionsformuer samt deres opsparing i kvartalet, imens negative omvurderinger af deres beholdning af aktier trak i modsatte retning. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.442 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. december 2025 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50556

      Nyt

      NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

      Indkomstskat for personer 2024

      Indkomstskat for personer 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52156

      Nyt

      NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i tredje kvartal

      Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025

      Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 2.200 fra andet kvartal til tredje kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 700 fuldtidsbeskæftigede fra andet kvartal til tredje kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 400 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,3 pct. og 1.100 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Stat, 196, 839, 197, 573, 198, 279,  , 0,4, 0,4, Regioner, 132, 699, 133, 260, 133, 644,  , 0,4, 0,3, Kommuner, 438, 167, 438, 722, 439, 805,  , 0,1, 0,2, Sociale kasser og fonde, 2, 018, 2, 008, 2, 004, -0,5, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen, , , social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i tredje kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Generelle offentlige tjenester, 67, 363, 68, 035, 68, 485,  , 1,0, 0,7, Forsvar, 28, 223, 28, 447, 28, 819,  , 0,8, 1,3, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 073, 28, 198, 28, 339,  , 0,4, 0,5, Økonomiske anliggender, 28, 566, 28, 558, 28, 941,  , 0,0, 1,3, Miljøbeskyttelse, 4, 993, 4, 789, 4, 313,  , -4,1, -9,9, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 125, 1, 083, 1, 064,  , -3,7, -1,8, Sundhedsvæsen, 226, 488, 227, 147, 227, 734,  , 0,3, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 965, 29, 082, 29, 072,  , 0,4, 0,0, Undervisning, 140, 784, 140, 856, 141, 325,  , 0,1, 0,3, Social beskyttelse, 215, 141, 215, 368, 215, 639,  , 0,1, 0,1, Uoplyst, 0, 0, 0,  , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2025 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51480

      Nyt

      NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

      Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024

      Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/56589

      Nyt

      NYT: 18 mio. afrejsende flypassagerer i 2024

      Luftfart (år) 2024

      Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Luftfart (år) 2024, Med 18 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2024 var tallet næsten tilbage på niveauet fra før COVID-19, hvor der i 2019 var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Der var 1,5 mio. flere passagerer i 2024 end i 2023, hvilket svarer til en stigning på 9 pct. Det var især Københavns Lufthavn, der med 14,9 mio. afrejsende passagerer i 2024 bidrog til stigningen - med 1,6 mio. eller 12 pct. flere afrejsende passagerer end i 2023. Stigningen betyder, at Københavns Lufthavn næsten er tilbage på niveauet fra 2019, hvor der var 15,1 mio. afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde færre afrejsende passagerer i 2024, Både Billund og Aarhus lufthavne havde med fald på hhv. 2 pct. og 6 pct. nedgang i antallet af afrejsende passagerer i 2024 i forhold til 2023. Fælles for begge lufthavnene er, at antallet var højere end i 2019. I Aalborg Lufthavn var der en stigning på 2 pct. flere afrejsende passagerer i 2024 end i 2023. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2024 med 16 pct. i forhold til 2023 og var 38 pct. lavere end i 2019. , Flere afrejsende passagerer til udlandet, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg 11 pct. i 2024 i forhold til 2023. Det er dog kun Københavns og Aalborg Lufthavne, der har haft stigning på hhv. 14 pct. og 11 pct. for internationale rutefly. I 2024 udgjorde internationale passagerer 92 pct. af samtlige afrejsende passagerer for alle lufthavne. Den nationale transport er faldet i alle lufthavnene, og samlet er afrejsende passagerer til andre dele af Danmark faldet 6 pct. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2024, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2023, 2024,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 443, 4, 869, 5, 428, 4, 254, 16, 479, 17, 994, 9, National, 299, 390, 373, 337, 1, 491, 1, 400, -6, International, 3, 144, 4, 479, 5, 054, 3, 916, 14, 989, 16, 593, 11, Rutetrafik i alt, 3, 222, 4, 578, 4, 998, 4, 041, 15, 298, 16, 840, 10, National, 290, 377, 361, 328, 1, 428, 1, 356, -5, International, 2, 933, 4, 201, 4, 637, 3, 712, 13, 870, 15, 483, 12, Charter- og taxitrafik, 217, 285, 425, 207, 1, 161, 1, 135, -2, National, 9, 10, 11, 7, 55, 38, -31, International, 208, 274, 414, 200, 1, 106, 1, 097, -1, Anden trafik, 4, 6, 5, 6, 20, 19, -5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 884, 4, 000, 4, 443, 3, 575, 13, 315, 14, 901, 12, National rutetrafik, 163, 212, 209, 184, 795, 767, -4, International rutetrafik, 2, 597, 3, 639, 4, 002, 3, 273, 11, 880, 13, 511, 14, Charter- og taxitrafik mv., 124, 149, 232, 118, 641, 623, -3, Billund, 333, 552, 650, 418, 1, 991, 1, 953, -2, National rutetrafik, 4, 9, 13, 5, 35, 31, -11, International rutetrafik, 268, 450, 507, 352, 1, 598, 1, 577, -1, Charter- og taxitrafik mv., 61, 92, 131, 61, 358, 345, -4, Aalborg, 146, 192, 213, 169, 706, 719, 2, National rutetrafik, 83, 106, 98, 97, 402, 385, -4, International rutetrafik, 44, 63, 74, 51, 207, 232, 12, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 40, 20, 97, 102, 6, Aarhus, 44, 74, 80, 57, 272, 256, -6, National rutetrafik, 17, 19, 15, 18, 70, 69, -1, International rutetrafik, 22, 46, 52, 35, 176, 156, -12, Charter- og taxitrafik mv., 5, 9, 13, 3, 26, 30, 19, Øvrige lufthavne, 36, 51, 41, 36, 196, 165, -16, National rutetrafik, 23, 32, 26, 24, 126, 105, -17, International rutetrafik, 2, 2, 2, 1, 9, 8, -19, Charter- og taxitrafik mv., 12, 17, 14, 10, 60, 52, -12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. februar 2025 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51090

      Nyt

      NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

      Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016

      Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29487

      Nyt

      NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

      Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

      Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Køb af receptpligtig medicin, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50586

      Nyt

      NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

      Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015

      Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29381

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation