Søgeresultat

INDKFPP3: Disponibel indkomst

region, enhed, køn og indkomstinterval
1987-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/INDKFPP3

Statistikbanktabel

Publikation: Danmarks udenrigsøkonomi 2012

Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=17975

Indberetning for større industrivirksomheder

Der udvælges virksomheder i brancher, hvor EU-landene forventer, at virksomhederne har innovationsaktiviteter.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/indberetning-for-stoerre-industrivirksomheder

REG31: Kommunale regnskaber (1000 kr.) (afsluttet)

område, funktion, dranst og art
1995-2006 (1.000 kr.)

https://www.statistikbanken.dk/REG31

Statistikbanktabel

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52042

NYT: Energiforbruget faldt i 2022

14. juni 2023, Brancher og husholdningers forbrug af energi var 1,7 pct. lavere i 2022 end i 2019, når det opgøres uden køb af brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Det giver især mening at sammenligne med 2019, da det var før COVID-19 og samtidig et år med nogenlunde samme varmebehov som 2022. Faldet fra 2019 til 2022 udgør 12 Petajoule (PJ), og der er samtidig sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af naturgas faldt med 41 PJ, olieprodukter faldt med 18 PJ, og nettoimport af el faldt med 16 PJ. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi med 57 PJ. Energiforbruget i 2022 faldt med 1,8 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Brancher tilbage efter COVID-19, I 2022 var branchernes samlede energiforbrug i Danmark 0,6 pct. under niveauet i 2019. Hoteller og restauranters energiforbrug, der i høj grad blev påvirket af COVID-19, var efter et dyk i 2020-2021 oppe på 7,2 pct. over 2019. På trods af en stigning i 2022 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 12,2 pct. under niveauet i 2019, hvilket især skyldes, at flytrafikken fortsat lå under niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes energiforbrug fortsat lavere end i 2019, Husholdningernes samlede energiforbrug var 4,2 pct. lavere i 2022 end i 2019. Det skyldes især, at forbruget af naturgas er faldet med 43,8 pct. Det lavere naturgasforbrug formodes at hænge sammen med de høje priser i 2022 og skift til andre varmekilder de seneste år. Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport faldt også yderligere i 2022 til 15,0 pct. under niveauet fra 2019. En del af faldet kan forklares med den stigende andel af elbiler., Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2022 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 45,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 25,2 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2022 stod biogas for 4,5 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Energiregnskab for Danmark 2022, 14. juni 2023 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46139

NYT: Drivhusgasser fra økonomien på niveau med 1990

19. september 2022, Ændret 05. oktober 2022 kl. 14:10, Ved offentliggørelsen var beregningen af udledningen fra aktiviteter i Danmark forkert angivet i første afsnit til 29,4 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvor det skulle have været 29,8 mio. ton. Tallet er ændret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi var næsten den samme i 2021 som i 1990. Udledningen fra aktiviteter i Danmark er faldet med 29,, 8, mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (40 pct.) i perioden, men samtidig er udledningen af drivhusgasser fra danske transportvirksomheder i udlandet steget med 30,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Stigningen hænger sammen med, at der i perioden har været stor vækst i aktiviteterne i de danske virksomheder, som udfører shipping og anden international transport. Klimalovens målsætning om 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser fra 1990 til 2030 omfatter ikke danske transportvirksomheder i udlandet, men de tælles med i Emissionsregnskabet som følger nationalregnskabets afgrænsning af den danske økonomi. Se også , Klimatemasiden, for forskellige metoder til at opgøre drivhusgasser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 19 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde 29 pct. af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021, og heraf bidrog landbrug med mere end 95 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 til 2021 reduceret med 19 pct. til 13 mio. CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har været uændret siden 2011. I 2021 fordeler udledningen sig på 45 pct. fra metan især fra dyrehold, 40 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2021, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 38 pct. hhv.  25 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Kold vinter gav stigning i udledning af drivhusgasser fra el og fjernvarme, Udledningen af drivhusgasser fra kraftværkernes produktion af el og fjernvarme og de øvrige forsyningsvirksomheder er siden 1990 reduceret med 19,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter til 8,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2021. Det svarer til et fald på 69 pct. Faldet kan forklares ved en overgang til biomasse og anden vedvarende energi som sol og vindkraft. Stigningen fra 2020 til 2021 skyldes, at 2021 var et koldt år. Der blev derfor bl.a. anvendt 38 pct. mere kul i forsyningsvirksomheder i 2021 end året før som opgjort i , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2021, 19. september 2022 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2023, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41824

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsynings­selskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

13. september 2024, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Emissionsregnskab 2023, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49363

NYT: Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50, Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015., Energien blev billigere, Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år., Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi, I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr. , Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi, Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller , 8,9, pct. i forhold til 2015. , Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter., Energiforbruget steg i 2016, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., , hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP. , Erhvervenes energiforbrug steg mest, Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor , det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  , 2007,  , 2014,  , 2015,  , 2016*,  , Ændring, 2007 , til 2016, Ændring, 2015 , til 2016,  , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 139, 1, 148, 1, 233, -13,3, 7,4, Husholdninger, 343, 308, 313, 324, -5,5, 3,6, Alle brancher, 1, 080, 831, 836, 909, -15,8, 8,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 39, 39, -14,2, 0,1, Råstofindvinding, 38, 29, 32, 29, -24,4, -10,5, Industri, 157, 121, 118, 121, -22,8, 3,1, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, 12, 7,3, 6,3, Bygge og anlæg, 26, 19, 21, 21, -16,9, 4,6, Handel og transport mv., 1, 717, 540, 545, 613, -14,5, 12,6, Information og kommunikation, 8, 6, 8, 7, -6,0, 5,9, Tjenesteerhverv, kultur mv. , 34, 27, 26, 27, -21,9, 3,7, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 38, 38, 39, -9,2, 4,4, Heraf bunkring i udlandet, 587, 426, 430, 494, -15,9, 14,9, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 713, 718, 739, -11,6, 2,8, * Foreløbige tal, 1, De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Energiregnskab for Danmark 2016, revideret, 21. februar 2018 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26698