Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2991 - 3000 af 5826

NYT: Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50, Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015., Energien blev billigere, Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år., Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi, I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr. , Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi, Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller , 8,9, pct. i forhold til 2015. , Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter., Energiforbruget steg i 2016, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., , hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP. , Erhvervenes energiforbrug steg mest, Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor , det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2007, , 2014, , 2015, , 2016*, , Ændring, 2007 , til 2016, Ændring, 2015 , til 2016, , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 139, 1, 148, 1, 233, -13,3, 7,4, Husholdninger, 343, 308, 313, 324, -5,5, 3,6, Alle brancher, 1, 080, 831, 836, 909, -15,8, 8,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 39, 39, -14,2, 0,1, Råstofindvinding, 38, 29, 32, 29, -24,4, -10,5, Industri, 157, 121, 118, 121, -22,8, 3,1, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, 12, 7,3, 6,3, Bygge og anlæg, 26, 19, 21, 21, -16,9, 4,6, Handel og transport mv., 1, 717, 540, 545, 613, -14,5, 12,6, Information og kommunikation, 8, 6, 8, 7, -6,0, 5,9, Tjenesteerhverv, kultur mv. , 34, 27, 26, 27, -21,9, 3,7, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 38, 38, 39, -9,2, 4,4, Heraf bunkring i udlandet, 587, 426, 430, 494, -15,9, 14,9, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 713, 718, 739, -11,6, 2,8, * Foreløbige tal, 1, De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Energiregnskab for Danmark 2016, revideret, 21. februar 2018 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26698

NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

18. juni 2025, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energiregnskab for Danmark 2024, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51318

NYT: Energiforbruget faldt i 2019 - første gang i fem år

16. juni 2020, Danske husholdninger og virksomheder brugte 1.241 Petajoule (PJ) energi i 2019, hvilket er 1,3 pct. mindre end i 2018. Det er første gang siden 2014, at det samlede energiforbrug falder. Husholdningernes energiforbrug faldt 3 pct., mens virksomhedernes energiforbrug faldt 0,8 pct. En af forklaringerne på faldet i energiforbruget er en stigning i vindkraft fra 50 PJ i 2018 til 58 PJ i 2019. Samtidig faldt forbruget af kul fra 67 PJ til 40 PJ. Når vindkraft erstatter kul eller andre brændsler i produktionen af el, reduceres det samlede energiforbrug, fordi man undgår en del af det energitab, der er i kraftværkerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Vi udnytter energien mere effektivt, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP). Energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 18,6 pct. i perioden 2010-2019 og var i 2019 på 582 GJ pr. mio. kr. BNP. Det er det laveste niveau i de ti år, hvor energieffektiviteten er opgjort. , Vindkraft giver øget andel af vedvarende energi i 2019, Stigningen i vindkraft fra 2018 til 2019, samtidig med at energiforbruget falder, betyder at andelen af vedvarende energi stiger. Dermed bidrager udviklingen til opfyldelse af FN's verdensmål om, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2019 op på 35,4 pct., fra 33,5 pct. i 2018. Siden 2009 er andelen af vedvarende energi fordoblet fra 17,8 pct. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv. I 2019 kom 63,3 pct. af den vedvarende energi fra biomasse og 22,3 pct. fra vindkraft. , Forbrug af vedvarende energi når højeste niveau, I 2019 var forbruget af vedvarende energi med 261 PJ på det højeste niveau nogensinde. Vi producerede 195 PJ vedvarende energi i 2019, svarende til 36,8 pct. af den samlede energiproduktion og 4,1 pct. mere end i 2018. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2009, , 2017, , 2018*, , 2019*, , , Fordeling, i 2009, , Fordeling, i 2019, , , Ændring, 2009, til 2019, Ændring, 2018 , til 2019, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 304, 1, 236, 1, 258, 1, 241, , 100,0, 100,0, , -4,8, -1,3, Husholdninger, 344, 319, 315, 305, , 26,4, 24,6, , -11,3, -3,0, Virksomheder (alle brancher), 960, 917, 943, 936, , 73,6, 75,4, , -2,5, -0,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 38, 37, 38, , 3,5 , 3,0 , , -16,3, 1,6, Råstofindvinding, 33, 30, 27, 25, , 2,5 , 2,0 , , -24,2, -8,1, Industri, 134, 124, 125, 118, , 10,3, 9,5 , , -11,8, -5,2, Forsyningsvirksomhed, 12, 11, 10, 10, , 0,9 , 0,8 , , -16,9, -0,7, Bygge og anlæg, 22, 23, 24, 25, , 1,7 , 2,0 , , 16,1, 6,0, Handel og transport mv., 630, 613, 644, 647, , 48,3, 52,1, , 2,7, 0,4, Heraf international transport, 508, 496, 522, 524, , 39,0, 42,2, , 3,1, 0,3, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 6, , 0,6 , 0,5 , , -18,9, -5,3, Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -34,8, -5,1, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -14,5, -1,4, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , -1,8, -0,9, Erhvervsservice, 16, 15, 15, 15, , 1,3 , 1,2 , , -10,7, -2,1, Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 41, 39, 37, , 3,3 , 3,0 , , -14,5, -5,1, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 9, 9, , 0,7 , 0,7 , , -1,8, -4,3, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 452, 421, 421, 412, , 34,6, 33,2, , -8,8, -2,2, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 796, 740, 736, 718, , 61,0, 57,8, , -9,9, -2,5, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2019, 16. juni 2020 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30349

NYT: Stor stigning i energiforbrug i 2021

14. juni 2022, I 2021 steg energiforbruget for den danske økonomi med 8,1 pct. Det er den største stigning i energiforbruget siden 2006. Stigningen skal ses i lyset af det store fald i 2020, relateret til COVID-19, og et større varmebehov end de foregående år. Husholdningernes energiforbrug steg med 4,8 pct. og oversteg dermed forbruget i 2019 med 0,6 pct. Energiforbruget for virksomheder, eksklusive international transport, steg med 7,2 pct. i 2021, og niveauet endte 1,4 pct. under 2019. Energi til international transport omfatter køb i udlandet af brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer og udgjorde 509 PJ. Det var en stigning på 10,8 pct. fra 2020, men stadig 7,2 pct. under niveauet fra 2019. Samlet set var energiforbruget i 2021 3,5 pct. lavere end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, COVID-19 påvirkede stadig visse brancher i 2021, Mens virksomhedernes samlede energiforbrug steg i 2021, brugte nogle brancher stadig markant mindre energi end før COVID-19 ramte Danmark. Hoteller og restauranter havde, på trods af en stigning i 2021, stadig et energiforbrug, der var 9,6 pct. lavere end i 2019, mens faldet i branchegruppen kultur og fritid var 7,0 pct. I transportbranchen var især transporten i Danmark stadig stærkt påvirket af COVID-19. På trods af en lille stigning i 2021 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 16,5 pct. under niveauet i 2019, mens forbruget i udlandet var 7,1 pct. lavere. Der var dog visse brancher, hvis energiforbrug steg igennem hele perioden med COVID-19. Energiforbruget for it- og informationstjenester steg med 2,8 pct. i 2020 og 8,3 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes forbrug af benzin og diesel stadig på lavt niveau, Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport i 2021 var stadig 11,8 pct. under niveauet fra 2019, og viste et lille fald fra 2020 til 2021. Husholdningernes samlede bruttoenergiforbrug var 0,6 pct. højere i 2021 end i 2019. Det skyldes øget energiforbrug til opvarmning, hvilket hænger sammen med, at 2021 var noget koldere end de foregående år. , Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2021 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 40,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 23,0 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2021 stod biogas for 4,0 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiregnskab for Danmark 2021, 14. juni 2022 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38429

NYT: CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser

14. september 2023, I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO, 2, fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket udgjorde 31 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark. Når CO, 2, fra afbrænding af biomasse medregnes er de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark faldet fra 78,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 64,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Det svarer til et fald på 18 pct. Når udledningen af drivhusgasser opgøres uden CO, 2, fra afbrænding af biomasse er der i samme periode sket et fald på 41 pct. til 44,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Udledningen af CO, 2, fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 pct. siden 1990. Se mere om bl.a. import og typer af biomasse i artiklen , Bag tallene, . Udledningen fra aktiviteter i Danmark af drivhusgasser ekskl. CO, 2, fra afbrænding af biomasse har været svagt stigende siden 2020. I 2022 bidrog landbrug, skovbrug og fiskeri med 31 pct., industri med 13 pct. og husholdninger med 15 pct. af disse udledninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 17 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Udledninger af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri er fra 1990 til 2022 reduceret med 17 pct. til 14 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har stort set været uændret siden 2011. I 2022 fordeler udledningen sig på 51 pct. fra metan især fra dyrehold, 34 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2022, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 33 pct. hhv. 27 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 29 pct. mindre drivhusgasser fra industri siden 1990, Udledningen af drivhusgasser fra industrien er faldet fra 8,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 5,9 mio. ton i 2022. Det svarer til et fald på 29 pct. Det største fald ses i 2007-2009, hvor særligt plast-, glas-, og betonindustriens udledninger faldt fra 3,8 til 2,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Faldet i udledningen i 2007-2009 kan tilskrives finanskrisen. Udledningerne fra industrien er stort set uændrede fra 2009 til 2022 - dog med en stigning inden for plast-, glas-, og betonindustri som følge af stigende aktivitet inden for bygge og anlæg. I 2021 fordelte drivhusgasudledningerne sig med 52 pct. fra plast-, glas-, og betonindustri, 16 pct. fra olieraffinaderier, 15 pct. fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12 pct. fra øvrige industri og 4 pct. fra kemisk industri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2022, 14. september 2023 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2024, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46703

NYT: Energiintensiteten steg i 2016

16. juni 2017, For dansk økonomi som helhed er energiintensiteten steget med 2,9 pct. fra 2015 til 2016. En stigning i energiintensiteten betyder, at vi bruger mere energi pr. krone BNP vi producerer. Energiintensitet er et af FN's officielle verdensmål for bæredygtig udvikling (se mere på , Sustainable Development Goals, - SDG nr. 7.3)., Danmark er mere energieffektiv end EU som helhed, I perioden 2007-2016 har der samlet set været en forbedret effektivitet på 13,3 pct. i Danmark. Dette svarer til en gennemsnitlig intensitetsforbedring på 1,6 pct. om året siden 2007., Energiintensiteten i EU som helhed er forbedret med 13 pct. i perioden fra 2007 til 2015, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig energiintensitetsforbedring på 1,7 pct. Energiintensitetsniveauet for EU er næsten 80 pct. højere, end det er for Danmark ifølge energiintensitetsindikatoren. Her skal dog bemærkes, at international transport mv. (bunkring i udlandet) ikke indgår i beregningen. Medtages energiforbrug til transportaktiviteter i udlandet vil forskellen være mindre., Udviklingen siden 2007 kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport. , Energiforbruget steg i 2016, Det samlede energiforbrug inklusive international transport steg 5,0 pct. i 2016 sammenlignet med 2015. Husholdningernes forbrug af energi steg med 6,0 pct. Erhvervslivets forbrug af energi steg med 4,7 pct. Stigningen i husholdningernes forbrug af energi skal ses i lyset af, at 2016 var et koldere år end 2015, og der blev brugt markant mere energi på opvarmning - herunder især fjernvarme og vedvarende energi (brænde mv.) anvendt til opvarmning. Stigningen i erhvervslivets energiforbrug kom primært fra et større forbrug til danske skibe og flys indkøb af brændstof mv. (bunkring) i udlandet. , Vi producerer og forbruger mere vedvarende energi, Danmark producerede 169 Petajoule (PJ) vedvarende energi i 2016, svarende til 26,5 pct. af Danmarks samlede energiproduktion i 2016. Siden 2007 er produktionen af vedvarende energi steget med 35,6 pct. I 2007 udgjorde vedvarende energi 11,1 pct. af den samlede energiproduktion. I samme periode har der været en markant faldende produktion af olie og gas. , Forbruget af vedvarende energi steg med 5,9 pct. i 2016 og var med 217 PJ på det højeste niveau nogensinde. Husholdningernes forbrug af vedvarende energi steg med 12,3 pct. i 2016, mens erhvervenes steg 3,8 pct. Erhvervene anvender cirka 68 pct. mere vedvarende energi, end de gjorde i 2007. Det er især omstillingen til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til stigningen. Husholdningernes anvendelse af vedvarende eneregi er steget med 34 pct. siden 2007., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , , , 2007, , 2015*, , 2016*, , , Fordeling, i 2007, Fordeling, i 2016, , Ændring, 2007 til 2016, Ændring, 2015 til 2016, , , , PJ, , pct., , pct., , , I alt, 1, 423, 1, 158, 1, 216, , 100,0, 100,0, , -14,5, 5,0, , , Husholdninger, 343, 309, 328, , 24,1, 27,0, , -4,3, 6,0, , , Alle brancher, 1, 080, 849, 889, , 75,9, 73,0, , -17,7, 4,7, A, , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 41, , 3,2 , 3,4 , , -9,9, 4,4, B, , Råstofindvinding, 38, 31, 29, , 2,7 , 2,4 , , -22,9, -6,7, C, , Industri, 157, 123, 126, , 11,0, 10,4, , -19,5, 3,1, D-E, , Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, , 0,8 , 0,9 , , 2,3, 4,0, F, , Bygge og anlæg, 26, 21, 21, , 1,8 , 1,7 , , -20,1, 0,2, G-I, , Handel og transport mv., 717, 554, 585, , 50,4, 48,1, , -18,4, 5,7, J, , Information og kommunikation, 8, 7, 8, , 0,6 , 0,6 , , -7,9, 5,4, K, , Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -31,4, 5,7, LA, , Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -27,8, 2,8, LB, , Boliger, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , -8,6, 4,6, M-N, , Erhvervsservice, 17, 13, 14, , 1,2 , 1,1 , , -20,7, 4,3, O-Q, , Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 37, 40, , 3,0 , 3,3 , , -8,0, 6,4, R-S, , Kultur, fritid og anden service, 9, 7, 8, , 0,6 , 0,6 , , -13,8, 5,8, G-I, , Heraf bunkring i udlandet, 587, 439, 467, , 41,2, 38,4, , -20,5, 6,3, Memo, Energiforbrug i alt ekskl. Bunkring, 836, 719, 750, , 61,6, 61,6, , -10,3, 4,2, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , * Foreløbige tal., Energiregnskab for Danmark 2016, 16. juni 2017 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27112

NYT: Fald i udslip af drivhusgasser i 2017

18. september 2018, Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, var 88,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2017. Det er et fald på 1 pct. i forhold til 2016. Faldet på 1 pct. dækker over et større fald på 18 pct. i udslippet fra forsyningsvirksomhed og en mindre stigning på 2 pct. for handel og transport, især international skibstrafik. Faldet inden for forsyningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med en enkeltstående stigning året før på 12 pct., Stigende andel af vedvarende energi, Der har været et fald i udslippet af drivhusgasser på trods af en stigning i det samlede energiforbrug fra 2016 til 2017, fordi andelen af vedvarende energi har været stigende fra 18 pct. i 2016 til 20 pct. i 2017. Vedvarende energikilder omfatter biomassebaseret brændsel fx træpiller og andre vedvarende energikilder fx vindkraft. , Ændringer i udslip af drivhusgasser fra 2016 til 2017, Udslip af drivhusgasser fra husholdninger var i 2017 8,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvilket er på niveau med udslippet i 2016. Bidraget fra husholdninger har været svagt faldende i perioden 2000 til 2017. Erhvervene udledte i alt 80,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvoraf 39,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter var udslip fra dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet. Udledningen fra de indenlandske aktiviteter har været faldende siden 2000 (minus 34 pct.) som følge af effektivisering af energiudnyttelsen, udvikling af vedvarende energi og udflytning af aktiviteter til udlandet. Udledningen fra dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet har i samme periode været stigende (+101 pct.)., Udslip af drivhusgasser, 1, fra dansk økonomi, , 2000, , 2010, , 2015, , 2016, , 2017, , Fordeling , i 2017, Ændring , 2016 til 2017, , 1.000 ton CO, 2, -ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl., , , , , , , , forbrænding af biomasse, 92, 415, 101, 407, 85, 020, 89, 961, 88, 949, 100, -1,1, Husholdninger, 10, 672, 9, 840, 8, 409, 8, 375, 8, 393, 9,4, 0,2, Brancher i alt, 81, 743, 91, 567, 76, 611, 81, 585, 80, 555, 90,6, -1,3, Heraf dansk opererede skibe, fly og køretøjers, , , , , , , , bunkring i udlandet, 19, 743, 37, 453, 35, 864, 38, 852, 39, 732, 44,7, 2,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 13, 970, 12, 582, 12, 151, 12, 315, 12, 524, 14,1, 1,7, Råstofindvinding, 2, 833, 2, 204, 1, 887, 1, 785, 1, 824, 2,1, 2,2, Industri, 9, 408, 6, 015, 5, 811, 6, 004, 6, 116, 6,9, 1,9, Forsyningsvirksomhed, 26, 444, 23, 763, 12, 179, 13, 620, 11, 211, 12,6, -17,7, Bygge og anlæg, 1, 078, 1, 529, 1, 433, 1, 478, 1, 497, 1,7, 1,3, Handel og transport mv., 2, 26, 558, 43, 730, 41, 662, 44, 859, 45, 851, 51,5, 2,2, Øvrige brancher, 3, 1, 452, 1, 743, 1, 489, 1, 525, 1, 533, 1,7, 0,5, Brancher i alt ekskl. bunkring i udlandet, 62, 000, 54, 114, 40, 747, 42, 733, 40, 823, 45,9, -4,5, 1, Drivhusgasser eksklusiv CO, 2, fra biomasse., 2, Udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i handel og transport mv., 3, Øvrige brancher omfatter: Information og kommunikation, Finansiering og forskning, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, Boliger, Erhvervsservice, Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service., Emissionsregnskab 2017, 18. september 2018 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27511

NYT: Fald i husholdningernes drivhusgasudledning

18. september 2020, I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, når man ser bort fra den CO, 2, udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc. Af de 11,9 mio. ton var 8,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter direkte emissioner fra brændstof, fyringsolie mv., og de 3,7 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter var emissioner fra el og fjernvarme. Emissionerne fra el og fjernvarme svarer til ca. en tredjedel af husholdningernes samlede udledninger. I forhold til 2018 er det et fald på 8,8 pct. eller 1,1 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter, som især skyldes, at emissionerne fra el og fjernvarme er faldet. De direkte emissioner har været ret stabile siden 1990, mens emissionerne fra el og fjernvarme udgjorde over halvdelen af husholdningernes samlede emissioner før 2010. Faldet i emissionerne skyldes primært omlægning til mere vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme. Medregnes emissionerne fra afbrænding af biomasse stod husholdningerne for en emission på 23,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fordelt på 13,5 og 9,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra hhv. direkte og fordelte emissioner fra el og fjernvarme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Ny opgørelse i det grønne nationalregnskab, I det grønne nationalregnskab opgøres emissioner normalt i de brancher og husholdninger, hvor de dannes. Med emissionsregnskabet for 2019 offentliggør Danmarks Statistik en supplerende opgørelse, hvor udledninger fra produktion af el og fjernvarme er fordelt til de husholdninger og brancher, hvor det forbruges, se , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Lille fald i emissioner af drivhusgasser fra dansk økonomi, De samlede emissioner af drivhusgasser inkl. fra afbrænding af biomasse fra dansk økonomi er faldet med 2,2 pct. til 106 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 2018 til 2019. Emissionerne ligger dog stadig 22 pct. over niveauet i 1990. Husholdningernes bidrag i form af direkte emissioner til de samlede emissioner er steget fra 12,3 til 13,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 1990 til 2019, men andelen er faldet fra 14,2 pct. til 12,7 pct., Emissionen fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. international transport og afbrænding af biomasse er faldet 37 pct. siden 1990 og ca. 5 pct. siden 2018. Emissionerne fra international transport og fra afbrænding af biomasse er stort set uændrede siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Emissionen af CO, 2, i husholdninger og erhverv fra afbrænding af biomasse hænger nøje sammen med energiregnskabet. Heraf fremgår det, at forbruget af biomasse til energiformål er steget med 152 Petajoule (PJ) fra 41 i 1990 til 193 PJ i 2019, se , www.statistikbanken.dk/ene2ha, . , Ud af den samlede stigning på 152 PJ, står forsyningssektoren for 87 PJ og havde i 2019 et forbrug på 97 PJ. Forsyningssektoren står således for 51 pct. af forbruget af biomasse. Heraf importeres 24 pct. hhv. 96 pct. af forbruget af træflis og træpiller. Husholdningernes forbrug af biomasse udgjorde i 2019 49 PJ og heraf 24 PJ fra brænde., Emissionsregnskab 2019, 18. september 2020 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31944

NYT: Energiforbrug til international transport steg i 2018

20. juni 2019, Energiforbruget for danske husholdninger og virksomheder var 1.258 PJ i 2018, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2017. Stigningen skyldes energiforbrug inden for international transport (brændstof til danske fly, skibe og køretøjer i udlandet), som steg med 4,8 pct. på grund af øget aktivitet. Energiforbruget i resten af økonomien var næsten uændret til sammenligning. Energiforbruget i de øvrige virksomheder (ekskl. international transport) faldt med 0,1 pct., mens husholdningernes energiforbrug faldt med 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Skibstransport bidrager til stigning i energiintensitet, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP) - energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 17,5 pct. i perioden 2010-2018 og var i 2018 på 613 GJ pr. mio. kr. BNP. Energiintensitet var lavest i 2014 (604 GJ pr. mio. kr. BNP). I de senere år er energiintensiteten steget igen, da energiforbruget er steget mere end BNP. Det skyldes især det øgede energiforbrug til dansk international skibstransport, som er en energiintensiv branche. Hvis man udregner energiintensiteten uden energiforbruget til international transport var den i 2018 på 360 GJ pr. mio. kr. BNP, hvilket er lavere end i 2014 (378 GJ pr. mio. kr. BNP). Man skal være opmærksom på, at den internationale transport stadig er med i BNP i denne version af energiintensiteten. Ifølge FN's verdensmål 7.3 skal forbedringen af energieffektiviteten fordobles inden 2030. , Vi forbruger og producerer mere vedvarende energi, Et andet af FN's verdensmål på energiområdet er, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2018 op på 33,5 pct., fra 33,0 pct. i 2017. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv., Vi producerede 188 PJ vedvarende energi i 2018, svarende til 31,9 pct. af den samlede energiproduktion og 2,6 pct. mere end i 2017. Især produktionen af solkraft er steget i 2018. Vores forbrug af vedvarende energi er højere end vores produktion. I 2018 var forbruget af vedvarende energi med 252 PJ på det højeste niveau nogensinde. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2008, , 2016, , 2017*, , 2018*, , , Fordeling, i 2008, , Fordeling, i 2018, , , Ændring, 2008, til 2018, Ændring, 2017 , til 2018, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 389, 1, 220, 1, 236, 1, 258, , 100,0, 100,0, , -9,5, 1,7, Husholdninger, 346, 327, 319, 317, , 24,9, 25,2, , -8,5, -0,6, Virksomheder (alle brancher), 1, 043, 893, 918, 941, , 75,1, 74,8, , -9,8, 2,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 38, 40, , 3,2 , 3,2 , , -11,5, 5,6, Råstofindvinding, 37, 29, 30, 26, , 2,7 , 2,1 , , -30,3, -12,7, Industri, 151, 123, 125, 121, , 10,9, 9,6 , , -20,0, -2,9, Forsyningsvirksomhed, 12, 10, 11, 11, , 0,9 , 0,9 , , -10,3, 0,9, Bygge og anlæg, 24, 21, 23, 26, , 1,7 , 2,0 , , 5,5, 10,6, Handel og transport mv., 690, 592, 613, 639, , 49,6, 50,8, , -7,4, 4,3, Heraf international transport, 558, 475, 496, 520, , 40,2, 41,4, , -6,8, 4,8, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 7, , 0,6 , 0,6 , , -9,1, -1,9, Finansiering og forsikring, 5, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -35,7, 0,5, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -17,4, 2,2, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , 9,0, -4,2, Erhvervsservice, 17, 15, 15, 15, , 1,2 , 1,2 , , -10,2, 3,5, Off. adm, undervisn., sundhed, 41, 40, 41, 41, , 3,0 , 3,2 , , -1,5, -1,4, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 10, 10, , 0,7 , 0,8 , , 3,8, 0,7, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 485, 419, 421, 421, , 34,9, 33,5, , -13,3, -0,1, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 831, 745, 740, 738, , 59,8, 58,6, , -11,3, -0,3, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2018, 20. juni 2019 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28500

NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi, , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*, , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20402

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation