Søgeresultat

NYT: Bruttoledigheden falder

AKU er særligt velegnet til internationale sammenligninger, da undersøgelsen laves på samme måde i alle lande i EU og en række andre lande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20820

NYT: Stort set uændret bruttoledighed

AKU er særligt velegnet til internationale sammenligninger, da undersøgelsen laves på samme måde i alle lande i EU og en række andre lande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19137

FERIEH1: Udlejning af feriehuse på månedsbasis

gæstens nationalitet, enhed og periode
2004-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/FERIEH1

Statistikbanktabel

Amter og kommuner, v3:2006

Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom

NYT: Udslippet af drivhusgasser faldt yderligere i 2015

26. september 2016, Det samlede udslip af drivhusgasser fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, faldt 4,9 pct. i 2015 i forhold til året før. Fra 2006, hvor udslippet af drivhusgasser toppede på 117 mio. tons målt i CO, 2, -ækvivalenter, til 2015 er udslippet faldet med 31 pct. Udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter i 2015 er på niveau med 1990 og ligger på 81 mio. tons., Reduceret udslip af drivhusgasser trods økonomisk vækst, Der er fortsat en afkobling mellem den økonomiske vækst og udviklingen i udslip af drivhusgasser i 2015. Der er tale om afkobling, når væksten i udslippene er lavere end den økonomiske vækst. Danmark har siden 1990 haft en betydelig økonomisk vækst, hvilket i sig selv har trukket i retning af større udslip af drivhusgasser gennem et øget aktivitetsniveau og dermed øget energiforbrug. Udviklingen i udslip har dog ændret sig siden 2006 og har været kraftigt faldende. Denne udvikling har primært været drevet af søtransporterhvervet. Emissioner fra søtransporterhvervet faldt 26 pct. fra 2006 til 2015. BNP i faste priser steg med 44 pct. fra 1990 til 2015, mens udslip af drivhusgasser kun steg 0,3 pct. i samme periode. Udviklingen kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport., Ændrede mønstre i energiforbruget forklarer udviklingen, Faldet i det samlede udslip af drivhusgasser i de senere år hænger sammen med et fald i energiforbruget og en øget anvendelse af biobrændsler og anden vedvarende energi. I opgørelsen af drivhusgasudslip medregnes udslip fra biobrændsler nemlig ikke. Siden 2006 er produktionen af vedvarende energi steget med 35 pct. I 2015 var forbruget af vedvarende energi med 196 PJ på det højeste niveau nogensinde. Det er især den grønne omstilling til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til udviklingen. , Største fald i udslip er i forsyningsvirksomhed, I 2015 faldt udslippet af drivhusgasser med 21 pct. i , forsyningsvirksomhed, i forhold til året før. Udviklingen hænger sammen med et kraftigt fald i forbruget af kul i 2015, som faldt 31 pct. i forhold til 2014. Siden 1990 er udslippet af drivhusgasser reduceret med 56 pct. i , forsyningsvirksomhed, . Omlægning fra kul mod naturgas og vedvarende energi i kraftværkerne har givet anledning til et fald på 71 pct. i udslippet fra forbrænding af kul sammenlignet med 1990. I samme periode er udslip fra forbrænding af biomasse i forsyningsvirksomhed tredoblet. Disse tæller dog ikke med i klimaregnskabet., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer, hvorfor , landbrug, skovbrug og fiskeri, står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. For drivhusgasserne N, 2, O og CH, 4, er disse ikke-energirelaterede udslip betydelige. Set over hele perioden fra 1990 er ikke-energirelaterede drivhusgasudslip faldet med 24 pct. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi,  , 1990, 2000, 2006, 2013, 2014, 2015, Ændring, 1990-2015,  , 1.000 tons CO, 2-, ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 511, 90, 141, 117, 071, 88, 051, 84, 852, 80, 713, 0,3, Husholdninger, 10, 600, 10, 422, 9, 864, 8, 201, 7, 486, 7, 526, -29,0, Brancher i alt, 69, 912, 79, 718, 107, 207, 79, 849, 77, 365, 73, 188, 4,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 789, 13, 207, 12, 455, 11, 863, 11, 832, 11, 881, -19,7, Råstofindvinding, 1, 274, 2, 783, 2, 678, 1, 847, 1, 816, 1, 831, 43,8, Industri, 8, 449, 9, 100, 7, 836, 5, 615, 5, 647, 5, 305, -37,2, Forsyningsvirksomhed, 26, 698, 26, 059, 30, 492, 18, 348, 14, 846, 11, 764, -55,9, Bygge og anlæg, 910, 1, 148, 1, 534, 1, 335, 1, 575, 1, 580, 73,6, Handel og transport mv., 16, 198, 26, 028, 50, 515, 39, 411, 40, 276, 39, 453, 143,6, Information og kommunikation, 152, 129, 104, 74, 70, 69, -54,9, Finansiering og forsikring, 88, 55, 75, 53, 49, 48, -45,7, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44, 71, 86, 78, 74, 42, -4,7, Boliger, 50, 21, 26, 31, 33, 64, 26,2, Erhvervsservice, 255, 293, 469, 333, 353, 350, 37,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 844, 656, 747, 732, 680, 685, -18,9, Kultur, fritid og anden service, 161, 168, 190, 129, 116, 115, -28,4, Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 1, 9, 527, 19, 747, 44, 528, 34, 265, 34, 980, 34, 069, 257,6, 1, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første hurtigere emissionsregnskab, Danmarks Statistik offentliggør med denne udgivelse for første gang ud over det traditionelle emissionsregnskab også et hurtigere emissionsregnskab for Danmark for det seneste kalenderår. Det hurtigere regnskab viser udslip af drivhusgasser knyttet til danske økonomiske aktiviteter ni måneder efter referenceåret mod normalt efter 22 måneder. Regnskabet viser udslip af kuldioxid(CO, 2, ), metan(CH, 4, ) og lattergas(N, 2, O) fordelt på 21 brancher for det seneste år., Emissionsregnskab 2015, 26. september 2016 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2017, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25003

NYT: Stigende energiproduktivitet

23. juni 2016, For dansk økonomi som helhed er energiproduktiviteten forbedret med 1,8 pct. fra 2014 til 2015. Energiproduktiviteten er overordnet set forbedret med 28,9 pct. siden finanskrisen. Det svarer til, at erhvervene har forbedret energiproduktiviteten med 3,2 pct. om året siden 2007. Til sammenligning steg energiproduktiviteten gennemsnitligt 0,4 pct. om året i perioden fra 1980 til 2007. Udviklingen kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport., Energiforbruget faldt i 2015, Det samlede energiforbrug faldt 1,7 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Fra 2007, hvor energiforbruget toppede på 1423 PJ, til 2015 er energiforbruget faldet med 20 pct. Til sammenligning ligger bruttonationalproduktet (BNP) i 2015 fortsat én pct. under niveauet i 2007., Erhvervene bruger mindre energi, Erhvervenes energiforbrug faldt med 2,2 pct. i 2015 i forhold til året før. Siden 2007 er energiforbruget faldet med 22,3 pct. Det er især branchen , handel og transport mv., der har reduceret sit energiforbrug. Dette skyldes et kraftigt fald i søtransportens køb af fuelolie i udlandet, som udgør en markant del af erhvervenes energiforbrug. Bunkring i udlandet er faldet med 25,7 pct. fra 587 PJ i 2007 til 436 PJ i 2015. , Husholdningernes forbrug udgør en stadig større del, Husholdningernes forbrug af energi var stort set uændret i 2015 i forhold til 2014. Set i et længere perspektiv er husholdningernes energiforbrug faldet med 11 pct. siden 2007. Husholdningernes andel af det samlede forbrug udgjorde 26,6 pct. i 2015 mod 24,1 pct. i 2007. , Fortsat kraftigt fald i produktionen af olie og gas, Produktionen af olie og gas i Nordsøen faldt 3,8 pct. i 2015 til 507 PJ. Det svarer til en halvering af produktionen sammenlignet med 2007. Indvindingen i 2015 var den laveste siden 1992., Vedvarende energi betyder mere, Produktionen af vedvarende energi udgjorde 23,0 pct. af Danmarks samlede energiproduktion i 2015 svarende til 151 PJ. Siden 2007 er produktionen af vedvarende energi steget med 20,9 pct. I 2007 udgjorde vedvarende energi 11,1 pct. af den samlede energiproduktion. Forbruget af vedvarende energi steg med 2,4 pct. i 2015 og var med 196 PJ dermed på det højeste niveau nogensinde. Husholdningernes forbrug af vedvarende energi steg med 1,0 pct., mens erhvervenes steg 2,8 pct. Erhvervene anvender cirka 60 pct. mere vedvarende energi end de gjorde i 2007. Det er især den grønne omstilling til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til stigningen. Husholdningernes anvendelse er steget med 2 pct. i samme periode., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  ,  ,  , 2007, 2014*, 2015*,  , Fordeling, i 2007, Fordeling, i 2015,  , Ændring, 2007 til 2015, Ændring, 2014 til 2015,  ,  ,  , PJ,  , pct.,  , pct.,  ,  , I alt, 1, 423, 1, 164, 1, 144,  , 100,0, 100,0,  , -19,6, -1,7,  ,  , Husholdninger, 343, 305, 305,  , 24,1, 26,6,  , -11,1, -0,2,  ,  , Alle brancher, 1, 080, 859, 839,  , 75,9, 73,4,  , -22,3, -2,2, A,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 38, 38,  , 3,2, 3,3,  , -15,6, -0,5, B,  , Råstofindvinding, 38, 29, 30,  , 2,7, 2,6,  , -21,8, 0,4, C,  , Industri, 157, 120, 115,  , 11,0, 10,0,  , -26,8, -4,5, D-E,  , Forsyningsvirksomhed, 11, 12, 11,  , 0,8, 1,0,  , 3,1, -7,6, F,  , Bygge og anlæg, 26, 20, 20,  , 1,8, 1,7,  , -23,7, -0,1, G-I,  , Handel og transport mv., 717, 566, 554,  , 50,4, 48,5,  , -22,7, -2,1, J,  , Information og kommunikation, 8, 6, 6,  , 0,6, 0,5,  , -25,9, -1,9, K,  , Finansiering og forsikring, 4, 3, 3,  , 0,3, 0,3,  , -27,8, -1,6, LA,  , Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2,  , 0,2, 0,2,  , -24,6, -0,4, LB,  , Boliger, 1, 1, 1,  , 0,1, 0,1,  , 5,4, -0,4, M-N,  , Erhvervsservice, 17, 13, 13,  , 1,2, 1,2,  , -22,9, 0,0, O-Q,  , Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 38, 38,  , 3,0, 3,3,  , -12,6, -1,0, R-S,  , Kultur, fritid og anden service, 9, 8, 7,  , 0,6, 0,6,  , -17,0, -1,6, G-I,  , Heraf bunkring i udlandet, 587, 448, 436,  , 41,2, 38,1,  , -25,7, -2,7, Memo, Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 716, 708,  , 58,8, 61,9,  , -15,3, -1,0, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , Handel og transport mv, . , * Foreløbige tal., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første hurtigere energiregnskab, Danmarks Statistik offentliggør med denne udgivelse for første gang et foreløbigt Energiregnskab for Danmark, der viser de fysiske energistrømme knyttet til danske økonomiske aktiviteter. Det foreløbige regnskab er offentliggjort seks måneder efter referenceåret mod normalt efter 14 måneder. Regnskabet viser produktion og forbrug af 46 energivarer fordelt på 21 brancher., Energiregnskab for Danmark 2015, 23. juni 2016 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27111

NYT: Lidt bedre udnyttelse af energien i 2017

15. juni 2018, Energiintensiteten for dansk økonomi som helhed er faldet med 0,7 pct. fra 2016 til 2017. Den forbedrede energiintensitet svarer til, at hver BVT-enhed (bruttoværditilvækst) krævede 0,7 pct. mindre energi i 2017 end i 2016. Energiintensiteten faldt, fordi energiforbruget steg mindre end BVT steg. Energiforbruget steg for fjerde år i træk. Faldet i energiintensiteten var primært drevet af en faldende energiintensitet i brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt , industri, ., Årlig forbedring af intensiteten med 2,2 pct. siden 2007, I perioden 2007-2017 blev energiintensiteten samlet set forbedret med 20,0 pct. Det svarer til en årlig forbedring på 2,2 pct. i gennemsnit siden 2007. , Energiintensiteten i , landbrug, skovbrug og fiskeri, er faldet med 4,8 pct. i 2017, og med næsten 15 pct. over de seneste ti år. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, er den næstmest energiintensive branchegruppe. For hver 1 mio. kr. i skabt bruttoværditilvækst, bruges der 1.688 GJ energi. I , industri, er intensiteten faldet med 3,8 pct. i 2017, og 33,2 pct. siden 2007. Det skal dog ses i lyset af en øget globalisering, der betyder, at en stigende andel af BVT skabes i de danske virksomheders udenlandske fabrikker. I , bygge og anlæg, faldt intensiteten med 4,2 pct. i 2017, mens den over en tiårig periode er faldet med 17,7 pct. I den mest energiintensive branche - , handel og transport, (inklusive international transport) - er intensiteten steget med 1,3 pct. i 2017 og faldet med 13,5 pct. siden 2007., Energiforbruget steg i 2017, Det samlede energiforbrug steg 1,0 pct. i 2017 sammenlignet med 2016. Husholdningernes forbrug af energi faldt med 0,5 pct., mens erhvervslivets forbrug af energi steg med 1,6 pct. Stigningen i erhvervslivets energiforbrug kom primært fra en stor stigning i køb af brændstof til danske køretøjer og danske skibe (bunkring) i udlandet. Opgøres det samlede energiforbrug derimod eksklusive international transport, faldt det med 0,6 pct. , Vi producerer og forbruger mere vedvarende energi, Danmark producerede 180 Petajoule (PJ) vedvarende energi i 2017, svarende til 27,5 pct. af Danmarks samlede energiproduktion. Siden 2007 er produktionen af vedvarende energi steget med 45,1 pct. I 2007 udgjorde vedvarende energi 11,1 pct. af den samlede energiproduktion. I samme periode er produktionen af olie og gas fra Nordsøen faldet markant. , Forbruget af vedvarende energi steg med 11 pct. i 2017 og var med 241 PJ på det højeste niveau nogensinde. Husholdningernes forbrug af vedvarende energi steg med 10 pct. i 2017 og udgjorde 21 pct. af deres samlede energiforbrug. Erhvervenes forbrug af vedvarende energi steg 11 pct. og udgjorde 11 pct. af deres samlede energiforbrug. Det er især omstillingen til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til stigningen. Vedvarende energi er vindkraft, halm, bionedbrydeligt affald, biogas, træpiller, brænde mv., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  , 2007,  , 2016*,  , 2017*,  ,  , Fordeling, i 2007, Fordeling, i 2017,  , Ændring, 2007 til 2017, Ændring, 2016 til 2017,  , PJ,  , pct.,  , pct., I alt, 1, 423, 1, 237, 1, 250,  , 100,0, 100,0,  , -12,1, 1,0, Husholdninger, 343, 324, 323,  , 24,1, 25,8,  , -5,9, -0,5, Alle brancher, 1, 080, 913, 928,  , 75,9, 74,2,  , -14,1, 1,6, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 40,  , 3,2 , 3,2 ,  , -11,0, 3,5, Råstofindvinding, 38, 29, 29,  , 2,7 , 2,3 ,  , -22,4, 2,6, Industri, 157, 121, 119,  , 11,0, 9,5 ,  , -24,3, -2,0, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11,  , 0,8 , 0,9 ,  , -0,4, -3,2, Bygge og anlæg, 26, 21, 21,  , 1,8 , 1,7 ,  , -17,2, -0,3, Handel og transport mv., 717, 617, 634,  , 50,4, 50,7,  , -11,6, 2,7, Information og kommunikation, 8, 6, 6,  , 0,6 , 0,5 ,  , -29,0, -3,4, Finansiering og forsikring, 4, 3, 3,  , 0,3 , 0,2 ,  , -27,2, -3,2, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 3, 2,  , 0,2 , 0,2 ,  , -22,8, -3,0, Boliger, 1, 1, 1,  , 0,1 , 0,1 ,  , -6,6, -3,3, Erhvervsservice, 17, 13, 14,  , 1,2 , 1,1 ,  , -20,6, -3,2, Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 40, 39,  , 3,0 , 3,1 ,  , -9,5, -1,6, Kultur, fritid og anden service, 9, 8, 8,  , 0,6 , 0,6 ,  , -13,4, -3,1, Heraf bunkring i udlandet, 587, 498, 515,  , 41,2, 41,2,  , -12,2, 3,6, Energiforbrug i alt ekskl. Bunkring, 836, 740, 735,  , 58,8, 58,8,  , -12,1, -0,6, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , * Foreløbige tal., Energiintensitet, udvalgte brancher,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017*, Ændring, 2007 til 2017, Ændring, 2016 til 2017,  , GJ pr. mio. kr. BVT, pct., Alle brancher, 673 , 626 , 603 , 532 , 523 , 539 , -20,0, -0,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 976, 2, 696, 2, 236, 1, 952, 1, 751, 1, 688, -14,5, -4,8, Industri, 720 , 702 , 617 , 535 , 511 , 481 , -33,2, -3,8, Bygge og anlæg, 306 , 277 , 342 , 237 , 260, 252, -17,7, -4,2, Handel og transport (inkl. bunkring), 2, 135, 2, 163, 2, 009, 1, 733, 1, 718, 1, 846, -13,5, 1,3, Anm.: Energiintensiteten er beregnet som bruttoenergiforbruget i forhold til bruttoværditilvækst (BVT) i 2010-priser, kædede værdier., Energiregnskab for Danmark 2017, 15. juni 2018 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27113

NYT: Hver husstand købte energi for 32.500 kr. i 2013

17. april 2015, I 2013 brugte hver husstand i gennemsnit 32.500 kr. på energi, dvs. opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til opvarmning var 13.200 kr., mens der gik 10.500 kr. til benzin og diesel mv. og 8.800 kr. til el., Hver tiende krone af forbruget går til energi, For de private husholdninger var de samlede udgifter til energi 84,9 mia. kr. i 2013. Heraf var 27,3 mia. kr. afgifter og 16,7 mia. kr. moms. Afgifter og moms udgjorde dermed lidt over halvdelen af husholdningernes samlede energiudgifter. Udgiften til energi udgjorde 9,4 pct. af husholdningernes samlede forbrug i 2013., Energiudgifternes bestanddele,  , 2013*, 2012*,  , Basispris , Avancer , Afgifter, 1, Moms , Markedspris , Markedspris,  , mio. kr., Brancher og husholdninger i alt, 171, 268, 6, 789, 43, 679, 20, 004, 241, 740, 255, 039, Husholdninger, 37, 151, 3, 747, 27, 258, 16, 725, 84, 881, 84, 147, Alle brancher, 134, 117, 3, 042, 16, 421, 3, 279, 156, 860, 170, 892, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4, 147, 340, 753, 11, 5, 252, 5, 688, Råstofindvinding, 223, 23, 41, 1, 288, 290, Industri, 45, 133, 294, 2, 767, 31, 48, 225, 53, 306, Forsyningsvirksomhed, 23, 997, 290, 515, 37, 24, 839, 24, 631, Bygge og anlæg, 1, 949, 276, 1, 229, 22, 3, 476, 4, 520, Handel og transport mv., 49, 515, 1, 448, 5, 569, 650, 57, 182, 62, 758, Information og kommunikation, 1, 201, 20, 343, 16, 1, 581, 1, 707, Finansiering og forsikring, 385, 13, 290, 153, 841, 916, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 285, 22, 192, 53, 552, 672, Boliger, 123, 8, 80, 51, 263, 310, Erhvervsservice, 1, 415, 93, 900, 100, 2, 507, 2, 843, Off. adm., undervisning, sundhed, 4, 577, 177, 3, 123, 1, 909, 9, 786, 11, 011, Kultur, fritid og anden service, 1, 165, 38, 620, 246, 2, 069, 2, 239, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen , handel og transport mv., * Foreløbige tal, 1, Omfatter CO, 2, -, SO, 2, - og NO, x, -afgifter samt nettoenergiafgiften, idet elproduktionstilskuddet er fratrukket., Erhvervslivets energiudgifter faldt, Branchernes samlede udgifter til energi faldt 8,2 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 156,9 mia. kr. i 2013. Dermed var branchernes og husholdningernes samlede udgifter til energi 241,7 mia. kr. i 2013. Det svarer til 12,8 pct. af bruttonationalproduktet., Udviklingen i bruttoenergiforbrug præget af bunkring, Det samlede danske bruttoenergiforbrug steg med 22 pct. fra 1993 til 2013, men fraregnes dansk-opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, faldt bruttoenergiforbruget med 9 pct. Det var især skibsfarten, der bidrog til bunkringen. , Bruttoenergiforbrug fordelt på brancher og husholdninger,  , 1993, 2013*, Fordeling, i 2013, Ændring, 1993, til 2013,  , PJ, 1, pct., Brancher og husholdninger i alt, 982, 1, 199, 100, 22,0, Husholdninger, 346, 328, 27, -5,3, Alle brancher, 636, 871, 73, 36,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 53, 39, 3, -25,3, Råstofindvinding, 23, 31, 3, 32,5, Industri, 166, 124, 10, -25,1, Forsyningsvirksomhed, 10, 13, 1, 32,8, Bygge og anlæg, 14, 18, 1, 28,8, Handel og transport mv., 292, 566, 47, 93,5, Information og kommunikation, 6, 10, 1, 63,8, Finansiering og forsikring, 4, 3, 0, -10,0, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 2, 2, 0, 26,6, Boliger, 2, 1, 0, -41,8, Erhvervsservice, 10, 13, 1, 33,7, Off. adm., undervisning, sundhed, 47, 40, 3, -13,9, Kultur, fritid og anden service, 8, 10, 1, 21,5, Brancher og husholdninger,  ,  ,  ,  , ekskl. bunkring, 827, 753, 63, -8,9, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen handel og transport mv., * Forløbige tal., 1, Petajoule = 10, 15, joule., Danmarks produktion af primær energi på niveau med forbruget, Siden 1998 har Danmark produceret mere primær energi, end bruttoenergiforbruget (eksklusive bunkring i udlandet) har udgjort. Overskuddet har dog været faldende siden 2005. Produktionen af primær energi var således i 2013 på niveau med bruttoenergiforbruget (bunkring i udlandet fraregnet). Faldet i produktionen af primær energi skyldes en mindre produktion af naturgas og råolie, mens produktionen af vedvarende energi steg. , Produktion af vedvarende energi sikrer selvforsyningen, Produktionen af vedvarende energi er steget 161 pct. siden 1993 og udgjorde i 2013 145 petajoule. Produktionen af vedvarende energi udgjorde dermed 19,1 pct. af den samlede produktion af primær energi. I 1993 var andelen 9,5 pct. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Energiregnskab for Danmark 2013, 17. april 2015 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18834

NYT: Stigende udledning af drivhusgasser i 2016

20. september 2017, Ændret 25. september 2017 kl. 14:09, For at præcisere, hvad der bidrog til udviklingen i udledningen af drivhusgasser, har vi indsat et afsnit om bidraget fra international transport og præciseret vedrørende vejrforholdenes bidrag. Præciseringen medfører ingen rettelser i statistiske data. Rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For første gang i ni år steg udslippet af drivhusgasser i 2016. Udslippet fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, steg 4,1 pct. i 2016 i forhold til året før. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at BNP steg 1,7 pct. i 2016. Fra 2006, hvor udslippet af drivhusgasser toppede på 117 mio. tons målt i CO2-ækvivalenter, til 2016 er udslippet faldet 27 pct., International transport bidrog mest til udviklingen, Udslip fra dansk økonomi stammer fra både aktiviteter i Danmark og international transport opereret fra Danmark. Udslip forårsaget af danskopererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet udgjorde ca. to tredjedele af den samlede stigning på 4,1 pct. Se udvidet tabel sidst i teksten., Vejrforholdene i 2016 , bidrog til, stigende udslip af drivhusgasser , i Danmark, Stigningen i det samlede udslip af drivhusgasser i 2016 hænger sammen med vejrforholdene i Danmark, hvor der var mindre vind og koldere vejr. Det koldere vejr foranledigede et større energiforbrug til opvarmning og følgelig større udledning af drivhusgasser. De danske vindmøller producerede mindre strøm i 2016 i forhold til året før, , samtidigt steg, forbruget af kul i kraftværkerne. Udledningen af drivhusgasser er markant højere for kul end andre typer af energi. Produktionen af strøm fra vindmøller har været konstant kraftigt stigende fra 2009 til 2015, men blev reduceret i 2016. , Stigning i forbrug af vedvarende energi fortsatte i 2016, Trenden mod en øget anvendelse af biomasse og anden vedvarende energi fortsatte i 2016. Dette medfører et reduceret behov for energiarter, der udleder drivhusgasser. Udslip fra forbrug af biomasse regnes for neutralt og medregnes ikke i opgørelsen af drivhusgasser. , Grøn omstilling og globalisering har drevet ti års positiv udvikling, Energieffektiviseringer og omstillingen fra fossile brændsler mod vedvarende energi har drevet de seneste ti års afkobling mellem udslippet af drivhusgasser og den økonomiske vækst. I 2016 steg væksten i udslippene dog mere end den økonomiske vækst. , Faldet i drivhusgasserne i perioden 2006 til 2015 kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet fx erhvervsservice, og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport. , Afkoblingen mellem økonomisk udvikling og udslip af drivhusgasser skal også ses i lyset af globaliseringen, hvor danske virksomheder har flyttet deres produktion til udlandet. Den produktion, der bliver foretaget på vegne af danske virksomheder i udlandet, indgår ikke i det danske emissionsregnskab, men bidrager til det danske BNP. , Den grønne omstilling over tid, Nedenstående figur viser, hvor mange drivhusgasser husholdningerne, industrien og forsyningsvirksomhederne udleder i forhold til deres energiforbrug i hhv. 2006 og 2016. , Energiforsyning og industrien er blevet mere effektive, Som det fremgår af figuren, har særligt energiforsyningsbranchen og industrien omstillet sig mod at være mere grønne via et mindre energiforbrug af energityper, der giver anledning til betydeligt færre udslip eller slet ingen. Husholdningerne har også formået at omstille sig. Selvom energiforbruget er uændret, så er det samlede udslip af drivhusgasser faldet en smule, når man sammenligner 2016 med 2006., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer, hvorfor , landbrug, skovbrug og fiskeri, står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. For drivhusgasserne N, 2, O og CH, 4, er disse ikke-energirelaterede udslip betydelige. Set over hele perioden fra 1990 er ikke-energirelaterede drivhusgasudslip faldet med 26 pct. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi,  , 1990,  , 2000,  , 2006,  , 2015,  , 2016,  , Ændring, 2015-2016,  , Vækst-bidrag, 2015-2016, (tilføjet),  , 1.000 tons CO2-ækvivalenter, Procent, Pct. point, I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 925, 90, 604, 117, 407, 82, 043, 85, 415, 4,1, 4,1, Husholdninger, 10, 699, 10, 511, 9, 926, 8, 245, 8, 270, 0,3, 0,0, Brancher i alt, 70, 225, 80, 092, 107, 482, 73, 797, 77, 144, 4,5, ---, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 857, 13, 290, 12, 386, 11, 642, 11, 610, -0,3, 0,0, Råstofindvinding, 1, 283, 2, 803, 2, 688, 1, 873, 1, 728, -7,7, -0,2, Industri, 8, 490, 9, 151, 7, 857, 5, 652, 5, 791, 2,5, 0,2, Forsyningsvirksomhed, 26, 738, 26, 101, 30, 522, 11, 950, 13, 053, 9,2, 1,3, Bygge og anlæg, 898, 1, 089, 1, 487, 1, 431, 1, 433, 0,1, 0,0, Handel og transport mv., 16, 350, 26, 255, 50, 835, 39, 825, 42, 096, 5,7, 2,8, Erhvervsservice, 257, 296, 472, 375, 372, -0,9, 0,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 853, 660, 752, 684, 695, 1,7, 0,0, Øvrige brancher , 1, 501, 449, 485, 367, 367, 0,0, 0,0, Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, 2, 9, 448, 19, 583, 44, 156, 33, 973, 36, 447, 7,3, 3,0, 1, Øvrige brancher inkluderer: Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Kultur, fritid og anden service, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt boliger., 2, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., Rettet i forhold til oprindelig version, Emissionsregnskab 2016, 20. september 2017 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2018, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25004

NYT: Husholdningerne købte energi for 75,6 mia. kr.

23. februar 2017, I 2015 brugte husholdningerne 75,6 mia.kr. på energi. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 38,9 mia. kr. Energiudgiften udgjorde 8 pct. af det samlede privatforbrug. Erhvervenes samlede energiudgifter var 105,6 mia. kr., hvilket svarede til 6 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester., Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betaling til staten 51 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 17 pct. af virksomhedernes udgift., Stor variation mellem erhvervene, Dette tal dækker dog over store variationer mellem erhvervene. Tjenesteerhverv havde udgifter på 3 pct. af deres forbrug i produktionen, industrien mv. havde 6 pct., mens både , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt , handel og transport, også lå på 7 pct. Topscoreren var forsyningsvirksomheder med 29 pct. af deres samlede udgifter til indkøb af varer og tjenester., Hver husstand brugte i gennemsnit 28.700 kr. på energi, I 2015 betalte hver husstand i gennemsnit 28.700 kr. på opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi fordelte sig med 10.400 kr. til opvarmning, 10.000 kr. til benzin og diesel mv. og 8.200 kr. til elektricitet. I 2015 gik 8 pct. af husholdningernes samlede forbrug til køb af energi. I 2014 udgjorde det 9 pct., Stigning i energiforbruget, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 1,7 pct. fra 1.139 PJ i 2014 til 1.158 PJ i 2015. Denne vækst var på niveau med udviklingen i BNP. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 719 PJ, og stigningen fra 2014 til 2015 på 0,8 pct., Husholdningernes bruttoenergiforbrug steg med 1,1 pct. fra 2014 til 2015, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 1,9 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug var en smule større end stigningen på 1,6 pct. i BNP (efter korrektion for prisudviklingen)., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007, hvor det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 19 pct. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 10 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 21 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  , 2007, 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2007 til 2015, Ændring, 2014 til 2015,  , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 183, 1, 139, 1, 158, -18,6, 1,7, Husholdninger, 343, 329, 306, 309, -9,8, 1,1, Alle brancher, 1, 080, 854, 833, 849, -21,4, 1,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 39, 39, -13,7, 0,5, Råstofindvinding, 38, 30, 29, 31, -17,4, 7,4, Industri, 157, 120, 123, 123, -21,9, -0,4, Forsyningsvirksomhed, 11, 12, 11, 11, -1,7, -5,0, Bygge og anlæg, 26, 18, 19, 21, -20,3, 6,5, Handel og transport mv., 717, 557, 540, 554, -22,8, 2,5, Information og kommunikation, 8, 7, 8, 7, -12,6, -10,9, Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, 3, -35,1, 2,1, Ejendomshandel, udlejning af erhv. ejend., 3, 3, 2, 2, -29,8, -0,4, Boliger, 1, 1, 1, 1, -12,6, 1,0, Erhvervsservice, 17, 14, 13, 13, -24,0, 3,4, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 41, 38, 37, -13,6, -1,0, Kultur, fritid og anden service, 9, 8, 7, 7, -18,6, 2,6, Heraf bunkring i udlandet, 587, 438, 426, 439, -25,2, 3,1, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 744, 713, 719, -14,0, 0,8, * Foreløbige tal, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen af vedvarende energi er mere end fordoblet siden 2000 og steg med 9 pct. fra 2014 til 2015, hvor den udgjorde 165 PJ. Produktionen af vedvarende energi udgjorde dermed 25 pct. af den samlede produktion af primær energi. I 2000 var andelen 7 pct. I 2015 blev der anvendt 212 PJ vedvarende energi i Danmark., Danmarks produktion af primær energi,  , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2014*, 2015*,  , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1, 165, 1, 309, 974, 677, 673, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 350, 331, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 177, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 136, 151, 165, * Foreløbige tal., Revision af energiregnskabet, I forbindelse med datarevisionen af nationalregnskabet, jf. arbejdspapir vedrørende nationalregnskabets , datarevision, , er energiregnskabet også blevet revideret for perioden 2002-2012. Revisionen påvirker ikke energiforbruget, men alene import, eksport og lagerforøgelser for energivarerne jetpetroleum, fyringsgasolie, fuelolie samt naturgas 2., Som en del af den normale revisionsrytme er årene 2013 - 2015 endvidere blevet revideret. Sammenlignet med det foreløbige bud på 2015, se , Nyt fra Danmarks Statistik 2016:282, , Energiregnskab for Danmark 2015, , der er baseret på et andet kildegrundlag, er energiforbruget blevet revideret op med 1,2 pct. Denne revision skyldes hovedsagelig en revision af bunkring i udlandet som følge af opdaterede tal i betalingsbalancen, samt at der nu er opdaterede tal til rådighed vedrørende vedvarende energi., Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der er under opbygning i disse år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2015, revideret, 23. februar 2017 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23803