Forside

Søgeresultat

Viser resultat 21 - 30 af 341

NYT: Fortsat lille stigning i antallet af ledige stillinger

Ledige stillinger 2. kvt. 2024

Ledige stillinger 2. kvt. 2024, Antallet af ledige stillinger i den private sektor steg en smule i andet kvartal 2024 til 51.900 fra 51.200 i første kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Andelen af ledige stillinger udgjorde i andet kvartal 2,6 pct. af samtlige stillinger, hvilket er uændret i forhold til første kvartal. Sammenlignet med andet kvartal 2023 var der 2.200 færre ledige stillinger i andet kvartal 2024, hvilket svarer til et fald på 0,2 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Region Sjælland havde den største stigning i andelen af ledige stillinger, Region Sjælland havde i andet kvartal den største stigning i andelen af ledige stillinger på 0,7 procentpoint i forhold til andet kvartal sidste år. Sjællands andel af ledige stillinger udgjorde 3,2 pct. af samtlige stillinger i regionen, og Sjælland havde dermed den højeste andel ledige stillinger blandt regionerne. I Region Midtjylland var det største fald på 0,5 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til andet kvartal 2023, til en andel på 2,2 pct. Landsgennemsnittet var i andet kvartal på 2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen af ledige stillinger i bygge- og anlæg er steget det seneste år, Bygge- og anlægsbranchen oplevede den største stigning i andelen af ledige stillinger, så den nu udgør 2,8 pct., hvilket var en stigning på 0,3 procentpoint sammenlignet med andet kvartal 2023. Information og kommunikation følger efter med en stigning på 0,2 procentpoint. Erhvervsservice havde det største fald med en nedgang på 0,6 procentpoint fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024, hvilket resulterede i en andel af ledige stillinger på 3,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2023, 2024, 2023, 2024, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 54, 137, 51, 638, 49, 798, 51, 229, 51, 901, 2,8, 2,7, 2,6, 2,6, 2,6, I alt - faktiske, 57, 582, 52, 349, 46, 599, 50, 610, 55, 678, 2,9, 2,6, 2,3, 2,5, 2,7, Hovedstaden , 22, 638, 21, 315, 20, 115, 21, 229, 22, 465, 3,0, 2,8, 2,6, 2,8, 2,8, Sjælland , 4, 913, 4, 427, 3, 883, 5, 003, 6, 492, 2,5, 2,2, 1,9, 2,5, 3,2, Syddanmark, 10, 417, 9, 308, 7, 905, 8, 804, 10, 757, 2,8, 2,5, 2,1, 2,4, 2,8, Midtjylland, 12, 187, 11, 157, 9, 606, 9, 593, 10, 137, 2,7, 2,4, 2,1, 2,2, 2,2, Nordjylland, 4, 177, 3, 440, 2, 881, 3, 423, 3, 471, 2,5, 2,1, 1,8, 2,2, 2,1, Uden fast arbejdssted, 1, 3, 251, 2, 702, 2, 210, 2, 559, 2, 356, 4,9, 4,1, 3,5, 4,2, 3,8, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 2. kvt. 2024, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 55, 678, 12, 511, 17, 665, 7, 510, 15, 638, 2, 356, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 8, 425, 584, 1, 346, 1, 121, 5, 348, 26, Bygge og anlæg, 5, 498, 1, 999, 2, 118, 667, 708, 6, Handel og transport mv., 23, 147, 6, 188, 9, 191, 2, 602, 4, 236, 930, Information og kommunikation, 4, 436, 1, 080, 1, 540, 534, 1, 260, 22, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2, 577, 334, 774, 437, 1, 029, 3, Erhvervsservice, 11, 596, 2, 326, 2, 696, 2, 148, 3, 057, 1369, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,7, 3,6, 2,6, 2,6, 2,3, 3,8, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,2, 2,0, 1,7, 2,0, 2,5, 1,8, Bygge og anlæg, 2,8, 4,1, 2,8, 2,5, 1,6, 0,7, Handel og transport mv., 2,8, 4,1, 2,6, 2,2, 2,3, 4,3, Information og kommunikation, 3,3, 5,3, 4,0, 2,6, 2,4, 1,0, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 1,8, 1,1, 2,2, 2,6, 1,7, 0,7, Erhvervsservice, 3,1, 3,4, 2,7, 4,3, 2,4, 3,8, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. august 2024 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2024, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. 39 17 31 15, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48621

Nyt

NYT: Indikator tyder på lille ledighedsstigning i august

Ledighedsindikator august 2024

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +200 personer (fuldtid), fra juli til august 2024, Se tabel, Ledighedsindikator august 2024, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 200 personer i ledigheden fra juli til august. Stigningen er sammensat af 300 flere ledige på kontanthjælp og et stort set uændret antal ledige på dagpenge. Tallene er afrundede, opgjort i fuldtidsledige og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten ligger uændret på 2,9 pct. for tiende måned i træk, Ledighedsindikatoren viser, at der i august var 87.700 ledige. Det svarer til en ledighed på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til de foregående ni måneder. De ledige i august fordeler sig på 75.100 dagpengeledige og 12.600 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives 2-3 uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, af ledighedsstatistikken, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +200 personer (fuldtid), fra juli til august 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2024 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2024, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 39 17 30 76, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 39 17 30 43, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgrænsningsmæssigt identisk med den detaljerede ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge datakilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistik, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den officielle ledighedsstatistik. Det vil løbende blive vurderet, om metoden kan optimeres yderligere. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49414

Nyt

NYT: Lille fald i byerhvervenes produktivitet i 2022

Produktivitetsudviklingen 2022

Produktivitetsudviklingen 2022, Byerhvervenes arbejdsproduktivitet faldt i 2022 med 0,6 pct. Det skyldes, at arbejdstimerne voksede med 5,4 pct., mens bruttoværditilvæksten (BVT) kun voksede med 4,8 pct. Det er første gang siden 2009, at byerhvervenes arbejdsproduktivitet falder. I perioden 2020-2022 steg produktiviteten i byerhvervene med 0,9 pct. pr. år i gennemsnit. Stigningen skyldes, at BVT i perioden steg med gennemsnitligt 3,7 pct. pr. år, og timerne tilsvarende steg med 2,7 pct. pr. år i gennemsnit., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, og , np25v, Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten bestemmes som den reale bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, altså hvad der skabes af værdi på en times arbejde. Årsag til vækst i arbejdsproduktivitet kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveau, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime (kapitalintensitet) samt 3) totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorproduktiviteten (TFP) omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt., I årene 2020-2022 bidrager TFP mest til byerhvervenes produktivitetsvækst, Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i perioden med COVID-19-pandemien (2020-2022) i gennemsnit 0,9 pct. pr. år. 0,7 procentpoint af denne vækst kan forklares ved en stigning i TFP. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare de resterende 0,2 procentpoint. , Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden med COVID-19-pandemien ligger på niveau med produktivitetsudviklingen i lavvækstperioderne 2001-2003 (it-boblen) og 2008-2011 (finanskrisen). I kriseperioder ses meget ofte, at bidraget fra TFP er negativt, bl.a. som følge af at BVT falder hurtigere, end virksomhederne kan nå at tilpasse deres anvendelse af fx arbejdskraft. Dette har ikke været tilfældet under COVID-19-pandemien, hvor TFP har forklaret en betydelig del af produktivitetsvæksten. Dette kan skyldes virksomhedernes hurtige tilpasning af antal arbejdstimer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Byerhvervenes produktivitetsvækst ligger tæt på nabolande og EU, I et internationalt perspektiv ligger produktivitetsudviklingen i de danske byerhverv på niveau med sammenlignelige lande. Ifølge OECD voksede byerhvervenes arbejdsproduktivitet i Danmark med 1,2 pct. pr. år i gennemsnit i perioden 2020-2022, hvilket er 0,1 procentpoint over EU-27. Da OECD afgrænser byerhvervene på en lidt anden måde end Danmarks Statistik, afviger de internationale tal for Danmark fra de tal, der omtales i resten af denne artikel., Kilde: , OECD, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Fortsat stigende produktivitet i byerhvervene, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:38) er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2021 revideret op fra 1,4 pct. til 1,7 pct. Revisionen skyldes en opadgående revision af BVT fra 2,0 pct. til 3,1 pct. og at arbejdstimerne er blevet revideret op fra 0,5 til 1,3 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, kommer der ikke nogle nye endelige år, da tallene for 2020, 2021 og 2022 stadig er foreløbige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Produktivitetsberegningerne er mere usikre end normalt, fordi de er baseret på tal fra nationalregnskabsopgørelsen fra 30. juni 2023, som generelt er mere usikker end normalt, specielt for 2022 hvor datagrundlaget endnu er relativt ufuldstændigt. Derudover er usikkerheden i nationalregnskabsopgørelsen større end normalt på grund af de høje men samtidig forskelligartede prisstigninger på en række centrale produkter, i særlig grad energi, se fx , Robust dansk økonomi i årene 2020 til 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:240) fra 30. juni 2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. februar 2024 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2024, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 39 17 36 68, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2019-2021 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:241 fra 30. juni 2022). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48129

Nyt

NYT: De erhvervsuddannede kommer hurtigst i job

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2022

Kun en lille andel af bachelorerne forlader uddannelsessystemet

https://www.dst.dk/nyt/49087

Nyt

NYT: I 2022 var der 416.000 økonomisk aktive firmaer

Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2022

Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken.

https://www.dst.dk/nyt/47302

Nyt

NYT: Lille stigning i indvinding fra havet

Råstofindvinding fra havet 2014

en lille stigning på 1 pct. fra 2013 til 2014.

https://www.dst.dk/nyt/19273

Nyt

Publikation: Kultur 2022/2023

I sæsonen 2022/2023 var der 2,5 mio. publikummer i teatrene, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen.

https://www.dst.dk/pubomtale/49778

Publikation