Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 321 - 330 af 637

      NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

      Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024

      Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50055

      Nyt

      NYT: Stigning i det påbegyndte byggeri

      Byggeaktivitet 2. kvt. 2025

      Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2025, Der blev påbegyndt 1,70 mio. m, 2, byggeri i andet kvartal 2025. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,61 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 3 pct. til 1,56 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri var på 1,97 mio. m, 2, , hvilket er samme niveau som seneste kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Lille stigning i påbegyndte boliger, I alt 6.583 boliger blev påbegyndt i andet kvartal 2025, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 3.154 boliger blev påbegyndt svarende til en stigning på 16 pct., mens , enfamiliehuse, steg med 4 pct. til 2.951 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, faldt til 479 boliger i andet kvartal 2025 fra 777 boliger i kvartalet forinden. Det er et fald på 38 pct., men det skal ses i lyset af et højt niveau kvartalet inden, og at kategorien er relativt lille i forhold til , enfamiliehuse, og , etagebyggeri, ., Større areal af påbegyndte boliger, Det samlede etageareal af påbegyndt byggeri var som nævnt 1,70 mio. m, 2, i andet kvartal 2025. Den stigning var især båret af , beboelsesbygninger, , der steg til o,77 mio. m, 2, fra 0,68 mio. m, 2, kvartalet inden. Det er en stigning på 13 pct., mens , øvrige bygninger, steg med 3 pct., og , erhvervsbygninger, faldt med 1 pct. Kigger man i stedet på arealet af tilladt byggeri, steg det samlet med 3 pct. i andet kvartal 2025. Her var det , etagebyggeri, og, øvrige bygninger,, der havde den største stigning på 5 pct. for begge kategorier, mens , beboelsesbygninger, steg med blot 1 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1526, 1942, 1556, 1513, 1564, 3, Beboelsesbygninger, 600, 690, 639, 636, 644, 1, Erhvervsbygninger, 1, 559, 878, 560, 516, 541, 5, Øvrige bygninger, 2, 366, 374, 357, 361, 378, 5, Påbegyndt, 1531, 1515, 1703, 1608, 1702, 6, Beboelsesbygninger, 598, 559, 735, 683, 773, 13, Erhvervsbygninger, 1, 553, 613, 609, 575, 569, -1, Øvrige bygninger, 2, 380, 342, 359, 350, 361, 3, Fuldført, 1770, 1928, 1801, 1963, 1968, 0, Beboelsesbygninger, 746, 713, 661, 747, 766, 3, Erhvervsbygninger, 1, 600, 831, 771, 820, 825, 1, Øvrige bygninger, 2, 424, 383, 369, 396, 376, -5, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 6243, 5931, 5925, 5850, 5781, -1, Enfamiliehuse, 1, 2764, 2187, 2546, 2548, 2433, -5, Etagebyggeri, 2742, 3165, 2974, 2576, 2714, 5, Øvrige bygninger, 2, 737, 578, 405, 725, 634, -13, Påbegyndt, 6010, 4685, 6244, 6330, 6583, 4, Enfamiliehuse, 1, 2215, 2288, 3013, 2825, 2951, 4, Etagebyggeri, 3201, 1774, 2759, 2729, 3154, 16, Øvrige bygninger, 2, 594, 625, 473, 777, 479, -38, Fuldført , 7706, 7225, 6601, 7126, 6512, -9, Enfamiliehuse, 1, 2276, 2801, 2621, 2583, 3010, 17, Etagebyggeri, 4941, 2982, 3632, 3867, 3123, -19, Øvrige bygninger, 2, 490, 1442, 346, 675, 379, -44, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -3, 2, -4,  , -1, -2, -1, -3, Antal boliger, -3, -4, -3, -1,  , -2, 0, -1, -7, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggevirksomheden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50589

      Nyt

      NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

      Kapitelstakster 2024

      Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50594

      Nyt

      NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

      Emissionsregnskab 2023

      Emissionsregnskab 2023, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49363

      Nyt

      NYT: Offentligt overskud på 28,8 mia. kr. i 1. kvt. 2025

      Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025

      Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, I første kvartal 2025 var der et overskud på de offentlige finanser på 28,8 mia. kr., hvilket er 19,9 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2024. De offentlige udgifter udgjorde 350,3 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 116,1 mia. kr. og aflønning af ansatte med 106,4 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,1 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 55,6 mia. kr. i første kvartal 2025. Dermed udgjorde nettoformuen 754,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 28,8 mia. kr., samt omvurderinger på det offentliges lange gældsudstedelser på 22,8 mia. kr. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 123,8 mia. kr. i løbet af det sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med , 5,4, mia. kr. i første kvartal 2025 til 888,6 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 28, ,6, pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2025. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsagligt tilskrives , et fald i kommuner og regioners lån med kort løbetid., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2024 blevet nedjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2024 nu opgjort til 9,2 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes, at Landsbyggefonden lægges ind i sektoren offentlig forvaltning og service fra og med første kvartal 2023. , Offentlig saldo , 28,8 mia. kr., 1. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 754,8 mia. kr. , 1. kvt. 2025, 55,6 mia. kr., 4. kvt. 2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. juni 2025 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2025, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49687

      Nyt

      NYT: Fortsat stigning i præcisionslandbrug

      Præcisionslandbrug 2024

      Præcisionslandbrug 2024, Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2024 mod 78 pct. i 2023. Alle anvendelsesformer steg fra forrige år, fx sektionsstyring af sprøjter m.v. som steg fra 57 pct. af arealet i 2023 til 65 pct. i 2024. Sektionsstyring af sprøjter m.v. er i år yderligere opdelt i , sektionsstyring af planteværn, , som dækkede bedrifter med 59 pct. af landbrugsarealet og , spredning af handelsgødning, , som dækkede 51 pct. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug omfatter et større antal bedrifter end tidligere, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, steg andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisionsteknologi ligeledes, nemlig fra 40 pct. i 2023 til 44 pct. i 2024. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi. , Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 171 hektar mod 94 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på de bedrifter, som bruger fotos fra satellitter/droner eller afgrødesensorer. , Teknologien udbredes til små og mellemstore bedrifter, Gennemsnitsarealet på de bedrifter, der anvender præcisionsteknologi, faldt imidlertid lidt fra 183 ha i 2023 til 171 i 2024. Det kan ses som et udtryk for en stigende udbredelse af teknologien til mindre og mellemstore landbrug., Landmænd med efteruddannelse anvender oftest præcisionsteknologi, Landmænd med nylig efteruddannelse (kursus inden for de seneste 12 måneder) anvender hyppigere præcisionsteknologi end landmænd uden efteruddannelse. Således anvendte 71 pct. af de landmænd, der har efteruddannet sig for nyligt, præcisionslandbrug mod 44 pct. af alle bedrifter. En tilsvarende forskel gør sig gældende for de enkelte teknologier. , Præcisionslandbrug er for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 46 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 35 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 25 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 10 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 19 pct. nævner "andre årsager"., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 8, 10, 12, 26, 30, 33, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 7, 8, 9, 22, 26, 28, Fra droner , 1, 2, 3, 5, 6, 7, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 1, 2, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 4, 6, 5, 17, 21, 23, Gradueret planteværn , 1, 2, 2, 6, 10, 11, Udsæd/såsæd , 2, 2, 2, 7, 11, 12, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 5, 7, 17, 17, 18, Udarbejde dræningsplaner , 3, 2, 4, 9, 9, 12, Andre formål , 3, 3, 2, 8, 6, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 26, 27, 32, 66, 67, 71, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , …, 1, 2, …, 3, 3, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 10, 13, 15, 26, 37, 40, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 25, 30, 57, 57, 65, Til spredning af planteværn , …, …, 27, …, …, 59, Til spredning af handelsgødning , …, …, 21, …, …, 51, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 2, 5, 6, 7, I alt med præcisionsteknologi , 37, 40, 44, 76, 78, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 30, 329, 28, 753, 27, 854, 2, 629, 2, 635, 2, 617, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2024 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49737

      Nyt

      NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

      Jordbrugets investeringer 2023

      Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 1,39 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50003

      Nyt

      NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

      Frugttræplantager 2022

      Frugttræplantager 2022, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29819

      Nyt

      NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

      Støtte til udsatte børn og unge 2024

      Støtte til udsatte børn og unge 2024, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode.  , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024,  , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51309

      Nyt

      NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

      Energiregnskab for Danmark 2024

      Energiregnskab for Danmark 2024, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51318

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation