Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 121 - 130 af 1611

    NYT: Flere grønne jobs - især inden for videnservice

    Grønne varer og tjenester 2023

    Grønne varer og tjenester 2023, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.500 i 2023, en stigning på lidt under 6 pct. Stigningen ses især inden for , videnservice, , der blandt andet omfatter rådgivning og forskning, hvor den grønne aktivitet voksede med ca. 20 pct. til 15.700 årsværk. Ligeledes var der betydelige stigninger inden for , industri, og , energiforsyning, på hhv. 7 pct. og 12 pct. Udviklingen afspejler formentligt et øget fokus på grøn omstilling, især inden for energiforsyning og energianvendelse, samt at den samlede beskæftigelse i samfundet er steget. Resultaterne for 2023 er foreløbige og opgørelsen er generelt behæftet med usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet nedgang i omsætningen af grønne varer og tjenester, Modsat beskæftigelsen viser omsætningen, opgjort i løbende priser, et samlet fald på 3,5 pct., fra 315 mia. kr. i 2022 til 304 mia. kr. i 2023. Inden for , energiforsyning, var nedgangen fra 2022 til 2023 dog hele 16 mia. kr., hvilket især kan tilskrives priserne på elektricitet, som i 2022 var usædvanligt høje, mens de i 2023 var klart lavere. , Hvis man ser bort fra faldet i , energiforsyning, var der en lille stigning i den samlede grønne omsætning for de øvrige brancher på 2 pct., hvilket er den samme stigning som i det generelle prisindeks for producentpriser, se , www.statistikbanken.dk/pris4015, . Dette betyder alt andet lige en uændret omsætning af grønne produkter målt i faste priser., Inden for , videnservice, var der en omtrent tilsvarende udvikling i omsætningen som for beskæftigelsen, idet omsætningen her steg med 17 pct. til ca. 25 mia. kr. Denne ret direkte sammenhæng er forventelig, da videnbaserede ydelser overvejende er baseret på arbejdskraft. , Grøn eksport på 100 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 101 mia. kr. i 2023 mod 102 mia. kr. året før. Over 80 pct. er eksport inden for industrien. Eksporten er som følge af en indirekte metode dog mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og er formentligt let undervurderet., Ny gruppering af miljøformål, Aktivitet inden for grønne varer og tjenester opgøres ligeledes efter miljøformål. Her er den eksisterende klassifikation med beslutning i FN's statistikkomité blevet erstattet af en ny klassifikation, som også vil blive anvendt i EU-lande som formidlingsgrundlag. Den nye klassifikation er anvendt i tabellen og i en nyoprettet statistikbanktabel, , www.statistikbanken.dk/gron1a, . Samlet set er den grønne aktivitet med den nye og den hidtidige klassifikation den samme, men den overordnede gruppering efter hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse er blevet ændret til en gruppering med afsæt i de fysiske indsatsområder, som energi, vand og materialer., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde,  , 2022, 2023*, 2023 ift. 2022,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 314,7, 303,9, -3,4, Luftkvalitet og klima, 8,0, 7,1, -11,2, Reduktion af drivhusgasser, .., ..,  , Reduktion af anden luftforurening, 8,0, 7,1, -11,2, Energiforsyning og -forbrug, 209,0, 196,9, -5,8, Produktion af energi fra fornybare kilder, 165,7, 150,0, -9,5, Energibesparelser og -effektivisering, 43,3, 46,9, 8,2, Spildevand og vandressourcer, 28,7, 28,1, -2,1, Spilde- og regnvandshåndtering, 23,9, 22,8, -4,4, Vandbesparelser og sikring af vandressourcer, 4,8, 5,3, 9,3, Affalds- og materialehåndtering, 47,1, 51,1, 8,5, Affaldshåndtering, 28,9, 31,4, 8,6, Genindvinding og materialebesparelse, 18,2, 19,7, 8,3, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 14,4, -1,2, Beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand, 13,0, 12,8, -2,1, Beskyttelse af biodiversitet og landskaber, 1,0, 1,1, 13,9, Forvaltning af skovressourcer, 0,6, 0,5, -6,4, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 1,9, -1,4, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,9, 3,0, 3,8, Forskning og udvikling vedr. miljøbeskyttelse, 0,5, 0,5, 3,9, Forskning og udvikling vedr. ressourcebesparelse, 2,4, 2,5, 3,8, Andre og tværgående miljøområder, 2,5, 1,4, -42,5, *Foreløbige tal., Anm: Der er ikke fundet tal inden for (direkte) reduktion af drivhusgasser via fangst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Størst ændring i klassifikationen inden for genanvendelse, I den nye klassifikation har kategorien , genanvendelse og materialebesparelse, erstattet tre ressourcebesparende formål i den gamle klassifikation, idet ressourcebesparelse inden for henholdsvis træ, plastic og mineraler nu alle er indeholdt heri, og offentliggøres samlet. I 2023 var der inden for miljøformålet , genanvendelse og materialebesparelse, en omsætning på 19,7 mia. kr. mod 18,2 mia. i 2022. Inden for det samlede miljøområde , affalds- og materialehåndtering, steg omsætningen fra 47,1 til 51,1 mia. kr. Det skal nævnes, at den tidligere opdeling fortsat findes i , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. november 2024 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2025, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50007

    Nyt

    Museer

    Hvor mange besøgende har museerne i Danmark om året, og hvilke slags museer har flest besøgende? Du kan også finde tal for, hvor ofte vi går på museum og til arrangementer uden for museet og online. , Besøgende i museernes udstillinger over tid, Her kan du se antal af besøgende i museernes udstillinger. Tallene inkluderer også besøgende i forbindelse med arrangementer og undervisning., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museer (MUS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Museernes besøgssteder, Her kan du se antallet af museernes besøgssteder opdelt på region og museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Andelen af besøgende i museernes udstillinger efter museumskategori , Her kan du se andelen af besøgende i udstillinger opdelt på museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Arrangementer uden for museet og onlinearrangementer efter museumskategori, Her kan du se antallet af deltagere til museernes arrangementer uden for museets adresse og til live-streamede onlinearrangementer., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet uden for museets adresse (MUS5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Hyppighed af museumsbesøg, Her kan du se, hvor ofte befolkningen går på museum. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder besøg på museum inden for de seneste 12 måneder., Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af biograf, udøvende kunstarter, udstilling, bibliotek, sportsbegivenheder og kulturarv (år) (KV2AHYP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.3.2025, Opdateres næste gang, 4.3.2026, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt idet undersøgelsen dækker kultur-, medie og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Museer, Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem. Fra 2022 og frem belyser statistikken også antallet af frivillige på museet og frivilligtimer, entréindtægter, samt arrangementer uden for huset og online (livestream) og deltagelse til disse., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Brug for flere tal om Museer?, Nedenfor finder du detaljerede tal om besøgende og andre aktiviteter på de enkelte statslige og statsanerkendte museer på årsbasis. Du kan også, selv søge videre i , Statistikbanken, . Du kan bl.a. finde mere detaljerede tal over museernes aktiviteter på hovedafdelingsniveau, og på museernes besøgssteder, samt finde oplysninger om entrébillettype. I statistikbanken kan du udover besøgstal også finde tal om fx frivillige på museer, entréindtægter og åbningstimer., Gå til Statistikbanken,  , Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2024), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2023), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2022), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2021), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2020), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2019), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2018), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2017), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2016), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2015), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2014), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2013), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2012), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2011), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2010), Afsluttet liste over besøgstal for alle museer 2008 til 2015 , Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/museer

    Emneside

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    Middellevetid 2020/2021

    Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38326

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation