Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 391 - 400 af 927

    Pensionsformuer

    Hvor store er pensionsformuerne i Danmark, og hvordan har de udviklet sig over tid? I statistikken om pensionsformuer indgår værdien af arbejdsmarkeds- og private pensioner samt ATP. Derudover opgøres, hvor stor en del af formuen, som indgår på hhv. livsvarige-, rate-, kapitalpensioner eller aldersopsparinger., Medianformue , Medianen er det beløb, hvor præcist halvdelen af befolkningen har højere formue og den anden halvdel lavere formue. Særligt for formuer kan gennemsnittet blive trukket meget op af enkeltpersoner med store formuer - hvorfor gennemsnittet ofte ikke er repræsentativt for gennemsnittet i den brede befolkning. Medianen er et godt alternativ, hvis man ønsker et mere klart indtryk af de typiske formueniveauer i den danske befolkning., Hvor store er pensionsformuerne?, Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue for personer over 18 år siden statistikkens start i 2014. Formuen opgøres efter skat, dvs. at 40 pct. fratrækkes ordninger, der er beskattet ved udbetaling. Dette muliggør en retvisende sammenligning af forskellige pensionstyper., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Pensionsformuen topper ved pensionsalderen, En pensionsopsparing startes typisk med det første rigtige job og topper omkring folkepensionsalderen. Derefter falder værdien af pensionen ofte pga. udbetalinger og lavere restlevetid. Bemærk, at gennemsnittet - i modsætning til medianen - kan påvirkes af personer med meget høje formuer., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Kønsforskelle i pensioner, Kvinder lever gennemsnitligt længere end mænd. Det er også afspejlet i pensionsformuen, hvor kvinder har flere livsvarige ordninger, mens mænd oftere har ordninger, som udbetales hurtigere. Formuen vises efter skat for en mere retvisende sammenligning af forskellige pensionstyper., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Pensionsformue ved folkepensionsalderen, De fleste går på pension, når de er ml. 65 og 69 år. De voksende pensionsformuer det seneste årti kan både være et resultat af forhøjet pensionsalder, flere år med pensionsopsparing for personer i aldersgruppen samt afkast – som dog kan svinge fra år til år., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Formue og gæld, Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionsystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Øvrig dokumentation, Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Indkomststatistik, Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Indkomststatistik, Brug for flere tal om Pensionsformuer?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om pensionsformue, fx fordelingen på alder, køn, pensions- og selskabstype., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03, Mail: , jaq@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/pensionsformuer

    Emneside

    SOCIO02

    Navn, SOCIO02 , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. Denne hovedopdeling er lig med opdelingen i beskæftigelsesstatus - jf. variablen BESKST02., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden og for lønmodtagere ud fra fagklassifikation, hovedniveau for fagklassifikation DISCOALLE_INDK, jf. tabel 3 i vedlagte bilag, "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Fra 2010 se også dokumentet "Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatu.docx", Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST02=8) opdeles i uddannelsessøgende og andre. , Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02=310) hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst 3 måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST02=8 klassificeres som øvrige, SOCIO02=410., Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) , gruppen af personer med beskæftigelsesstatus(BESKST02 6 og 7) pensionsister opdeles på førtidspenionsister og folkepensionsier efter fødselsdato., Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af varaiablen SOCIO13 (1987-), Detaljeret beskrivelse, SOCIO02 er dannet første gang for indkomståret 2002., SOCIO02 afløste variablen SOCIO, som dækker perioden 1994 til 2001., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO/SOCIO02, men er den der kommer tættes på, jf. vedhæftede bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc"., Principperne for fastlæggelse af især selvstændige er ændret i forhold til variablen SOCIO (jf. BESKST02) - da antallet af personer markeret som selvstændig hos SKAT, men hvor der ikke er aktivitet i virksomheden, er steget. Ændring i opgørelsesmetode giver 22.000 færre selvstændige for år 2000. Endvidere er der i SOCIO02 indført to nye kategorier: kontanthjælpsmodtager og sygedagpenge mv. Personerne i disse kategorier lå for størstedelens vedkommende i gruppen øvrige i SOCIO (kodeværdi=33)., Ændringer i kodeværdier og indhold fra SOCIO til SOCIO02:, 111 ændres fra "50 eller flere ansatte" til "10 eller flere ansatte"., 112 ændres fra "10-49 ansatte" til "5 - 9 ansatte", 113 ændres fra "1-9 ansatte" til "1-4 ansatte", 12 "blank" bliver til 120 "medarbejdende ægtefælle", 13 "blank" bliver til 139 "lønmodtager uden nærmere angivelse", 2 "blank, blank" bliver til 210 "Arbejdsløs mindst halvdelen af året", 31 "blank" bliver til 310 "uddannelsessøgende", 33 "blank "Andre personer" opdeles i 220 (modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser m.m.), 330 (kontanthjælpsmodtager) og 410 (andre), 4 "blank, blank" bliver til 420=børn, Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt, 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke-faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, De 10.000 personer hvor kodeværdien for SOCIO02 i år 2002 er "missing", skal have kodeværdi SOCIO02=410., I 2008 og 2009 sættes alene SOCIO-kode for personer, som er i befolkningen ultimo året eller har været lønmodtagere i løbet af året- dvs. at SOCIO-kode er lig 999 for folkepensionister, som dør løbet af året, samt ikke lønmodtagere som udvandrer eller dør i løbet af året., Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 er baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK. Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO02, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Fra 2010 er opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK_08 ( dansk branchekode_08). Ved skiftet fra dansk branchekde 03 til dansk branchekode 08 indplaceres de fleste lønmodtagere i samme SOCIO02 kategori. Det meste sygeplejerskerarbejde samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter fra SOCIO02 gruppe 133 til gruppe 132 ( skift fra hovedgruppe 3 i DISCO til hovedgruppe 2). Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. For 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ædringen i DISCO-nomenklatur, jf. bilag :"Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx". Mellem 10.000 og 30.000 personer skifter fra SOCIO02 gruppering 133 til gruppering 132 som følge af ændringen i DISCO- nomenklaturen., Fra 2011 er metode til imputering af DISCO08 koden ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer , OBS!! 2010 data forfindes både opgjort efter ny og efter gammel metode., Bilag, Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatur., Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO02 - Socioøkonomiske gruppe for manden i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 111, Selvstændig, 10 eller flere ansatte, 112, Selvstændig, 5 - 9 ansatte, 113, Selvstændig, 1 - 4 ansatte, 114, Selvstændig, ingen ansatte, 120, Medarbejdende ægtefælle, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 139, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 210, Arbejdsløs mindst halvdelen af året(nettoledighed), 220, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 310, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 330, Kontanthjælpsmodtager, 410, Andre, 420, Børn, 999, Ikke i AKM

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio02

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation