Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 331 - 340 af 1229

    NYT: Danskerne elsker at læse krimier

    1. december 2021, Krimi er danskerne foretrukne skønlitterære genre. Blandt personer, der svarede, at de havde læst skønlitteratur i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal 2021, havde hver anden læst krimi, viser Danmarks Statistiks , kulturvaneundersøgelse, . Særligt kvinder holder af den neglebidende genre. Blandt de kvindelige læsere havde 55 pct. læst krimi, og blandt de mandlige læsere havde 45 pct. læst genren. Ud af hele befolkningen havde 66 pct. læst skønlitterære bøger i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal 2021, og lidt over hver tredje dansker havde læst krimi i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, Kvinder læser kærlighed og erotik, I tredje kvartal 2021 havde hver femte læser læst , kærlighed og erotik, . Genren er mest populær blandt kvindelige læsere, da ni ud af ti læsere af , kærlighed og erotik, var kvinder. Genren , fantasy og science fiction, er omvendt mere populær blandt mænd. 23 pct. af læserne havde læst genren, og lidt over halvdelen af dem, der læste , fantasy og science fiction, , var mænd., Unge læser sicence fiction, ældre læser historiske romaner, Fantasy og science fiction, er populært blandt de unge. Ud af de 16-24-årige læsere havde halvdelen læst bøger om magi, fantasivæsener og planeter. Omvendt er , historiske romaner, særligt populære blandt de ældre alderskategorier, da tre ud af fem læsere i aldersgruppen 65+ havde læst genren. , Lidt flere læser skønlitteratur, Ud af hele befolkningen havde , 66 pct. læst skønlitterære bøger, i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal. Det er en stigning fra 59 pct. i tredje kvartal 2018, hvor , Kulturvaneundersøgelsen, startede. Flere kvinder end mænd læser skønlitteratur. 76 pct. af kvinderne havde læst skønlitteratur i tredje kvartal 2021, mens det samme var tilfældet for 57 pct. af mændene. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuhoved, 1 mio. læsere i Region Hovedstaden, Ud af hele befolkningen havde flest læst bøger i Region Hovedstaden med 71 pct. af regionens indbyggere. Det svarer til knap e1 mio. læsere i regionen. I Region Syddanmark udgør læserne 66 pct. af indbyggerne, og i Region Midtjylland er det 64 pct. af indbyggerne, der har læst bøger inden for den seneste tremånedersperiode. Færrest havde læst bøger i Region Nordjylland med 62 pct. læsere, som svarer til 330.000 personer, og i Region Sjælland med 62 pct. læsere, som svarer til 380.000 personer., Hver femte hører lydbøger, Hver femte dansker hører skønlitteratur som lydbog. Siden 2018 er andelen, der benytter sig af lydbøger til at høre skønlitteratur, fordoblet (fra 10 pct. i tredje kvartal 2018 til 20 pct. i tredje kvartal 2021). E-bøger er også blevet mere populære i perioden, da 14 pct. af danskerne havde benyttet sig af formatet i tredje kvartal 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit01, Kulturvaner 3. kvt. 2021 læsevaner, 1. december 2021 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33191

    NYT: Vi besøger oftere kulturarv i byerne end på landet

    2. marts 2020, Samlet har 63 pct. af befolkningen oplevet kulturarv i Danmark i 2019. Men kulturarv i forbindelse med byer som fx historiske bygninger er mere udbredt at besøge end kulturarv, der ofte ligger i landdistrikter. Således findes de tre mest hyppigt besøgte kulturarvsseværdigheder i - eller i nærheden af - byen. Den mest udbredte form for kulturarv, som næsten halvdelen af befolkningen (47 pct.) har oplevet inden for det seneste år, er nemlig historiske bymiljøer som fx at gå ned langs Ribes stræder, betragte Nyhavns farverige huse samt kanalen eller studere Christiansfelds unikke bygningsfacader. To ud af fem (40 pct.) fra 16 år og opefter har svaret, at de har set arkitektoniske eller historiske bygninger, mens hver fjerde (24 pct.) har oplevet forsvarsværker eller voldsteder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, ., Hver femte har besøgt landskabelige kulturmiljøer, Den fjerde mest udbredte kulturarvsoplevelse var at besøge landskabelige kulturmiljøer, fx Skjern Å eller Tøndermarsken. Der er hhv. 12 pct., der havde set en oldtidsgrav, fx gravhøj og 12 pct. havde besøgt en historisk ruin inden for det seneste år. De kulturarvsseværdigheder, som tiltrækker færrest besøgende, er runesten eller helleristninger og arkæologiske udgravninger med hhv. 8 og 4 pct. , Mange fra Hovedstaden har besøgt kulturarv, Hovedstaden er med 68 pct. den region, hvor flest borgere har besøgt kulturarv på trods af, at Region Hovedstaden har det laveste antal fredede fortidsminder og bygninger. Blandt personer bosat i Region Midtjylland svarede 63 pct., at de havde besøgt mindst én form for kulturarv, og Midtjylland er den region der sammenlagt har flest fortidsminder og bygninger. 62 pct. fra Region Syddanmark havde set én eller flere kulturarvsseværdigheder. Et stort antal fredninger i en region er dermed ikke ensbetydende med, at mange bosat i regionen besøger dem. En forklaring kan være, at det ikke er alle former for kulturarv, der er iøjnefaldende. Det er fx ikke altid tydeligt, at bakken i naturen er en gravhøj eller at klippeblokkene, man passerer på sin tur, har helleristninger. En anden mulig forklaring er kulturturisme, idet besøg af kulturarv ofte er en oplevelse, vi finder tid til under ferie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, , , kfred1, og , kfred2, ., 16 pct. har besøgt mindst fire former for kulturarv, Hver sjette voksne person svarer, at de har oplevet mindst fire forskellige former for kulturarv. Hver femte (18 pct.) har besøgt én form for kulturarv, 16 pct. har besøgt to og 13 pct. svarer, at de har besøgt tre former for kulturarv. , Otte ud af ti med lang videregående uddannelse har besøgt kulturarv, Jo højere uddannelsesniveau desto hyppigere har man opsøgt kulturarv. 79 pct. med lang videregående uddannelse har besøgt én eller flere kulturarvsseværdigheder inden for det seneste år. Blandt personer med andre videregående uddannelse har tre ud af fire set fx ruiner, historiske bymiljøer, voldsteder o.l. Det samme gælder 61 pct., hvis højest fuldførte uddannelse er gymnasial eller erhvervsfaglig, og 53 pct. der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse., Færrest fredede fortidsminder i Region Hovedstaden, Hovedstaden er den region, hvor antal fredede fortidsminder i alt er lavest. Statistikken , fredede bygninger og fortidsminder, 2019, viser, at Region Hovedstaden har 3.736 fredede fortidsminder, hvoraf begravelsesfredninger udgør 62 pct. af det samlede antal fredede fortidsminder. Region Midtjylland har med 9.971 fredede fortidsminder flest af landets i alt 33.867 fredede fortidsminder. Det kan være fortidsminder inden for kategorien , erhverv og produktion, , , tro og tradition, , , mærkesten, og , transport, mv. Kategorien , begravelse, udgør 90 pct. af det samlede antal fredninger i Midtjylland. Det høje antal begravelsesfredninger gør sig også gældende i de resterende regioner. Region Nordjylland har 7.618 fortidsminder i alt, hvor 86 pct. hører under , begravelse, . I Syddanmark findes 77 pct. af de 6.742 fredede fortidsminder under , begravelse, , Sjælland har 5.800 fredede fortidsanlæg, hvor 84 pct. er , begravelse, . , Region Hovedstaden har færrest fredede fortidsminder, men flest bygningsfredninger - 2.990 i alt. Region Syddanmark har næstflest med 1.962 fredede bygninger, mens Region Sjælland har 931. Region Nordjylland og Region Midtjylland har færrest med hhv. 335 og 766 fredede bygninger. , Kulturvaner 4. kvt. 2019, 2. marts 2020 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31794

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation