Forside

Søgeresultat

Viser resultat 351 - 360 af 1229

NYT: Sommeren fik os rundt på landets museer

1. december 2020, COVID-19 har haft både fordele og ulemper for landets museer. Der var flere, der besøgte danske museer uden for deres eget lokalområde her i sommers. Andelen gik fra 63 pct. i tredje kvartal 2019 til 70 pct. i samme periode 2020. Omvendt var der en lidt mindre andel, der besøgte museer i deres egen by eller omegn i tredje kvartal 2020 (44 pct.) sammenlignet med samme periode i 2019 (47 pct.). Som følge af rejserestriktionerne var andelen af borgere fra Danmark, der har besøgt museer i udlandet, faldet markant. Personer, der havde besøgt mindst ét udenlandsk museum inden for de seneste tre måneder, var gået fra 35 pct. i tredje kvartal 2019 til 10 pct. i tredje kvartal 2020., Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., COVID-19 fik flere yngre gæster ind på museerne, Andelen af museumsgæster under 45 år, gik fra 45 pct. i tredje kvartal 2019 til 50 pct. i tredje kvartal 2020. Det betød, at lige mange 45+årige og 16-44-årige besøgte museerne i tredje kvartal 2020, og gæsternes gennemsnitlige alder var lavere i sommeren 2020 end i sommeren 2019. I alt besøgte 1,3 mio. personer danske eller udenlandske museer i tredje kvartal 2020, se den seneste måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Kulturvaneundersøgelsen, omfatter personer over 15 år med bopæl i landet. Tallene dækker således ikke børn og udenlandske turister, der besøger museer i Danmark. , Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., Flere familier med mindst fire personer besøger museerne, Når museumsgæsterne opdeles på antal personer i familien, bekræftes observationen om, at museumsgæsterne bliver yngre. Tallene viser nemlig, at museumsbesøgende, som lever i familier med mindst fire personer, er steget med 21 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. I samme periode ses et fald på hhv. 7 og 10 pct. blandt museumsgæster med hhv. én og to personer i familien. Antallet af museumsbesøgende gæster med tre personer i familien er uændret. , Museumsbesøg i skyggen af COVID-19, Pandemiens konsekvenser trækker både op og ned i antallet af museumsbesøg. Det samlede antal danske museumsgæster er uændret sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af udenlandske turister blev et sjældent syn på danske museer. Rejserestriktioner nærmest stoppede internationale rejser, og en rekordhøj andel af befolkningen holdt derfor ferie hjemme i Danmark. Regeringens sommerpakke sørgede for halv pris på en række kulturoplevelser, herunder museer. Sommerpakken havde til formål at holde kulturlivet i gang og støtte landets kulturinstitutioner, der var ramt økonomisk pga. forårets nedlukninger. Omvendt trak frygten for COVID-19 i den modsatte retning, idet mange fravalgte indendørs aktiviteter til fordel for udendørs aktiviteter med mindre fare for at blive smittet. , Der er forskel mellem antal besøg og antal besøgende, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antallet af danske borgere, der har besøgt mindst ét museum inden for de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet. Den samme person kan have besøgt flere museer eller gæstet det samme museum flere gange i perioden. Kulturvaneundersøgelsen belyser dermed antallet af museumsbesøgende men ikke antal besøg. Oplysninger om antal museumsbesøg for året kan findes i , museumsstatistikken, , hvor én person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har gæstet museet flere gange på året. Museumsstatistikken opgør ud over danske gæster også udenlandske gæster. Museumsstatistikken for 2020 er planlagt til at udkomme i april 2021., Kulturvaner 3. kvt. 2020, 1. december 2020 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31797

NYT: Især unge spiller digitale spil sammen med andre

2. september 2019, Blandt de 16-34-årige spiller 72 pct. digitale spil, mens den tilsvarende andel i resten af befolkningen blot er 43 pct. At spille digitale spil med andre er især populært i den yngre del af befolkningen. Blandt de 16-34-årige svarer 74 pct., at de har spillet sammen med andre inden for de seneste tre måneder, og det samme gælder for 53 pct. blandt folk over 34 år som spiller digitale spil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil1, , , kvuspil2, og , kvuhyp01, ., Et spørgsmål om spil og sted, Digitale spil foregår i høj grad fra bopælen. 92 pct. af de 16-34-årige og 95 pct. af de 35+ årige, som spiller digitale spil, svarer, at de spiller , derhjemme, . Blandt spillere, som har rundet 35 år, svarer over hver femte (22 pct.), at de spiller , på farten, fx i ventesituationer, eller når de bruger offentlig transport. Ud af de 16-34-årige spillere spiller 28 pct. , på farten, . Hver fjerde mellem 16 og 34 år (25 pct.), der har spillet inden for de seneste tre måneder, har spillet , hos andre, . At spille hos venner eller bekendte er med blot 7 pct., langt mindre udbredt blandt spillere på 35 år og derover. , Flest ældre holder sig til et eller to spil, mens flest unge spiller tre eller flere, Især de ældre spiller kun ét til tre forskellige digitale spil. Blandt personer over 34 år, der har spillet inden for de seneste tre måneder, spiller 40 pct. ét spil, 23 pct. spiller to forskellige spil, og 15 pct. , veksler mellem tre spil. , Blandt de 16-34-årige spiller 23 pct. ét spil, 19 pct. spiller to forskellige spil, og 16 pct. tre spil., Over hver fjerde (28 pct.) blandt de 16-34-årige spillere har spillet fire til seks forskellige digitale spil, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af de 35+ årige. 14 pct. af den yngre gruppe har spillet syv eller flere forskellige digitale spil, hvilket er ca. tre gange så mange sammenlignet med de 35+ årige, hvor kun 5 pct. har spillet syv eller flere spil., Unge spiller især på mobil, computer eller konsol, Enhederne som de 16-34-årige, der har spillet inden for de seneste tre måneder, oftest bruger, er smartphonen (39 pct.) og computeren (37 pct.). Det samme gør sig gældende blandt personer på 35 år og derover, hvor næsten hver anden (44 pct.) oftest spiller på sin smartphone og næsten hver fjerde (23 pct.) spiller på sin computer. Størst er forskellen på de to aldersgruppers præferencer, når det kommer til spillekonsol eller tablet. Blandt de 16-34-årige spiller hver femte oftest på spillekonsol mod 6 pct. af de 35+ årige, mens det omvendt er hver fjerde 35+ årige, der spiller på en tablet mod 3 pct. af de 16-34-årige. , Unge bruger flere penge på digitale spil, I dag er et stort udvalg af digitale spil gratis at anskaffe, og det er afspejlet i danske spilleres køb af spil. Blandt de to aldersgrupper 16-34 år og 35 år eller derover har hhv. 57 og 80 pct. ikke brugt penge på spil inden for de seneste tre måneder. At betale for digitale spil er mere udbredt blandt de yngre. Godt hver tiende spiller i aldersgruppen 16-34 år har brugt mindst 500 kr. på spil i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 3 pct. blandt spillere på mindst 35 år. Hver ottende (13 pct.) mellem 15 og 35 år har brugt mellem 200-500 kr. på digitale spil. Blandt personer, der har rundet 35 år, er andelen 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil3, ., Flest køber spil via online tjenester, Digitalt køb er ikke overraskende den mest udbredte måde at anskaffe sig nye spil på. Der er dog stor forskel på andelen af de 16-34-årige og 35+ årige, der køber spil digitalt. Af de 16-34-årige svarer 58 pct., at de har købt spil digitalt, fx via Steam, Google o.l., mens kun hver fjerde person, som er fyldt 35 år, har købt og downloadet spil digitalt. Køb i butik er den næstmest udbredte måde at købe spil. , eSport, spilleevents eller formelle spilarrangementer, I andet kvartal 2019 svarer blot 1 pct. af dem, der har spillet inden for de seneste tre måneder fra 16 år og opefter, at de har spillet digitale spil ved en , spilleevent eller et formelt spillearrangement, , fx LAN, turnering eller andet eSport arrangement, i perioden. To tredjedele af deltagere til spilleevents er mellem 15 og 35 år. Deltagelse på spilleevents tiltrækker mange flere mænd end kvinder. Mændene udgjorde fire ud af fem deltagere i andet kvartal 2019., Kulturvaner 2. kvt. 2019, 2. september 2019 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31792

NYT: Krimiromaner har et solidt tag i alle aldersgrupper

3. juni 2019, Kriminalromaner, er den mest populære litteraturgenre. Hver tredje foretrækker at læse krimistof. Blandt personer over 44 år svarer 37 pct., at de bedst kan lide krimi, mens det samme gør sig gældende for 21 pct. mellem 16-34 år. , Historiske romaner, er mest udbredte blandt personer over 64 år, hvor cirka hver tredje foretrækker denne genre. 30 pct. af de 16-24-årige og 21 pct. af de 25-34-årige foretrækker , fantasy og science fiction, , mens det samme kun gælder for 4 pct. af de 65-74-årige og 1 pct. af dem over 74 år. , Kriminalromaner, skønlitteratur uden bestemt genre, og , historiske romaner, er de tre mest foretrukne genrer hos både kvindelige og mandlige læsere. Størst præferenceforskel mellem kønnene ses inden for , kærlighed og erotik, , som foretrækkes af 17 pct. af kvinderne, men kun 3 pct. af mændene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, ., Skønlitteratur er en del af hverdagen hos godt hver femte, Det er ikke kun i ferien, at danskerne læser eller lytter til bøger. Tre ud af fire har læst faglitteratur eller skønlitteratur inden for de seneste tre måneder, og hver femte læser eller lytter til skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Næsten fire ud af ti gør det mindst hver uge. Det er især kvinderne, der læser skønlitteratur, idet 68 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til et værk inden for de seneste tre måneder mod 52 pct. af mændene. , Vi læser også med ørene, 12 pct. af danskerne har hørt skønlitteratur som lydbøger inden for de seneste tre måneder, og 5 pct. har lyttet til skønlitteratur som podcast. Læsning er dog fortsat den mest populære måde at nyde skønlitteratur på, idet over halvdelen af danskerne har haft en fysisk bog foran sig, mens 11 pct. har læst via en e-bogslæser. Digitalisering ændrer den måde, vi bruger litteratur, og populariteten af lyd- og e-bøger stiger fortsat. Statistikken , Elektronik i hjemmet, viser, at 11 pct. af familierne ejer en e-bogslæser i 2019 mod kun 2 pct. i 2010. Ændrede læsevaner ses ligeledes i , biblioteksstatistikken, , som viser næsten en fordobling af digitalt udlån siden 2014., Forbrug af litteratur behøver ikke at koste, Det er flere måder at få fat i sine yndlingstitler. Køb af fysiske bøger er med 57 pct. den mest udbredte adgang til skønlitterære bogtitler blandt læsere. Den anden- og tredjemest populære vej til at få adgang til bogtitler er ved at , låne på biblioteket, og , af familie eller venner, med hhv. 42 og 35 pct. Abonnementstjenester, fx Mofibo eller Storytel, anvendes af 14 pct. af læserne, mens gratistjenester, fx eReolen eller DR, bruges af 13 pct. Endeligt klikker 9 pct. af læserne sig til digitale bøger enten ved at købe eller leje dem, fx via iTunes, Amazon eller på litteratursiden.dk. En fjerdedel af læserne benytter sig udelukkende af gratis adgangsveje, dvs. lån eller brug af gratis tjenester. Fire ud af ti læsere både køber og låner bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit02, ., Hver tredje af de 16-24-årige mødes på biblioteket for at læse og studere, 43 pct. af danskerne har besøgt biblioteket inden for de seneste tre måneder. Ikke overraskende kommer de fleste (76 pct.) på biblioteket for at , aflevere eller låne fysiske bøger, aviser eller magasiner, . Det næstmest populære formål med besøget er at , læse, studere eller mødes med andre, . Her er det især de 16-24-årige (35 pct.) og de 25-34-årige (23 pct.), hvor dette har været formålet. , Onlinebibliotekstjenester, Bibliotekets digitale tjenester giver borgere fri adgang til information, litteratur og underholdning, og 28 pct. har brugt bibliotekets hjemmeside eller digitale tjeneste. Det er især det lokale biblioteks hjemmeside (13 pct.) og bibliotek.dk (11 pct.), personer fra 16 år og opefter bruger. 9 pct. af borgerne bruger ereolen.dk. Bibliotekernes e-materiale efterspørges i stigende grad, en tendens, du kan læse mere om i statistikken , Biblioteker, . , Lige mange mænd og kvinder suger viden til sig fra faglitterære værker, Kulturvaner 1. kvt. 2019, 3. juni 2019 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31791

NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

17. september 2025, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Kulturvaner 2024, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51429

NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51842

NYT: Mindre frivilligt arbejde i fjerde kvartal 2020

1. marts 2021, De seneste tal i , Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 30 pct. af befolkningen 16 år og derover udførte gratis arbejde som frivillig, fx i en idrætsforening, i lokalsamfundet eller på socialområdet. Antallet af frivillige i fjerde kvartal 2020 var lavere sammenlignet med samme periode i 2019. Det kan forklares med COVID-19 krisen og nedlukningerne af samfundet. Der ses generelt et dyk for alle aldersgrupper. Mest markant blandt borgere fra 65-74 år og borgere 75 år og derover med et fald på hhv. 9 og 7 procentpoint. Den laveste nedgang var blandt 25-34-årige med et fald på 2 procentpoint fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Højtuddannede og mænd er i højere grad frivillige, 34 pct. af borgerne med en videregående uddannelse eller Ph.D. udførte frivilligt arbejde. Det er en større andel end blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, hvor 29 pct. var frivillige. Undersøgelsen viste også, at lidt flere mænd end kvinder var frivillige i fjerde kvartal 2020 med 32 pct. mod 29 pct. blandt kvinderne., Flest frivillige inden for idræt og fritid og hobby, På landsplan var der flest frivillige inden for , idræt, og , fritid og hobby, med hhv. 30 og 23 pct. af samtlige frivillige. , Bolig og lokalsamfund, samt , kulturområdet, beskæftigede begge 12 pct. af de frivillige. Det er ikke alle, der kan nøjes med at være frivillig på ét område. Hver femte angav nemlig, at de udførte frivilligt arbejde inden for to områder., Kilde, :www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Nordjylland har flest frivillige inden for fritid og hobby, Fritid og hobby, , der blandt andet dækker byvandringer og strikkeklubber, var med 36 pct. af de frivillige, det største område i Region Nordjylland. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er det kun hver femte, der var beskæftiget med dette. Der var 15 pct. af de frivillige, der beskæftigede sig med , bolig og lokalsamfundet, i Hovedstaden, mens andelen kun var 6 pct. i Nordjylland. , Kulturområdet, , fx frivilligt arbejde på biblioteker og museer, havde Syddanmark den største andel af de frivillige med 15 pct., mens Nordjylland havde færrest med 7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Tre ud af ti frivillige beskæftiger sig med idræt, På landsplan var , idræt, , det største område med 30 pct. af de frivillige. I Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden var idræt også det område, som flest beskæftigede sig med i fjerde kvartal 2020, mens Region Nordjylland skilte sig ud ved, at idræt var det næstmest udbredte område med 27 pct. af de frivillige i regionen., Personer, der arbejder frivilligt på idrætsområdet, er også fysisk aktive, I fjerde kvartal svarede godt hver tredje, der var frivillig på idrætsområdet, at de motionerede dagligt eller næsten dagligt. Det er flere end landsgennemsnittet, hvor hver fjerde trænede dagligt eller næsten dagligt. Frivillige inden for idræt var generelt mere aktive i løbet af ugen. Det var kun 5 pct. af de frivillige inden for idræt, der ikke havde dyrket motion inden for de seneste tre måneder, mens det gjaldt 16 pct. for hele landet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Kulturvaner 4. kvt. 2020 frivillighed, 1. marts 2021 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31798

NYT: Gæsterne er vendt tilbage til museerne

1. marts 2022, Kulturvaneundersøgelsens, seneste måling viser, at andelen af borgere over 15 år, der besøgte museerne, i fjerde kvartal 2021 var tilbage på samme niveau som før COVID-19. Hver tredje har besøgt et museum mindst en gang i løbet af de seneste tre måneder, hvilket er stort set den samme andel som i fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2019. Konsekvenserne af COVID-19 og de medfølgende nedlukninger, som startede i marts 2020, ses i statistikken fra andet kvartal 2020. Især første og andet kvartal 2021 var påvirket af COVID-19, hvor museumsbesøget lå på det laveste niveau i de tre år mellem fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus1, 5,4 mio. færre besøg i 2020, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Antallet af besøg opgøres i , museumsstatistikken, . Ifølge , museumsstatistikken 2020, faldt antallet af besøg til museernes udstillinger med mere end en tredjedel i 2020 sammenlignet med året før. I 2020 var der 10,3 mio. besøg, hvilket er 5,3 mio. færre besøg end i 2019. Der var størst fald i besøgstallet på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer. Bemærk, at museumsstatistikken tæller besøg fra alle gæster inklusive udenlandske turister, mens , Kulturvaneundersøgelsen, kun dækker museumsbesøg af gæster med bopæl i Danmark. , Museumsstatistikken, for 2021 udkommer i maj 2022. , Senest museumsbesøg: hver anden har besøgt et museum i det seneste år, På trods af COVID-19 har 71 pct. af den voksne befolkning besøgt et kunstmuseum, et kulturhistorisk museum eller et naturhistorisk museum i løbet af de seneste tre år. Hver anden var på museum inden for det seneste år. Det er især kvinder samt yngre mellem 16 og 24 år, som gæstede museerne inden for en 12 måneders periode. Hver femte borger besøgte et museum for mellem ét og tre år siden, og hver tiende var senest på et museum for mellem tre og fem år siden. Én ud af syv personer over 15 år har ikke været på museum i de seneste fem år, og 4 pct. har aldrig besøgt et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus6, Hvem har ikke været på museum i de seneste tre år?, Gruppen, som slet ikke har været på museum i løbet af de seneste tre år, udgør 28 pct. af befolkningen over 15 år og 4 pct. har aldrig været på museum. Personer med følgende karakteristika er overrepræsenteret i gruppen af personer, som ikke har været på museum i de seneste tre år: enlige uden børn, grundskole som højest fuldført uddannelse, alder over 75 år, bopæl i tyndt befolket område, bopæl i landsdele Vest- og Sydsjælland og med håndværkspræget arbejde eller beskæftigelse inden for landbrug, skovbrug og fiskeri., Manglende interesse er den vigtigste årsag til fravalg af museer, En tredjedel af de adspurgte har ikke været på museum inden for det seneste år. Den hyppigst angivne årsag er , manglende interesse for museer, og de næsthyppigste er , jeg er et hjemmemenneske, og , manglende mulighed for besøg pga. COVID-19, , som i en periode lukkede kulturinstitutionerne, herunder museer. Herefter nævnes , mangel på udstillinger, som vækker den adspurgtes interesse, efterfulgt af , frygten for smittefare, . , Manglende interesse for museer, , , jeg er et hjemmemenneske, og , mangel på interessante udstillinger, angives især som årsag af mænd, mens kvinder i højere grad peger på årsager relateret til COVID-19, dvs. , frygt for smittefare, og , lukkede museer, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk//kvumus7, Når man ikke har nogen af følges med, Samme andel af mænd og kvinder svarer, at de ikke kommer på museer, fordi de mangler nogen at følges med. Museumsbesøg sker typisk i fællesskab med andre, idet 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Det viser en , tidligere måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, , der belyser de sociale aspekter af befolkningens kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2021 museumsbesøg, 1. marts 2022 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40265

NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31795

NYT: Markant stigning i de unges koncertforbrug

1. september 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra andet kvartal 2022 viser, at hver fjerde i befolkningen har været til koncert inden for den seneste tremånedersperiode. Der var flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været ude og høre musik. 38 pct. havde været til koncert, hvilket er markant højere sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. En sammenligning af de nyeste tal med samme periode i 2019 viser, at andelen af koncertgængere i den yngste aldersgruppe er steget fra 25 pct. i 2019 til 38 pct. i 2022, det vil sige en stigning på 13 procentpoint i forhold til perioden før COVID-19-pandemien ramte Danmark. De 45-54-årige havde som den eneste aldersgruppe et lavere forbrug med et fald på fire procentpoint i andet kvartal 2022 sammenlignet med samme periode i 2019. De øvrige aldersgruppers forbrug af koncerter er meget lig deres forbrug i andet kvartal 2019 med udsving på to procentpoint og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flest unge opsøger kultur, Når man ser på kulturforbruget i andet kvartal 2022, er det tydeligt, at der er flest i den yngste aldersgruppe, der bruger kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det kan være et besøg på kunst- eller kulturhistorisk museum, en tur i biografen, deltagelse i en koncert, overværelse af en sportsbegivenhed som tilskuer eller, at man har set scenekunst enten på et teater, på festival eller i det offentlige rum. Den yngste aldersgruppe indtager førstepladsen i fire ud af fem af disse kulturområder. De unge er den aldersgruppe, hvor flest havde været i biografen (29 pct.), flest havde deltaget i koncerter (38 pct.), overværet sportsbegivenheder som publikum (32 pct.) og flest havde været på museum (32 pct.). Det eneste kulturområde, hvor de unge ikke har det højeste forbrug, er scenekunst. Blandt de 45-54-årige havde flest (29 pct.) overværet scenekunst i andet kvartal 2022. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder 2. kvt. 2022, , Biograf, , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum, , Scenekunst, , , pct., I alt, 23, 25, 19, 25, 23, 16-24 år, 29, 38, 32, 32, 24, 25-34 år, 26, 26, 21, 25, 25, 35-44 år, 24, 25, 20, 26, 22, 45-54 år, 25, 25, 21, 24, 29, 55-64 år, 23, 24, 16, 23, 23, 65-74 år, 19, 22, 13, 24, 22, 75 år og derover, 16, 14, 9, 18, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Den gennemsnitlige museums-, stadion og koncertgæst er blevet yngre, I andet kvartal 2019 var der langt større spredning i de forskellige aldersgruppers brug af kulturaktiviteter uden for eget hjem. De 65-74-årige gik mest på museum (40 pct.), hver fjerde både blandt de 35-54-årige og de 16-24-årige overværede sportsbegivenheder som tilskuere, og de 45-54-årige var mest til koncert (29 pct.). Herudover var den yngste aldersgruppe mest i biografen (35 pct.), og 30 pct. både blandt de 35-54-årige og 65-74-årige havde set scenekunst på teater, på teaterfestival eller i det offentlige rum. Når man ser på de nyeste tal fra andet kvartal 2022, er det den yngste aldersgruppe, der har deltaget i flest kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det bør dog bemærkes, at andelen af den voksne befolkning, som har deltaget i kulturaktiviteter inden for de nævnte områder endnu ikke samlet set er på niveau med før COVID-19. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder. 2. kvt. 2019, , Biograf, , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum, , Scenekunst, , , pct., I alt, 26, 24, 19, 33, 27, 16-24 år, 35, 25, 23, 35, 22, 25-34 år, 32, 24, 20, 33, 28, 35-44 år, 28, 25, 24, 32, 30, 45-54 år, 26, 29, 24, 29, 30, 55-64 år, 23, 24, 19, 34, 24, 65-74 år, 21, 22, 14, 40, 30, 75 år og derover, 12, 13, 6, 30, 24, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 2. kvt. 2022 unges kulturforbrug, 1. september 2022 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40267

Presse

Statistik går vi højt op i at opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet, tilpasset det enkelte medies

https://www.dst.dk/da/presse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation