Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 141 - 150 af 988

    NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

    Færdselsuheld 2024

    Færdselsuheld 2024, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51227

    Nyt

    NYT: Stor stigning i industriens produktivitet

    Produktivitetsudviklingen 2024

    Produktivitetsudviklingen 2024, Fra 2020 til 2024 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år, hvilket er markant mere end tidligere perioder. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten i industrien, mens en øget kapitalintensitet bidrager med 2,1 procentpoint af stigningen. 9,1 procentpoint, og derved hovedparten, af væksten i arbejdsproduktiviteten kan forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, fx ved overgang til en mere global produktion eller ved at optimere udnyttelsen af tekniske fremskridt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Medicinalindustrien trækker den store stigning i arbejdsproduktiviteten, I perioden 2020-2024 steg arbejdsproduktiviteten i industrien fratrukket medicinalindustrien kun 3,0 pct. pr. år. Det er dermed i meget høj grad medicinalindustrien, der trækker den markante stigning i arbejdsproduktiviteten i den samlede industri, idet den voksede med 11,7 pct. pr. år., Den store stigning i TFP i industrien i perioden 2020-2024 skyldes i høj grad en stor stigning i TFP for medicinalindustrien. Hovedparten af stigningen i industriens arbejdsproduktivitet kommer fra medicinalindustrien og i medicinalindustrien stiger TFP meget markant med 21,6 pct. årligt i perioden, hvilket dermed også øger TFP for hele industrien. En stor del af medicinalindustriens produktion og værdiskabelse er de senere år sket i udlandet. Dermed er der sket en markant større værdiskabelse i danske virksomheder uden at arbejdskraftindsatsen i Danmark er fulgt med i nær samme omfang. Det betyder alt andet lige en betydelig fremgang i produktiviteten. , Internationalt set høj produktivitet i industrien, men ikke uden medicinal, I et internationalt perspektiv har industriens vækst i arbejdsproduktiviteten været meget høj i forhold til fx EU-27, Tyskland og Sverige. Hvor industriens arbejdsproduktivitet fra 2020 til 2024 voksede med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år i Danmark, voksede den kun med 1,4 pct. i EU som helhed. Den tyske industris produktivitet voksede i samme periode med 1,5 pct. pr. år, mens den i Sverige voksede med 0,8 pct. pr. år. Hvis medicinalindustrien udelades ligger produktivitetsudviklingen i industrien ekskl. medicinal på 3,0 pct. pr. år. Dette minder langt mere om udviklingen i produktiviteten i det øvrige EU., Kilde: , Eurostat, Industriens produktivitetsvækst vigtig for den samlede produktivitetsvækst, I de markedsmæssige byerhverv i alt er arbejdsproduktiviteten vokset med 1,3 pct. pr. år i perioden 2020-2024. Produktiviteten i Danmark som helhed er således meget gennemsnitlig og særligt har bidraget fra øget kapitalintensitet været svagt i den seneste periode. Det er bl.a. et udtryk for, at nyinvesteringer i kapitalapparat ikke er sket i samme omfang som tidligere., Tages der højde for at store globaliserede danske virksomheder i industrien, herunder specielt medicinalindustrien, har haft en betydelig højere produktivitetsvækst, tegner det et billede af en svag produktivitetsvækst i byerhvervene ekskl. industri. , Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 3,7, 3,4, 3,2, 11,7, Kapitalintensitet, 2, 2,0, 0,9, 1,6, 2,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Anden kapitalintensitet, 1,8, 0,7, 1,3, 2,0, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , 1,4, 2,3, 1,4, 9,1, * Foreløbige tal., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks byerhverv,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 1,1, 1,5, 2,0, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,2, 1,0, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,1, 0,3, 0,1, Anden kapitalintensitet, 0,6, 0,1, 0,6, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,1, 1,1, 0,8, 0,8, * Foreløbige tal., Anm.: Byerhvervene omfatter den totale markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv.,, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:381), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2023 revideret ned fra 0,9 til 0,0. Revisionen skyldes en nedadgående revision af den gennemsnitlige årlige vækst i BVT fra 5,4 pct. til 4,0 pct. og at den gennemsnitlige årlige udvikling i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 4,4 til 4,0 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2021 og 2022, mens tallene for 2023 og 2024 stadig er foreløbige., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. december 2025 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53795

    Nyt

    NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

    Ledighedsindikator november 2025

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Ledighedsindikator november 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 1.000 i ledigheden fra oktober til november. Den stigende ledighed skyldes en tilsvarende stigning i antallet af ledige dagpengemodtagere samt et stort set uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere over den seneste måned. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er steget til 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i november var 89.800 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 20 måneder. De ledige i november fordeler sig på 76.800 dagpengeledige og 13.000 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. december 2025 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50502

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation