Søgeresultat

NYT: Inflationen er uændret i november

Forbruger- og nettoprisindeks november 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks november 2025, I november steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I oktober var den tilsvarende stigning ligeledes 2,1 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i november. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i november, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. Kerneinflationen er uændret i forhold til oktober., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på især pakkerejser, leje af sommerhus og flyrejser indekset ned med 0,50 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. husleje, radio/TV-udstyr og brændstof indekset op med 0,18 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Okt. - nov. 2025,  ,  , Nov. 2024 - nov. 2025,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , -0,3,  , (inflation),  , 2,1,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Husleje, 21,08, 0,08,  , Husleje, 21,08, 0,48, Radio/TV-udstyr, 0,77, 0,05,  , Fødevarer, 11,05, 0,35, Brændstof, 2,48, 0,05,  , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,19, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,93, -0,20,  , Elektricitet, 2,22, -0,30, Leje af sommerhus, 0,58, -0,17,  , Gas, 0,40, -0,07, Flyrejser, 0,65, -0,13,  , Nye biler, 2,16, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i oktober, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,0 pct. i november. Tallene for november er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i oktober faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,5 pct. fra 2,6 pct. i september. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i oktober var Cypern med 0,2 pct., Frankrig med 0,8 pct. og Italien med 1,3 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i oktober var Rumænien med 8,4 pct., Estland med 4,5 pct. og Letland med 4,3 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,1 pct. i oktober. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for november udkommer 17. december 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2024, 2025, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2025, Nov., Okt., Nov., Okt. - nov. 2025, Okt. 2024, - okt. 2025, Nov. 2024, - nov. 2025,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,2, 122,1, 121,7, -0,3, 2,1, 2,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,68, 132,4, 138,3, 137,1, -0,9, 4,5, 3,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 134,8, 137,2, 137,5, 0,2, 1,6, 2,0, Beklædning og fodtøj, 4,59, 98,6, 98,9, 98,0, -0,9, -0,8, -0,6, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 121,0, 122,0, 122,5, 0,4, 1,5, 1,2, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 4,75, 103,7, 102,8, 103,6, 0,8, 1,2, -0,1, Sundhed, 3,00, 112,4, 115,1, 115,1, 0,0, 1,1, 2,4, Transport, 13,69, 117,7, 120,5, 119,4, -0,9, 1,5, 1,4, Kommunikation, 2,32, 84,3, 88,9, 90,7, 2,0, 4,7, 7,6, Fritid og kultur, 11,16, 115,0, 119,0, 117,2, -1,5, 2,3, 1,9, Uddannelse, 0,89, 134,6, 140,0, 140,0, 0,0, 4,0, 4,0, Restauranter og hoteller, 5,96, 128,6, 137,0, 133,7, -2,4, 2,5, 4,0, Andre varer og tjenester, 8,22, 119,9, 123,6, 123,5, -0,1, 2,9, 3,0, Varer, 49,03, 116,0, 116,9, 116,8, -0,1, 0,9, 0,7, Tjenester, 50,97, 121,1, 126,1, 125,2, -0,7, 3,3, 3,4, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,3, 120,6, 120,0, -0,5, 2,3, 2,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 119,4, 122,6, 122,0, -0,5, 2,3, 2,2, HICP i alt, •, 119,5, 122,5, 121,9, -0,5, 2,1, 2,0, HICP-CT i alt, •, 118,8, 121,7, 121,1, -0,5, 2,0, 1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. december 2025 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51960

Nyt

NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news

It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47030

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

Lønindeks 3. kvt. 2025

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes

https://www.dst.dk/nyt/50503

Nyt

Indeksregulering

Hvad er indeksregulering? Og hvordan anvender man prisindeks til regulering af kontrakter?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indeksregulering

Ofte stillede spørgsmål

NYT: Ledigheden steg med 200 i oktober

Arbejdsløsheden (md.) oktober 2025

Arbejdsløsheden (md.) oktober 2025, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige faldet med 100, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på kontanthjælp, Fra september til oktober steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 200, mens antallet af dagpengemodtagere var stort set uændret. Herefter var der 75.200 fuldtidsledige på dagpenge og 12.900 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten steg for de 16-24-årige og faldt for de 40-49-årige, Fra september til oktober steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 16-24-årige, mens den faldt med 0,1 procentpoint for de 40-49-årige og forblev uændret for de øvrige opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,2 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,9 pct. Ledighedsprocenten forblev i oktober uændret for såvel mænd som kvinder på hhv. 2,8 og 3,0 pct. , Ledighedsprocenten faldt i Københavns omegn og steg på Østsjælland, Fra september til oktober faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, mens den steg med 0,1 procentpoint på Østsjælland. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret i de resterende ni landsdele. Herefter havde Bornholm fortsat landets laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent, på 3,6 pct. i oktober., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juli, august og september er nedjusteret med hhv. 100, 300 og 500 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen den 31. oktober. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. Denne måneds nedjusteringer af den sæsonkorrigerede ledighed for perioden juli-september skyldes hovedsageligt førstnævnte., Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra september til oktober i denne offentliggørelse er en opjustering på 300 i forhold til ledighedsindikatoren for oktober, som blev offentliggjort 12. november: , Indikator tyder på stort set uændret ledighed, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:316)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2025,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Juli, Aug., Sep., Okt.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,8, 87,9, 87,9, 88,1, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 77,0, 77,2, 77,7, 77,9, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,4, 68,4, 68,9, 69,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,7, 8,8, 8,7, 8,9, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,7, 10,7, 10,3, 10,2, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,9, 6,8, 6,3, 6,3, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,9, 3,9, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 43,7, 43,9, 43,9, 44,0, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,0, 44,0, 44,1, 44,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,9, 4,9, 5,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,2, 25-29 år, 15,6, 15,7, 15,7, 15,8, 4,8, 4,8, 4,9, 4,9, 30-39 år, 26,8, 26,8, 27,0, 27,0, 4,1, 4,1, 4,1, 4,1, 40-49 år, 15,6, 15,6, 15,6, 15,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,5, 50-59 år, 14,9, 14,9, 14,7, 14,6, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 10,0, 10,1, 10,0, 10,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Byen København, 17,3, 17,3, 17,4, 17,5, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,5, 9,4, 9,4, 9,4, 3,2, 3,2, 3,2, 3,1, Nordsjælland, 5,3, 5,3, 5,4, 5,4, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 1,9, 2,0, 2,0, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,2, 2,3, 2,3, 2,3, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,6, 7,6, 2,7, 2,8, 2,7, 2,7, Fyn, 8,1, 8,2, 8,2, 8,3, 3,3, 3,4, 3,4, 3,4, Sydjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,4, 2,4, Østjylland, 14,6, 14,6, 14,7, 14,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,4, 4,4, 4,4, 4,3, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,7, 8,7, 8,6, 8,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Denne ledighedsoffentliggørelse for oktober-2025 er således den første der anvender de netop offentliggjorte registerbaserede arbejdsstyrketal med reference til ultimo november 2024 til udregningen af ledighedsprocenterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50111

Nyt

Økonomi for landbrug og gartneri

Hvor mange heltidslandbrug er der i Danmark? Hvordan udvikler priserne på landbrugsprodukter sig? Hvor stor er landbrugets gæld? Få overblik over landbrugets økonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/oekonomi-for-landbrug-og-gartneri

Emneside

Samlet nationalregnskab

Nationalregnskabets statistikker giver et billede af samfundets økonomi og beskriver bl.a. udviklingen i bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/samlet-nationalregnskab

Emneside

Valg

Herunder finder du valgresultater og statistik om forskellige typer af valg - både seneste afholdte valg og historiske valg.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg

Ofte stillede spørgsmål

Digitalisering

Er Danmark blandt de mest digitaliserede lande i Europa? Bliv klogere på danskernes teknologiske rejse med statistik gennem fire årtier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket

https://www.dst.dk/nyt/41944

Nyt