Søgeresultat

NYT: Fald i anmeldte indbrud

Kriminalitet (år) 2024

Kriminalitet (år) 2024, Antallet af anmeldte indbrud faldt med ca. 500 anmeldelser fra 2023 til 2024, svarende til et fald på 2 pct. Dermed er antallet af anmeldte indbrud i forhold til 2005 faldet med 60 pct. eller 45.946 anmeldelser. Det største fald handler om anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv., hvor der i 2024 var 24.311 (75 pct.) færre indbrud end i 2005. Anmeldte indbrud i beboelse følger godt efter med et fald på 14.895 (51 pct.) og til sidst anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser, hvor der i 2024 var 6.740 (45 pct.) færre anmeldelser end i 2005., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Indbrud i regionerne, Udviklingen i anmeldte , indbrud i alt, fra 2007 til 2024 viser, at der var forskel på udviklingen i regionerne. Det største fald var i Region Nordjylland, hvor der var 76 pct. færre anmeldte indbrud i 2024 end i 2007 - det skyldes især færre anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. Det mindste fald var i Region Midtjylland med 54 pct. færre anmeldte indbrud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i sigtelsesprocent for indbrud, Der har også været en udvikling i sigtelsesprocenten for , indbrud i alt, fra 2007 til 2024. På landsplan er sigtelsesprocenten steget fra 6 pct. i 2007 til 8 pct. i 2024. En stigende sigtelsesprocent betyder, at en større andel af de anmeldte forbrydelser fører til, at der rejses sigtelse. Stigningen vedrører især Region Nordjylland, hvor andelen af anmeldelser, hvor der bliver rejst en eller flere sigtelser, er steget fra 7 pct. i 2007 til 14 pct. i 2024. I anmeldelsesdata, som bliver leveret af Rigspolitiet til Danmarks Statistik, er der en markering af, om der er rejst en sigtelse eller ikke. Der er ikke angivet, om det er en eller flere sigtelser, der er rejst., Flere anmeldelser om butikstyveri, Siden den stigende tendens i butikstyverier satte ind i 2021, er antal anmeldelser steget med 77 pct., svarende til 12.ooo flere butikstyverier i 2024. I det sidste år, fra 2023 til 2024, steg det 11 pct. fra 25.175 til 27.996. 70 pct. af butikstyverierne anmeldes af dagligvarebutikker (købmand/supermarked/mejeri). Mens de fleste butikker havde oplevet en stigning i antal tyverier, faldt butikstyveri fra beklædning/skind/fodtøj med 13 pct. fra 2023 til 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, og særkørsel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51047

Nyt

Publikation: Indvandrere i Danmark 2024

Foto:Adobe Stock, Download og læs publikationen, 9. december 2024, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt et nyt kapitel i årets publikation om kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 18. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.453 børn en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2012-2022, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 32 pct. på offentlig forsørgelse i 2023. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går på museer og i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live, og andre igen deltager i fritidsaktiviteter, enten som frivillige eller som udøvere. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : ISBN 978-87-501-2453-5, Udgivet, : 9. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 140, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/52300

Publikation

Verdensmål - 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer., Delmål 16.1, Reducer vold overalt, Alle former for vold og voldsrelateret dødsfald skal reduceres væsentligt overalt., Delmål 16.2, Beskyt børn mod overgreb, udnyttelse, menneskehandel og vold, Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn skal stoppes., Delmål 16.3, Styrk lov og orden og giv alle lige adgang til retfærdighed, Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige adgang til en retfærdig rettergang for alle., Delmål 16.4, Bekæmp organiseret kriminalitet og ulovlige strømme af penge og våben, Inden 2030 skal ulovlige penge- og våbenstrømme væsentligt reduceres, og indsatsen for inddrivelse og tilbagelevering af af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet skal styrkes., Delmål 16.5, Reducer korruption og bestikkelse i betydelig grad, Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt., Delmål 16.6, Udvikl effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner, Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer., Delmål 16.7, Beslutninger skal tages på en responsiv, inkluderende og repræsentativ måde, Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer., Delmål 16.8, Styrk udviklingslandenes deltagelse i det overnationale samarbejde, Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes., Delmål 16.9, Giv alle fødselsattest og legal identitet, Inden 2030 skal der gives en retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering., Delmål 16.10, Beskyt grundlæggende rettigheder og giv aktindsigt, Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler., Delmål 16.a, Forebyg og bekæmp vold, terrorisme og kriminalitet, Relevante nationale institutioner skal styrkes, bl.a. gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, og i særdeleshed i udviklingslande, for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet., Delmål 16.b, Vedtag og håndhæv ikke-diskriminerende love og regler, Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner

Nyt fra Danmarks Statistik

Find nyheder med de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt

Kriminalitet - indsættelser

Beskrivelse, Indsættelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Kriminalstatistikken dækker følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Statistikområdet indsættelser indeholder oplysninger vedrørende anholdelser, varetægtsfængslinger og afsoninger, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret. Indsættelsesregistret kan betragtes som et forløbsregister, idet alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres., Til hver indsættelse er der ud over datoer bl.a. knyttet oplysninger om indsættelsessted og gerningskode. For afsoninger findes der desuden oplysninger om længden og arten af fængselsstraffen. Oplysning om løsladelsesdato foreligger dog først fra og med 1991., Frem til og med 1990 indeholder registret kun oplysninger om afsoninger. Fra og med 1991 indeholder registret også oplysninger om anholdelser og varetægtsfængslinger., Danmarks Statistik har oprindelig modtaget oplysninger fra Rigspolitiet om anholdelser og varetægtsfængslinger også for perioden før 1991, men ikke gemt dem i de endelige registerversioner. Oplysningerne findes dog i de versioner, der er arkiveret i Statens Arkiver og vil kunne fremskaffes herfra. Dog er CPR-nummeret arkiveret i krypteret form, og det er ikke muligt at foretage en dekryptering, da den benyttede krypteringsnøgle ikke længere eksisterer., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, IND_FGSLDTO, Fængslingsstartdato, IND_FGSLKOD, Fængslingskode, IND_FGSLSTED, Fængslingssted, IND_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for indsættelsen (DS), IND_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt el. delvist oplyst), IND_LOESLDTO, Løsladelsesdato, IND_OVERFKOD, Overførselskode, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser

Kriminalitet - ofre for straffelovsforbrydelser

Beskrivelse, Ofre for straffelovsovertrædelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Kriminalstatistikken dækker følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Statistikområdet ofre for strafferetslige forbrydelser indeholder oplysninger vedrørende ofre for straffelovens personfarlige forbrydelser, dvs. sædeligheds- og voldsforbrydelser samt enkelte berigelsesforbrydelser (tasketyveri, røveri o.lign.), hvor offeret har været i tæt kontakt med gerningsmanden. Derimod er fx indbrud og almindelige tyverier ikke omfattet. Endvidere er der kun tale om ofre for anmeldte forbrydelser. Anmeldelsen kan være foretaget af offeret selv eller af en anden person, herunder politiet., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), OFR_GER7, Offeret gerningsindholdskode DS

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser

Markant stigning i økonomisk kriminalitet

Over de seneste ti år er der sket en markant stigning i omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark. Det viser en analyse fra FSR – danske revisorer. Datagrundlaget er leveret af Danmarks Statistik., 18. maj 2021 kl. 10:00 ,  , Af Morten Andersen, FSR – danske revisorer har brugt statistik som grundlag for at skabe opmærksomhed om årsagerne til øget økonomisk kriminalitet., - Med mellemrum sker det, at en større erhvervsskandale finder vej til forsiderne. Men hvordan ser det egentlig ud med den samlede udvikling i den økonomiske kriminalitet? Det ville vi gerne vide, og vi måtte konstatere, at ingen havde foretaget en systematisk kortlægning. Derfor kontaktede vi Danmarks Statistik, siger analytiker Agnethe Larsen, FSR., Økonomisk kriminalitet dækker over en række forskellige typer af forbrydelser lige fra simpel svindel med kreditkort til hvidvask og bedrageri for store millionbeløb. Første skridt var derfor at overveje, hvilke af de over 1.200 gerningstyper, som eksisterer i Danmarks Statistiks kriminalregistre, der skulle indgå i analysen., - Desuden var vi nødt til at overveje nøje, hvordan vi sikrede os mod, at man kunne genkende enkeltpersoner ud fra analysen. Der er jo tale om personfølsomme oplysninger. I alle de spørgsmål havde vi stor gavn af samarbejdet med Danmarks Statistik. Hverken de eller vi kunne jo helt vide, hvilke udfordringer der ville opstå undervejs, idet ingen havde gjort det før. Det var vigtigt, at begge parter havde en eksplorativ tilgang, siger Agnethe Larsen., Virksomheder vælger revision fra, Analysen viser, at antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet på blot ti år – fra 2009 til 2019 – er steget fra ca. 13.000 til ca. 70.000. , - En mindre del af stigningen skyldes ændringer i politiets måde at opgøre tallet. Hvis en person eksempelvis sender samme phishing-mail til flere ofre, ville det tidligere være registreret som en enkelt anmeldelse, mens der i dag registreres en anmeldelse for hvert offer. Det ændrer dog ikke ved, at der samlet set er tale om en stærkt bekymrende udvikling i retning af mere økonomisk kriminalitet, slår Agnethe Larsen fast., Analysen interesserer sig især for de typer af økonomisk kriminalitet, hvor en eller flere virksomheder er involveret. Gennem de senere år er det sket et kraftigt fald i den kontrol med virksomhedernes regnskaber og skattebetalinger, som normalt finder steder i forbindelse med den årlige revision., Inden for de seneste 15 år har næsten 170.000 danske virksomheder fravalgt revision. I sagens natur er det interessant for os som revisorernes brancheforening at se på, om omfanget af sager om især skattesvig og momssvig, men også økonomisk kriminalitet generelt, er steget i den samme periode, forklarer Agnethe Larsen., Fakta #1 , Udvikling i økonomisk kriminalitet, 2009- 2019,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Viderebearbejdet af FSR., Find hele analysen "Økonomisk kriminalitet 2009-2019", FSR - danske revisorer her, Ministre måtte på banen, Alvorlige typer af økonomisk kriminalitet, der involverer virksomheder, er bl.a. skattesvig, momssvig, underslæb, mandatsvig, skyldnersvig, afpresning, hæleri, hvidvask samt brud på bogførings- og selskabsloven. Sammenlagt steg antallet af anmeldelser for disse typer af kriminalitet fra knap 3.000 i 2009 til knap 18.000 i 2019., På baggrund af det billede, som analysen tegner, valgte blandt andre to ministre - justitsminister Nick Hækkerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) – at komme på banen med kommentarer., - Vi oplevede betydelig politisk interesse for at drøfte de resultater, som analysen nåede frem til. Desuden fik vi ganske meget omtale i medierne. På den måde har analysen været med til at skabe opmærksomhed om vores dagsorden, siger Agnethe Larsen., Hun udelukker ikke, at der kan blive tale om yderligere analyser fra FSR om økonomisk kriminalitet:, - Nogle af de vigtigste nøgletal fra denne første analyse vil vi formentlig ønske at holde øje med også fremover. Desuden er der nogle af de konkrete typer af økonomisk kriminalitet i analysen, som vi kunne have lyst til at komme dybere ned i., Projekt med rammeaftale, Hvis man ikke på forhånd ved, hvad et projekt vil munde ud i, er det en god model at indgå en rammeaftale med Danmarks Statistik. Det gjorde FSR – danske revisorer., - En rammeaftale indebærer typisk, at vi kører de første tabeller. Herefter kan kunden vælge, om projektet skal fortsætte og i så fald hvordan, forklarer chefkonsulent Ole Schnor, Danmarks Statistik., For eksempel kunne man hypotetisk have forestillet sig, at data havde vist et nogenlunde uændret niveau af økonomisk kriminalitet over perioden 2009-2019. I så fald havde det været mindre interessant for FSR at fortsætte projektet., Nu viste det sig, at der tværtimod var en markant stigning i niveauet af økonomisk kriminalitet gennem den undersøgte periode. Projektet fortsatte, men der var stadig behov for en del pingpong mellem FSR og Danmarks Statistik., - Det er ofte sådan, at kunden ønsker så detaljerede data som muligt. Vi er imidlertid nødt til at sikre os, at data ikke bliver så detaljerede, at man kan genkende enkeltpersoner. Det er meget vigtigt for os. Derfor var det i nogle tilfælde nødvendigt at slå flere forskellige gerningstyper sammen. På den måde kunne vi finde en balance mellem FSR s ønske om detaljering og vores hensyn til beskyttelse af persondata, siger Ole Schnor.,  , Fakta #2 , Økonomisk Kriminalitet  2009-2019, FSR - danske revisorer, I 2009 modtog politiet ca. 13.000 anmeldelser om økonomisk kriminalitet. I 2019 var tallet steget til næsten 70.000. I gennemsnit fører ca. 52 % af anmeldelserne til, at politiet rejser sigtelse, mens ca. 42 % af anmeldelserne fører til en dom., Kilde: , Økonomisk kriminalitet 2009-2019, Agnethe Larsen, Analytiker, FSR - danske revisorer, Tlf. 20 56 54 35, aln@fsr.dk, Foto: Willersted Fotografi, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 24 41 08 38 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-05-18-flere-forsoeger-sig-som-banditter-i-habitter

Kriminalitet - afgørelser

Beskrivelse, Afgørelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister samt rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Den strafferetlige afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. En afgørelse med ét forhold betegnes som 'solosag', mens en afgørelse, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. Et sagskompleks består af et hovedforhold (typisk det, der primært bidrager til straffastsættelsen og -udmålingen) og et eller flere biforhold (bisigtelser eller konfererede sager). Oplysninger om afgjorte bisigtelser findes under statistikområdet konfererede sager. , Statistikområdet afgørelser belyser antallet af afgørelser i forbindelse med overtrædelse af straffeloven og særlovene (herunder færdselsloven). Data for strafferetlige afgørelser stilles til rådighed tilbage til 1980. , En strafferetlig afgørelse træffes af en domstol eller af anklagemyndigheden på baggrund af en sigtelse for overtrædelse af straffeloven eller en særlov. Ved overtrædelse af færdselsloven kan der dog træffes afgørelser uden forudgående sigtelse. Den strafferetlige afgørelse fører enten til idømmelse af straf eller frikendelse i henhold til enten straffeloven, særlovene eller retsplejeloven. , Afgørelserne omfatter først og fremmest frihedsstraffe, bøder, tiltale undladt, tiltalefrafald og frifindelser. Statistikken omfatter dog ikke alle bødeafgørelser, idet bøder under 2500 kr. for færdselslovsovertrædelser og bøder under 1.000 kr. for hovedparten af øvrige særlovsovertrædelser ikke registreres i Rigspolitiets centrale kriminalregister, der er datakilde til statistikken. I perioden 2001-2011 var denne grænse for færdselslovsovertrædelser på 1.500 kr. og før 2001 på 1.000 kr. Disse ændriner sammen med ændringer (stigninger) i bødestørrelser for fædselslovsovertrædelser har betydning for hvor mange bødedomme, der indgår i statistikken (jfr. AFG_GER7)., For årene 1980-89 skal man være opmærksom på, at registret indeholder afgørelser vedr. virksomheder der fejlagtigt har fået et gyldigt CPR-nummer. Det skyldes, at oprindeligt blev CPR-numre og SE-numre i Kriminalregistret krypteret. Krypteringsalgoritmen var lavet på en måde, så SE-numre ved en dekryptering godt kunne blive til et validt CPR-nummer. De pågældende afgørelser kan identificeres ved AFG_KOEN = 0. Det drjer sig om mellem 67 rekords i 1980 og 1103 rekords i 1988., For supplerende dokumentation for statistikområdet afgørelser henvises til statistikdokumentationen på følgende LINK: , https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20752, Variable, AFG_AFGOEDTO, Afgørelsens dato (RP), AFG_AFGRETKO, Afgørelsens rets- eller politikreds, AFG_AFGTYP3, Afgørelsens eller sanktionens type (DS), AFG_ANKEDTO, Ankedato, AFG_BSTRFLGD, Længde af betinget frihedsstraf, AFG_FRAKKOD, Frakendelsens paragraf i lovgivningen, AFG_GER7, Gerningskode syvcifret, AFG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), AFG_UBSTRFKO, Arten af ubetinget frihedsstraf, AFG_UBSTRFLG, Længde af ubetinget frihedsstraf, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser

Kriminalitet - anmeldelser

Beskrivelse, Anmeldelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatikken dannes på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse til eventuel sanktion og afsoning., · personnummeret eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed, samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Anmeldelser omfatter overtrædelser af straffeloven eller særlovene, mens færdselsloven ikke indgår med anmeldelser. Endvidere er der alene tale om politianmeldte lovovertrædelser og lovovertrædelser, der på anden måde kommer til politiets kendskab. De anmeldte lovovertrædelser rummer oplysninger om overtrædelsens art, samt om politiet efterfølgende har haft mulighed for at rejse sigtelse i sagen. , Anmeldelserne omfatter alene sagsoplysninger og således ingen oplysninger om personer. , Ved kobling af oplysninger om anmeldelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er anmeldelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale anmeldelsesregister. , Blandt afgørelser truffet i perioden 1990-2009 findes der næsten 2 mio. afgørelser (ud af i alt 3,2 mio. afgørelser), hvortil der ikke findes en anmeldelse med det samme journalnummer i Danmarks Statistiks anmeldelsesregister. Hovedparten kan forklares ved, at anmeldelser vedrørende overtrædelse af færdselsloven ikke indgår i anmeldelsesregistret, jf. ovenfor. Tilbage er ca. 43.000 afgørelser, hvoraf knap 22.000 vedrører afgørelser om overtrædelse af færdselslovslignende særlove (forordning om fartskrivere og køre-hviletidsregler). Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår i det centrale anmeldelsesregister, men er ikke medtaget i Danmarks Statistiks register. Yderligere ca. 9.000 afgørelser vedrører afgørelser om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov om hyrekørsel og lov om godstransport. Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår også i det centrale kriminalregister, men er først medtaget i Danmarks Statistiks register fra og med 2007. , Blandt de resterende ca. 12.000 afgørelser, der burde findes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret er de 2.100 afgørelser truffet i 1990 og ca. 1.400 er truffet i 1991. Dette skyldes, at anmeldelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1990. Da der årligt er ca. 25 pct. af afgørelserne, der vedrører anmeldelser indgivet i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i de første år end i de senere år, hvortil der ikke kan findes en anmeldelse. I årene fra 1995 og frem er der årligt 300-600 afgørelser med gerningskoder, der ikke vedrører færdselslovsovertrædelser eller de øvrige lovovertrædelser nævnt ovenfor, der ikke genfindes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret. Det svarer til under 1 pct. af afgørelserne for de berørte gerningskoder. Årsagen til de manglende anmeldelser må formodes at være et periodiseringsproblem: Udtrækkene til Danmarks Statistik fra anmeldelsesregistret og kriminalregistret foretages typisk omkring 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækkene indeholder henholdsvis de anmeldelser, der er anmeldt i tællingsåret og de afgørelser, der har en afgørelsesdato, der ligger i tællingsåret. , Hvis anmeldelsen imidlertid ikke er blevet registreret i anmeldelsregistret inden det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, vil anmeldelsen ikke blive udtrukket for det pågældende år. Den vil heller ikke blive udtrukket det efterfølgende år, da den vil være registreret med en anmeldelsesdato, der ligger før tællingsåret., For supplerende dokumentation for statistikområdet "anmeldelser" henvises til kvalitetsdeklarationen på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/966, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, ANM_GER7, Gerningskode syvcifret, DS, ANM_SLUTDATO, GERNINGSSLUTDATO, ANM_STARTDTO, GERNINGSSTARTDATO, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser

Kriminalitet - sigtelser

Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser