Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2221 - 2230 af 3753

    NYT: Lille stigning i ledigheden i september

    31. oktober 2023, Fra august til september steg antallet af ledige med 300 til 84.400, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 12. måned i træk, at ledigheden har været svagt stigende. Stigningen i september er fordelt nogenlunde ligeligt på ikke-aktiverede ledige og aktiverede ledige. Ledighedsstigningen fra august til september er hermed uændret i forhold til , ledighedsindikatoren, , der blev offentliggjort den 12. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige dagpengemodtagere, Den samlede ledighedsstigning i september er et resultat af 200 flere ledige dagpengemodtagere og et stort set uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere., Færre ledige ukrainere under særloven, I september faldt antallet af ledige ukrainske flygtninge, der via særloven modtager kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse, med 300 til 3.600 (ikke sæsonkorrigeret). Antallet steg umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine fra ingen i marts 2022 til 6.100 i juli 2022. Herefter lå antallet stabilt omkring de 6.000 til og med februar 2023, hvorefter det er faldet gradvist., Ledighedsprocenten steg for de 30-39-årige, Fra august til september steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 30-39-årige, mens den forblev uændret for de øvrige fem opgjorte aldersgrupper og for både kvinder og mænd. Det betyder, at kvinders ledighedsprocent fortsat er på 3,0 og mænds på 2,7 pct., samt at den højeste ledighedsprocent fortsat findes for de 25-29-årige, mens den laveste findes for de 16-24-årige., Ledighedsprocenten steg i Østjylland og i Nordjylland, Fra august til september steg ledighedsprocenten på i Østjylland og Nordjylland med 0,1 procentpoint, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, Vest- og Sydsjælland og i Sydjylland. I samtlige øvrige landsdele forblev ledighedsprocenten uændret. Herefter var Nordsjælland fortsat landsdelen med den laveste ledighed på 2,0 pct., mens ledighedsprocenten med 3,5 pct. var højest i Byen København., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juni, juli og august er i forbindelse med denne offentliggørelse blevet nedjusteret med hhv. 100, 100 og 200. Disse revisioner kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af det nyeste faktiske ledighedstal for den aktuelle måned., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2023, 2023,  , Juni, Juli, Aug., Sep., Juni, Juli, Aug., Sep.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 83,0, 83,7, 84,1, 84,4, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, Nettoledige, 72,1, 73,1, 73,4, 73,6, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Dagpengemodtagere, 62,5, 63,5, 63,9, 63,8, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,6, 9,6, 9,6, 9,7, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,9, 10,6, 10,7, 10,8, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,6, 6,5, 6,8, 7,1, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 4,2, 4,1, 3,9, 3,7, •, •, •, •, Mænd, 40,6, 40,9, 41,2, 41,4, 2,7, 2,7, 2,7, 2,7, Kvinder, 42,4, 42,8, 42,9, 43,0, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 5,1, 5,1, 5,2, 5,1, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 25-29 år, 16,0, 16,2, 16,1, 16,2, 5,0, 5,1, 5,1, 5,1, 30-39 år, 25,1, 25,1, 25,4, 25,6, 4,2, 4,2, 4,2, 4,3, 40-49 år, 14,8, 14,9, 15,0, 15,0, 2,3, 2,3, 2,4, 2,4, 50-59 år, 13,9, 14,0, 14,0, 14,2, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 60-66 år, 8,1, 8,3, 8,4, 8,3, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Byen København, 16,0, 16,1, 16,2, 16,2, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, Københavns omegn, 8,0, 8,2, 8,2, 8,0, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, Nordsjælland, 4,5, 4,6, 4,6, 4,5, 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,3, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Østsjælland, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,6, 7,7, 7,6, 7,6, 2,8, 2,8, 2,8, 2,7, Fyn, 7,5, 7,7, 7,7, 7,7, 3,2, 3,2, 3,2, 3,2, Sydjylland, 8,6, 8,6, 8,7, 8,6, 2,4, 2,4, 2,5, 2,4, Østjylland, 14,0, 13,9, 14,0, 14,2, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Vestjylland, 4,5, 4,5, 4,6, 4,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,2, Nordjylland, 9,1, 9,2, 9,4, 9,8, 3,2, 3,2, 3,3, 3,4, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes altid i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, der pt. refererer til ultimo november 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) september 2023, 31. oktober 2023 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46271

    NYT: Tegn på fortsat stigende ledighed i marts

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, fra februar til marts 2023, Se tabel, 13. april 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 400 personer fra februar til marts. Stigningen skyldes 700 flere ledige på dagpenge og 300 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden har været stigende de seneste fem måneder. Tallene er omregnet til fuldtidsledige og er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, 2,8 pct. af arbejdsstyrken var ledige, Ledighedsindikatoren viser, at der i marts var 82.300 ledige svarende til 2,8 pct. af arbejdsstyrken. De ledige fordeler sig på 67.500 dagpengeledige og 14.800 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er, i forhold til den , detaljerede opgørelse der udkommer ca. 20 dage senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Metoden er løbende blevet vurderet, hvilket har medført mindre tilpasninger, Siden første udgivelse af ledighedsindikatoren for september 2022 er det løbende blevet vurderet, om den anvendte metode kan forbedres. Overordnet set har Danmarks Statistik ikke fundet grund til at foretage væsentlige ændringer af metoden. , Dog estimeres antallet af dagpengemodtagere nu med udgangspunkt i arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere fra den 8. frem for fra den 6. efter referencemåneden. Der afviges dog fra dette i måneder, hvor data fra den 6. synes mere retvisende. Dette er eksempelvis tilfældet i denne offentliggørelse af indikatoren for marts, hvor Påsken har forhindret almindelig opdatering, da Skærtorsdag faldt den 6. april. , Grundet det tidlige tidspunkt for indikatorberegningerne er det to gange sket, at der har manglet indberetninger fra en enkelt A-kasse. I disse tilfælde estimeres antallet af dagpengemodtagere for pågældende A-kasse på baggrund af tidligere indberetninger fra samme A-kasse. , Herudover er der foretaget ændringer i forhold til formidlingen af indikatoren, både den grafiske del og udgangspunktet for beregningen af den seneste sæsonkorrigerede udvikling. Desuden er der fra og med opgørelsen af indikatoren for januar 2023 oprettet en ekstra statistikbanktabel, der indeholder informationer om ledighedsniveauet ifølge indikatoren. , Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer, fra februar til marts 2023, Se tabel, Ledighedsindikator marts 2023, 13. april 2023 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49397

    NYT: Indikator tyder på stigning i ledigheden i juli

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.200 personer (fuldtid), fra juni til juli 2023, Se tabel, 11. august 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 1.200 personer i juli. Stigningen er en kombination af 1.300 flere ledige på dagpenge og 100 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er uændret på 2,8 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i juli var 83.500 ledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken ligesom i de foregående fem måneder. De ledige i juli fordeler sig på 70.000 dagpengeledige og 13.500 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikator-beregningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. 20 dage senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Forbedrede data til estimering af kontanthjælpsdelen af ledighedsindikatoren, Til denne offentliggørelse af ledighedsindikatoren for juli har STAR revideret de såkaldte tilmeldetal, hvilket har øget den historiske sammenhæng mellem tilmeldetallene for kontanthjælpsmodtagerne og den efterfølgende registrerede bruttoledighed for selvsamme. Dette forbedrer nøjagtigheden af estimeringen af kontanthjælpsdelen af ledighedsindikatoren., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.200 personer (fuldtid), fra juni til juli 2023, Se tabel, Ledighedsindikator juli 2023, 11. august 2023 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49401

    NYT: Lille fald i ledigheden i januar

    29. februar 2024, Fra december til januar faldt antallet af ledige med 400 til 86.200. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det lille fald i januar skyldes et fald i antallet af ikke-aktiverede ledige på 700, mens antallet af aktiverede ledige steg med 300 fra december til januar. Faldet i ledigheden er en nedjustering i forhold til den lille stigning i ledigheden på 300, som blev offentliggjort 12. februar via , ledighedsindikatoren, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:34)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Færre ledige på såvel dagpenge som på kontanthjælp, Det samlede ledighedsfald i januar er et resultat af 100 færre ledige dagpengemodtagere og 300 færre ledige kontanthjælpsmodtagere., Ledighedsprocenten steg for de 50-59-årige, Fra december til januar forblev ledighedsprocenten uændret for både mænd og kvinder. Ledighedsprocenten steg i januar med 0,1 procentpoint for de 50-59-årige, mens den forblev uændret for de øvrige fem aldersgrupper. , Ledighedsprocenten faldt i Københavns omegn og på Bornholm, Fra december til januar faldt ledighedsprocenten i Københavns omegn og på Bornholm med 0,1 procentpoint, mens den forblev uændret i landets øvrige ni landsdele. Herefter er Nordsjælland fortsat landsdelen med den laveste ledighedsprocent på 2,1 pct., mens Byen København fortsat er den landsdel, der har den højeste ledighedsprocent på 3,4 pct., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for oktober, november og december er i forbindelse med denne offentliggørelse blevet nedjusteret med hhv. 200, 300 og 400. Disse revisioner kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af det nyeste faktiske ledighedstal for den aktuelle måned., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2023, 2024, 2023, 2024,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 85,2, 85,7, 86,6, 86,2, 2,8, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 74,4, 74,9, 75,9, 75,2, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Dagpengemodtagere, 64,8, 65,3, 66,4, 66,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,6, 9,6, 9,6, 9,2, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,8, 10,8, 10,7, 11,0, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,2, 7,2, 7,1, 7,4, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, •, •, •, •, Mænd, 42,1, 42,3, 42,8, 42,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Kvinder, 43,1, 43,3, 43,9, 43,3, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 5,1, 5,1, 5,2, 5,1, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 25-29 år, 16,1, 16,1, 16,3, 16,1, 5,0, 5,0, 5,0, 5,0, 30-39 år, 26,0, 26,1, 26,4, 26,2, 4,2, 4,2, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,2, 15,1, 15,3, 15,3, 2,4, 2,4, 2,4, 2,4, 50-59 år, 14,4, 14,5, 14,5, 14,6, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 60-66 år, 8,5, 8,6, 9,0, 9,1, 2,7, 2,8, 2,9, 2,9, Byen København, 16,4, 16,3, 16,2, 16,0, 3,5, 3,4, 3,4, 3,4, Københavns omegn, 8,2, 8,3, 8,4, 8,2, 2,9, 2,9, 3,0, 2,9, Nordsjælland, 4,7, 4,8, 4,9, 4,8, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,1, 2,2, 2,3, 2,2, Østsjælland, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,5, 7,6, 7,8, 7,8, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Fyn, 7,8, 7,9, 8,0, 8,0, 3,2, 3,3, 3,3, 3,3, Sydjylland, 8,9, 9,0, 9,1, 9,2, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Østjylland, 14,1, 14,2, 14,4, 14,4, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,7, 4,8, 4,9, 4,9, 2,2, 2,3, 2,3, 2,3, Nordjylland, 9,7, 9,6, 9,5, 9,7, 3,3, 3,3, 3,3, 3,3, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes altid i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) januar 2024, 29. februar 2024 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47305

    NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

    25. oktober 2017, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29381

    NYT: Stigning i ledigheden i december

    31. januar 2024, Fra november til december steg antallet af ledige med 1.000 til 87.000, mens ledigheden uændret udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen i december skyldes en stigning i antallet af ikke-aktiverede ledige, mens antallet af aktiverede ledige var uændret fra november til december. Stigningen i ledigheden i december er opjusteret med 700 i forhold til , ledighedsindikatoren, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige dagpengemodtagere, Den samlede ledighedsstigning i december er et resultat af 1.000 flere ledige dagpengemodtagere og et uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere., Stadig færre ledige ukrainere under særloven, I december faldt antallet af ledige ukrainske flygtninge, der via særloven modtager kontanthjælp i form af selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse, med 100 til 3.500 (ikke sæsonkorrigeret). Dette antal steg umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine i starten af 2022 til ca. 6.000. Siden februar 2023 er antallet faldet gradvist til de nuværende 3.500 ledige ukrainere., Ledighedsprocenten steg for kvinder, de 25-29-årige og for de 60-66-årige, Fra november til december steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for kvinder, mens den forblev uændret for mænd. Det betyder, at kvinders ledighedsprocent nu ligger på 3,1 pct. og mænds ligger på 2,7 pct. I samme periode steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 25-29-årige og for de 60-66-årige, mens den forblev uændret for de øvrige fire opgjorte aldersgrupper. Herefter findes den højeste ledighedsprocent fortsat for de 25-29-årige nu med 5,1 pct., mens den laveste fortsat findes for 16-24-årige med 1,2 pct., Ledighedsprocenten steg i fem ud af 11 landsdele, Fra november til december steg ledighedsprocenten i Københavns omegn, Vest- og Sydsjælland, Sydjylland, Østjylland og på Bornholm med 0,1 procentpoint, mens den forblev uændret i landets øvrige seks landsdele. Herefter er Nordsjælland fortsat landsdelen med den laveste ledighedsprocent på 2,1 pct., mens Byen København fortsat er den landsdel, der har den højeste ledighedsprocent på 3,5 pct., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for september, oktober og november er i forbindelse med denne offentliggørelse blevet opjusteret med hhv. 200, 300 og 600. Disse revisioner kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af det nyeste faktiske ledighedstal for den aktuelle måned., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2023, 2023,  , Sep., Okt., Nov., Dec., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 84,9, 85,4, 86,0, 87,0, 2,8, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 74,2, 74,6, 75,3, 76,3, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Dagpengemodtagere, 64,4, 65,0, 65,6, 66,6, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,7, 9,7, 9,7, 9,7, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,8, 10,7, 10,7, 10,7, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,0, 7,1, 7,1, 7,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,7, 3,6, 3,6, 3,6, •, •, •, •, Mænd, 41,8, 42,1, 42,3, 42,5, 2,7, 2,7, 2,7, 2,7, Kvinder, 43,1, 43,3, 43,7, 44,5, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, 16-24 år, 5,2, 5,1, 5,1, 5,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 25-29 år, 16,1, 16,1, 16,3, 16,5, 5,0, 5,0, 5,0, 5,1, 30-39 år, 25,8, 26,1, 26,3, 26,5, 4,1, 4,2, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,1, 15,2, 15,2, 15,4, 2,4, 2,4, 2,4, 2,4, 50-59 år, 14,3, 14,4, 14,5, 14,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 60-66 år, 8,4, 8,5, 8,7, 9,0, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, Byen København, 16,4, 16,4, 16,4, 16,4, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, Københavns omegn, 8,1, 8,2, 8,3, 8,5, 2,9, 2,9, 2,9, 3,0, Nordsjælland, 4,6, 4,7, 4,8, 5,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,1, 2,2, 2,2, 2,3, Østsjælland, 2,8, 2,8, 2,9, 2,9, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,6, 7,6, 7,7, 7,8, 2,7, 2,7, 2,7, 2,8, Fyn, 7,7, 7,8, 7,9, 8,0, 3,2, 3,2, 3,3, 3,3, Sydjylland, 8,7, 8,9, 9,0, 9,1, 2,4, 2,5, 2,5, 2,6, Østjylland, 14,2, 14,1, 14,3, 14,5, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Vestjylland, 4,7, 4,7, 4,8, 4,8, 2,2, 2,2, 2,3, 2,3, Nordjylland, 9,7, 9,7, 9,5, 9,5, 3,3, 3,3, 3,3, 3,3, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes altid i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) december 2023, 31. januar 2024 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46274

    NYT: Ledigheden steg lidt i februar

    28. marts 2025, Fra januar til februar steg ledigheden med 700 fuldtidspersoner. Ledigheden i februar var 87.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at ledighedsprocenten nu har været uændret 15 måneder i træk. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige steget med 200, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 500., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Ledighedsstigningen skyldes flere ledige dagpengemodtagere, Fra januar til februar steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 700, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere forblev uændret. Herefter var der 75.000 fuldtidsledige på dagpenge og 12.400 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten uændret for begge køn og alle seks aldersgrupper, Fra januar til februar forblev ledighedsprocenten uændret for kvinder, mænd og samtlige seks aldersgrupper, som der sæsonkorrigeres for. Herefter var ledighedsprocenten fortsat klart lavest for de 16-24-årige og klart højest for de 25-29-årige, ligesom den fortsat var lidt højere for kvinder end for mænd. , Ledighedsprocenten steg i Byen København og i Nordjylland, Fra januar til februar steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Byen København og i Nordjylland, mens den forblev uændret i de resterende ni landsdele. Herefter var det Nordsjælland, Bornholm og Vestjylland, der måtte deles om at have landets laveste ledighedsprocent på 2,2 pct., mens Byen København, nu med 3,6 pct. i februar, fortsat havde landets højeste ledighedsprocent., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for november, december og januar er blevet opjusteret med hhv. 300, 400 og 600 fuldtidspersoner i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen 28. februar af ledigheden for januar. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. Denne måneds opskrivninger skyldes hovedsageligt sidstnævnte. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra januar til februar i denne offentliggørelse er en opjustering på 200 i forhold til ledighedsindikatoren, som blev offentliggjort 12. marts: , Indikator tyder på lille stigning i ledigheden, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:68)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 88,1, 87,9, 86,7, 87,4, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 77,9, 77,6, 76,3, 76,7, 2,6, 2,6, 2,5, 2,5, Dagpengemodtagere, 68,8, 68,6, 67,4, 68,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,0, 9,0, 8,9, 8,8, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,2, 10,2, 10,5, 10,6, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,7, 6,8, 6,9, 7,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,5, 3,5, 3,5, 3,6, •, •, •, •, Mænd, 43,3, 42,9, 42,2, 42,7, 2,8, 2,8, 2,7, 2,7, Kvinder, 44,8, 45,0, 44,5, 44,7, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, 16-24 år, 4,9, 4,9, 4,8, 4,8, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 16,1, 15,9, 15,7, 15,8, 4,9, 4,9, 4,8, 4,8, 30-39 år, 27,2, 27,1, 26,8, 27,1, 4,2, 4,2, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,7, 15,6, 15,3, 15,3, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 14,7, 14,7, 14,5, 14,7, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,6, 9,6, 9,6, 9,7, 2,9, 3,0, 3,0, 3,0, Byen København, 17,0, 17,0, 17,0, 17,2, 3,5, 3,5, 3,5, 3,6, Københavns omegn, 8,9, 9,0, 8,9, 9,0, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Nordsjælland, 5,1, 5,1, 5,1, 5,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,3, 2,3, 2,2, 2,2, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, Vest- og Sydsjælland, 7,9, 7,9, 7,7, 7,9, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Fyn, 8,2, 8,2, 8,0, 8,0, 3,4, 3,4, 3,3, 3,3, Sydjylland, 9,0, 9,0, 8,9, 8,9, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,8, 14,7, 14,4, 14,5, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,7, 4,6, 4,5, 4,5, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, Nordjylland, 9,0, 8,8, 8,7, 8,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,1, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) februar 2025, 28. marts 2025 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49442

    NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

    17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

    NYT: Ledigheden faldt i januar

    28. februar 2025, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.400 fuldtidspersoner. Ledigheden i januar var 86.100, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige steget med 200, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er faldet med 1.600., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Det seneste ledighedsfald skyldes først og fremmest færre på dagpenge, Fra december til januar faldt antallet af ledige dagpengemodtagere med 1.200, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 100. Herefter er der 73.800 fuldtidsledige på dagpenge og 12.400 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten faldt for kvinder og for de 25-49-årige, Fra december til januar faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for kvinder, mens den forblev uændret for mænd. Samtidig faldt ledighedsprocenten for de 25-29-årige, de 30-39-årige og for de 40-49-årige, mens den forblev uændret for de 16-24-årige, de 50-59-årige og for de 60-66-årige. Herefter er ledighedsprocenten fortsat klart lavest for de 16-24-årige og klart højest for de 25-29-årige, ligesom den fortsat er lidt højere for kvinder end for mænd. , Ledighedsprocenten faldt i syv ud af de 11 landsdele, Fra december til januar faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Østjylland og Vestjylland, mens den forblev uændret i de resterende fire landsdele. Herefter var det fortsat Nordsjælland og Vestjylland, der havde landets laveste ledighedsprocent med 2,1 pct., mens Byen København med 3,5 pct. i januar fortsat havde den højeste ledighedsprocent., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for oktober, november og december er blevet nedjusteret med hhv. 400, 600 og 800 fuldtidspersoner i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen af ledigheden for december den 30. januar. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. Denne måneds nedskrivninger skyldes hovedsageligt sidstnævnte. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra december til januar i denne offentliggørelse er samtidig en nedjustering på 800 i forhold til ledighedsindikatoren, som blev offentliggjort den 12. februar: , Indikator tyder på fald i ledighed, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:32)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,8, 87,8, 87,5, 86,1, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 78,0, 77,6, 77,3, 75,7, 2,6, 2,6, 2,6, 2,5, Dagpengemodtagere, 69,0, 68,6, 68,3, 66,8, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,0, 9,0, 9,0, 8,9, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 9,9, 10,2, 10,2, 10,4, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,5, 6,7, 6,7, 6,9, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,4, 3,4, 3,5, 3,5, •, •, •, •, Mænd, 43,3, 43,1, 42,6, 41,7, 2,8, 2,8, 2,7, 2,7, Kvinder, 44,6, 44,7, 44,9, 44,4, 3,1, 3,1, 3,1, 3,0, 16-24 år, 4,9, 4,9, 4,9, 4,8, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 16,0, 16,0, 15,8, 15,6, 4,9, 4,9, 4,9, 4,8, 30-39 år, 27,1, 27,1, 27,0, 26,6, 4,2, 4,2, 4,2, 4,1, 40-49 år, 15,6, 15,6, 15,5, 15,1, 2,5, 2,5, 2,5, 2,4, 50-59 år, 14,7, 14,6, 14,7, 14,5, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,5, 9,6, 9,6, 9,6, 2,9, 2,9, 3,0, 3,0, Byen København, 17,0, 17,0, 17,0, 16,9, 3,5, 3,5, 3,5, 3,5, Københavns omegn, 8,9, 8,9, 9,0, 8,9, 3,1, 3,0, 3,1, 3,1, Nordsjælland, 5,0, 5,1, 5,1, 5,0, 2,1, 2,2, 2,2, 2,1, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,4, 0,4, 2,4, 2,3, 2,3, 2,2, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,0, 2,3, 2,3, 2,3, 2,2, Vest- og Sydsjælland, 7,9, 7,9, 7,8, 7,7, 2,8, 2,8, 2,8, 2,7, Fyn, 8,1, 8,1, 8,1, 8,0, 3,4, 3,4, 3,4, 3,3, Sydjylland, 9,1, 9,0, 9,0, 8,9, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,7, 14,7, 14,7, 14,4, 3,1, 3,1, 3,1, 3,0, Vestjylland, 4,7, 4,7, 4,6, 4,5, 2,2, 2,2, 2,2, 2,1, Nordjylland, 9,0, 8,9, 8,8, 8,7, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) januar 2025, 28. februar 2025 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49419

    NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

    6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29487

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation