Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 141 - 150 af 2188

    NYT: Fortsat flere museumsbesøg i 2024

    Museer 2024

    Museer 2024, I 2024 blev museernes udstillinger besøgt 17,5 mio. gange, hvilket er det højeste antal i de 40 år, hvor Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistikken. Se mere i sidste års , Fremgang i museumsbesøgene i 2023, (Nyt fra Danamarks Statistik 2024:134). Særligt de kulturhistoriske museer tiltrak mange gæster i 2024. Med 10 mio. besøgende og en stigning på 250.000 siden året før stod denne museumskategori for 57 pct. af alle museumsbesøg. I 2024 stod kunstmuseerne med 4,6 mio. for 26 pct. af besøgene. De naturhistoriske museer stod for 3 pct., mens museumslignende institutioner (fx kunsthaller og videnspædagogiske aktivitets- og science centre) havde 13 pct. af gæsterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2024 omfattede museumsstatistikken knapt 400 besøgssteder. Et besøgssted er et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhørte denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Besøg i cafeen, souvenirbutikken og andre aktiviteter på og uden for museet, Museerne tilbyder også andet end besøg i deres udstillinger, fx i deres caféer, haver eller parker. I 2024 var der 3 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingerne, hvilket var en stigning på 0,7 mio. i forhold til 2023. Der blev derudover afholdt knap 6.300 arrangementer uden for museernes besøgsadresser med 460.000 deltagere, hvoraf 15 pct. var under 18 år og deltog i forbindelse med undervisning. , Flest voksne museumsbesøgende på kunstmuseer, Kunstmuseer tiltrak forholdsvis flest voksne (18 år og derover), der udgjorde 87 pct. af kunstmuseernes samlede antal gæster. Til sammenligning var andelen 78 pct. på både de kulturhistoriske og naturhistoriske museer. De naturhistoriske museer havde med 73 pct. den største andel betalende voksne gæster. På de kulturhistoriske museer var der 61 pct. betalende voksne gæster og på kunstmuseerne 65 pct. Andelen af voksne på kunstmuseerne med gratisbillet var 21 pct. Den tilsvarende andel var 18 pct. for de kulturhistoriske museer og 5 pct. for de naturhistorisk museer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus4, De zoologiske anlæg bød 5,5 mio. gæster velkommen i 2024, I 2024 besøgte i alt 5,5 mio. gæster et zoologisk anlæg. Heraf gik 4,4 mio. besøg til de 21 zoologiske haver og 1,1 mio. til de 7 akvarier, der indgår i statistikken. Staten støttede 7 ud af landets 28 anlæg gennem Zoo-loven som havde 3,4 mio. besøgende svarende til 63 pct. af alle gæster. De øvrige anlæg havde 2,1 mio. besøgende, svarende til 37 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museer og 613 mio. kr. for zoologiske anlæg, Det varierer, hvad det koster at besøge et museum eller et zoologisk anlæg. Nogle gæster betaler fuld pris, mens andre bruger årskort eller får rabat. Der er også et betydeligt antal besøg med gratis entré. I 2024 genererede de 17,5 mio. museumsgæster tilsammen 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museerne. For de zoologiske anlæg betalte 5,5 mio. besøgende samlet 613 mio. kr. i entréindtægter., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2025 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Museer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51238

    Nyt

    NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

    Højskoler 2018/2019

    Højskoler 2018/2019, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36531

    Nyt

    NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29284

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation