Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 2103

    NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

    11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30696

    NYT: Halvt så mange asylansøgere i 2017 som året før

    23. marts 2018, 3.500 personer søgte om asyl i Danmark i 2017, hvilket er en halvering af bruttoansøgertallet i forhold til 2016. Bruttoansøgertallet er nu på niveau med tallet for 2011. Registreringstallet er også faldet kraftigt, og tallet for 2017 er det laveste siden 2009. Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, mens registreringstallet dækker over de personer, der får behandlet deres asylsag i Danmark. Man skal passe på med at sammenligne bruttoansøgertallet med registreringstallet inden for et år, da der er efterslæb mellem, hvornår asylansøgningen blev indgivet, og hvornår det blev afgjort om asylsagen skulle afvises eller gå videre til behandling., Flest asylansøgere fra Syrien, På trods af et kraftigt fald i bruttoansøgertallet fra syriske statsborgere ligger de i top med flest asylansøgninger, da 863 syriske statsborgere søgte asyl i Danmark i 2017. I 2016 søgte 1.253 syriske statsborgere asyl. Det giver et fald på 31 pct., Fire ud af ti opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2017 blev der givet 76.828 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 42 pct. Herefter følger uddannelse med 23 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 4 pct. og familiesammenføring 9 pct. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis., Flest rumænske statsborgere får opholdstilladelse, 6.586 rumænske statsborgere fik opholdstilladelse i Danmark i 2017. Heraf fik 72 pct. en opholdstilladelse til arbejde. Syrien skiller sig ud blandt de ti nationaliteter, der har fået flest opholdstilladelser, da de næsten udelukkende har fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De ni øvrige nationaliteter har alle fået flest tilladelser til enten arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2017, 23. marts 2018 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26707

    NYT: Fodbold vinder over andre idrætsgrene

    19. december 2017, Fodbold var i 2016 den mest populære idrætsaktivitet i landets mange idrætsforeninger, og blev dyrket af 366.000 medlemmer eller godt 14 pct. af de i alt ca. 2,6 mio. medlemmer i den organiserede foreningsidræt. På andenpladsen kom gymnastik med 310.000 eller 12 pct. af medlemmerne, mens svømning indtog en tredjeplads med 231.000 medlemmer svarende til 9 pct. af det samlede medlemstal. De ti mest populære idrætsaktiviteter omfattede 67 pct. af det samlede medlemstal svarende til 1,7 mio. medlemmer. De resterende 830.000 medlemmer fordelte sig på flere end 70 idrætsaktiviteter, der spændte vidt fra volleyball til vægtløftning., Flere idrætstabeller på vej, Danmarks Statistik udvider dækningen på idrætsområdet, og ovenstående resultater er hentet fra nogle af disse nye tabeller. Andre tabeller viser udviklingen i befolkningens motions- og sportsvaner, og belyser også den selvorganiserede og den kommercielle idræt. I løbet af 2018 kommer endnu flere tabeller til at beskrive idrætten nærmere inden for underemnerne , økonomi og beskæftigelse, , , idrætsdeltagelse, og , infrastruktur og ressourcer, ., Flere mænd end kvinder i klubberne - især blandt de 19-24-årige, 57 pct. af medlemmerne i idrætsforeningerne er mænd og drenge, mens kvinder og piger udgør 43 pct. af medlemmerne. Forskellen er størst i aldersklassen 19-24 år, hvor kun 37 pct. af medlemmerne er kvinder, mens 63 pct. er mænd. For børn under 12 år er kønsfordelingen mest ligelig med 48 pct. piger og 52 pct. drenge. Hvis vi ser på de to mest populære idrætter, så er 82 pct. af fodboldspillerne mænd og drenge, mens 71 pct. af gymnasterne er kvinder og piger., Fodboldbanerne fylder godt i Jylland, Antallet af idrætsfaciliteter i de enkelte kommuner hænger bl.a. sammen med befolkningstallet og kommunernes geografiske størrelse. Der er desuden en tendens til, at de kommuner, der i 2007 blev dannet ved sammenlægning af flere små kommuner, ligger højt på listen over kommuner med mange idrætsfaciliteter. Der spilles fodbold i hele landet, men der er stor forskel på hvor mange anlæg, de enkelte kommuner har i forhold til indbyggertallet. Fx er der i flere kommuner nord for København mindre end ét fodboldanlæg pr. 10.000 indbyggere, mens det tilsvarende tal for flere vestjyske kommuner er mere end syv., Idræt 2016, 19. december 2017 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2018, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29546

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation