Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3021 - 3030 af 3782

    NYT: Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024

    14. maj 2025, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct. Godsmængderne i de 114 godshavne steg 0,4 pct. til 93,8 mio. ton gods. De 23 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 82 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Gods fra Rusland til de danske havne var jern- og stålprodukter, Der er ikke lastet gods med Rusland som destination fra de større danske havne i 2023 og 2024. Der var i årene forinden en relativt beskeden udskibning af gods til Rusland på omkring 80.000 ton om året. Indgående gods fra Rusland er reduceret væsentlig siden krigen i Ukraine i 2022 og EUs vedtagelse af sanktioner mod Rusland. I 2021 blev 3,7 mio. ton gods fra Rusland losset i Danmark. I 2024 var det faldet til 0,5 mio. ton., Før krigen i Ukraines start modtog Danmark en del forskellige varetyper fra Rusland ad søvejen, hvor de mest dominerende var råolie, jern- og stålprodukter, kul, mineralske olieprodukter samt træ. I 2024 udgjorde jern- og stålprodukter over 98 pct. af det samlede søværts gods fra Rusland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib50, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, Mere end 1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2024, hvilket markerer en fortsat vækst i krydstogtturismen i Danmark med en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023. Samtidig er antallet af krydstogtskibe faldet. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne. Væksten i passagertal er også begrænset til København, Aarhus og Rønne, mens alle andre havne har oplevet nedgang i krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2020,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , Ændring, 2023-2024,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 20, 568, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 0,2, Udenrigsruter, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 0,3, Indenrigsruter, 10, 286, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 0,1, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2024,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46, 942, 13, 723, 25, 165, 7, 926, 93, 756, 100, Flydende bulk , 11, 781, 2, 218, 5, 207, 2, 436, 21, 642, 23, Fast bulk , 15, 243, 8, 126, 3, 991, 2, 522, 29, 882, 32, Stykgods, 19, 918, 3, 381, 15, 965, 2, 968, 42, 232, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2024, 14. maj 2025 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51240

    NYT: Flere folkepensionister i 2024

    16. april 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Folke- og førtidspension 2025, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51088

    NYT: En større og større del af BNP skabes i København

    14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017.  , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

    NYT: Ni ud af ti ulykker registreres kun på skadestuen

    28. oktober 2015, Mange trafikuheld er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke, hvorfor denne type uheld heller ikke registreres af politiet. Efterfølgende kan de tilskadekomne opsøge en skadestue, som registrerer den tilskadekomne. I 2014 kom 90 pct. af de tilskadekomne ved trafikuheld således ikke til politiets kendskab. Disse blev kun registreret på skadestuerne. De fleste af disse uheld klassificeres som , lettere tilskadekommen, . Langt den største andel, nemlig omkring to ud af fem, er sket ved eneuheld med cykel., Historisk lavt antal tilskadekomne i færdselsuheld, I 2014 fortsatte antallet af dræbte og tilskadekomne, registreret af politiet, med at falde til et nyt historisk lavt niveau. I alt blev 182 personer dræbt, hvilket er 9 færre end året før. 3.193 personer kom lettere eller alvorligt til skade, hvilket er et fald på 201 sammenholdt med året før. , Siden 2011 er antallet af tilskadekomne registreret af skadestuerne faldet med 16 pct. fra 37.114 til 31.087 i 2014. Fra 2001 og frem til 2007 lå antallet på omkring de 40.000. , Størst fald i uheld med personskade, For perioden 2004 til 2010 har udviklingen i uheld med personskade, i store træk, fulgt udviklingen for uheld alene med materielskade. Fra 2011 begyndte antallet af uheld med materielskade at stige samtidig med, at antallet med personskade fortsatte med at falde., Uheld med og uden personskade omfatter de uheld, hvor politiet har optaget rapport og ikke de uheld, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab. I uheld alene med materielskade kan de involverede personer efterfølgende have kontaktet skadestuen og blevet registreret som tilskadekommen., Fald i uheld for alle transportmidler siden 2001, I 2001 blev 1.312 personer på knallert og 4.178 personer i personbil dræbt eller kom til skade i et færdselsuheld. I 2014 var andelen for de respektive transportmidler faldet til hhv. omkring en fjerdedel og en tredjedel. For taxier faldt antallet til godt en tiendedel nemlig fra 69 i 2001 til 8 i 2014., Færdselsuheld 2014, 28. oktober 2015 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19583

    NYT: Antallet af folkepensionister steg i 2023

    19. april 2024, Antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 1.046.000 til 1.063.000 fra december 2022 til december 2023. Det er en stigning på 17.000 folkepensionister. I januar 2021 var antallet af folkepensionister 1.077.000. Faldet på 31.000 fra januar 2021 til december 2022 skal ses i lyset af den gradvist forhøjede pensionsalder, der blev indfaset i årene 2018 til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Uændret folkepensionsalder og flere folkepensionister i 2023, Fra 2018 til 2022 blev folkepensionsalderen forhøjet fra 65 til 67 år. Den uændrede folkepensionsalder i 2023 kombineret med udviklingen af befolkningssammensætningen medførte en jævn stigning i antallet af folkepensionister henover månederne. I modsætning hertil faldt antallet af folkepensionister i løbet af det første halvår i både 2021 og 2022, hvorefter antallet steg i andet halvår i begge år. Dette mønster skyldtes, at folkepensionsalderen blev hævet med et halvt år både i 2021 og 2022. De nye folkepensionister, der med folkepensionsalderen fra det forrige år ville have været berettiget til folkepension i januar, måtte derfor vente til juli hhv. i 2021 og i 2022, før de nåede den nye folkepensionsalder., Større samlet udbetaling til folkepensionister i 2023, I 2023 blev der udbetalt folkepension til i gennemsnit 1,1 millioner personer pr. måned, hvilket sammenlagt svarer til 12,7 millioner udbetalte månedsbeløb, mens der i 2022 sammenlagt blev udbetalt 12,6 millioner månedsbeløb. Desuden blev satserne hævet svarende til en stigning i satserne på 3,0 pct. for den fulde folkepension til enlige. Det betød, at den samlede udbetaling til folkepensionister bosiddende i Danmark steg fra 142,4 milliarder kr. i 2022 til 149,1 milliarder kr. i 2023 før skat. Stigningen var således på 6,8 milliarder kr. eller 4,8 pct. I 2022 faldt det samlede udbetalte beløb til folkepensionister i Danmark omvendt med 600 millioner kr. i forhold til 2021., Engangsbeløb til pensionister i 2023 indgår ikke i beløbene, Folkepensionister, der modtager ældrecheck, modtog i løbet af 2023 desuden en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. Disse beløb er ikke medregnet i denne statistik. Førtidspensionister, tidligpensionister og seniorpensionister modtog et engangsbeløb på 2.000 kr. i 2023., En ud af 25 folkepensionister bor i udlandet, Ud over de 1.063.000 personer, der modtog folkepension i Danmark i december 2023, var der 46.300 personer bosat i udlandet, der modtog dansk folkepension. Det svarer til 4,2 pct. af alle modtagere af folkepension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, 80-89 årige mænd havde den største andel af folkepensionister i udlandet, Der er flere kvindelige end mandlige folkepensionister - i december 2023 var der hhv. 605.000 kvinder og 504.000 mænd. På trods af det var der stort set lige mange kvindelige og mandlige pensionister bosat i udlandet - i december 2023 hhv. 23.200 kvinder og 23.100 mænd. Den største andel af folkepensionister bosat i udlandet findes blandt 80-89-årige mandlige folkepensionister, hvor 5,1 pct. boede i udlandet ved udgangen af 2023.  , 88 pct. af folkepensionister i udlandet er brøkpensionister, 40.800 ud af de 46.300 folkepensionister i udlandet var i december 2023 brøkpensionister. Det vil sige, at de har boet lang tid nok i Danmark til at få dansk folkepension men ikke lang tid nok til at modtage det fulde beløb. I Danmark boede der 32.800 brøkpensionister i december 2023., Antallet af førtids-, senior- og tidligpensionister i Danmark steg i 2023, Antallet af førtidspensioner, seniorpensionister og tidligpensionister (også kendt som modtagere af Arnepension) bosiddende i Danmark er steget fra december 2022 til december 2023. Mens tidlig pension alene tildeles personer tæt på folkepensionsalderen på baggrund af deres anciennitet på arbejdsmarkedet, så tildeles seniorpension også på baggrund af nedsat arbejdsevne. Antallet af førtidspensionister steg fra 229.800 til 238.000 - altså med 8.200 personer. Antallet af seniorpensionister steg fra 22.100 personer til 27.600 og antallet af tidligpensionister steg fra 10.100 til 12.300 personer. De samlede udbetalinger til disse tre grupper af pensionister steg med 5,6 milliarder kr. fra 51,2 milliarder kr. til 56,8 milliarder kr. før skat fra 2022 til 2023., Folke- og førtidspension 2024, 19. april 2024 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2025, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48305

    NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

    27. oktober 2023, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med 11,5 pct. i perioden 2020-2022, når der korrigeres for prisudvikling. Den høje vækst i Region Hovedstaden er drevet af en kraftig fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Væksten i de øvrige regioner var mere afdæmpet. I Region Sjælland er BNP vokset med 6,5 pct., Region Syddanmarks BNP er vokset med 2,6 pct., Region Midtjyllands BNP er vokset med 5,9 pct. I Region Nordjylland er BNP vokset med 0,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Beskæftigelsesfremgang i alle regioner, I perioden 2020-2022 har der været en kraftig stigning i antallet af beskæftigede på 5,3 pct. I 2022 var der 3,1 mio. beskæftigede på de danske arbejdspladser. Stigningen er jævnt fordelt i alle regioner. Den højeste vækst sås i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 6,3 pct. Denne stigning er især drevet af en fremgang i beskæftigelsen inden for , handel og transport, ., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 2012 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 38,2 pct. af Danmarks BNP. I 2022 var andelen vokset til 44,5 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 2012 er BNP vokset med 36,2 pct. i Byen København og med 40,6 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 23,5 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Nationalregnskabsopgørelsen mere usikker end normalt, Der er større usikkerhed knyttet til opgørelsen af nationalregnskabet end normalt. Dette gælder især året 2022, hvor datagrundlaget er ufuldstændigt. Forbrug i produktion vurderes at være mere usikkert end normalt, især som følge af prisstigninger på energivarer. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Nationalregnskab 2022 juni-version, ., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2022, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2022. Tidligere offentliggjorte tal for 2020 og 2021 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2022 september-version, , som blev offentliggjort 29. september 2023, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020, 2021 og 2022. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP)., Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal for det regionalfordelte nationalregnskab offentliggøres i oktober 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2022, 27. oktober 2023 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47272

    NYT: Flest udlands-folkepensionister i Sverige

    18. april 2016, Der er flest modtagere af dansk folkepension uden for Danmark i nabolandene Sverige, Tyskland og Norge. I Sverige udgør de 12.800, i Tyskland 6.200 og i Norge 6.000. Langt størstedelen af modtagerne i disse tre lande er rejst ud i en tidlig alder. Tre fjerdele har opholdt sig mindre end 20 år i Danmark, efter de er fyldt 15 år. Det samme gør sig gældende for pensionister i Australien og Canada. Modsat er 40 pct. af pensionisterne i Spanien og Frankrig først rejst ud, efter de er blevet folkepensionister. Der er i alt 46.900 modtagere af dansk folkepension med bopæl i udlandet - svarende til 4 pct. af alle folkepensionister. I 2007 var antallet 27.000. For at modtage folkepension kræves dansk indfødsret, eller ophold mindst ti år i Danmark, eller statsborgerskab fra EØS-lande eller lande Danmark har indgået overenskomst med - minimumskrav for alle er mindst tre års ophold i Danmark., 1,1 mio. folkepensionister, I dag er der 1.098.000 modtagere af folkepension, mens der var 851.000 i 2007. 63.500 af de nuværende pensionister er brøkpensionister, hvilket betyder, at de har opholdt sig mindre end 40 år i Danmark mellem deres 15 års fødselsdag og folkepensionsalderen. Af brøkpensionisterne havde 38.500 bopæl i udlandet og 25.000 bopæl i Danmark. Brøken refererer til antallet af optjeningsår, og deres pension reduceres med forholdet mellem de manglende optjeningsår og 40., Ændring i lov om førtidspension har givet færre førtidspensionister, Ændring i loven om førtidspension fra januar 2013 har givet et stort fald i antallet af nye førtidspensionister og dermed et fald i det samlede antal førtidspensionister. Fra 2013 til 2016 er antallet af førtidspensionister faldet fra 243.000 til 217.000. Fra 2007 til 2013 lå antallet mellem 241.000 og 246.000. Af de 216.800 førtidspensionister i 2016 er 100.100 mænd og 116.700 kvinder., Flere folkepensionister får ældrecheck, Fra 2014 til 2015 er antallet af helårs folkepensionister med ældrecheck steget med 2.000 til 267.000. I 2007 var antallet 203.000. I 2015 var ældrechecken i gennemsnit på 14.500 kr. (maksimalt 16.400 kr.). Checken udbetales en gang om året., Færre får varmehjælp, Fra 2014 til 2015 faldt antallet af helårs folke- og førtidspensionister, der modtog varmehjælp, med 5.000 til 145.000. I 2007 fik 169.000 pensionister hjælp til varmeregningen. I 2015 var varmehjælpen i gennemsnit på 3.200 kr. (maksimalt 11.748 kr. for enlige og 9.648 kr. for personer i parforhold)., Mandlige folkepensionister i parforhold har højest privatpension, Højere privatpension og løn giver mænd under 69 år i parforhold den højeste samlede A-indkomt på 19.400 kr. Heraf udgør privatpensionen 9.000 kr. Modsat har kvinder over 74 år i parforhold den mindste samlede A-indkomst på 11.600 kr. Heraf udgør privatpensionen 3.300 kr. Folkepensionister i parforhold kan højest få 9.199 kr. i folkepension pr. måned. For enlige er beløbet 12.642 kr. Folkepensionens størrelse afhænger af anden indkomst., Folke- og førtidspension 2016, 18. april 2016 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21542

    NYT: Flest mænd modtog tidlig pension i 2022

    20. april 2023, Ændret 17. januar 2024 kl. 09:28, En lille gruppe af brøkpensionister på seniorpension var fejlagtigt klassificeret som førtidspensionister, hvilket betyder, at antallet af seniorpensionister var en smule undervurderet og antallet af førtidspensionister tilsvarende overvurderet. Desuden er aldersberegningen for pensionisterne ændret til opgørelsestidspunkt ultimo måneden, hvor den tidligere har været primo måneden. Dette medfører således, at en mindre del af pensionisterne nu er klassificeret som værende 1 år ældre, end de var før rettelsen. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I december 2022 var der , 10.600, mænd og , 11.500, kvinder, der modtog , seniorpension, . Det er en stigning på , 3.600, for mænd og , 4.100, for kvinder i forhold til december 2021. Seniorpensionen afløste , seniorførtidspensionen, fra januar 2020. Ser man på , tidlig pension, , som blev indført i januar 2022, så var der 5.700 mænd og 4.300 kvinder på ordningen i december 2022. Der var altså flere mænd end kvinder på tidlig pension og omvendt flere kvinder end mænd på seniorpension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Antallet af nye seniorpensionister og tidlig-pensionister fulgtes ad i 2022, I januar 2022 blev , tidlig pension, udbetalt for første gang til i alt 3.700 personer. Mellem februar 2022 og december 2022 kom der i gennemsnit , 746, nye modtagere af , seniorpension, og 636 nye modtagere af , tidlig pension, pr. måned. Med "nye modtagere" menes der personer, der ikke har modtaget ydelsen før pågældende måned. Fra februar 2021 til december 2021 var der i gennemsnit , 640, nye modtagere på seniorpension pr. måned. Det vil sige, at antallet af nye modtagere på seniorpension pr. måned i 2022 i gennemsnit var ca. 100 højere end i 2021. Denne stigning er sket på trods af indførelsen af , tidlig pension, , også kendt som "Arne-pension"., Ydelserne tildeles ud fra forskellige kriterier, Seniorpension og tidlig pension, er begge rettet mod personer lige før pensionsalderen, men seniorpension er rettet mod ældre med nedsat arbejdsevne, og tidlig pension er rettet mod ældre med høj anciennitet på arbejdsmarkedet. Kønsforskellen i antal modtagere af tidlig pension har været tydelig fra den første måned, den blev udbetalt, mens kønsforskellen mellem kvinder og mænd, der modtager seniorpension er øget i 2022., Antallet af førtidspensionister steg også i 2022, I december 2021 var der 221.000 modtagere af førtidspension, og i december 2022 var der , 230.000, modtagere af førtidspension. Det samlede antal førtidspensionister steg således med 9.400 personer fra december 2021 til december 2022. Der var 16.500 personer over 65 år, der modtog førtidspension i december 2021, mens der i december 2022 var , 22.600, modtagere over 65 år, der modtog ydelsen. Dette skal ses i lyset af den hævede folkepensionsalder, der har betydet, at førtidspensionister overgår senere til folkepension og forbliver længere på førtidspension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Antallet af folkepensionister faldt igen i 2022, I 2022 var der ligesom i de foregående år et fald i antallet af folkepensionister. Fra december 2021 til december 2022 faldt antallet af folkepensionister således med 16.000. Det skyldes i høj grad, at folkepensionsalderen fra 2021 til 2022 er steget med et halvt år fra 66,5 år til 67 år. Det vil fx sige, at den aldersgruppe, der ellers kunne have modtaget folkepension fra februar 2022 først nåede folkepensionsalderen i august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Den samlede udbetaling af folkepension faldt også i 2022, I 2022 blev der i alt udbetalt 142,4 mia. kr. i folkepension til personer med bopæl i Danmark, hvilket er 0,6 mia. kr. mindre end i 2021 på trods af, at satserne er steget., Dette skal ses i lyset af den hævede folkepensionsalder, som samtidig også kan være med til at forklare, hvorfor den samlede udbetalte førtidspension er steget med , 1,5, mia. kr. fra 2021 til 2022 til , 46,4, mia. kr. Der blev udbetalt 1,4 mia. kr. mere i seniorpension, således at der samlet blev udbetalt , 3,8, mia. kr. i seniorpension i 2022. Endelig udbetaltes 1,1 mia. kr. i tidlig pension til personer med bopæl i Danmark, Folke- og førtidspension 2023, 20. april 2023 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2024, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45720

    NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

    28. oktober 2024, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Regionalfordelt nationalregnskab 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49916

    NYT: 107 registrerede par kan fejre sølvbryllup i år

    30. september 2014, I morgen 1. oktober er det 25 år siden, at personer af samme køn kunne registrere sig som par. Der er 85 mandepar og 22 kvindepar, som i løbet af de næste tre måneder vil kunne fejre sølvbryllup. I alt 267 mandepar og 62 kvindepar blev registrerede partnere i de sidste tre måneder af 1989., Forskel på mandepar og kvindepar, Mange mandepar blev registreret i de første år og derefter har antallet af indgåede partnerskaber ligget på omkring de 150 om året. Blandt kvinderne var der kun få indgåede partnerskaber i de første år, men efterfølgende er det steget støt frem til 2008. Kvindepar udgjorde 19 pct. af de registrerede partnerskaber indgået i 1989, men 63 pct. af registrerede partnerskaber indgået i 2009., 283 har ændret status til at være gift, Fra 15. juni 2012 har det været muligt for personer af samme køn at gifte sig. 153 mandepar og 130 kvindepar har ændret status fra at være registrerede par til nu at være gift. I denne opgørelse skelnes ikke mellem registrerede par og ægtepar med to af samme køn., Parrene var lidt ældre til at begynde med, De par, der blev registreret i 1989 var i gennemsnit ældre end de par, der blev registreret i de efterfølgende år. Mænd registreret i 1989 var i gennemsnit 44,8 år, og ville, hvis alle stadig var i live, være knap 70 år gamle i dag. Gennemsnitsalderen for mænd, der indgår registreret partnerskab har i alle efterfølgende år ligget på mellem 38,2 og 40,5 år. Kvinderne var i gennemsnit 41,2 år, da de blev par i 1989, mens de i efterfølgende år gennemsnitligt har været mellem 35,2 og 39,0 år. Næsten halvdelen af de registrerede mandepar fra 1989 er opløst ved den enes død., Registrerede par opløses hyppigere, En mindre andel af de registrerede partnerskaber er i dag stadig sammen end blandt ægteskaber mellem mand og kvinde indgået samme år. Kun mandepar, der indgik partnerskab i 1989 og 2004 har samme eller større andel, der stadig er sammen i dag, end ægtepar med to af forskelligt køn. En større andel af de registrerede par i 1989 er stadig sammen i dag end blandt par, der indgik partnerskab i de efterfølgende år. De, der blev registreret tilbage i 1989, var gennemsnitligt ældre og har - alt andet lige - kunnet danne par i længere tid, inden de blev registreret. Der er i beregningen set bort fra par, der er opløst ved død og par, der er udvandret., Indgåede registrerede partnerskaber samt gennemsnitsalder ved indgåelsen,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  ,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  ,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , antal, alder (år),  ,  , antal, alder (år), 1989, 267, 62, 44,8, 41,2,  , 2002, 136, 162, 39,4, 36,8, 1990, 342, 115, 40,4, 39,0,  , 2003, 145, 171, 41,0, 36,8, 1991, 192, 89, 38,3, 38,0,  , 2004, 133, 200, 39,4, 38,1, 1992, 187, 90, 39,3, 39,0,  , 2005, 173, 217, 38,8, 38,2, 1993, 175, 64, 39,0, 38,4,  , 2006, 175, 218, 39,5, 36,6, 1994, 165, 101, 38,7, 37,2,  , 2007, 189, 236, 38,9, 36,0, 1995, 181, 85, 38,2, 38,1,  , 2008, 187, 254, 39,9, 36,3, 1996, 155, 108, 37,4, 37,8,  , 2009, 145, 243, 40,1, 37,1, 1997, 128, 111, 40,0, 37,2,  , 2010, 163, 247, 40,3, 36,3, 1998, 133, 131, 38,9, 38,7,  , 2011, 124, 222, 40,8, 36,7, 1999, 164, 137, 39,0, 36,2,  , 2012, 166, 225, 40,0, 35,6, 2000, 179, 131, 38,2, 37,5,  , 2013, 147, 239, 38,6, 35,2, 2001, 176, 166, 38,4, 37,3,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: 1989 dækker kun de sidste tre måneder af året. I 2012 og 2013 er medtaget par, der er blevet gift efter den nye lov., Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber, 30. september 2014 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Vielser og skilsmisser (tillæg), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22558

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation