Søgeresultat

NYT: Høj økonomisk vækst i alle landsdele i 2021

27. oktober 2022, Alle landsdele oplevede høj økonomisk vækst i 2021. Den høje vækst skal ses i lyset af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020, som var forårsaget af COVID-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner. Den højeste vækst sås i Københavns omegn og i Østsjælland hvor BNP voksede med hhv. 6,5 og 6,2 pct. De laveste vækstrater sås i Nordjylland og Vestjylland, hvor BNP voksede med hhv. 3,1 og 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, BNP i Nordjylland lavere end før COVID-19, I næsten alle landsdele var BNP i 2021 højere end i 2019. Kun i Nordjylland var BNP i 2021 lavere end i 2019, der ikke var påvirket af COVID-19-pandemien. Nordjylland var en af de landsdele, hvor nedgangen i BNP i 2020 var størst. Kun i Byen København var nedgangen større. Den lavere økonomiske aktivitet fra 2019 til 2021 i Nordjylland skyldes bl.a. en nedgang i bruttoværditilvæksten i , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , industri, ., Beskæftigelsesfremgang i alle landsdele, I 2021 steg antallet af beskæftigede på arbejdspladserne til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer. Alle landsdele oplevede en fremgang i beskæftigelsen i 2021. Den højeste vækst sås i Nordsjælland og Københavns omegn, hvor beskæftigelsen steg med hhv. 3,1 og 3,0 pct., Beskæftigelsen i Byen København lavere end før COVID-19, Byen København er den eneste landsdel, hvor beskæftigelsen var lavere i 2021 end i 2019. Udviklingen kan bl.a. tilskrives et fald i beskæftigelsen inden for , handel og transport, , hvor beskæftigelsen i 2021 var 9,7 pct. lavere end i 2019. Den samlede beskæftigelse i Byen København faldt med 0,7 pct. fra 2019 til 2021., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2021, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, (, Statistiske Efterretninger, ), som udgives for sidste gang d. 28. oktober 2022., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2021, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2021. Tidligere offentliggjorte tal for 2019 og 2020 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2022, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020 og 2021. Med denne udgivelse offentliggøres for første gang versionstabeller i statistikbanken for det regionalfordelte nationalregnskab. Her kan du få et overblik over revisionerne i bl.a. BNP, beskæftigelse og indkomster., Regionalfordelt nationalregnskab 2021, 27. oktober 2022 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44651

NYT: Ni ud af ti ulykker registreres kun på skadestuen

28. oktober 2015, Mange trafikuheld er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke, hvorfor denne type uheld heller ikke registreres af politiet. Efterfølgende kan de tilskadekomne opsøge en skadestue, som registrerer den tilskadekomne. I 2014 kom 90 pct. af de tilskadekomne ved trafikuheld således ikke til politiets kendskab. Disse blev kun registreret på skadestuerne. De fleste af disse uheld klassificeres som , lettere tilskadekommen, . Langt den største andel, nemlig omkring to ud af fem, er sket ved eneuheld med cykel., Historisk lavt antal tilskadekomne i færdselsuheld, I 2014 fortsatte antallet af dræbte og tilskadekomne, registreret af politiet, med at falde til et nyt historisk lavt niveau. I alt blev 182 personer dræbt, hvilket er 9 færre end året før. 3.193 personer kom lettere eller alvorligt til skade, hvilket er et fald på 201 sammenholdt med året før. , Siden 2011 er antallet af tilskadekomne registreret af skadestuerne faldet med 16 pct. fra 37.114 til 31.087 i 2014. Fra 2001 og frem til 2007 lå antallet på omkring de 40.000. , Størst fald i uheld med personskade, For perioden 2004 til 2010 har udviklingen i uheld med personskade, i store træk, fulgt udviklingen for uheld alene med materielskade. Fra 2011 begyndte antallet af uheld med materielskade at stige samtidig med, at antallet med personskade fortsatte med at falde., Uheld med og uden personskade omfatter de uheld, hvor politiet har optaget rapport og ikke de uheld, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab. I uheld alene med materielskade kan de involverede personer efterfølgende have kontaktet skadestuen og blevet registreret som tilskadekommen., Fald i uheld for alle transportmidler siden 2001, I 2001 blev 1.312 personer på knallert og 4.178 personer i personbil dræbt eller kom til skade i et færdselsuheld. I 2014 var andelen for de respektive transportmidler faldet til hhv. omkring en fjerdedel og en tredjedel. For taxier faldt antallet til godt en tiendedel nemlig fra 69 i 2001 til 8 i 2014., Færdselsuheld 2014, 28. oktober 2015 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19583

NYT: Halvdelen indvandrer med EU-opholdstilladelse

21. november 2014, 53 pct. af de 50.600 personer, der indvandrede til Danmark i 2013, havde en EU-opholdstilladelse. Tallet rummer ikke danskere, som vender tilbage til Danmark, eller borgere fra de øvrige nordiske lande, fordi de ikke har behov for at have opholdstilladelse. Indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring udgjorde 9 pct. af de indvandrede, mens personer, der fik asyl, udgjorde 7 pct. Fordelingen af indvandrede efter opholdstilladelse har ændret sig markant siden årtusindskiftet - i dag er andelen med tilladelse til familiesammenføring og asyl betydeligt mindre end i 2000 og andelen med EU-opholdstilladelse langt større. I 2000 udgjorde EU-opholdstilladelse 21 pct., familiesammenføring 34 pct. og asyl 16 pct. af de indvandredes opholdsgrundlag., Tre ud af fire syrere indvandrer med tilladelse til asyl, Blandt indvandrede med statsborgerskab fra ikke-vestlige lande er der store forskelle på opholdsgrundlaget. 75 pct. af de syriske statsborgere indvandrede således med tilladelse til asyl i 2013, mens det gjaldt 55 pct. af de afghanske statsborgere og 42 pct. af iranerne., 87 pct. af de indvandrede indere havde en opholdstilladelse til erhverv. Både de filippinske og ukrainske statsborgere indvandrede hovedsageligt med tilladelse til studie. Blandt filippinerne var størstedelen af disse tilladelser til au pair-ophold, mens det for ukrainerne gjaldt praktikophold., Det vestlige land uden for EU, som der kommer flest fra, er USA. I 2013 indvandrede 3.300 amerikanske statsborgere. Fire ud af fem af amerikanerne indvandrede for at studere., Flest mænd indvandrer for at arbejde, Stort set lige mange mænd og kvinder indvandrer, men med forskellige formål. Kvinder udgjorde i 2013 to tredjedele af de indvandrede med tilladelse til familiesammenføring, mens 71 pct. af dem, der indvandrede med et EU-opholdstilladelse til lønarbejde, var mænd. Mænd indvandrer generelt oftere med tilladelse til asyl og erhverv end kvinder, mens kvinder oftere indvandrer med en tilladelse til studie., Ny statistik, Opgørelsen over indvandrede efter opholdstilladelse er en ny statistik, baseret på data fra Udlændingestyrelsens register over udlændingesager. Danmarks Statistik har behandlet talmaterialet, bl.a. ved hjælp af imputering. Læs mere om metoden på den tilknyttede , emneside om asylansøgninger og opholdstilladelser, ., Ikke-nordiske indvandrede efter statsborgerskab og opholdsgrundlag. 2013,  , Asyl, mv., Familie-sammen-føring, EU/EØS, Studie, mv., Erhverv, Øvrige, grunde, I alt,  , antal, I alt, 3, 493, 4, 338, 27, 073, 9, 435, 5, 922, 373, 50, 634, Vestlige lande, 1, 241, 26, 694, 3, 428, 842, 293, 31, 499, Ikke-vestlige lande, 3, 492, 4, 097, 379, 6, 007, 5, 080, 80, 19, 135,  , pct., antal, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vestlige lande,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 0,0, 0,1, 99,4, 0,2, 0,3, 0,0, 4, 460, Polen, 0,0, 0,1, 98,9, 0,1, 0,9, 0,0, 4, 396, USA, 0,0, 4,5, 0,7, 79,1, 15,4, 0,3, 3, 310, Tyskland, 0,0, 0,0, 92,7, 0,1, 0,1, 7,1, 2, 967, Litauen, 0,0, 0,1, 99,6, 0,1, 0,2, 0,0, 1, 877, Bulgarien, 0,0, 0,0, 99,8, 0,0, 0,2, 0,0, 1, 631, Italien, 0,0, 0,1, 99,0, 0,1, 0,1, 0,9, 1, 627, Spanien, 0,0, 0,2, 98,9, 0,2, 0,1, 0,6, 1, 518, Storbritannien, 0,0, 0,4, 98,2, 0,6, 0,4, 0,4, 1, 461, Frankrig, 0,0, 0,1, 98,7, 0,2, 0,0, 1,1, 1, 306, Ikke-vestlige lande,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Indien, 0,0, 1,8, 0,8, 10,5, 86,9, 0,1, 1, 732, Filippinerne, 0,0, 18,2, 0,7, 78,1, 2,9, 0,1, 1, 707, Kina, 0,1, 10,0, 0,6, 47,6, 41,6, 0,1, 1, 643, Syrien, 75,4, 24,0, 0,0, 0,2, 0,2, 0,1, 1, 605, Ukraine, 0,5, 6,6, 1,6, 70,5, 20,8, 0,1, 1, 412, Iran, 42,0, 13,4, 0,2, 5,7, 38,3, 0,4, 1, 002, Pakistan, 1,7, 16,0, 8,2, 7,0, 67,1, 0,0, 858, Thailand, 0,0, 81,9, 1,5, 12,0, 3,1, 1,5, 668, Tyrkiet, 0,0, 41,2, 3,9, 40,4, 14,5, 0,0, 643, Afghanistan, 55,3, 39,0, 0,5, 0,2, 1,8, 3,3, 611, Opholdsgrundlag for indvandrede 2013, 21. november 2014 - Nr. 589, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2015, Alle udgivelser i serien: Opholdsgrundlag for indvandrede, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22928

NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

28. oktober 2024, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Regionalfordelt nationalregnskab 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49916

NYT: Flest mænd modtog tidlig pension i 2022

20. april 2023, Ændret 17. januar 2024 kl. 09:28, En lille gruppe af brøkpensionister på seniorpension var fejlagtigt klassificeret som førtidspensionister, hvilket betyder, at antallet af seniorpensionister var en smule undervurderet og antallet af førtidspensionister tilsvarende overvurderet. Desuden er aldersberegningen for pensionisterne ændret til opgørelsestidspunkt ultimo måneden, hvor den tidligere har været primo måneden. Dette medfører således, at en mindre del af pensionisterne nu er klassificeret som værende 1 år ældre, end de var før rettelsen. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I december 2022 var der , 10.600, mænd og , 11.500, kvinder, der modtog , seniorpension, . Det er en stigning på , 3.600, for mænd og , 4.100, for kvinder i forhold til december 2021. Seniorpensionen afløste , seniorførtidspensionen, fra januar 2020. Ser man på , tidlig pension, , som blev indført i januar 2022, så var der 5.700 mænd og 4.300 kvinder på ordningen i december 2022. Der var altså flere mænd end kvinder på tidlig pension og omvendt flere kvinder end mænd på seniorpension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Antallet af nye seniorpensionister og tidlig-pensionister fulgtes ad i 2022, I januar 2022 blev , tidlig pension, udbetalt for første gang til i alt 3.700 personer. Mellem februar 2022 og december 2022 kom der i gennemsnit , 746, nye modtagere af , seniorpension, og 636 nye modtagere af , tidlig pension, pr. måned. Med "nye modtagere" menes der personer, der ikke har modtaget ydelsen før pågældende måned. Fra februar 2021 til december 2021 var der i gennemsnit , 640, nye modtagere på seniorpension pr. måned. Det vil sige, at antallet af nye modtagere på seniorpension pr. måned i 2022 i gennemsnit var ca. 100 højere end i 2021. Denne stigning er sket på trods af indførelsen af , tidlig pension, , også kendt som "Arne-pension"., Ydelserne tildeles ud fra forskellige kriterier, Seniorpension og tidlig pension, er begge rettet mod personer lige før pensionsalderen, men seniorpension er rettet mod ældre med nedsat arbejdsevne, og tidlig pension er rettet mod ældre med høj anciennitet på arbejdsmarkedet. Kønsforskellen i antal modtagere af tidlig pension har været tydelig fra den første måned, den blev udbetalt, mens kønsforskellen mellem kvinder og mænd, der modtager seniorpension er øget i 2022., Antallet af førtidspensionister steg også i 2022, I december 2021 var der 221.000 modtagere af førtidspension, og i december 2022 var der , 230.000, modtagere af førtidspension. Det samlede antal førtidspensionister steg således med 9.400 personer fra december 2021 til december 2022. Der var 16.500 personer over 65 år, der modtog førtidspension i december 2021, mens der i december 2022 var , 22.600, modtagere over 65 år, der modtog ydelsen. Dette skal ses i lyset af den hævede folkepensionsalder, der har betydet, at førtidspensionister overgår senere til folkepension og forbliver længere på førtidspension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Antallet af folkepensionister faldt igen i 2022, I 2022 var der ligesom i de foregående år et fald i antallet af folkepensionister. Fra december 2021 til december 2022 faldt antallet af folkepensionister således med 16.000. Det skyldes i høj grad, at folkepensionsalderen fra 2021 til 2022 er steget med et halvt år fra 66,5 år til 67 år. Det vil fx sige, at den aldersgruppe, der ellers kunne have modtaget folkepension fra februar 2022 først nåede folkepensionsalderen i august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Den samlede udbetaling af folkepension faldt også i 2022, I 2022 blev der i alt udbetalt 142,4 mia. kr. i folkepension til personer med bopæl i Danmark, hvilket er 0,6 mia. kr. mindre end i 2021 på trods af, at satserne er steget., Dette skal ses i lyset af den hævede folkepensionsalder, som samtidig også kan være med til at forklare, hvorfor den samlede udbetalte førtidspension er steget med , 1,5, mia. kr. fra 2021 til 2022 til , 46,4, mia. kr. Der blev udbetalt 1,4 mia. kr. mere i seniorpension, således at der samlet blev udbetalt , 3,8, mia. kr. i seniorpension i 2022. Endelig udbetaltes 1,1 mia. kr. i tidlig pension til personer med bopæl i Danmark, Folke- og førtidspension 2023, 20. april 2023 - Nr. 138, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2024, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45720

NYT: Flytninger mellem Danmark og Sverige er stabilt

16. april 2020, Efter nogle hektiske år i 2000'erne har antallet af flytninger mellem Danmark og Sverige siden 2014 ligget på et stabilt leje, idet ca. 4.000 personer hvert år flytter fra Sverige til Danmark, medens lidt over 3.000 flytter den modsatte vej., Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, ., Svenskerne bosætter sig primært i Øresundsregionen, Ca. tre ud af fire tilflyttere fra Sverige til Danmark slår sig ned i Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen) med kommunerne i Hovedstadsområdet som den primære destination. Sådan har det geografiske flyttemønster taget sig ud lige siden statistikkens start i 1998. I 2019 valgte knap 2.900 af tilflytterne fra Sverige at slå sig ned i den danske del af Øresundsregionen, medens de resterende ca. 900 flyttede længere vest på i Danmark. Både tilflyttere fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) og det øvrige Sverige har Østdanmark, som det foretrukne sted at flytte hen. I 2019 valgte 1.765 personer fra Skåne og 1.124 fra det øvrige Sverige denne løsning, medens 334 personer fra Skåne og 561 fra det øvrige Sverige slog sig ned et sted i det øvrige Danmark., Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, ., Halvdelen af danskerne bosætter sig længere væk end Øresundsregionen, I flytteretningen fra Danmark mod Sverige var det i 2019 knap halvdelen - 1.651 personer - der flyttede til Skåne. Her er det især Malmø og de omkringliggende kommuner, som er den store magnet. Den anden halvdel valgte at flytte længere op i Sverige, hvor bl.a. Göteborg og Stockholm må formodes at tiltrække en del tilflyttere fra Danmark. Her er der, i modsætning til den modsatte flytteretning siden statistikkens start, sket en ændring. Tilbage i 2000'erne - da flytteaktiviteten fra Danmark mod Sverige var på sit højeste pga. en markant forskel i boligpriserne - lå antallet af flytninger til Skåne ca. tre gange højere end antallet af flytninger til det resterende Sverige. Denne forskel har siden da næsten udjævnet sig., Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, ., Skåne modtager primært tilflyttere fra Øresundsregionen i Danmark, Tilflytterne til Skåne kommer primært fra den danske del af Øresundsregionen. Herfra kom 1,407 tilflyttere i 2019, medens det øvrige Danmark blot bidrog med 244 tilflyttere. Omvendt var der en del tilflyttere fra det øvrige Danmark, som tog turen ind i det øvrige Sverige. Herfra kom 632 personer. Fra den danske del af Øresundsregionen ankom der 945 personer til det øvrige Sverige., Flytninger mellem Danmark og Sverige,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Østdanmark til Skåne, 1, 713, 1, 334, 1, 322, 1, 419, 1, 386, 1, 522, 1, 407, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 764, 2, 326, 1, 950, 2, 041, 2, 129, 1, 870, 1, 765, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Danmark til Sverige, 3, 555, 3, 056, 3, 033, 3, 289, 3, 246, 3, 309, 3, 228, Fra Sverige til Danmark, 4, 970, 4, 183, 3, 734, 3, 979, 4, 083, 3, 813, 3, 784, Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, .., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2019, 16. april 2020 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2021, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30622

NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

16. december 2020, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019.  , Regionale regnskaber 2019, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32156

NYT: 14.200 flere fagforeningsmedlemmer i 2023

3. juni 2024, I 2023 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 14.200 til 1.935.300 pr. 31. december 2023. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med ca. 30.000 i løbet af 2023. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013 med en samlet stigning på 141.500. I denne tiårsperiode er fordelingen af medlemmer inden for de forskellige organisationer ændret, så der er færre organiseret inden for FH og flere, der er organiseret inden for AC og uden for hovedorganisationerne i dag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og uden for hovedorganisationerne, færre hos FH, I 2023 havde AC en stigning på 11.400 medlemmer, svarende til en stigning på 3,6 pct. Lederne havde en stigning på 800, svarende til en stigning på 0,7 pct., mens antallet af medlemmer uden for hovedorganisationerne steg med 14.200, svarende til en stigning på 3,4 pct. Samtidig faldt antallet af medlemmer hos FH med 12.200, hvilket svarer til et fald på 1,1 pct. i løbet af 2023. Hvis man i stedet ser på udviklingen over de seneste ti år er tendenserne de samme. Her er antallet af medlemmer i FH faldet med 112.700. I samme periode fra 2013 til 2023, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet hos AC, Lederne og uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 123.700, 15.300 og 115.300., Fortsat flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2023 var 50,7 pct. af medlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, svarende til et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. I 2023 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,2 pct. Dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 50,8 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 44,8 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes Hovedorganisation med 32,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2022, 2023,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 942, 740, 978, 395, 1, 921, 135, 953, 430, 981, 890, 1, 935, 320, FH, 473, 203, 590, 046, 1, 063, 249, 470, 860, 580, 168, 1, 051, 028, AC, 157, 442, 162, 746, 320, 188, 163, 217, 168, 365, 331, 582, Ledernes Hovedorganisation, 77, 679, 36, 369, 114, 048, 77, 429, 37, 390, 114, 819, Uden for hovedorganisationerne, 234, 416, 189, 234, 423, 650, 241, 924, 195, 967, 437, 891, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 2023, . Det bemærkes, at 2022-medlemstallet for AC er blevet opjusteret med 6.163 magistre siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2023, 3. juni 2024 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49006

NYT: Flere nye førtidspensionister

4. april 2019, Omkring 12.500 nye modtagere af førtidspension kom til i løbet af 2018. Det er ca. 2.800 personer flere end i 2017 og svarer til en stigning på 28 pct. Stigningen er den hidtil mest markante årsvækst siden den kraftige tilbagegang i kølvandet på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. I den efterfølgende toårige periode blev antallet af nye førtidspensionister mere end halveret, idet tilgangen gik fra ca. 14.300 personer i 2012 til ca. 6.100 personer i 2014. Det seneste års tilgang af nye førtidspensionister udgjorde dermed 87 pct. af niveauet i 2012, men var samtidig godt en fordobling af de nye modtagere i 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, ., Stigningen kraftigst blandt 60-64-årige, De nye modtagere af førtidspension i 2018 bestod af ca. 2.500 18-39-årige, ca. 7.400 40-59-årige og ca. 2.600 60-64-årige. Den markante stigning i 2018 var denne gang bredt funderet i alle grupper. Særligt for de 60-64-årige steg antallet af nye førtidspensionister allerede i 2014, mens nedgangen fortsatte for de yngre grupper samme år ─ herunder for især de 18-39-årige. I 2018 var der flere nye modtagere af førtidspension blandt 60-64-årige end i noget andet år siden 2009. For de yngre aldersgrupper var antallet af nye modtagere af førtidspension i 2018 fortsat lavere end før reformen i 2013. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, ., Udviklingen skal ses i lyset af to reformer, Fra 1. januar 2013 medførte en ny førtidspensionsreform, at personer under 40 år i udgangspunktet ikke kan få førtidspension, men i stedet skal deltage i et eller flere ressourceforløb med henblik på at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For personer over 40 år betød reformen, at de som udgangspunkt skal deltage i ét ressourceforløb, inden førtidspension kan tilkendes. Nedslidte i job med højest fem år til folkepensionsalderen fik med reformen om senere tilbagetrækning fra 1. januar 2014 ny mulighed for at søge seniorførtidspension., Andelen af førtidspensionister blandt 18-64-årige falder fortsat, Den relativt lave tilgang af nye modtagere af førtidspension siden januar 2013 har trukket andelen af førtidspensionister blandt de 18-64-årige ned år for år. I januar 2019 modtog ca. 199.900 personer førtidspension i Danmark, hvilket svarede til 5,7 pct. af landets 18-64-årige. Til sammenligning lå andelen næsten uændret omkring 7,0 pct. i femårsperioden frem til januar 2013, idet antallet af førtidspensionister med bopæl i Danmark i gennemsnit udgjorde ca. 239.900 personer hvert år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PEN111, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, ., Folke- og førtidspension 2019, 4. april 2019 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2020, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28595

SILC10: Økonomisk sårbare

afsavnsmål, baggrundsoplysninger og enhed
2021-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/SILC10

Statistikbanktabel